Kendt influencer stempler ind i corona-debatten med stribevis af usandheder

11. sep 2020 -
10 min læsetid
This describes the image
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
  • Influencer og tidligere sangerinde Saszeline Dreyer fremsætter en lang række påstande om blandt andet coronatests, mundbind og vacciner
  • Det sker i en video, hun har delt med sine 90.000 følgere på Facebook og Instagram
  • Men ifølge forskere er flere af påstandene udokumenterede, vildledende eller decideret forkerte

Da popgruppen S.O.A.P i slutningen af 1990’erne stormede ind på den danske og internationale musikscene, var det med Saseline Sørensen som halvdelen af den populære søsterduo.

Men i dag turnerer Saszeline Dreyer - som hun har skiftet navn til - ikke længere verden rundt som popstjerne. I stedet forsøger hun i øjeblikket at råbe sine mere end 90.000 følgere på sociale medier op med kritiske opslag om coronavirus.

Senest har Saszeline Dreyer offentliggjort en video på både sin facebook- og instagramprofil, hvor hun i en 15 minutter lang talestrøm forholder sig stærkt kritisk til håndteringen af den igangværende coronapandemi.

Kritikken underbygger hun med en lang række udokumentede eller vildledende påstande om blandt andet mundbind, vacciner og uduelige coronatests.

Det viser faktatjek af seks af påstandene i videoen.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Saszeline Dreyers video fra Instagram var tidligere sat ind her. Men Facebook, der ejer Instagram, har fjernet hendes profil, og derfor kan videoen ikke længere ses. Her kan du se et screenshot fra opslaget.


Påstand 1: Når du skal teste for coronavirus, skal det være via en blodprøve. En podning kan vise positiv for andre slags virusser

Konklusion: Falsk, men...

Ifølge Saszeline Dreyer kan “de fleste læger sige ja til”, at man i virkeligheden skal teste for covid-19 ved hjælp af en blodprøve og ikke ved en podning fra svælget eller næsen.

Men det kan de læger, TjekDet har talt med, ikke sige ja til. Tværtimod. En af dem er pensioneret overlæge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.   

“Du kan ikke påvise virus i en blodprøve. Du kan påvise antistoffer fra virus i en blodprøve, men det kan kun sige noget om, hvorvidt vedkommende har været udsat for virus på et eller andet tidspunkt. En blodprøve kan ikke fortælle, om patienten er akut smittet, så det er noget vrøvl,” siger han.

Saszeline Dreyer påstår også, at “hvis du tester via en podning, så kan den jo så melde positiv. Også for nogle andre slags virusser eller infektioner i kroppen.”

Men risikoen for, at man tester falsk positiv - altså tester positiv for covid-19 uden at være smittet - er meget lille.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Ved en podning i svælg eller næse kan man blive testet for, om man har covid-19 i kroppen her og nu. Ifølge Saszeline Dreyer vil den type test krydsreagere med andre virusser i coronafamilien, men det sker meget sjældent. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix)


Generelt er tests i Danmark valide, fastslår overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Reimar W. Thomsen.   

“Det er meget sjældent, at man tester falsk positiv. Testen er meget specifik for den coronavirus, der er tale om her, fordi testen er baseret på arvemateriale, som er unikt for virussen. Så når testen er positiv, så er det meget sikkert, at man har covid-19,” siger han.

Samme udlægning har Hans Jørn Kolmos.

“Jeg vil ikke afvise, at testen i enkelte tilfælde kan slå ud på en af de andre coronavirusser, som er beslægtet med SARS-CoV-2, men det er ikke reglen. Generelt kan man være tryg ved, at testen viser det rigtige,” siger han.

Påstand 2: Apotekernes test vil 90 procent af gangene vise en positiv test

Konklusion: Falsk

I forlængelse af den første påstand siger Saszeline Dreyer, at “de test, der er på apoteket,” i 90 procent af tilfældene vil teste positiv for smitte. 

Men “du kan ikke købe en test på apoteket, der viser, om du har corona her og nu,” siger Helle Jacobsen, som er sundhedsfaglig chefkonsulent og farmaceut i Danmarks Apotekerforening.

Det er dog muligt at købe og få foretaget en antistoftest på apoteket, som kan vise, om man tidligere har været smittet med covid-19. 

Men selv hvis det skulle være denne type af test, Saszeline Dreyer omtaler i sin video, er der ifølge de tilgængelige tal ikke hold i hendes påstand.

For hidtil har cirka 25.000 personer været testet for antistoffer på danske apoteker. 15.000 af dem har virksomheden Apovac testet, og kun fem procent var positive, fortæller direktør Kristian Johnsen ifølge Jyllands-Posten.


Påstand 3: Der står på mundbindspakkerne, at de ikke beskytter dig mod covid-19

Konklusion: Vildledende

Saszeline Dreyer påstår også, at der skulle stå skrevet på pakkerne med mundbind, at de ikke virker mod coronavirus.

“Hvordan kan det være, at vi skal gå med mundbind, når det er, at der står på pakken, når man køber mundbind, at de ikke beskytter dig mod covid-19?” siger hun.

Da vi spørger Saszeline Dreyer, hvor hun har set pakker med den information, sender hun os et billede af bagsiden af en pakke mundbind. På billedet er der sat en cirkel om, at mundbindene “mindsker spredning af bakterier til luften”. 

Men der står ingen steder på billedet, at mundbindene ikke beskytter mod covid-19.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Saszeline Dreyer sendte følgende billede til TjekDet, da vi bad om bevis for, at der står på mundbindspakkerne, at de ikke virker mod covid-19.


TjekDet har da heller ikke fundet eksempler på danske pakker med mundbind, hvor der står, at de ikke virker mod covid-19. 

Men uden for landets grænser er det tilsyneladende tilfældet. På sociale medier har der floreret billeder af en pakke mundbind, hvor der står, at maskerne ikke yder beskyttelse mod covid-19.

Tidligere faktatjek har dog vist, at påskriften på pakken ikke skal tolkes sådan, at mundbindene ingen effekt har i forhold til smittespredningen af covid-19. Derimod betyder det, at mundbindene ikke med garanti beskytter bæreren af mundbindet. 

Men det er heller ikke det primære formål med at bære mundbind, forklarer Reimar W. Thomsen. Man tager først og fremmest mundbind på for at undgå at smitte andre.

“Hovedbeskyttelsen ligger i, at de, der er syge eller smitsomme uden selv at vide det, har nedsat risiko for at smitte andre med deres luftvejsdråber, når de går med mundbindet,” siger han.

Påstand 4: Mundbind kan ikke stoppe virus, men kun bakterier

Konklusion: Falsk

En anden af Saszeline Dreyers påstande er, at mundbind slet ikke beskytter mod coronavirus. De beskytter alene mod spredning af bakterier og kan derfor slet ikke skærme mod virusser, siger hun.

Men det er ikke rigtigt, fastslår Reimar W. Thomsen.

“De luftvejspartikler, som virus kommer i, stoppes også i høj grad af mundbind,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Hans Jørn Kolmos (venstre) er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet. Reimar W. Thomsen (højre) er overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. (Foto: Robert Wengler og Lise Balsby/Aarhus Universitet)


Den pointe bakker Hans Jørn Kolmos op om.

“Et mundbind kan for så vidt hverken stoppe fritsvævende virus eller bakterier, for de er så små, at de smutter lige igennem. Men virus eller bakterier sidder på en dråbe, og den vil blive fanget af et mundbind,” siger han.

Han tilføjer dog, at mundbindene ikke kan siges at give fuldkommen beskyttelse mod smitte.

“Mundbind giver ikke 100 procent beskyttelse, men det giver en rimelig beskyttelse mod direkte overførsel. Selvfølgelig vil der være virus, der smutter igennem, lige så vel som bakterier kan smutte igennem, så den risiko er der,” siger han.

Påstand 5: Man har indtil nu ikke kunnet lave en vaccine, der beskytter mod de eksisterende coronavirusser

Konklusion: Misvisende

I videoen påstår Saszeline Dreyer, at det ikke har været muligt at lave en vaccine, der beskytter mod nogen typer af coronavirus, som er en fællesbetegnelse for mange typer af vira.

Og hun har da også ret i, at der ikke findes vacciner til mennesker mod andre coronavirusser. Men det skyldes ikke, at man ikke har kunnet gøre det. Det har bare ikke været nødvendigt, forklarer Hans Jørn Kolmos.

“Hun har som sådan ret i, at vi ikke har vaccineret mennesker mod coronavirus. Men det betyder ikke, at vi ikke har været i stand til at udvikle vaccinen. Det har bare ikke været nødvendigt indtil nu,” siger han.

Der er hele tiden coronavirusser i omløb, men oftest giver de kun en forkølelse, og til den slags milde sygdomme er der ikke grund til at udvikle en vaccine.

Artiklen fortsætter under billedet

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Saszeline (@saselines) den

 

Saszeline Dreyer var blandt deltagerne til en coronaskeptisk demonstration på Christiansborg Slotsplads den 29. august. Her blev blandt andet demonstreret imod vacciner.


Man har dog tidligere været i gang med at udvikle en vaccine mod en anden dødelig type coronavirus, forklarer Anders Fomsgaard, der er virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut.

“Man kom langt med en vaccine mod dødelig SARS, men da sygdommen forsvandt, var det ikke nødvendigt at gå videre med at udvikle vaccinen. Men de anstrengelser dengang har resulteret i en meget hurtigere udvikling af en SARS-CoV-2-vaccine," skriver han i en mail.

Påstand 6: Børn har flere sygdomme i dag end for 20-30 år siden. Skyldes det vacciner? 

Konklusion: Ikke dokumenteret

Et godt stykke inde i videoen går Saszeline Dreyer over til at tale om vacciner til børn. Hun mener, at de får for mange vacciner.

“Jeg stiller spørgsmålstegn til det, fordi jeg ikke kan forstå, hvorfor de skal have indsprøjtet så mange ting i deres krop. Overhovedet,” siger hun.

Halvandet minut senere spekulerer hun i, om vacciner mon er årsag til, at børn har langt flere sygdomme i dag, end de havde for 20 eller 30 år siden.

Men der er slet ikke noget, der tyder på, at børn i dag er mere syge end for 20-30 år siden, siger Jesper Andersen, der er afdelingsleder på børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital og klinisk lektor på Københavns Universitet.

“Børn er næppe mere syge i dag end for 20-30 år siden. Selv hvis det skulle være tilfældet, så kan man absolut ikke sige, at det har noget som helst at gøre med, at der vaccineres mere i dag,” siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet

 

Søren Rittig (venstre) er klinisk lærestolsprofessor og forskningsansvarlig i børns sygdomme på Aarhus Universitet. Jesper Andersen (højre) er afdelingsleder på børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital og klinisk lektor på Københavns Universitet. (Foto: Aarhus Universitet og Nordsjællands Hospital)


Den opfattelse deler Søren Rittig, der er forskningsansvarlig i børns sygdomme på Aarhus Universitet. Han medgiver, at man nemt kan få indtryk af, at flere børn er syge nu end tidligere. Men det skyldes overvejende, at vi er blevet mere opmærksomme på sygdomme hos børn.

“En øget opmærksomhed fra læge og forældre giver en øget forekomst. Er forstoppelse mere almindeligt nu end for 20 år siden? Vi ser nok flere børn med forstoppelse, hvor vi ved, at de er forstoppede, men det er, fordi vi er mere opmærksomme på det,” siger Søren Rittig.

Saszeline Dreyer ønsker ikke at udtale sig

TjekDet har foreholdt Saszeline Dreyer forskernes kritikpunkter i en mail og bedt om et telefonisk interview. Men det har Saszeline Dreyer ikke lyst til, oplyser hun i en mail. 

I stedet har hun sendt adskillige links til forskningsartikler, avisartikler, YouTube-videoer og andre internetsider. Langt de fleste links og kommentarer findes med identiske formuleringer flere år tilbage i vaccineskeptiske facebookopslag.

Meget af materialet, Saszeline Dreyer har sendt, har intet at gøre med nogen af de påstande, der er faktatjekket i denne artikel. Og det, der på en eller anden måde relaterer sig til en eller flere af påstandene, som er faktatjekket, modbeviser ikke forskernes kritik.

Dette ville vi gerne have foreholdt Saszeline Dreyer, men hun har som nævnt ikke ønsket at deltage i et interview.  

Disse eksperter har TjekDet talt med

Anders Fomsgaard, virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut.

 

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

 

Helle Jacobsen, sundhedsfaglig chefkonsulent og farmaceut i Danmarks Apotekerforening.

 

Jesper Andersen, afdelingsleder på børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital og klinisk lektor på Københavns Universitet.

 

Reimar W. Thomsen, overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

 

Søren Rittig, klinisk lærestolsprofessor og forskningsansvarlig i børns sygdomme på Aarhus Universitet.

Opdateret 16. sep 2020