Viral video tordner mod Institut for Menneskerettigheder og spreder et væld af usandheder undervejs

13. nov 2020 -
9 min læsetid
This describes the image
Foto: Under overskriften Fællesskab for frihed, afholdt af Frihedsbevægelsens Fællesråd og Foreningen Nej Til Tvangsvacciner demonstration på Christiansborg Slotsplads lørdag den 26. september 2020. Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Populær video med “skjult optagelse” af en telefonsamtale mellem en kvinde og en jurist ved Institut for Menneskerettigheder spreder sig på sociale medier

  • Under samtalen tordner kvinden mod den socialdemokratiske regerings stærkt omdiskuterede forslag til en ny epidemilov, hvor blandt andet tvangsvaccination under kommende pandemier gøres muligt

  • I videoen hævder hun overfor juristen blandt andet, at menneskerettighederne ikke er juridisk gældende i Danmark, at opfinderen af PCR-testen selv har sagt, at den ikke kan teste for coronavirussen, og at influenza er forsvundet fra statistikkerne

  • Men de påstande er ganske enkelt ikke i trit med fakta

Menneskerettighederne gælder ikke i Danmark. Influenza er helt forsvundet fra statistikkerne, siden covid-19 kom frem. Og så er myndighedernes coronatest ubrugelig.

Sådan lyder det i en video på sociale medier, der er afspillet flere end 300.000 gange på Facebook og Youtube tilsammen. 

Videoen er lavet af Connie Ringgaard, som har en Youtube-kanal, hvor hun deler kritiske videoer om magthaverne. Videoen indeholder en telefonsamtale mellem Connie Ringgaard selv og en unavngiven jurist fra organisationen Institut for Menneskerettigheder, der har til formål til at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark.

I samtalen med juristen tordner Connie Ringgaard mod regeringens omdiskuterede forslag til en ny epidemilov, der også er blevet kritiseret vidt og bredt af støtte- og oppositionspartier, læger og tænketanke, og som giver sundhedsministeren en række vidtgående beføjelser.

Connie Ringgaard er utilfreds med, at Institut for Menneskerettigheder ifølge hende har været “fuldstændig fraværende” i debatten om forslaget.

Og det er undervejs i denne samtale, hun får fremsat påstandene om, at menneskerettigheder ikke er juridisk gældende i Danmark, at influenza er forsvundet fra statistikkerne, og at myndighedernes coronatest er ubrugelige.

Men fælles for de påstande er, at de ikke har hold i virkeligheden.

Artiklen fortsætter under videoen

Her er den video, som Connie Ringgaard har lagt på sociale medier, hvor hun offentliggør sin "skjulte optagelse" med Institut for Menneskerettigheder. (Video fra Youtube)


Intet svar før deadline

Hovedbudskabet i videoen er, at Institut for Menneskerettigheder ikke har blandet sig nok i debatten om forslaget til den nye epidemilov, og derfor vil Connie Ringgaard gerne have svar på, hvordan instituttet forholder sig til lovforslaget.

Men det svar afviser juristen at give hende, fordi forslaget stadig var i høring hos instituttet, da samtalen fandt sted. I høringen skulle instituttet vurdere, hvorvidt forslaget er i strid med Danmarks forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Når man internt var færdig med at lave den vurdering, ville den blive gjort offentlig tilgængelig, meddelte juristen.

Og det er en ganske normalt procedure, forklarer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

“Det er helt normalt, at man ikke udtaler sig, før høringssvaret er klar. Jeg skal ikke kunne sige, om der er eksempler på, at man har løftet sløret for ens kommende høringssvar. Men det normale vil være, at man bliver færdig, inden man begynder at udtale sig,” siger han.

Regeringens forslag til en ny epidemilov kritiseres vidt og bredt

Regeringen har udarbejdet et forslag til en ny epidemilov, der indeholder en række ændringer i forhold til den nuværende epidemilov, der på grund af en solnedgangsklausul automatisk udløber 1. marts 2021.

 

Hvis den bliver vedtaget, vil en stor del af magten blive samlet hos den siddende sundheds- og ældreminister, der på egen hånd og uden om et folketingsflertal vil kunne udråbe en ny sygdom som samfundskritisk. Dermed vil ministeren egenhændigt kunne aktivere en bred vifte af magtbeføjelser som tvangsvaccination, tvangsisolation og tvangsindlæggelse for at inddæmme og udrydde den samfundskritiske sygdom. 

 

Blandt andet derfor har lovforslaget mødt stor kritik fra tænketanke, oppositionspartier og samtlige støttepartier til regeringen.

 

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har eksempelvis sagt, at det undergraver vores demokrati, hvis én enkelt minister får så meget magt.

Institut for Menneskerettigheders høringssvar er fredag blevet lagt frem på deres hjemmeside.

I svaret kommer instituttet med en lang række opfordringer til regeringen.

De anbefaler blandt andet, at det ikke bør være muligt at fastsætte regler om frihedsberøvende indgreb som tvangsvaccinering ud fra et forsigtighedsprincip - altså hvor der ikke foreligger evidens eller viden om virkningen.

Desuden anbefaler instituttet, at alle frihedsberøvende indgreb automatisk bringes for en dommer. Regeringen vil med sit forslag kun lade et sådan indgreb komme for en domstol, hvis den frihedsberøvede person selv anmoder om det.

Da samtalen mellem Connie Ringgaard og juristen fandt sted, havde instituttets direktør, Louise Holck, i en kronik i Berlingske i september 2020 allerede understreget vigtigheden af, at en kommende epidemilov er i tråd med demokratiske værdier og frihedsrettigheder.

“Menneskerettighederne gælder ikke i Danmark”

Men selv hvis juristen havde redegjort for instituttets holdning, da telefonsamtalen blev optaget, ville det måske ikke veje så tungt. For ifølge Connie Ringgaard er menneskerettighederne nemlig slet ikke juridisk gældende i Danmark, fordi Hendes Majestæt Dronningen som øverste myndighed ikke har underskrevet en lov om at indføre dem, siger hun i videoen.

Men det har hun helt misforstået, siger både Frederik Waage og Sten Bønsing, der begge er professorer i forvaltningsret ved henholdsvis Syddansk- og Aalborg Universitet.

“Dronningen skal slet ikke underskrive en traktatindgåelse om menneskerettigheder. Det er Folketingets opgave. Nogle gange ophøjer man menneskerettigheder til lov, og det kræver Dronningens underskrift. Loven om inkorporering af den europæiske menneskerettighedskonvention i 1992 er underskrevet af Hendes Majestæt Dronningen, så der er ikke noget at komme efter. Påstanden er helt ude i skoven,” siger Frederik Waage.

Det betyder, at dansk lov og ret ikke må være i strid med menneskerettighederne i konventionen.

“Grundloven skal ikke fortolkes!”

I diskussionen mellem Connie Ringgaard og juristen om menneskerettighedernes juridiske gyldighed i Danmark, opstår der også uenighed om, hvorvidt Grundloven er til fortolkning eller ej. Faktisk er alle love til fortolkning, siger juristen i telefonen.

Men det mener Connie Ringgaard ikke er rigtigt.

“Det passer i hvert fald ikke. Det kan du ikke sidde og fortælle mig som repræsentant for Institut for Menneskerettigheder, at en lov og vores Grundlov er til fortolkning,” svarer Connie Ringgaard.

Men også her går hun galt i byen.

“Ja, love skal fortolkes. Det er jo - om man så må sige - det halve af juristernes liv at fortolke love. Det er en væsentlig del af ens tid, når man uddanner sig til jurist på universitetet, at lære at fortolke love. Det er der skrevet både store bøger om og er pensum på jurastudiet,” siger Sten Bønsing.

Og det gælder også Grundloven.

“Selvfølgelig skal man fortolke Grundloven, lige så vel som andre lande fortolker deres forfatninger, så fortolker vi grundloven. Det er der ikke nogen tvivl om,” siger Frederik Waage.

Fortolkning af love kan eksempelvis være en medvirkende årsag til, at en retssag kan få to forskellige udfald, når den behandles af to retsinstanser. En anklaget kan blive dømt skyldig i byretten, men kan senere blive frikendt ved landsretten, fordi dommerne ikke er enige om tolkningen af en specifik lov, som sagen vedrører.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Foto: De danske grundlove gennem tiden ligger udstillet i vandrehallen på Christiansborg. De udgør fundamentet for det danske demokrati. Loven fastsætter blandt andet friheds- eller menneskerettigheder. Thorkild Jensen/ft.dk

“Influenza er forsvundet fra statistikkerne”

Senere i videoen påstår Connie Ringgaard, at tilfælde af influenza på mystisk vis er forsvundet fra statistikkerne, siden den nye coronavirus dukkede op.

Samtidig bliver der i videoen vist et billede af et søjlediagram fra Verdenssundhedsorganisation (WHO). Her ser det umiddelbart ud til, at ingen er testet positive for influenza siden midten af april.

Præcis samme grafik og påstand har TjekDet set på tidligere, da den sidst florerede på sociale medier. Det viser sig, at diagrammet bliver misforstået, og at influenza ikke er “forsvundet fra statistikkerne”.

Artiklen fortsætter under billedet

Det øverste billede fremgår i videoen som bevis på, at influenza tilsyneladende er forsvundet fra statistikker fra uge 15. Billedet nedenunder viser, at der faktisk har været ni registrerede tilfælde af influenza siden uge 15. Hvorfor billedet i videoen ikke viser, hvad man ser, hvis man laver opslag på WHO's hjemmeside, er uklart. 



Selvom det i søjlediagrammet ser ud, som om influenza er forduftet helt, så er der fra uge 15 og frem til nu registreret ni tilfælde af influenza i Danmark. Årsagen til de lave tal er med al sandsynlighed, at restriktionerne mod den nye coronavirus er særlig effektive overfor influenza, fordi den er mindre smitsom end covid-19.

“Håndhygiejne, afstand og afspritning af overflader suppleret med et mundbind hist og her er jo alt sammen noget, der begrænser overførslen af influenzavirus,” forklarer Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Flere har på sociale medier også spekuleret i, om influenzaen er forsvundet, fordi sygdommen tælles med i covid-19 statistikken, for at puste antallet af coronasmittede op. Men det er heller ikke tilfældet, siger Ramona Trebbien, der er seniorforsker og afsnitsleder på Influenzaafsnittet på Statens Serum Institut.

"De tal, man kan se på søjlediagrammet, er baseret på antal prøver, der har vist positiv for influenza. Vi har en mikrobiologisk database, hvor alle diagnostiske laboratorier i Danmark indrapporterer deres tal, og så kan vi se, hvor mange personer der er blevet testet for influenza, og hvor mange der er testet positive. Og det rapporterer vi så til WHO," forklarer hun.

“PCR-testen kan slet ikke bruges til at teste virus med”

Ifølge Connie Ringgaard er der også store problemer med testudstyret til SARS-CoV-2-virussen. Hun hævder nemlig, at PCR-testen, som vi i Danmark bruger til at teste for virussen, er ubrugelig.

Men forskere har tidligere understreget, at PCR-testen er pålidelig og i stand til at påvise, om man er inficeret af virussen eller ej

Netop PCR-testen har ad flere omgange været genstand for megen skepsis og kritik blandt coronaskeptikere, blandt andet på grund af en falsk historie om, at opfinderen af PCR-testen, Kary Mullis, angiveligt skulle have sagt, at PCR-test ikke kan bruges til at påvise virus.

Udtalelsen stammer dog slet ikke fra Kary Mullis selv, men derimod fra en artikel fra 1996 om brugen af PCR-tests i forbindelse med HIV og AIDS.

I den artikel står der, at “testene kan påvise gensekvenser af virus, men ikke virus i sig selv”, og det er altså blevet til, at PCR-testen skulle være ubrugelig.

Gensekvenserne er virussens unikke kode - en slags fingeraftryk - som identificeres gennem det, man kalder helgenomsekventering. Og det er denne unikke gensekvens, PCR-testen leder efter.

“Når vi podes i svælget, leder vi efter noget dernede med samme kode som SARS-CoV-2. Så vi detekterer ikke efter alt muligt, der kan være dernede, men vi leder efter den helt specifikke gensekvens fra SARS-CoV-2 i vores svælg. Bliver det påvist, så får man diagnosen," forklarer Christian Wejse, speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital, i dette faktatjek.

Vil ikke svare på kritik

TjekDet har været i telefonisk kontakt Connie Ringgaard, men hun vil ikke svare på TjekDets spørgsmål. 

Hun vil kun citeres for at sige, at hun "er opmærksom på, at TjekDets tidligere ejer Ugebrevet Mandag Morgen er lægemiddelindustriens medie. Ikke har tillid til TjekDet, fordi TjekDet modtager statsmidler og samarbejder med Facebook. Og endelig heller ikke har tillid til de såkaldte videnskabelige forskere," lyder citatet.

Ugebrevet Mandag Morgen er et tidsskrift med fokus på digital omstilling, grøn omstilling, økonomi, ledelse, politik og velfærd. Ugebrevet er ejet af mediehuset Altinget, der tidligere også ejede TjekDet. 

På grund af en sparerunde i Altinget-koncernen blev TjekDet afhændet den 1. august 2020. TjekDet er nu ejet af den uafhængige non-profit forening Foreningen TjekDet.

TjekDets økonomiske grundlag er beskrevet på denne side.

Opdateret 13. nov 2020