Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Vaccinekritisk pamflet ligner noget fra Sundhedsstyrelsen, men indeholder flere usande og misvisende påstande

Faktatjek 6. jul 2021  -  10 min læsetid
This describes the image
En pamflet fra den vaccinekritiske facebookgruppe Aktiv Modstand International er fyldt med påstande om covid-19-vacciner. Men det er langt fra alle påstandene, der har hold i virkeligheden. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
  • I en pamflet, der cirkulerer på sociale medier, fremsætter en vaccine-kritisk facebookgruppe flere påstande om covid-19-vaccinernes virkninger og bivirkninger

  • Men ikke alt har hold i virkeligheden. Pamfletten indeholder både sande og usande påstande

  • Pamflettens layout får den ellers til at ligne informationsmateriale fra sundhedsmyndighederne

  • Pamfletten påstår blandt andet fejlagtigt, at en ingrediens i covid-19-vaccinerne kan give kræft og skade organerne og at virkningen af en vaccination kun varer ved i seks måneder

“Hvad ved du om vaccinebivirkninger?”

Sådan står der med store bogstaver på forsiden af en pamflet, der deles vidt og bredt sociale medier.

Ved første øjekast kan man være tilbøjelig til at tro, at pamfletten indeholder officielle informationer fra de danske sundhedsmyndigheder. Dens skrifttyper, farvevalg, layout og logoer ligner nemlig til forveksling det informationsmateriale, Sundhedsstyrelsen har sendt ud om coronavirus, restriktioner og vacciner i løbet af pandemien



Men det er ikke sundhedsmyndighederne, der står bag pamfletten. I stedet er afsenderen facebookgruppen Aktiv Modstand International, der efter eget udsagn ønsker “demokratiet tilbage” og er imod tvangsvaccination.

Pamfletten er fyldt med påstande om covid-19-vaccinernes virkninger og bivirkninger. TjekDet har set nærmere på en række af påstandene, og det er langt fra dem alle, der har hold i virkeligheden. 

Kritikken af de forkerte eller misvisende påstande har vi forelagt en administrator for facebookgruppen Aktiv Modstand International. Han indvilgede i første omgang i et skriftligt interview, men efter en længere korrespondance ønskede han alligevel ikke at medvirke i artiklen.

Påstand 1: Alle mRNA-vaccinerne er kun hastegodkendt til eksperimentelt brug

 BÅDE SANDT OG FALSK 

“Det første, du skal vide, er, at alle mRNA-vacciner imod covid-19, hvad enten det er Pfizer, Johnson & Johnson, Moderna etc. der har produceret vaccinen, så er det ens for dem alle, at de kun er hastegodkendt til eksperimentelt brug.”

Sådan indledes pamfletten. Men det er ikke helt rigtigt, at vaccinerne kun er hastegodkendt til eksperimentelt brug.

Test af mRNA-vaccinerne er nemlig forløbet, som den plejer med vacciner, fortæller Morten Agertoug Nielsen, der er lektor i parasitologi ved Københavns Universitet. Den eneste forskel er, at man hurtigere end sædvanligt har ladet flere vaccinere i testningens sidste fase. Det er den fase, man kalder fase fire. 

“Det, der menes (i pamfletten, red.), er nok, at vaccinerne har opnået "nødgodkendelse," og at før vaccinerne endeligt kan godkendes, skal der laves en fase fire-testning, hvor man ser vaccinens sikkerhed i samfundet gennem længere tid. Det er det, der foregår nu,” forklarer Morten Agertoug Nielsen og uddyber:

“Man har fulgt alle de almindelige godkendelsesprocedurer i fase et, to og tre. Efter fase tre er der altid en periode, hvor man er nødt til at undersøge, hvor langt tid vaccinernes effekt varer, og om der er ting, man ikke har fanget i fase tre, hvor man måske har undersøgt vaccinens virkning på 30.000 mennesker. I fase fire går man så videre til at vaccinere flere, måske en million. Der kan man undersøge, om der er nogle bivirkninger, som optræder så sjældent, at man ikke har fanget det i første omgang,” siger han.

Der er altså ikke noget usædvanligt i sig selv i, at der er en fase fire i vaccineudrulningen, hvor større menneskemængder vaccineres. Det usædvanlige for covid-19-vaccinerne er antallet af mennesker, der vaccineres denne fase, som coronavaccinerne altså befinder sig i nu.

mRNA-vacciner og adenovirus-vacciner

I pamflettens hævdes det, at covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson er en såkaldt mRNA-vaccine. Det er dog ikke tilfældet. Kun vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna bruger mRNA-teknologien. 

 

mRNA-vacciner er kendetegnet ved, at de ikke indeholder arvemateriale fra den virus, de skal beskytte imod, men blot kopier af arvematerialet, der så at sige giver kroppen opskriften på virussen og dermed på immunitet. På den måde ved kroppen, hvordan den skal reagere, hvis den møder den rigtige virus. 

 

Covid-19-vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson er derimod af en såkaldt adenovirus-vaccine, hvor en mere traditionel virusbaseret vaccine-teknologi anvendes. Modsat mRNA-vaccinerne indsprøjter man faktisk virus i kroppen, dog i svækket form, så det ikke medfører, at man får covid-19, men blot lærer kroppen virussen at kende. På samme måde som med mRNA-vaccinerne ved kroppen så, hvordan den skal reagere, hvis den skulle blive inficeret med den faktiske coronavirus.

Og derfor kan man godt sige, at det er en slags eksperiment, der foregår med vaccinerne netop nu, forklarer han videre. Men det vil fase fire på sin vis være for en hvilken som helst vaccine, påpeger han.

“Det er et eksperiment. Det kan man ikke komme udenom, fordi der er ikke nogen, som på det tidspunkt, hvor vaccinerne bliver rullet ud, har vaccineret en milliard mennesker. Så man ved ikke, om der for én ud af en milliard sker en helt uforudset hændelse,” siger han.

Men han påpeger samtidig, at der indsamles data om vaccinerne undervejs i vaccineudrulningen, og at man derved får data om potentielle bivirkninger med det samme.

“Så hvis der er et problem, ruller man vaccineindsatsen tilbage lynhurtigt, som man eksempelvis har gjort i Danmark med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. På den måde er det ikke et anderledes eksperiment, end man ellers ville have lavet med andre vacciner,” forklarer han.

Påstand 2: SM-102, der er en ingrediens i mRNA-vaccinerne, mistænkes for at have en række skadelige bivirkninger

 FALSK 

Ifølge pamfletten er SM-102 “et af de lipider, der hjælper med at overføre mRNA-teknologien til dine celler.” Stoffet skulle angiveligt være mistænkt for at forårsage kræft, at kunne gøre mennesker sterile, at beskadige fostre hos gravide kvinder og for at skade både centralnervesystemet og organerne.

Og SM-102 er rigtignok et såkaldt lipid, altså et fedtstof, der kan bruges i vacciner. Det optræder dog kun i covid-19-vaccinen fra Moderna. Her skal det omkranse den kopi af virussens arvemateriale, der indgår i vaccinen, så kopien ikke nedbrydes, inden den bliver optaget i cellerne, fortæller Morten Agertoug Nielsen.

TjekDet har spurgt Aktiv Modstand International, hvilken dokumentation de har for deres påstand om de skadelige bivirkninger forbundet med SM-102. Som svar henviser en af facebookgruppens administratorer til hjemmesider og dokumenter, der underbygger, at Moderna-vaccinen indeholder SM-102. Derudover henviser han til forskellige hjemmesider, der alle viser tilbage til en beskrivelse af et produkt fra kemikalieproducenten Cayman Chemical.

Og læser man sikkerhedsdatabladet for produktet, hvor dets forskellige egenskaber beskrives, fremgår det faktisk, at produktet blandt andet er mistænkt for at forårsage kræft og for at skade fostre, ligesom det kan beskadige centralnervesystemet og en række organer.

Men det er ikke SM-102 i sig selv, der har disse ubehagelige egenskaber. Produktet fra Cayman Chemical består nemlig ikke af SM-102 i ren form, men derimod af SM-102 opløst i kloroform. Det betyder, at produktet består af 90 procent kloroform og 10 procent SM-102.

Af sikkerhedsdatabladet fremgår det også, at det er kloroform - ikke SM-102 - der har de skadelige effekter. Det eneste indhold i produktet, der beskrives som potentielt skadeligt, er altså kloroform.

Og kloroform indgår ikke i vaccinen fra Moderna. Når SM-102 optræder i vaccinen, er det i ren form, forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet.

Som følge af spekulationer om mulige skadelige effekter af SM-102 har Cayman Chemical udsendt en meddelelse, hvor virksomheden fremhæver, at deres produkt alene er tiltænkt forskning og ikke anvendes i produkter, der bruges på mennesker.

Lægemiddelstyrelsen oplyser til TjekDet, at der på baggrund af de data om SM-102, som styrelsen har vurderet, ikke er grund til at mistænke, at fedtstoffet skulle give kræft eller have andre skadelige virkninger. 

Styrelsen peger på, at SM-102 er undersøgt grundigt i dyr både alene og som en del af Moderna-vaccinen, og at der på den baggrund ikke er grund til at mistænke skadelige virkninger af fedtstoffet. Heller ikke selv om de undersøgte dyr fik SM-102 i en meget større dosis, end den der gives i vacciner til mennesker.

Påstand 3: Pfizer har udtalt, at man ikke må have samleje 28 dage efter vaccination

VILDLEDENDE

“Personer, der er blevet injiceret med anden dosis af deres covid-19 vaccine, må ikke have samleje i op til 28 dage, efter injektionen. Det skyldes en reproduktiv risiko ved vaccinen.”

Sådan skulle vaccineproducenten Pfizer ifølge pamfletten have udtalt offentligt.

Men det er slet ikke rigtigt, at du skal afholde dig fra lagengymnastik, hvis du bliver vaccineret med en vaccine fra Pfizer. For pamfletten fra Aktiv Modstand International får ikke Pfizer-citatets kontekst med.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Pfizer-BioNTech står bag en af de mest anvendte vacciner mod covid-19. Men får man et stik med den amerikansk/tyske vaccine skal man afholde sig fra samleje i 28 dage, lyder det i Aktiv Modstand Internationals pamflet, der citerer Pfizer selv. Men citatet stammer fra en protokol omhandlende de kliniske tests af vaccinen. Foto: Jesse Paul/Unsplash


Citatet angår nemlig ikke de vacciner, der siden december har været en del af de officielle massevaccinationsprogrammer verden over. Det stammer i stedet fra en protokol, der beskriver de kliniske forsøg med vaccinen, inden den blev udrullet til den bredere befolkning. Protokollen beskriver blandt andet, hvordan testpersoner, der har indvilliget i at deltage i de kliniske tests, skal forholde sig undervejs i forsøget.

I den forbindelse står der blandt andet i protokollen, at mænd, der deltager i de kliniske forsøg, ikke må donere sæd eller have ubeskyttet sex med fødedygtige kvinder i 28 dage, efter det sidste stik er givet. Der står også, at kvinder, der deltager i studiet, enten ikke skal være fødedygtige, eller at de skal anvende “acceptable” former for prævention i en periode på 28 dage efter anden vaccination.

Sidstnævnte skyldes, at den test af Pfizer-vaccinen, protokollen beskriver, ikke omfatter gravide kvinder. Hvis en testperson undervejs i testforløbet bliver gravid, udgår personen fra testen, står der i protokollen. Pfizer har sidenhen igangsat et særskilt testforløb af deres vaccine på gravide.

Pfizer Danmark oplyser i en mail til TjekDet, at forskrifterne, der er beskrevet i protokollen, er standardprocedure i kliniske forsøg. Pfizer Danmark understreger desuden, at det ikke er nødvendigt at afholde sig fra samleje i 28 dage, efter man er vaccineret med en covid-19-vaccine fra Pfizer.

Påstand 4: Vaccineproducenterne kan ikke holdes ansvarlige for bivirkninger. Hvad enten der er tale om kortvarige eller langvarige mén eller dødsfald

 MISVISENDE 

Europa-Kommissionens hjemmeside, kan man læse, at ansvaret for covid-19-vaccinerne “i tråd med EU’s regler for produktansvar ligger hos virksomhederne.” Vaccineproducenterne er altså som udgangspunkt ansvarlige for potentielle bivirkninger af vaccinerne.

Der er dog en undtagelse. For på grund af den særligt korte tidsperiode, vaccineproducenterne har haft til at udvikle vaccinerne mod covid-19, gør EU det muligt for de medlemslande, der har indgået forhåndskøbsaftaler med vaccineproducenterne, at fritage producenterne fra ansvar i forbindelse med eventuelle bivirkninger af vaccinerne.

Det betyder dog ikke, at man som dansker skal være bekymret for ikke at kunne få erstatning, hvis man oplever alvorlige bivirkninger som følge af sin vaccination. Det oplyser Patienterstatningen, der håndterer erstatningssager i forbindelse med behandlings- og lægemiddelskader i Danmark.

"I Danmark gør det ingen forskel for den enkelte patient, om vaccineproducenten bliver holdt ansvarlig for skader eller ej. Man har nemlig mulighed for at få erstatning efter klage- og erstatningsloven, hvor Sundhedsministeriet udbetaler erstatningen, hvis Patienterstatningen vurderer, at patienten har ret til erstatning,” siger vicedirektør for Patienterstatningen, Martin Erichsen, til TjekDet.

For at få erstatning skal bivirkninger dog være sjældne og alvorlige, forklarer han.

"Du får ikke erstatning, hvis du efter en vaccination går og har feber og influenzasymptomer i en uge eller to. Det er simpelthen ikke alvorligt nok. Men hvis du får en blodprop, eller hvis du får en alvorlig nervesygdom, så kan det give erstatning," siger han.

Og mulighederne for at få erstatning er faktisk bedre i Danmark end de fleste andre lande i Europa, fordi patienter gratis kan søge erstatning gennem Patienterstatningen.

"I Danmark kan du godt få erstatning for bivirkninger, selvom de står anført på indlægssedlen, også selvom du er informeret om risikoen, når du får vaccinen," siger Martin Erichsen.

En enkelt dansker har indtil nu fået erstatning efter covid-vaccination. Det er en 30-årig kvinde, der i marts måned blev vaccineret med AstraZeneca i forbindelse med sit arbejde. Et par dage efter vaccinen fik kvinden svær hovedpine, og kvinden fik senere en blodprop i leveren og i hjernen.

Kvinden er en af de patienter, som er blevet diagnosticeret med det sjældne bivirkningssyndrom VITT (Vaccine-induceret Immun Trombotisk Trombocytopeni), der er set i forbindelse med de to vacciner mod COVID-19 fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Patienterstatningen oplyste den 27. maj, at fem sager indtil videre var blevet behandlet. En enkelt blev anerkendt, mens de fire andre blev afvist. 

Blandt de afviste sager er en yngre kvinde. Kvinden oplevede feber, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og muskelsmerter efter vaccinen i sådan en grad, at hun blev indlagt. På nær en let ugentlig hovedpine forsvandt kvindens øvrige symptomer efterfølgende, og Patienterstatningen vurderede, at kvinden ikke på nuværende tidspunkt har fået varigt mén af vaccinen.

Påstand 5: Vaccinationen gælder kun i 6 måneder. Derefter skal man genvaccineres

 FALSK 

Både Camilla Foged og Morten Agertoug Nielsen påpeger, at myndighederne for nylig har meldt ud, at både vaccination og overstået infektion med covid-19 giver immunitet i minimum 12 måneder.

Og på nuværende tidspunkt er det ingen, der ved, om vaccinernes beskyttende virkning i virkeligheden varer ved endnu længere end de 12 måneder, fortæller Camilla Foged.

Det skyldes, at undersøgelserne af vaccinernes effekt finder sted i den fase fire, der som nævnt er i gang nu, forklarer Morten Agertoug Nielsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Over hele verden bliver folk i hobetal vaccineret mod covid-19 netop nu. Her en vaccinationskø i London i England. Men selv om man lige er blevet vaccineret, går der ikke længe før, man skal vaccineres igen, hævder Aktiv Modstand International i deres pamflet. Faktisk holder vaccinen kun i seks måneder, skriver de. Men sundhedsmyndighederne har netop meldt ud, at vaccinerne giver mindst et års immunitet. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

“Når man har fastslået, at vaccinen er effektiv og sikker, så laver man et fase fire-studie, hvor man undersøger en befolkningsgruppe i en given tidsperiode. For eksempel vidste man ikke, da man begyndte at rulle stivkrampe-vaccinen ud, at den holder i ti år. Det ved man nu,” siger han.

Pamfletten fra Aktiv Modstand er uploadet til dokumentdelingsplatformen Scribd og delt første gang på sociale medier den 1. juni. Og da myndighederne først den 30. juni meddelte, at vaccinerne giver et års immunitet, kunne Aktiv Modstand International af gode grunde ikke have inkluderet den information i deres pamflet. 

Men allerede den 18. maj meddelte Sundhedsstyrelsen, at vaccinerne giver mindst otte måneders immunitet.

Påstand 6: Du kan stadig smitte, og du kan stadig blive smittet

SANDT, men... 

Det er korrekt, at man godt kan blive smittet med ny coronavirus, selv om man er vaccineret mod covid-19. Det er bare ekstremt få, det sker for, fortæller Camilla Foged og peger på tal fra Statens Serum Institut.

Tallene viser, at der i Danmark 7. juni var fundet 972 positive covid-19-tilfælde blandt færdigvaccinerede, hvor den fulde effekt af vaccinen er sat ind, 1-2 uger efter sidste dosis er givet. Det svarer til, at 0,1 procent af de færdigvaccinerede med vaccinens fulde effekt er blevet smittet med ny coronavirus på trods af deres vaccination, skriver seruminstituttet.

Det er også korrekt, at man kan smitte andre, selv om man er vaccineret, fortæller Morten Agertoug Nielsen. Risikoen er dog meget meget lille.

“Man smitter nok i meget mindre grad, og hvor meget, man smitter, kommer an på, hvilken vaccine man har fået, og hvor længe siden det er, at man er blevet vaccineret,” fortæller han.

Det tyder nemlig på, at der er en vis sammenhæng mellem, hvor effektiv den enkelte vaccines beskyttelse er, og hvor meget den nedsætter risikoen for videresmitte fra den vaccinerede, forklarer han videre.

“Men der er ikke en lige linje mellem effektivitet, og om man smitter. Det kommer også an på, hvilken type af immunsvar vaccinerne giver. Man ved for eksempel, at AstraZeneca-vaccinen, der har ringere effektivitet end vaccinerne fra Moderna og Pfizer, giver et meget stærkt T-celle-respons, som kan være vigtigt på overfladen af slimhinder for at forhindre videresmitte. Så der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng,” siger han.

Påstand 7: En 17-årig amerikaner er død efter vaccination

For at fremhæve, hvor farlige vaccinerne kan være, henviser pamfletten på sidste side til en indberetning i de amerikanske myndigheders database over indrapporterede vaccinebivirkninger, Vaccine Adverse Event Reporting System (VAERS). Indberetningen omhandler en 17-årig, der efter sin vaccination fik åndenød og brystsmerter, inden vedkommende fik hjertestop og døde.

“Det her kan blive dig!” står der med store typer i pamfletten.

Og indberetningen findes faktisk i VAERS. I den kan man læse, at den 17-årige fik sin vaccine 2. april 2021 og døde lidt over en uge senere den 10. april 2021.

Men det er ikke helt uden problemer at bruge indberetninger fra VAERS som dokumentation for vaccinebivirkninger. Databasen er nemlig indrettet sådan, at alle og enhver kan klikke sig ind og registrere vaccinebivirkninger, oplyser en talsperson fra det amerikanske lægemiddelagentur, U.S. Food and Drug Administration (FDA) til TjekDet.

Det betyder, at der kan være rapporter i databasen, der beskriver bivirkninger, der slet ikke har fundet sted.

TjekDet har tidligere faktatjekket en påstand om, at en toårig pige var død som følge af en vaccine. Hændelsen var indberettet til VAERS, men efter TjekDets henvendelse fjernede FDA indberetningen fra databasen efter at have konkluderet, at den var falsk.

FDA skriver dog i en mail til TjekDet, at VAERS-databasen trods sine mangler er et vigtigt redskab til at overvåge vaccinesikkerhed. De påpeger også, at vaccineproducenter er forpligtet til at indberette alle bivirkninger, de bliver gjort opmærksomme på, til VAERS. Desuden er sundhedspersonale forpligtet til at indberette visse – men ikke alle – bivirkninger, eksempelvis alvorlige allergiske reaktioner.

TjekDet har spurgt FDA, om de kan bekræfte, at indberetningen i VAERS om den afdøde 17-årige er til at stole på. Det spørgsmål har de dog ikke besvaret.

De skriver blot, at “præcise og ærlige indberetninger spiller en vigtig rolle” for databasen.

Opdateret 22. sep 2021