I sidste uge blev mundbind igen et krav i butikker og kollektiv trafik, og det har sat blus under debatten om mundbinds effekt som smitteforebyggende redskab.

“Hvad har ændret sig?,” blev Statens Serum Instituts (SSI) direktør, Henrik Ullum, spurgt på Twitter med henvisning til et dansk studie af mundbinds smitteforebyggende virkning. Studiet blev foretaget i 2020 og kunne hverken konkludere, at mundbind beskytter bæreren mod smittespredning, eller at de ikke gør.

“Ansigtsmasker reducerer smitte med 53 procent,” lød svaret fra SSI, som henviste til en artikel fra det britiske medie The Guardian. Artiklen gengiver et studie, der nyligt er udgivet i det lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Og tweetet havde tilsyneladende opbakning i seruminstituttets øverste top. Det fik nemlig et like med på vejen af SSI-direktør Henrik Ullum.

Men seruminstituttet har nok været lige vel skarpe i deres formidling af studiets resultater. I hvert fald er studiets hovedforfatter ikke helt enig i seruminstituttets udlægning.

"Ansigtsmasker reducerer smitte m. 53%," skriver SSI med henvisning til The Guardians artikel. Foto: Skærmbillede af Twitter

“Det er ikke den mest retvisende udlægning af vores resultater,” skriver Stella Talic, der er adjunkt i epidemiologi ved australske Monash University og hovedforfatter på studiet i British Medical Journal, i en mail til TjekDet.

Hun påpeger, at studiets resultater skal læses med forsigtighed, da sammenfald ikke er det samme som årsagssammenhænge.

Studiet viser nemlig ikke, at brug af mundbind nedsætter smitten med 53 procent. I stedet viser det, brugen af mundbind sammenfalder med lavere smitte. Og det er en helt anden sag. Studiet kan nemlig ikke sige noget om, at det er mundbindene, der er skyld i den lavere smitte. 

Tweetet har fået et like med på vejen af seruminstituttets direktør, Henrik Ullum. Foto: Skærmbillede af Twitter

Ingen endegyldig sammenhæng

Studiet i British Medical Journal er et såkaldt metastudie, altså et studie, der samler flere relevante undersøgelser på et forskningsområde, vejer forskningsresultaterne op mod, hvor grundige studier der er tale om, og vurderer, hvad man kan konkludere ud fra den samlede forskning.

Metastudiet undersøger ikke kun effekten af mundbind, men også af andre mulige smitteforebyggende tiltag såsom at holde afstand og vaske hænder.

Studiets forfatter er ikke alene om at være skeptisk overfor SSI’s udlægning af resultaterne. Også Christian B. Laursen, der er overlæge på Odense Universitetshospitals Lungemedicinske Afdeling og klinisk professor ved Syddansk Universitet, kritiserer SSI for at give indtryk af det, der kaldes kausalitet - altså at der er en direkte årsagssammenhæng mellem brugen af mundbind og reduceret smitte, og at der ikke er andre faktorer i spil.

“Ud fra SSI’s tweet kan man sagtens få det indtryk, at mundbind reducerer smitte med 53 procent. Men konklusionen af studiet er, at de undersøgte studier antyder, at de undersøgte tiltag, herunder mundbind, er associeret med en reduktion i hyppigheden af covid-19,” skriver han i en mail til TjekDet efter at have læst metastudiet.

Nej, undersøgelse viser ikke, at især bærere af mundbind bliver smittet med ny coronavirus

Nøgleordene her er antyder og associeret. For metastudiet kan ikke sige noget endegyldigt om mundbinds smitteforebyggende virkning.

Metastudiet har vurderet seks undersøgelser af effekten af mundbind og kommer frem til, at man samlet kan se en 53 procents reduktion i smittetilfælde, når der bruges mundbind.

Men den konklusion er ikke ensbetydende med, at det faktisk er mundbindene, der forårsager reduktionen.

Det skyldes blandt andet, at flere forebyggende tiltag - såsom at vaske hænder, holde afstand og altså bruge mundbind - typisk indføres samtidig. Det gør det svært at isolere effekten af et tiltag over andre, fremgår det af metastudiet. Derfor kan det ikke udelukkes, at det i virkeligheden er andre tiltag end brugen af mundbind, der forårsager reduktionen i covid-19-tilfælde.

Artiklen fortsætter under grafikken

Fordi krav eller anbefalinger om brug af mundbind ofte indføres samtidig med andre tiltag, er det svært at isolere effekten af mundbind. På baggrund af metastudiet er det derfor ikke muligt at sige, om det er mundbindene i sig selv, der reducerer smitten, eller om smitten reduceres på grund af andre smitteforebyggende tiltag.

Metodiske udfordringer

Fem af de seks undersøgelser om mundbind, metastudiet bygger på, er såkaldte observationsstudier, der typisk blot vil kunne påvise sammenfald og ikke årsagssammenhænge.

“Det er vigtigt at bemærke, at observationelle data ofte overvurderer effekt. Effekten af de tiltag, vi har undersøgt, var påvirket af undersøgelsernes forskelligartethed og metodiske begrænsninger,” skriver Stella Talic til TjekDet.   

Kasper Iversen, der er professor og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, vurderer, at metastudiet er veludført, men at der - som ved alle studier - er usikkerheder. 

“Et metastudie kan aldrig være bedre end de data, det bygger på. Her er studierne meget forskellige og viser meget forskellige resultater, så selvfølgelig er der noget usikkerhed om det her. Desuden indeholder metastudiet kun ét randomiseret studie (hvor man tilfældigt inddeler folk i de grupper, man undersøger, red.), som er måden, man kan sige noget sikkert på.”

Det randomiserede studie, Kasper Iversen henviser til, er det danske DANMASK-studie, som han blandt andre selv står bag. Studiet undersøgte effekten for dem, som bærer masken, og er lavet, før vaccinerne blev rullet ud i den brede befolkning. Studiet tyder på 15-20 procents beskyttelse, men kan ikke udelukke, at masken ikke beskytter bæreren.

I 2020 foretog en dansk forskergruppe et studie af mundbinds effekt mod spredning af coronasmitte. I studiet undersøges det, i hvilket omfang mundbind beskytter bæreren. Studiet tyder på en 15-20 procents beskyttelse, men metodiske usikkerheder og risiko for bias gør, at det er svært at drage sikre konklusioner om mundbinds virkning på den baggrund. Foto: Markus Winkler/Unsplash

Også Christian B. Laursen peger på, at metodiske udfordringer gør det svært at drage konklusioner om mundbinds effekt på baggrund af metastudiet. Det skyldes især, at der er stor forskel på de undersøgelser, studiet bygger på, og at der er metodiske begrænsninger ved de enkelte undersøgelser.

“Hvis man kigger på studiet, kan man se, hvor store metodologiske forskelle og hvor varierende risici for bias (forhold, der skævvrider undersøgelsen, red.), der er for de studier, som specifikt har undersøgt effekt af mundbind. Så resultaterne skal virkelig tages med forbehold,” skriver han i en mail til TjekDet.

Og selvom det er svært at få alle nuancerne med i et tweet, mener han alligevel, at SSI har været lige vel skarpe i deres formulering af undersøgelsens resultater.

“Det er en ret bombastisk udmelding, hvor man godt kunne have givet plads til lidt flere nuancer og forbehold,” skriver han.

Kronik tillægger D-vitamin alt for stor effekt mod covid-19, siger forskere, som kronikørerne ellers henviser til

The Guardian blev faktatjekket

Det er tilsyneladende ikke kun SSI, der har misforstået metastudiets konklusioner om brug af mundbind.

Tidligere lød overskriften på artiklen fra The Guardian, som seruminstituttet henviser til, nemlig ganske som i SSI’s tweet, at mundbind reducerer antallet af covid-19-tilfælde med 53 procent.

Samme formulering var i øvrigt at finde hos flere andre udenlandske medier, skriver det amerikanske faktatjekmedie FullFact, der i et faktatjek 18. november konkluderede, at formuleringen er misvisende. 

På Twitter skrev Stella Talic, at artiklen fra FullFact er “en af de få medieartikler, der præcist reflekterer” undersøgelsens resultater.

Ifølge metastudiets hovedforfatter er FullFacts faktatjek en af de artikler, der mest præcist reflekterer studiets resultater. Foto: Skærmbillede af Twitter

FullFacts gennemgang fik den 23. november The Guardian til at rette deres overskrift, så den nu lyder, at brug af mundbind kan knyttes til et fald i covid-19-tilfælde på 53 procent.

The Guardian tilføjede desuden en notits i deres artikel, der gør det klart, at metastudiet ikke påviser en direkte forbindelse mellem brug af mundbind og et fald i antallet af covid-19-tilfælde på 53 procent. Det fremgår altså af artiklen, at man ikke på baggrund af studiet kan drage netop den konklusion, SSI gør.

De rettelser var allerede foretaget, da SSI delte deres tweet om aftenen den 24. november. 

Begrænset evidens

Men manglen på klare konklusioner om mundbinds effekt i metastudiet betyder ikke, at mundbind ingen effekt har.

“Studiet antyder trods alt en effekt, så omvendt kan man bestemt heller ikke konkludere, at mundbind ikke har en effekt,” påpeger Christian B. Laursen.

Også ifølge Kasper Iversen tyder metastudiet på, at der er en effekt af mundbind. Han tror dog ikke, den er så høj som 50 procent.

“Mit gæt er, at effekten er nærmere, hvad man fandt i det danske mundbindsstudie (15-20 procent, red.). Men jeg ved det ikke. Jeg kan ikke udelukke, at effekten er 50 procent,” siger Kasper Iversen.

Stella Talic fremhæver, at de seneste randomiserede, kontrollerede studier - altså studier der typisk tillægges større vægt end observationsstudier - finder, at mundbind faktisk reducerer smitte. Dog ikke med 53 procent. 

Lige til skraldespanden? Omdiskuteret studie beviser ikke, at mundbind ikke virker

I en leder i British Medical Journal, der er udgivet samtidig med metastudiet, bemærkes det, at studiet netop ikke har medtaget et større, randomiseret studie fra Bangladesh, der er in-press ved tidsskriftet Science. 

Bangladesh-studiet overvågede smittetilfælde i 600 byer. I nogle tilfældigt udvalgte byer gjorde man flere tiltag for at fremme brugen af mundbind, mens man i andre intet gjorde. Studiet fandt ni procent færre smittetilfælde i de byer, hvor man havde fremmet brugen af mundbind. Tager man højde for usikkerheder kommer studiet frem til, at effekten ligger et sted mellem 18 procents reduktion i smittetilfælde og ingen reduktion overhovedet.

Men det er i det hele taget begrænset, hvad der er af egentlig dokumentation for mundbinds effekt mod smittespredning.

Sundhedsstyrelsen udgav for nylig et notat, der samler op på den opdaterede dokumentation for mundbindenes virkning og effekt til forebyggelse af coronasmitte. Notatets konklusioner lyder blandt andet, at der er “generelle metodiske svagheder ved den foreliggende dokumentation,” at vurderingen af resultaterne er “behæftet med usikkerhed,” og at det “grundet den generelt svage evidens” er svært at drage sikre konklusioner.

På trods af det vurderer Sundhedsstyrelsen ifølge notatet, at der fortsat er dokumentation for en positiv, smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind i det offentlige rum.

Men det fremgår også af notatet, at brugen af mundbind skal ses som et supplement til andre “mere væsentlige” tiltag som isolation, afstand og udluftning.

SSI erkender: Ikke præcist

TjekDet har spurgt Statens Serum Institut, hvorfor de skriver, at “ansigtsmasker reducerer smitte med 53 procent”, når det studie, de henviser til, ikke finder en årsagssammenhæng mellem brug af mundbind og reduceret smitte. Vi har også spurgt SSI, om de som offentlig sundhedsmyndighed ikke bør være mere forsigtige i deres udlægning af forskningsresultater.

I en mail svarer SSI: 

"Dette budskab (at ansigtsmasker reducerer smitte med 53 procent, red.) var ikke præcist, idet studiet omtaler visse forbehold for den målte effekt. Det burde SSI have anført. Men Statens Serum Institut fastholder anbefalingen af brug af mundbind, ligesom sundhedsmyndigheder gør kloden rundt."