Da de danske sundhedsmyndigheder tirsdag den 29. september afholdt endnu et pressemøde om covid-19, vakte særligt ét spørgsmål fra de tilhørende pressepladser opsigt:

“Er der ingen sygdom?”

Spørgsmålet blev stillet af Kristofer Krarup, der præsenterede sig som journalist fra Midtsjællandske Medier. Men mediet er opdigtet, og Kristofer Krarup er slet ikke journalist. 

Faktisk er han medlem af det coronaskeptiske parti JFK21, viste det sig efterfølgende.

Hans spørgsmål henviste til et svar på en ansøgning om aktindsigt, som angiveligt skulle bevise, at de danske myndigheder slet ikke har dokumentation for, at en ny coronavirus overhovedet findes.

Og antagelsen, at virussen ikke eksisterer, finder man i adskillige andre sammenhænge. To tyske læger, et tidligere folketingsmedlem for Alternativet og en menig, amerikansk facebookbruger har alle sat spørgsmålstegn ved virussens eksistens.

Men beviserne er der. Det fortæller forskere til TjekDet.

Man har kortlagt virussens genetiske kode, som kan sammenlignes med et unikt fingeraftryk, der gør, at den ikke kan forveksles med nogen anden virus. Man har trukket virussen ud af kroppen og placeret den i en plastikskål. Og man har fotograferet den.

Billederne af virussen kan ses nedenfor.

Artiklen fortsætter under billedet

---

Men hvordan beviser det egentlig, at SARS-CoV-2 eksisterer?

Bevis 1: Virussens genetiske kode

Kristofer Krarups spørgsmål på pressemødet fik især Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til at reagere. Lettere irriteret forklarede han, at der ikke kan være tvivl om, at virussen eksisterer.

“Man helgenomsekventerer de forskellige SARS-Corona-2-virus, som ses i Danmark, og man kortlægger det,” var hans svar på tiltale blandt andet.

Men hvad vil det sige at hel-genom-sekventere?

Når man helgenomsekventerer, finder man virussens genetiske kode. En genetisk kode er unik for hver virus og kan sammenlignes med et fingeraftryk. Når man har fundet den genetiske kode for SARS-CoV-2, har man således fundet virussens unikke fingeraftryk, som ikke kan forveksles med en anden virus.

Helt grundlæggende består menneskers arvemateriale af DNA, mens virussers arvemateriale som udgangspunkt består af RNA. 

I RNA-strengen findes en blanding af de fire nukleinsyrer adenin, cytosin, guanin og uracil, og deres rækkefølge i strengen danner en meget lang genetisk kode.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Det er den kode, forskere undersøger i laboratoriet, når de skal finde ud af, om en virus er ny eller allerede kendt, siger Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital. 

"Man aflæser hver enkelt nukleinsyre i virussen, som forkortes A, C, G og U, og deres rækkefølge giver den samlede kode. Den kode kan man så sammenligne med andre kendte virusser for at se, om der er sammenfald. For SARS-CoV-2 var der ingen sammenfald, selvom den mindede en del om SARS-CoV-1. Derfor fik den det navn," siger han.

Vi tester ud fra den genetiske kode

Helgenomsekventering er altså en kortlægning af virussens arvemateriale, og den metode er brugt på den nye virus på laboratorier i både Danmark og udlandet. 

Det har sandsynligvis også været sådan, man i Kina tilbage i december opdagede den nye coronavirus, siger professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

“Vi ved det principielt set ikke, for det foregik jo i Kina, men det normale ville være, at man lægger mærke til, at der er et nyt sygdomsbillede, og så begynder man fra bunden at teste for de virusser, man allerede kender. Man kan desuden forsøge at lave elektronmikroskopi, fordi man ofte ud fra formen på viruspartiklen kan få et hint om, hvilken type virus der er tale om,” siger han.

Han fremhæver, at det ikke er utænkeligt, at man hurtigt er kommet på sporet af typen af virus.

“Jeg kunne forestille mig, at kineserne meget hurtigt har testet for SARS - altså det, der hedder SARS-CoV-1 nu - og så har de fundet ud af, at virussen lignede den. Så er de gået videre med at lave den her helgenomsekventering og har fundet ud af, at gensekvensen ikke var set før,” siger han.

Det er også ud fra helgenomsekventeringen af SARS-CoV-2, at man har udformet de PCR-test, der bruges i testcentre rundt omkring i landet, forklarer Christian Wejse.

“Når vi podes i svælget, leder vi efter noget dernede med samme kode som SARS-CoV-2. Så vi detekterer ikke efter alt muligt, der kan være dernede, men vi leder efter den helt specifikke gensekvens fra SARS-CoV-2 i vores svælg. Bliver det påvist, så får man diagnosen."

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Bevis 2: Dyrkning af virus i dyr eller plastikskål

Man kan også bevise eksistensen af SARS-CoV-2 ved at dyrke virussen. På den måde kan man studere virussen uden for kroppen.

Fordelene ved det er, at man på den måde kan studere virussens biologi og dens opførsel inde i cellen. Det giver blandt andet mulighed for at udforske virussen med henblik på at udvikle medicin mod den.

Dyrkningen foregår ved at tilsætte virussen til en cellekultur i en plastikskål, der indeholder en gel bestående af en række ingredienser, som giver virussen gode muligheder for at vokse.

“Det kunne være blod, sukker, kulhydrater og den slags næringsstoffer, som virus skal bruge for at kunne kopiere sig selv i cellerne. Skaffer man de betingelser, så kan man dyrke virussen uden for menneskekroppen, så den kommer til at se ud på en måde, der er karakteristisk for lige netop den type virus,” siger Christian Wejse.

Man kan også dyrke virus ved at indsprøjte den i dyr. Det giver mulighed for at identificere sygdommen, en virus giver, hvis dyrene viser symptomer.

En virus er nemlig det, der forårsager en sygdom. I dette tilfælde forårsager virussen SARS-CoV-2 sygdommen covid-19, som blandt andet kan være kendetegnet ved symptomer som feber, hoste, hovedpine og vejrtrækningsbesvær. Det er altså sådanne symptomer, man leder efter, når man indsprøjter virussen i dyr.

“Når man dyrker en virus i cellekulturer, kan man kun se nogle forandringer i cellerne, som kan være mere eller mindre specifikke. Men når man dyrker virus i et dyr, vil man kunne se, om dyret får den sygdom eller en sygdom, som minder om den, du ser hos mennesker. Og så kan du være sikker på, at den her virus er det, der giver sygdommen,” forklarer Allan Randrup Thomsen.

Artiklen fortsætter under billedet

---

Han fortæller, at man har dyrket SARS-CoV-2 både i cellekulturer og i dyr.

“I udlandet er virussen blevet indsprøjtet i mus, som så har fået tegn på lungesygdom. Virussen er også blevet indsprøjtet i aber, som så har vist tegn på covid-19,” fortæller han.

Bevis 3: Man kan se virussen med et fintfølende mikroskop

Man kan faktisk også se virussen i et mikroskop uden at dyrke den først. Men det kræver et elektronmikroskop - et særligt mikroskop - som gør det muligt at se både celler, bakterier og virus.

“Det er en meget, meget fintfølende mikroskopi, hvor man lader elektroner ramme det, man gerne vil se - en viruspartikel for eksempel - og så får man en aftegning af det. Den er dog ikke lige så specifik som den genetiske kode, så det vil eksempelvis være svært at se forskel på SARS-CoV-1 og SARS-CoV-2, fordi de begge er coronavirusser,” fortæller Christian Wejse.

Allan Randrup Thomsen tilføjer desuden, at et elektronmikroskop kun giver et øjebliksbillede af virussens struktur. Metoden giver altså ikke mulighed for at udforske virussens biologi og opførsel i cellen på samme måde som ved dyrkning.