Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Populært opslag opremser lægemidler med lange latinske navne. Men stofferne gør ikke vaccinerne farlige

Faktatjek 12. mar 2021  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Ifølge opslag er der masser af farlige stoffer i almindelige godkendte vacciner. Her ses Johnson & Johnsons vaccine mod covid-19.  Johnson & Johnson/Reuters/Ritzau Scanpix
  • På sociale medier hitter enslydende opslag om indhold i vacciner. Indholdet skulle angiveligt være farligt

  • Men opslaget er misvisende

  • Alle stoffer kan i store mængder være farlige, siger ekspert. Men det betyder ikke, at der er sundhedsfare ved at modtage godkendte vacciner

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 3 dage gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Vaccineskeptiske miljøer på sociale medier svømmer for tiden i opslag om farer ved at blive skudt med coronavacciner.

I et opslag, der bliver delt i enslydende udgaver, har en bruger samlet en række kemikalier fra vacciner. De skulle alle af den ene eller anden grund være sundhedsskadelige og i stand til at fremkalde sygdomme.

Opslaget har imidlertid ikke meget at gøre med de nye coronavacciner. 

Det eksisterer nemlig også i en engelsk udgave fra november 2019. Ligesom i den danske udgave, der i øjeblikket cirkulerer, er der her oplistet en række ingredienser i vacciner. 

Ingredienserne er fundet i en oversigt over indhold i godkendte vacciner på det amerikanske marked. Oversigten er lavet af det amerikanske svar på lægemiddelstyrelsen. Alle stofferne indgår rent faktisk i vaccineproduktion i den ene eller anden forbindelse.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Foto: Uddrag af opslaget, der bliver delt på Facebook. Skærmbillede


Men det betyder ikke, at vaccinerne er farlige.

“Generelt kan man sige, at alle stoffer - selv vand - er farlige. Men det er altid et spørgsmål om, hvad dosis er. Vand er for eksempel farligt, hvis man drikker for meget af det. Men der er ingen grund til at frygte de stoffer, der er i vacciner,” siger Camilla Foged, der er professor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

I Danmark er vacciner desuden gennemtestet, før befolkningen bliver stukket med dem.

“Godkendte vacciners sikkerhed har altid været testet i store kliniske studier, og deres godkendelse er altid bygget på, at fordelene ved at få vaccinen er større end risikoen for bivirkninger,” siger Camilla Foged.

Se herunder ingredienserne fra opslaget og en kort forklaring på, hvad de er:

  • Formaldehyd, glutaraldehyd, acetone og betapropiolactone er organiske opløsningsmidler, som bruges under produktion af vaccine. Der er en grænseværdi for, hvor meget en vaccine må indeholde af disse stoffer.
  •  
  • Cetyltrimethylammoniumbromid er et overfladeaktivt stof, der bruges i vaccineproduktion. 
  •  
  • Aluminiumhydroxid og aluminiumfosfat er stoffer, som man kalder for adjuvanser. Adjuvare er latin og betyder at hjælpe. Det vil sige, det er stoffer, der hjælper vaccinen med at stimulere immunsystemet. Stofferne bruges i mange børnevacciner og har været brugt i mange år til vacciner. Covid-19-vaccinerne indeholder ikke aluminiumhydroxid eller aluminiumforsfat.
  •  
  • Thiomersal er et stof, der tidligere blev brugt som konserveringsstof i vacciner. Men det bliver ikke længere brugt i børnevacciner som følge af bekymringer for, hvor sikkert stoffet er, da det indeholder kviksølv. Der findes dog ikke videnskabeligt belæg for, at stoffet ikke er sikkert. Covid-19-vaccinerne indeholder ikke thiomersal. 
  •  
  • Polysorbat 80 er et såkaldt grænsefladeaktivt stof, der er almindelig brugt som stabilisator i mange lægemidler.
  •  
  • Porcine circovirus type 1 eller PCV 1 er fundet i meget små mængder i den vaccine, der hedder Rotarix. Man ved, at PCV-1 ikke er farlig og ikke forårsager sygdom.

Derudover nævner opslaget flere ting, der ikke findes i vacciner men alligevel har med vaccineproduktion at gøre:
 

  • Der er således ikke abenyreceller, menneskelige lungeceller eller colibakterier i vacciner. Celletyperne bliver kun brugt til at producere vaccinerne, altså som en slags vaccinefabrikker. 
  •  
  • Fetal Bovine Serum fra køer kan bruges til det medie, som cellerne dyrkes i. Vaccinerne kan derfor indeholde spor af Fetal Bovine Serum.

Indholdet i de godkendte coronavacciner fra Pfizer-BioNTech, Moderna og AstraZeneca findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Opdateret 24. mar 2021