Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Coronapassets varighed vækker undren: Forskning peger på bedre immunitet efter covid-infektion end efter vaccination

Faktatjek 17. dec 2021  -  7 min læsetid
This describes the image
Foto: Mange undrer sig på sociale medier over, at coronapassets varighed er længere for vaccinerede end for tidligere smittede, når forskning overvejende peger på, at overstået infektion beskytte bedre mod covid-19 end vaccination mod sygdommen.  Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
  • En ny figur fra Statens Serum Institut deles i stor stil på sociale medier som bevis på, at naturlig immunitet beskytter bedre mod covid-19 end vaccination

  • Og så giver det ikke mening, at vaccineredes coronapas gælder længere end tidligere smittedes, lyder argumentet fra flere sider

  • To forskere sætter også spørgsmålstegn ved coronapassets varighed, for ifølge dem peger meget efterhånden på, at overstået infektion beskytter bedre mod covid-19 end vaccination

  • For godt en måned siden sagde Sundhedsstyrelsen ellers det stik modsatte, men de er nu nået frem til, at det er “videnskabeligt uafklaret”

  • Styrelsen ønsker ikke at svare på TjekDets spørgsmål om immunitet og varigheden af coronapas

En figur i Statens Serum Instituts (SSI) seneste statusrapport om vaccinernes effekt på covid-19 herhjemme har fået flere facebookbrugere til at spærre øjnene op.

For figuren er ifølge mange beviset på, at tidligere smittede med covid-19 er bedre beskyttet mod at blive smittet igen end personer, der ikke har været smittet, men til gengæld er vaccinerede. Langt bedre beskyttet faktisk.

Og det får flere  heriblandt Nye Borgerlige-politikeren Lars Boje Mathiesen  til at sætte spørgsmålstegn ved, at coronapasset herhjemme gælder længere for vaccinerede end for tidligere smittede, når nu data tilsyneladende viser, at det burde være omvendt.

Forskere, TjekDet har talt med, forstår da også godt den undren. De mener ikke, der er videnskabeligt grundlag for at gøre varigheden af coronapasset kortere for tidligere smittede end for vaccinerede.

“Der er ikke nogen stærke data, der indikerer, at beskyttelsen er dårligere for tidligere smittede end for vaccinerede. Nu er danske data så kommet, og den bekræfter blot billedet, at tidligere smittede faktisk er bedre beskyttet end vaccinerede," siger professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

Sundhedsstyrelsen proklamerede ellers så sent som den 11. november ved flere lejligheder, at vaccineimmunitet beskytter bedre mod reinfektion end naturlig immunitet. Styrelsen ønsker ikke at kommentere forskernes kritik over for TjekDet.

Vaccineredes beskyttelse falder kraftigt

SSI’s figur viser tre gruppers beskyttelse mod SARS-CoV-2-infektion  også kendt som ny coronavirus  påvist ved PCR-test. De tre grupper er henholdsvis vaccinerede, som har været smittet, vaccinerede, som ikke tidligere har været smittet, og uvaccinerede, der tidligere har været smittet.

I alle tre tilfælde daler beskyttelsen mod ny infektion over tid. Men det er især interessant, at beskyttelsen for tidligere smittede, der ikke er vaccinerede, blot falder fra omkring 90 procents beskyttelse til tæt på 70 procent i løbet af 270 dage.

På nogenlunde samme tid falder beskyttelsen for vaccinerede, der ikke tidligere har været smittet, fra omkring 85 procent helt ned til næsten 10 procent.

Det taler sit tydelige sprog, mener Christian Kanstrup Holm, der er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

"Figuren fortæller jo egentlig bare det, vi vidste i forvejen. At infektion med virus giver bedre immunitet end vaccination mod virus."

Han fortæller, at man historisk har set det samme billede ved andre infektionsvirusser. Og i den forskning, der er om ny coronavirus, er det også konklusionen i langt de fleste tilfælde.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er der enkelte studier, der peger i retning af, at vaccineimmunitet er bedre end naturlig immunitet. Men studierne er ikke så overbevisende som de studier, der peger i den anden retning, fastslår han. 

"Det er meget sjældent, at tingene er sort-hvide, og der må man så vurdere de forskellige input. Hvis jeg skal vurdere kvaliteten af de studier, der er på området, så taler det i min optik mere for det billede, vi ser i SSI's data. Og deres data vejer tungt, for vi har rigtig god mulighed for at indsamle den slags her i Danmark.”

Allan Randrup Thomsen understreger dog, at SSI’s data også har en svaghed, fordi der kan være forskelle i sammensætningen af de tre grupper. Unge har for eksempel generelt kontakt med flere mennesker og halter desuden efter de ældre i vaccinetilslutning, så det er ikke utænkeligt, at de er overrepræsenterede i gruppen af tidligere smittede, der ikke er vaccinerede.

This describes the image
Foto: Allan Randrup Thomsen er professor i virologi ved Københavns Universitet. Foto: Københavns Universitet


Det kan skævvride resultaterne, påpeger han, men i hvilken retning er svært at sige. På den ene side har unge et bedre immunsystem end ældre, og det kan reducere antallet af reinfektioner. På den anden side lever de mere risikopræget, og det kan trække tallet op.

Uanset hvad er SSI’s data endnu et lod i vægtskålen for, at naturlig immunitet beskytter bedre mod reinfektion end vaccination, understreger Allan Randrup Thomsen og fremhæver et stort israelsk studie fra august, der viser netop det.

Ændret fra 12 til 6 måneder

Af den grund forstår han heller ikke, at coronapassets varighed for tidligere smittede, der ikke er vaccinerede, for godt en måned siden blev ændret fra 12 til 6 måneder.

For samtidig havde vaccineredes coronapas fortsat en gyldighed på 12 måneder. Det blev for nyligt ændret til syv måneder, og selvom det er et skridt i den rigtige retning, er det ifølge Allan Randrup Thomsen stadig påfaldende, at passets varighed er længere for vaccinerede.

“Hvis man skal tage et forsigtigt standpunkt, så bør coronapas gælde lige lang tid for begge grupper, og det bør i hvert fald ikke gælde længere for vaccinerede end for tidligere smittede," siger han.

Ifølge Christian Kanstrup Holm “harmonerer det meget dårligt med data", at coronapasset gælder længere for vaccinerede end for tidligere smittede. Faktisk mener han, at det bør være omvendt.

"Som minimum bør coronapasset gælde lige så længe for tidligere smittede som for vaccinerede. Hvis vi skal lægge os op ad videnskaben  og det synes jeg, vi skal  så bør det faktisk gælde længere for tidligere smittede. Men det er nok en politisk beslutning, at det ikke er sådan, for der er i hvert fald ikke videnskabeligt belæg for det," siger han.

Værd at vide om coronapas

Et coronapas er dokumentation for, at en borger er vaccineret, tidligere smittet (immun) eller har et negativt testsvar og fås enten i papirform eller elektronisk, for eksempel via appen ‘coronapas’ eller ‘Min Sundhed’.

 

Vaccinerede vil have et gyldigt coronapas fra 14 til 42 dage efter første vaccination eller umiddelbart efter færdigvaccination, hvis vaccinationsforløbet kræver flere doser. Hvis vaccinationsforløbet alene består af én dosis, vil coronapasset være gyldigt efter 14 dage.

 

Tidligere smittede med covid-19 skal have en positiv PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel.

 

En negativ test, der for PCR-test er højst 72 timer og for kviktest højst 48 timer gammel, giver også coronapas.

 

Coronapasset er et krav på blandt andet videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser, indendørs serveringssteder som restauranter og cafeer, liberale erhverv som frisører, tatovører og køreskoler og på statslige og regionale arbejdspladser.

 

Kilde: Coronasmitte.dk

Tyndt CDC-studie

Det er Folketingets Epidemiudvalg, der på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen beslutter coronapassets varighed. I Epidemikommissionen sidder blandt andet Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og det var hans vicedirektør, Helene Probst, der i forbindelse med indstillingen bedyrede over for både Politiken og Berlingske, at vaccineimmunitet dækker bedre end naturlig immunitet.

Som videnskabeligt belæg for sin påstand lagde hun stor vægt på et studie fra det amerikanske svar på Sundhedsstyrelsen, Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Men studiet, der er fra slut oktober, møder kritik fra Allan Randrup Thomsen.

"For det første er det ikke et særlig stort studie, især når det gælder gruppen af tidligere inficerede. For det andet er den etniske sammensætning i de to grupper skæv,” siger han og uddyber, at der var flere ikke-hvide i gruppen af smittede end i gruppen af vaccinerede. Det er problematisk især i amerikansk kontekst, fordi der må forventes at være en social slagside for ikke-hvide amerikanere, som derfor ofte er mere udsat for smitte.  

“Så jeg synes ikke, det er et overbevisende studie, for der er risiko for bias i sammensætningen af de grupper, studiet primært sammenligner."

Til Berlingske har flere andre forskere ligeledes rettet kritik af CDC-studiet og desuden kritiseret Sundhedsstyrelsen for cherry picking, fordi de lægger unødigt stor vægt på enkelte studier og ignorerer flere andre studier, der finder, at naturlig immunitet dækker bedre end vaccineimmunitet.

Sundhedsstyrelsen har efterfølgende trukket en smule i land. I et notat 30. november skriver styrelsen nu, at det er “videnskabeligt uafklaret, hvorvidt og i hvor høj grad vaccination mindsker risiko for reinfektion sammenlignet med immuniteten i forbindelse med tidligere smitte.”

Den vurdering giver Christian Kanstrup Holm dog ikke meget for. Han kalder det en blød formulering, som ikke siger alverden.

"Hvad er kriterierne for, at noget er afklaret eller uafklaret? Det kan jo være forskelligt fra person til person, hvor meget sikkerhed man ønsker, men jeg tror, at langt de fleste virologer vil lægge deres penge på, at infektion giver bedre immunitet end vaccination. Det har også vist sig at holde stik med covid-19," siger han.



Sundhedsstyrelsen afviser at svare

TjekDet har spurgt Sundhedsstyrelsen, om de mener, at vaccineimmunitet eller naturlig immunitet giver den bedste beskyttelse mod covid-19, og hvad styrelsen baserer sin vurdering på.

Vi har også spurgt, hvad der ændrede sig mellem den 11. november og 30. november, siden Sundhedsstyrelsen gik fra at mene, at der var evidens for, at vaccinerede er bedre beskyttet mod covid-19 end tidligere smittede til at mene, at det er “videnskabeligt uafklaret”.

Endelig har vi spurgt, hvorfor coronapasset for vaccinerede fortsat gælder længere end for tidligere smittede, når nu styrelsen selv skriver, at det er videnskabeligt uafklaret, hvorvidt vaccinerede er bedre beskyttet end tidligere smittede.

Sundhedsstyrelsen skriver i en mail til TjekDet, at de løbende kigger på forholdene og i den forbindelse planlægger at indkalde en mindre ekspertgruppe til drøftelse af immunitet i forhold til vaccination og tidligere smitte, herunder også i forhold til coronapas.

Styrelsen understreger, at de for nu ikke har yderligere kommentarer og henviser til deres nyeste anbefaling om coronapas fra 9. december. Her er anbefalingen fortsat, at vaccineredes coronapas bør gælde syv måneder fra overstået vaccinationsforløb, mens det bør gælde 180 dage  altså cirka seks måneder  for tidligere smittede.

Opdateret 11. jan 2022