Video-opråb med væld af fejlagtige påstande: “Vaccinerne er ikke bevist sikre og effektive, og der er ingen pandemi”
-
I en 27 minutter lang video på internettet rejser 33 personer fra forskellige lande verden over bekymringer om vaccinerne mod den nye coronavirus
-
Videoen består af sammenklip af videobidder med flere læger, journalister, en psykiater, en metafysiker, en kiropraktor, en homøopat, en akupunktør, en apoteker og en holistisk tandlæge, der én efter én taler til kameraet
-
Ifølge dem er der ingen pandemi, og der ikke bevis for, at vaccinerne er hverken sikre eller effektive. Til gengæld skulle vaccinerne gøre kvinder sterile og ændre vores arvemateriale
-
Forskere afviser påstandene, men understreger, at der er små dele af dokumentationen, vi stadig mangler
“Vaccinerne er ikke bevist sikre og effektive, og der er ingen pandemi.”
Det er blot nogle af budskaberne i et video-opråb, der rejser en række bekymringer om de kommende vacciner mod covid-19. Opråbet bliver delt på sociale medier i hele verden.
Videoen består af sammenklip af videobidder af i alt 33 personer fra 11 lande, der én efter én taler til kameraet.
Deltagerne i videoen angives som læger, journalister, en psykiater, en metafysiker, en kiropraktor, en homøopat, en akupunktør, en apoteker og en holistisk tandlæge.
De siger blandt andet, at corona-vaccinerne kan ændre menneskers arvemateriale, at de kan gøre folk sterile, at de kan gøre en eventuel infektion værre, og at vaccinerne ikke er blevet afprøvet på dyr, inden man er gået i gang med at vaccinere mennesker.
TjekDet har gennemgået videoens centrale påstande sammen med fire forskere, der tilbageviser flere af de medvirkendes bekymringer.
Her er videoopråbet, hvor 33 personer udtrykker deres bekymring om coronavacciner. (Kilde: Indlejring fra Bitchute)
1. Kan vaccinerne ændre din DNA?
Flere af de medvirkende personer i videoen udtrykker bekymring for, at vaccinerne skulle være i stand til at ændre på menneskers DNA.
Men Ali Salanti, der forsker i vacciner ved Københavns Universitet, afviser, at det skulle kunne lade sig gøre. I hvert fald ikke for de tre vacciner fra BioNTech/Pfizer, Moderna og AstraZeneca/Oxford, der med al sandsynlighed vil være de første vacciner, danskerne kan lade sig vaccinere med.
Hvis det er tilfældet, “skal der være en grundlæggende biologiforståelse, der er gået helt galt for os,” siger Ali Salanti, da TjekDet foreligger ham påstanden første gang.
De tre vacciner bygger på forskellige teknologier. Pfizer og Moderna er en såkaldt mRNA-vaccine, hvor man sprøjter en opskrift på covid-19 ind i kroppen. Opskriften får kroppen til at danne den nye coronavirus, som bliver optaget af kroppens immunceller, der så danner antistoffer mod covid-19. Og her er ingen fare for at ændre vores DNA.
“Pfizer- og Moderna-vaccinerne består af RNA, og vores gener består af DNA. Det er to inkompatible enheder. RNA kan ikke ændre DNA, det kan ikke lade sig gøre,” forklarer Ali Salanti.
Vaccinen fra AstraZeneca er derimod en såkaldt adenovirus-vaccine, hvor man har tilføjet lidt af coronavirussens proteiner i en ufarlig adenovirus fra en chimpanse. Man indfører den modificerede adenovirus i mennesker, så kroppens immunsystem tvinges til at reagere mod kommende covid-19-infektioner.
“Det er kun protein fra coronavirus, der bliver indføjet i adenovirussen fra chimpansen, og den virus kan ikke ændre arvemateriale. Det kan jeg blankt afvise,” siger Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, til TjekDet, da vi taler med ham i forbindelse med et andet faktatjek om selvsamme påstand.
2. Kan vaccinerne gøre dig steril?
En anden bekymring i videoen er, at man risikerer at blive steril af vaccinerne.
Men i de studier, som foreligger om vaccinerne, er der ikke noget, som antyder, at vaccinerne gør mennesker sterile, lyder det fra forskerne.
“I Pfizers tilfælde har man testet mange tusinde personer, og der er absolut intet, der indikerer, at de her vacciner skulle være steriliserende,” siger Rune Hartmann, der er professor i immunologi ved Aarhus Universitet.
Han påpeger dog, at det vil kræve en længere tidshorisont, før man videnskabeligt kan afvise det.
Jens Lundgren fremhæver, at over 20 kvinder blev gravide, mens de deltog i Pfizers vaccineforsøg. Og her fordelte graviditeterne sig ligeligt mellem dem, der havde fået vaccinen, og dem, der fik placebo.
“Hvis vaccinen skulle gøre folk sterile, må man forvente, at der var færre kvinder i vaccinegruppen, som blev gravide, end i placebogruppen. Og det er ikke tilfældet,” siger han.
De foreløbige resultater for fase-3 for vaccinen fra Moderna er netop udgivet og viser det samme, siger Jens Lundgren.
Det fremgår ikke tydeligt af videoen, hvordan vaccinerne skulle føre til sterilitet. Påstanden har dog floreret flere steder på nettet, hvor der gives en forklaring.
Her fremgår det, at vaccinerne skulle træne immunsystemet til at angribe et protein, der i kvindekroppen er afgørende for at danne moderkage. Moderkage-proteinet skulle nemlig ligne coronavirussens såkaldte spike-protein, som netop er det protein, vaccinerne er designet til at ramme.
Men sådan forholder det sig ikke, forklarer Ali Salanti. Når man udvikler en vaccine, er det nemlig en grundlæggende del af proceduren at undersøge, om mennesket har nogle gener eller proteiner, der ligner det, vaccinen skal rette sig mod, forklarer han.
“Der er intet, der tyder på, at spike-proteinet, som vi bruger til at vaccinere med, overlapper med nogen menneskelige proteiner,” siger Ali Salanti.
3. Kan din infektion blive værre, hvis du er vaccineret?
Ifølge forskerne er det altid en relevant problematik, når man udvikler vacciner, at de kan forværre en eventuel infektion. Tidligere har der nemlig været vacciner - for eksempel mod dengue-feber - der har givet anledning til et værre sygdomsforløb, end hvis man ikke var vaccineret.
Men de foreløbige tests har vist, at der ikke er noget at frygte i den sammenhæng.
“Hvis det var tilfældet, så ville de, der havde fået vaccinen i Pfizers forsøg, få det værre end dem, der fik placebo. Men der skete det stik modsatte. Der var ti, der blev indlagt med alvorlig sygdom, og ni af dem var i placebogruppen, mens én var fra den vaccinerede gruppe. Så det i sig selv fjerner bekymringen,” siger Jens Lundgren.
I Modernas studie var der 30 alvorlige tilfælde i placebogruppen og nul blandt de vaccinerede, siger han.
Artiklen fortsætter under billederne
I den virale video udtrykker nogle af de medvirkende bekymring for, at vaccinerne kan udløse en såkaldt cytokinstorm, hvor immunsystemet overreagerer på sygdom i en sådan grad, at det kan gøre skade.
Også det er en reel bekymring, siger forskerne. Men ud fra det, man ved om vaccinerne på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at bekymre sig om cytokinstorme.
“Det er jo derfor man laver kliniske afprøvninger, for at se om vaccinen gør det. Og nu er det jo blevet testet i fase 3 på 30.000-40.000 mennesker, og det er ikke noget, man har set,” siger Ali Salanti.
Han forklarer, at cytokinstorme oftest ses i forbindelse med kræftbehandlinger, hvor man sprøjter højkoncentreret behandling direkte ind i blodet.
“Men med vacciner er det en lidt langsommere proces, fordi man sprøjter vaccinen ind i en muskel. Derfor forventer man ikke cytokinstorme i lige så stort omfang som ved kræftbehandling med immunterapier, og vi har foreløbigt heller ikke set det med de her vacciner,” siger han.
4. Har vaccineproducenterne sprunget dyreforsøg over?
Forskerne afviser, at man har droppet forsøg på dyr i udviklingen af vacciner, som det ellers påstås i videoopråbet.
“Både vi og andre, der udvikler vacciner, har publiceret en lang række muse- og abeforsøg,” lyder det fra Ali Salanti.
Under normale omstændigheder afprøver man vacciner på dyr, før man tester på mennesker. Det gøres for at minimere risikoen for, at de personer, der indgår i fase 1-, 2- og 3-studierne, lider unødig risiko, forklarer Jens Lundgren.
Men for hurtigt at få udviklet en vaccine mod covid-19, er de indledende forsøg med mennesker i nogle tilfælde foregået parallelt med dyreforsøgene.
“Normalt ville man arbejde i dyreforsøg først, og så flytte det ind i mennesker i fase 1-studier. Men det hjørne er blevet skåret,” siger han.
Rune Hartmann (tv.) er professor i immunologi ved Aarhus Universitet. Jens Lundgren (th.) professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet. (Foto: Lisbeth Hejlesen/Aarhus Universitet (tv.), Rigshospitalet (th.)
5. Er vaccinerne bevist sikre og effektive?
Ifølge flere af de medvirkende i videoen, er det ikke bevist, at vaccinerne er hverken sikre eller effektive.
Fra Pfizer lyder det ellers, at deres vaccine har en effektivitet på 95 procent. Meldingen fra Moderna er, at deres vaccine er 94 procent effektiv, og tallet for AstraZeneca lyder på 62-90 procent.
Og den effektivitet af vaccinerne har producenterne bevist.
“Den effektivitet på cirka 95 procent, som vaccineproducenterne har annonceret, er bevist i forsøg. Covid-19-vaccinerne opfylder fuldstændigt samme sikkerhedskrav, som alle andre vacciner skal opfylde,” lyder det fra Rune Hartmann.
Tallene for vaccinernes effektivitet beror dog på data for relativt få måneder. Man ved derfor endnu ikke, hvor længe beskyttelsen vil holde sig på så højt et niveau.
“Fra man har givet vaccinen, til man kommer med pressemeddelelsen (om vaccinens effektivitet, red.), er der gået cirka to måneder, så inden for den periode kan man sige, at vaccinen er 94-95 procent effektiv. Men hvordan det ser ud over fire eller seks måneder, ved man af gode grunde ikke,” siger Ali Salanti.
Der er dog stadig dele af dokumentationen, der på nuværende tidspunkt mangler, og som man normalt ville have svar på, inden en vaccine føres ind i mennesker, forklarer Jens Lundgren.
“Vi ikke har fuldstændig dokumentation for, at vaccinen gør, at virus slet ikke kan vokse i kroppen. Det er selvfølgelig interessant, for hvis vaccinen ikke gør det, kan man stadig være smittekilde. Derfor er det et meget afgørende spørgsmål at få adresseret,” siger han.
Han forklarer, at dyreforsøg viser, at vaccinen fra Pfizer sørger for, at virus ikke vokser i kroppen. Man kan dog ikke være sikker på, at det samme gør sig gældende for mennesker, før man har testet effekten der.
