Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Dør man af eller med corona? Svaret er ikke lige til

23. nov 2020 -
8 min læsetid
This describes the image
Foto: Det er en lidt kompliceret diskussion, om man dør af eller med den nye coronavirus, siger de forskere, TjekDet har talt med. Billedet her er fra intensivafdelingen på et sydfransk hospital. Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix
  • Mange har i løbet af coronakrisen stillet spørgsmålet, om de mange dødsfald i virkeligheden ikke skyldes alle mulige andre sygdomme end virussen

  • Men svaret på det spørgsmål er ikke helt så simpelt, siger forskere

  • Langt de fleste covid-19-dødsfald er nemlig et direkte resultat af virussen, men de afdødes underliggende sygdomme og alder spiller også en væsentlig rolle

  • Alle afdøde, der er testet positive for covid-19 inden for 30 dage før deres død, tæller automatisk med i de officielle statistikker for covid-19-dødsfald, oplyser Statens Serum Institut

Lige siden coronapandemiens start har det været diskuteret, om covid-19-smittede dør af eller med sygdommen, der er et resultat af SARS-CoV-2-virussen.

sociale medier har adskillige brugere i løbet af det sidste halve år stillet spørgsmålet. Og på et pressemøde 23. oktober blev faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, også spurgt ind til sondringen.

Han kvitterede med at påstå, at 95 procent af alle covid-19-dødsfald i Danmark er døde af coronavirus. Efterfølgende blev den udlægning af flere eksperter kritiseret for at være unuanceret.  

Og det er da også en lidt kompliceret diskussion, om man dør af eller med corona, siger de forskere, TjekDet har talt med. 

Det korte svar er imidlertid, at langt de fleste dør af sygdommen, siger Reimar W. Thomsen, der er overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Men ofte dør de også af en eller flere andre sygdomme, og det er en væsentlig nuance, påpeger han.

"Det er ikke enten eller, og det er jo i virkeligheden misforståelsen. Man dør som regel ikke kun af én sygdom, men næsten altid af flere ting på én gang. Medmindre man får en kæmpe betonklods i hovedet, har døden altid flere medvirkende årsager, og sådan er det også for de fleste, der dør af covid-19," siger Reimar W. Thomsen til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Reimar W. Thomsen er overlæge og lektor i klinisk epidemiologi ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. (Foto: Lise Balsby/Aarhus Universitet)


Covid-19 er sjældent uden betydning

Ifølge Statens Serum Instituts opgørelse over covid-19-dødsfald i Danmark er 82 procent døde med komorbiditet, altså med kronisk sygdom oven i covid-19. Langt størstedelen af dødsfaldene er personer på 70 år eller ældre, og for dem er covid-19 ofte “pinden, der vælter læsset”, fortæller Reimar W. Thomsen.

"Rigtig mange covid-19-patienter med alvorligt forløb er svækkede i forvejen af underliggende sygdomme og alder, og når de så får coronavirus oveni, så øger det risikoen for at dø. Det er en kombination af forskellige faktorer, hvor allerede kendte tilstande som hjerte- og lungesygdom forværres af en infektion som covid-19," siger han.

Men hvis covid-19 blot er pinden, der vælter læsset, er det så i virkeligheden ikke mest retvisende at sige, at man dør med og ikke af corona? 

Ikke ifølge Nina Weis, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. For selvom andre sygdomme spiller en væsentlig rolle, er covid-19 sjældent uden betydning.  

"En person med en eller flere kroniske sygdomme, som aldrig møder virus, vil før eller siden dø af noget andet end covid-19. Men hvis de møder virus og bliver syge, skyldes det jo ikke, at deres hjertesygdom, sukkersyge eller astma alene gør, at de dør lige nu og her. Det skyldes, at de mødte virus, og derfor er de døde af coronavirusinfektionen," siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Nina Weis er klinisk professor ved Københavns Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. (Foto: Privatfoto)


Reimar W. Thomsen medgiver, at det er en kompliceret sondring. For ifølge ham sker størstedelen af dødsfaldene blandt covid-19-smittede på grund af covid-19. Men hvis en patient eksempelvis har lungekræft, når han eller hun smittes, dør vedkommende også af det. 

“Det kunne jo lyde, som om patienten er død MED coronavirus. Men så lyder det, som om virussen blot blev fundet tilfældigt og slet ikke har nogen indflydelse. Og det passer jo ikke,” siger han.

Tre kategorier for dødsårsager

Når lægerne på landets hospitaler udfylder dødsattester på covid-19-døde, noterer de både en umiddelbar, en medvirkende og en tilgrundliggende dødsårsag.

Og det er her, at den umiddelbare - eller udløsende - dødsårsag ofte vil være covid-19. Men ifølge forskerne kan der også være tilfælde, hvor covid-19 er den tilgrundliggende dødsårsag, som sætter gang i et nyt, alvorligt sygdomsforløb.

Det kunne eksempelvis være en midaldrende person, der som udgangspunkt er sund og rask, men som mod forventning oplever et meget alvorligt sygdomsforløb med covid-19, der trods intensiv behandling ender med at koste vedkommende livet.

"Der vil det være infektionen, der har gjort personen akut syg med alvorlig lungebetændelse, som i sidste ende medfører eksempelvis organsvigt. Organsvigt vil så være den umiddelbare dødsårsag, mens virussen vil være den tilgrundliggende årsag," siger Reimar W. Thomsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Eksempel på dødsattest for person død af covid-19
 

 

I dette tænkte eksempel på en dødsattest er en person blevet testet positiv for covid-19, og blot fire dage efter får vedkommende lungebetændelse. Otte dage derefter får patienten akut åndedrætsbesvær, og to dage senere indtræffer døden. Covid-19 kan forårsage både lungebetændelse og åndedrætsbesvær, og derfor karakteriseres covid-19 som tilgrundliggende sygdom for de to tilstande, hvor akut åndedrætsbesvær er den umiddelbare dødsårsag, fordi det er sidste pind, der vælter læsset. I dette tilfælde er der ingen medvirkende dødsårsag, men i andre tilfælde er patienten måske overvægtig eller har brækket hoften et halvt år forinden, og så kunne det angives som medvirkende dødsårsag, fordi det har været med til at svække patienten. (Foto: Sundhedsdatastyrelsen)

Covid-19 kan dog også blot være en medvirkende dødsårsag. I det tilfælde dør patienten faktisk med og ikke af virusinfektionen, siger Nina Weis. 

“Nogle dør måske af et astmatisk anfald eller udtalt hjertesvigt, og i det forløb er de så blevet podet med en positiv coronatest. Men hvis de ikke har vist symptomer på det, så ville de være døde med corona, og så skriver man det på dødsattesten som en medvirkende årsag.”

Nina Weis understreger dog, at hun oplever noget andet på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. Her dør de fleste covid-19-patienter af covid-19, fordi den spiller en aktiv rolle i sygdomsforløbet - enten som umiddelbar eller tilgrundliggende årsag.

Artiklen fortsætter under billedet

Eksempel på dødsattest for person død med covid-19
 

 

I dette tænkte eksempel på en dødsattest har afdøde været indblandet i en faldulykke, som er den tilgrundliggende dødsårsag. Det har forårsaget kraniebrud og hjerneblødning, som er den umiddelbare dødsårsag. Patienten er dog også testet positiv for covid-19, og det angives derfor som en væsentlig, medvirkende dødsårsag. Covid-19 ligger dog hverken til grund eller er den umiddelbare årsag til, at patienten dør - det skyldes primært ulykken og de efterfølgende tilstande som følge af ulykken. (Foto: Sundhedsdatastyrelsen)

Men hvordan opgøres tallene så?

Én ting er dog, hvordan lægerne angiver dødsårsagerne ude på hospitalerne. Noget andet er, hvordan Statens Serum Institut laver de landsdækkende covid-19-statistikker.

Det overordnede dødstal for covid-19, som enhver borger kan se i tabel 3.1 på Statens Serum Instituts hjemmeside, er ikke opgjort på baggrund af dødsattester. Det er derimod baseret på daglige udtræk af data fra Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret, som registrerer alle dødsfald i Danmark, og mikrobiologidatabasen MiBa, som indeholder data om alle positive covid-19-testsvar.

De tre databaser taler sammen, sådan at alle afdøde, der er testet positive for covid-19 op til 30 dage før deres død, tæller med i seruminstituttets opgørelse. En sådan digitaliseret tilgang giver et hurtigt og effektivt overblik over dødsfaldene her og nu, fortæller Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos Statens Serum Institut.

“Med et registerbaseret overvågningssystem som det har man en metode til at estimere sygdomstilfælde og dødsfald her og nu. Det er særligt nyttigt under epidemier, hvor man gerne vil følge udviklingen tæt, som dagene og ugerne går," siger han til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Lasse Vestergaard er afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos Statens Serum Institut. (Foto: Statens Serum Institut)


Men overvågningen har også sine mangler. De 30 dage er en grænse fastsat af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som de danske sundhedsmyndigheder følger. Og det betyder, at en person, der er testet positiv for covid-19 i start september, og som bliver kørt ned af en bus og dør i slut september, tæller med i statistikken over covid-19-dødsfald. 

Lasse Vestergaard tør dog godt sige, at statistikken giver et så godt som retvisende billede af virkeligheden. 

"Der kunne i princippet godt være tilfælde, der ikke kan siges at være covid-19-dødsfald. Men det er ganske få," siger han.

Han henviser til en rapport fra Statens Serum Institut fra 30. april, som udførligt gennemgik dødsattesterne på de første 277 covid-19-dødsfald i Danmark. Dengang fandt seruminstituttet, at kun ét af de 277 tilfælde skyldtes en anden dødsårsag end covid-19.

For de resterende 276 tilfælde “er det enten sandsynligt, eller kan ikke udelukkes, at COVID-19 var årsag eller medvirkende årsag til døden,” skriver seruminstituttet i rapporten.

Lasse Vestergaard fortæller i øvrigt, at Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen i løbet af nogle uger udkommer med en opdateret rapport om covid-19-dødsfald i Danmark siden epidemiens start i februar. Han har dog ikke set de nye data endnu.  
 

Tysk studie misbruges

Et tysk studie fik i løbet af sommeren stor opmærksomhed, fordi det angiveligt beviser, at kun i forvejen syge personer dør af covid-19. Allerede dengang blev det hurtigt modbevist, og ifølge Reimar W. Thomsen er det heller ikke, hvad studiet viser.

 

“Studiet viser, at stort set alle afdøde covid-19-patienter, man undersøgte, havde både lungebetændelse med covid-19 og kendte, underliggende sygdomme. Det har man fundet ud af enten ved obduktion eller ved at kigge i deres sygehistorik. Men det er jo ikke anderledes end det, vi finder herhjemme, hvor langt, langt de fleste, der dør af covid-19, har underliggende kroniske lidelser," siger han.

 

En af folkene bag det tyske studie, retsmedicineren Klaus Püschel, er desuden blevet taget til indtægt for at erklære, at der slet ikke findes en dødelig virus med navnet SARS-CoV-2. Også det er dog blevet tilbagevist.

Opdateret 6. jan 2021