Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Statens Serum Instituts ukloge svar på aktindsigt sætter fut i konspirationsteori

21. sep 2020 -
6 min læsetid
This describes the image
Foto: Svaret på en aktindsigt fra Statens Serum Institut deles heftigt på sociale medier i særligt coronaskeptiske kredse. Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • En aktindsigt, der tilsyneladende beviser, at Statens Serum Institut ikke kan bekræfte eksistensen af den nuværende coronavirus, florerer i stor stil på sociale medier
  • Flere eksperter i forvaltningsret kritiserer seruminstituttets svar på aktindsigten for at være uklogt, mangelfuldt og i strid med myndighedens vejledningspligt
  • Statens Serum Institut beklager og fastslår, at der skam findes dokumentation for virussens eksistens

Statens Serum Institut kan ikke dokumentere, at coronavirussen SARS-CoV-2 eksisterer.

Sådan hævder adskillige brugere på sociale medier, der puster nyt liv i en konspirationsteori om, at coronavirussen er det rene opspind. 

Og teorien får endda hjælp fra højst uventet kant.

For opslagene er ledsaget af et svar på en aktindsigt fra Statens Serum Institut, hvor en borger efterspørger dokumentation for, at coronavirussen eksisterer. Den dokumentation har Statens Serum Institut imidlertid ikke, lyder svaret fra instituttet. Det er det svar, der har sat gang i spekulationerne i de coronaskeptiske kredse.

Flere læsere har endda henvendt sig til TjekDet, fordi de undrer sig over aktindsigten og udlægningen på sociale medier. 

Men Statens Serum Institut har naturligvis dokumentation for, at virussen eksisterer, siger forsker på området. Og forvirringen på sociale medier kunne sagtens være undgået, hvis ikke instituttet havde leveret et “mangelfuldt”, “uklogt” og “kritisabelt” svar på aktindsigten, lyder vurderingen fra juraforskere. 

Seruminstituttet selv medgiver over for TjekDet, at de ikke har behandlet aktindsigten tilfredsstillende.

Artiklen fortsætter under billedet​​​​​​​


 

Flere facebookbrugere har videregivet Statens Serum Instituts svar på en aktindsigt. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)


Svar bidrager til konspirationsteori

Ifølge aktindsigten beder personen bag om “dokumentation, der har overbevist Statens Serum Institut om den reelle eksistens af SARS-CoV-2, den påståede årsag til COVID-19.”

Til det svarer Statens Serum Institut ordret, at de "ikke er i besiddelse af de ønskede dokumenter. Statens Serum Institut kan derfor ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt.”

Men ifølge Christian Wejse, der er lektor i infektionssygdomme og folkesundhed ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, burde det være let for netop Statens Serum Institut at levere dokumentation for virussens eksistens.

“Det undrer mig, at Statens Serum Institut ikke har et bedre svar. Det er jo dem, der sidder og laver kortlægningen af virussen, og det må de jo have liggende lige ved hånden,” siger han og peger på flere studier, som han ville have sendt, hvis han var blevet spurgt.

Og svaret fra Statens Serum Institut er da også lidt uklogt, siger Vibeke Borberg, der er advokat og tidligere forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Hun understreger, at der ikke er noget forkert i selve håndteringen af aktindsigten, men seruminstituttet lever ikke op til sin pligt om at vejlede borgeren.

“Man kan ikke sige, at det er forkert at give afslag på ansøgningen om aktindsigt, når det, som borgeren søger om, ikke findes. Men det havde været god forvaltningsskik at vejlede borgeren om, hvad han ellers kunne få og henvise til andre dokumenter som nationale og internationale rapporter vedrørende covid-19, som kunne have borgerens interesse. Med deres noget kategoriske svar på spørgsmålet er Statens Serum Institut med til at give liv til nogle konspirationsteorier, som de selvfølgelig ikke har nogen interesse i,” siger Vibeke Borberg.

Artiklen fortsætter under billedet​​​​​​​


 

Christian Wejse (til venstre) er lektor i infektionssygdomme og folkesundhed ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital. Vibeke Borberg (til venstre) er advokat og tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (Foto: Billedet til venstre: Christian Morberg Skovengaard. Billedet til højre: Leslie Holm.


Lever ikke op til vejledningspligten

Myndigheder som Statens Serum Institut har vejledningspligt, når de for eksempel modtager en anmodning om aktindsigt. Det betyder groft sagt, at Statens Serum Institut skal vejlede borgere, der henvender sig om information, også hvis spørgsmålet er uklart formuleret.

Og ifølge Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, har Statens Serum Institut ikke levet op til sin vejledningspligt. De skulle have ringet eller skrevet til borgeren for at hjælpe ham på vej.

“Det følger helt klart af vejledningspligten, at hvis den, der søger aktindsigt, får spurgt forkert eller uklart, men man sidder med en fornemmelse af, at man godt ved, hvad pointen er, så skal man gå i dialog med vedkommende for at få præciseret forespørgslen,” siger han.

Professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller er enig i, at seruminstituttet burde have håndteret henvendelsen bedre, selvom de egentlig bare gav et svar på det, borgeren spurgte om. 

”Jeg synes, at man kan kritisere håndteringen. Der bliver i virkeligheden spurgt om videnskabelig begrundelse, og det må instituttet kunne levere i stedet for bare at forholde sig til, om et specifikt dokument eksisterer,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet​​​​​​​


 

Sten Bønsing (venstre) er professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Sten Schaumburg-Müller (højre) er professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. (Foto: Billedet til højre: Lars Emtekjær)


SSI: Kunne være håndteret bedre

TjekDet har gjort Statens Serum Institut opmærksom på, at deres svar bliver brugt som bevis på, at Statens Serum Institut ikke har dokumentation for virussens eksistens. 

Seruminstituttet forklarer, at de har søgt i deres system efter dokumenter, som de mente var omfattet af aktindsigten. Og det kom der altså ikke noget ud af. Men de mener ikke, at svaret kan bruges som bevis på, at virussen ikke eksisterer.

“SSI er dermed ikke enig i, at der på baggrund af afgørelsen om aktindsigt – eller i det hele taget – kan konkluderes, at der ikke er dokumentation for, at SARS-CoV-2 findes,” skriver de i en mail.

De medgiver, at de på baggrund af coronaskeptikernes tolkning burde have givet et bedre svar.

“Aktindsigten kunne i det lys have været håndteret bedre, da svaret er udformet på en sådan måde, at afgørelsen kan læses som en afvisning af, at der findes dokumentation for eksistensen af SARS-CoV-2. Som det også fremgår af SSI’s svar ovenfor, er det ikke SSI’s opfattelse,” skriver de.

Artiklen fortsætter under billedet​​​​​​​


 

Svaret fra Statens Serum Institut har fået flere facebookbrugere til at spærre øjnene op. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)


TjekDet har spurgt Statens Serum Institut om dokumentation for virussens eksistens, som borgeren i første omgang bad om.

Seruminstituttet har hverken sendt rapporter eller anden forskning, men de henviser i stedet til, at Kina slog alarm med en ukendt virus den 5. januar, og at det blev påvist, at der var tale om den nye coronavirus to dage senere. 

Den 11. marts erklærede WHO desuden virusudbruddet for en pandemi, og Statens Serum Institut har derfor ikke på noget tidspunkt haft grund til at betvivle virussens eksistens, skriver de.

TjekDet ville gerne have spurgt den borger, der anmodede Statens Serum Institut om aktindsigt, hvad han mener om seruminstituttets svar. Men han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

Her kan du se seruminstituttets fulde svar på aktindsigten

 

Opdateret 22. sep 2020