Mundbind har været et af de helt store debatemner i løbet af coronapandemien, og den diskussion er på ingen måde stilnet af i løbet af den seneste uge. 

Årsagen er ikke kun, at mundbind fra 29. oktober er obligatorisk i visse indendørs, offentlige rum, men også at et omfattende dansk studie om netop mundbind har vakt stor interesse – endda inden det er udgivet.

Studiet undersøger, om mundbind reducerer risikoen for at blive smittet med covid-19 hos bæreren af mundbindet. Oprindeligt skulle resultaterne være udgivet 1. juli, og forsinkelsen har sat gang i spekulationer om, at studiet viser, at mundbind ingen nævneværdig effekt har.       

Det skyldes blandt andet kryptiske udmeldinger fra forskerne bag studiet, efter anerkendte tidsskrifter har afvist at publicere det.

Andre forskere maner dog til besindighed trods afvisningerne, alt imens Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde mandag forsikrede, at de danske sundhedsmyndigheder skam har tilstrækkelig dokumentation til at anbefale brug af mundbind. 

Fronterne er trukket op, og det længe ventede mundbindsstudie er midtpunkt for den omfattende kontrovers. Få overblikket her. 

Kryptisk mailsvar sætter gang i spekulationer

Studiets forsinkelse og mulige konklusion blev debatteret i forskellige grupper på sociale medier allerede i august og september. Men det var først, da den tidligere New York Times-journalist Alex Berenson på Twitter offentliggjorde en mail fra Thomas Benfield, en af forskerne bag mundbindsstudiet, at debatten nåede de traditionelle danske medier.

I mailen skrev Thomas Benfield, at studiet ville blive offentliggjort, så snart “et tidsskrift er modigt nok” til at gøre det, og på den baggrund skrev Berlingske 22. oktober en artikel, som på avisens forside satte spørgsmålstegn ved, om mundbind virker.

Over for TjekDet vil Thomas Benfield ikke forholde sig til, hvorfor studiet er blevet afvist af de tre anerkendte tidsskrifter, The Lancet, The New England Journal of Medicine (NEJM) og den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA. 

Men i en mail skriver han, at citatet i mailen, som Alex Berenson har offentliggjort på Twitter, er taget “ude af kontekst”.

En af studiets andre forfattere, Christian Torp-Pedersen, indikerer til gengæld over for Berlingske, at studiets resultater kan blive opfattet som kontroversielt.

Berlingskes artikel blev efterfølgende delt på Twitter af blandt andre økonom Lars Christensen, som i et meget populært opslag skriver, at tre store tidsskrifter afviser at publicere det danske mundbindsstudie, fordi det angiveligt ikke når frem til en politisk korrekt konklusion.

Også Per Bank, der er direktør i Salling Group, som har bistået forskerne i studiet, deler Berlingskes artikel på Twitter, mens tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efterlyser svar på, hvad studiet konkluderer.

Forsker: 99 procent bliver afvist

Ifølge flere forskere er der imidlertid intet kontroversielt i de tre tidsskrifters afslag på at publicere det danske mundbindsstudie.

Til Videnskab.dk siger overlæge og direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet, Karsten Juhl Jørgensen, at langt de fleste forskere må gå forgæves, når de forsøger at få offentliggjort deres forskning i så store tidsskrifter.

“De tre tidsskrifter, der her er tale om, er absolut top-tidsskrifter, og de har en meget høj afvisningsprocent. 99 procent af de studier, der bliver sendt ind, bliver afvist,” siger Karsten Juhl Jørgensen til Videnskab.dk.

Han bakkes op af professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet Anton Pottegård, der ikke forstår, at forskerne bag mundbindsstudiet udtaler sig så kryptisk offentligt.

“Der er tale om de allertungeste videnskabelige tidsskrifter, og det er påfaldende, at forskerne her vælger at beklage offentligt, at deres studie er blevet afvist, i særdeleshed fordi alle forskere, inklusiv mig selv, kan fortælle den samme historie om alle de studier, vi har fået afvist,” siger han. 

Ingen af de tre tidsskrifter vil udtale sig konkret om det danske mundbindsstudie, men ifølge The Lancets hjemmeside bliver “en stor del” af de studier, de modtager, afvist allerede ved første gennemlæsning af tidsskriftets redaktører. 

Først hvis studiet når gennem det nåleøje, vil det blive videregivet til relevante forskere, der skal vurdere, om det kan udgives. Det er den såkaldte peer review-proces – fagfællebedømmelse – der skal sikre, at kun forskning af en vis kvalitet udgives.

Udenlandsk kritik

Forskerne bag det danske mundbindsstudie får ikke kun kritik for deres håndtering af tidsskrifternes afvisning. Også selve studiet møder kritik.

Tre amerikanske forskere sendte for cirka to måneder siden et ‘Letter of Concern’ – et såkaldt bekymringsbrev – til Danish Medical Journal, hvor de retter kritik mod det danske mundbindsstudie. De amerikanske forskere kender selvsagt ikke studiets resultater, men deres kritik omhandler metoden.

Et af kritikpunkterne går på, at det er usikkert, om deltagerne i studiet overhovedet bruger mundbind efter anvisningerne, fordi de blot får dem tilsendt af forskerne. Derfor bliver studiet mere en undersøgelse af, om en anbefaling om at bruge mundbind virker, end om mundbind reelt virker, mener de amerikanske forskere.

Nyt studie beviser ikke, at mundbind ikke virker

Et andet kritikpunkt går på, at undersøgelsen foregår i Danmark i maj, hvor der i gennemsnit var 70 nye registrerede smittetilfælde om dagen. Og med så få smittede er det svært at få et retvisende billede på, om mundbind virker, lyder kritikken.

Andre kritikpunkter går på studiets varighed på kun 30 dage og risikoen for, at de hjemmetests, deltagerne skal lave, ikke udføres ordentligt.

Henning Bundgaard, en af forskerne bag mundbindsstudiet, afviser dog kritikken over for Videnskab.dk. Han mener, at studiets forsøgsdesign – metode – er “super stærkt”.  

Mens vi venter     

De danske sundhedsmyndigheder har i flere tilfælde fået kritik for at famle i blinde angående brug af mundbind. Eksempelvis ville Sundhedsstyrelsen i starten af pandemien ikke anbefale mundbind, men de ændrede senere holdning til eksempelvis at anbefale det i den kollektive trafik. 

Mandag den 26. oktober fastslog Søren Brostrøm på et pressemøde, at den sundhedsfaglige dokumentationen for at bære mundbind ikke er perfekt, men dog tilstrækkelig til en anbefaling.

Artiklen fortsætter under billedet

Fra 29. oktober træder et krav om mundbind eller visir i visse offentlige, indendørs lokaler i kraft. Det gælder blandt andet supermarkeder. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Over for TV 2 henviser overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søberg til en rapport fra august, som styrelsen selv har udarbejdet. Den baserer sig primært på et såkaldt metastudie – det vil sige en gennemgang af eksisterende forskning – i The Lancet, som fandt, at risikoen for smitte nedsættes med 67 procent for personer, der bærer mundbind.

I sin rapport angiver Sundhedsstyrelsen dog selv, at grundlaget for konklusionerne er “af lav kvalitet.” 

Netop derfor var det danske mundbindsstudie tænkt som et særdeles kærkomment indspark i den relativt mangelfulde forskning om mundbind. Det udefrakommende pres får dog ikke forskerne bag til at offentliggøre deres resultater for tidligt, bedyrer Thomas Benfield.

“Artiklen er ved at blive bedømt af et respekteret tidsskrift. Vi har besluttet ikke at offentliggøre data, før at artiklen er accepteret,” sagde han til Berlingske 22. oktober.