Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nye tal viser, hvor mange der rent faktisk døde af coronavirus i 2020

Indsigt 13. jan 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
Mens coronaen har raset hele verden over, har den offentlige debat undervejs omhandlet, hvorvidt de døde er døde med eller af coronavirus. Nu har Sundhedsdatastyrelsen via Dødsårsagsregistret offentliggjort tal, der viser, at 1.070 danskere døde af coronavirus i 2020. Billedet er fra intensivafdelingen på et norditaliensk hospital. Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix
  • Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsens dødsårsagsregister viser, at 1.070 danskere døde af coronavirus i 2020 

  • Det antal er lavere end det, som Statens Serum Institut registrerede den 31. december 2020, der lød på 1.298 dødsfald med corona

  • Forskellen skyldes forskellige opgørelsesmetoder hos de to myndigheder, hvor Sundhedsdatastyrelsen har flere patientoplysninger til rådighed

  • Den enkelte persons dødsfald bygger altid på en lægefaglig vurdering, og tallet er behæftet med en vis usikkerhed

Siden coronavirussens indtog er der registreret over en million smittetilfælde i Danmark, og virussen har også kostet flere tusinde mennesker livet.

Undervejs har den offentlige debat kredset om, hvorvidt de døde er døde af eller med coronavirus - altså om coronadødsfaldene reelt skyldes virussen, eller om de afdøde i virkeligheden er døde af andre ting, mens de tilfældigvis var smittet med coronavirus. 

Friske tal fra Dødsårsagsregisteret, der administreres af Sundhedsdatastyrelsen, viser, at der i 2020 var 1.070 dødsfald, hvor covid-19 er den tilgrundliggende dødsårsag - altså hvor afdøde er død af coronavirus. 

Antallet af coronadødsfald, der er registreret i Dødsårsagsregisteret er lavere end antallet af coronadødsfald, som Statens Serum Institut (SSI) registrerede den 31. december 2020. Dengang lød SSI’s opgørelse på 1.298 coronadødsfald mod de altså nu 1.070 i dødsårsagsregisteret.

Forklaringen bag forskellen på de to tal skal findes i opgørelsesmetoden hos henholdsvis SSI og Sundhedsdatastyrelsen. Mens Dødsårsagsregisteret kun omfatter danskere, der er døde af coronavirus, omfatter SSI’s opgørelse også danskere, der er døde med sygdommen.

Den tilgrundliggende dødsårsag

Sundhedsdatastyrelsen offentliggør hvert år data om alle dødsfald via Dødsårsdagsregisteret. Opgørelsen bygger på dødsattester, der omfatter personer med gyldigt dansk CPR-nummer og fast, dansk bopæl, som er døde i Danmark.

På dødsattesterne anfører læger de lidelser eller hændelser, der fører til døden. Patienten kan godt have flere lidelser, så hvis en patient for eksempel bliver indlagt med covid-19 og afgår ved døden 14 dage efter af akut åndedrætsbesvær, tilskrives covid-19 som den tilgrundliggende dødsårsag. 

Covid-19 kan nemlig forårsage åndedrætsbesvær, som bliver anført som den umiddelbare dødsårsag.

Artiklen fortsætter under billedet

Eksempel på dødsattest for person død af covid-19
 

 

I dette tænkte eksempel på en dødsattest er en person blevet testet positiv for covid-19, og blot fire dage efter får vedkommende lungebetændelse. Otte dage derefter får patienten akut åndedrætsbesvær, og to dage senere indtræffer døden. Covid-19 kan forårsage både lungebetændelse og åndedrætsbesvær, og derfor karakteriseres covid-19 som tilgrundliggende sygdom for de to tilstande, hvor akut åndedrætsbesvær er den umiddelbare dødsårsag, fordi det er sidste pind, der vælter læsset. I dette tilfælde er der ingen medvirkende dødsårsag, men i andre tilfælde er patienten måske overvægtig eller har brækket hoften et halvt år forinden, og så kunne det angives som medvirkende dødsårsag, fordi det har været med til at svække patienten. (Foto: Sundhedsdatastyrelsen)

Forskel i opgørelser af dødsårsag

Ved SSI’s opgørelsesmetode tælles alle dødsfald som et coronadødsfald, hvis den afdøde er testet positiv for covid-19 de seneste 30 dage inden døden. Det vil sige, at covid-19 ikke nødvendigvis er den tilgrundliggende dødsårsag i SSI’s opgørelsesmetode.

Derfor er denne opgørelsesmetode heller ikke sammenlignelig med Dødsårsagsregisterets, da SSI ikke har adgang til de samme informationer om den afdøde. Det forklarer Henrik Nielsen, der er klinisk professor ved Aalborg Universitet og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

“SSI kan se i Landspatientregisteret, at en person er død, og at personen har haft corona inden for 30 dage. Det kan dog vise sig, at personen døde i en trafikulykke, men den slags oplysninger får SSI ikke, og så tæller det alligevel som et coronadødsfald,” forklarer han.

Derfor kan SSI kun opgøre, hvor mange der er døde på et tidspunkt, hvor de var smittede med coronavirus og altså ikke, om det var virussen, der var skyld i dødsfaldet.

Men selvom at Dødsårsagsregisteret får dødsattesten, hvor dødsårsagen er vurderet af en læge, er opgørelsesmetoden stadig forbundet med usikkerheder. 

“Hvis en patient, der ligger på hospice og har en svær kræftsygdom, bliver smittet med covid, så bliver patienten indlagt og behandlet for det, men dør en uge efter. Vedkommende var alligevel død af kræftsygdommen inden for kort tid, og så er det svært at vurdere dødsårsagen. Men det er lægen, der træffer beslutningen på stedet og skriver enten kræft eller covid på dødsattesten,” forklarer Henrik Nielsen.  

Dødsårsagsregisteret er mest præcis

Tallene i Dødsårsagsregisteret er sorteret efter, hvad en læge har vurderet som den mest sandsynlige dødsårsag. I tilfælde, hvor covid-19 er anført som sekundær dødsårsag, tæller dødsfaldet ikke med i statistikken over danskere, der er døde af corona.

At der netop er en læge tilstede, der har fulgt patientens forløb, gør, at Dødsårsagsregisterets opgørelsesmetode mere præcist afspejler, hvor mange dødsfald, der har haft covid-19 som direkte årsag.. 

“Hvis jeg har behov for at kende et præcist tal (for hvor mange er døde af covid-19, red.), er Dødsårsagsregisterets trods alt mere præcist end SSI’s, for der har været en konkret læge, der har taget stilling til dødsårsagen ud fra alle de oplysninger, der foreligger i journalen,” siger Henrik Nielsen.

Opdateret 13. jan 2022