Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Database med tusindvis af vaccinedødsfald vækker bekymring. Men hvem som helst kan gå ind og oprette en journal

Faktatjek 3. maj 2021  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Opslag på sociale medier fremhæver med undren og forfærdelse en amerikansk database, der tilsyneladende bugner med eksempler på amerikanere, som er døde efter at være blevet vaccineret mod covid-19. Sågar skulle en blot toårig pige have mistet livet efter at have fået Pfizers vaccine. Men hvem som helst kan oprette en journal på databasen, og den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC, har indtil videre ikke fundet grund til at tro, at vacciner er skyld i dødsfald. Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix/skærmbillede fra VAERS
  • I en officiel database er der talrige eksempler på amerikanere, som tilsyneladende er døde efter at være blevet vaccinerede mod covid-19

  • Det har fanget opmærksomheden hos også danske brugere på sociale medier, som er bekymrede eller vrede over dødsfaldene

  • Især en toårig piges journal har vakt opsigt, fordi hun skulle være død blot seks dage efter at have fået Pfizers vaccine

  • Men hvem som helst kan oprette en journal i databasen, og den amerikanske sundhedsstyrelse har ikke fundet tegn på, at de mange indberetninger om dødsfald skyldes coronavacciner

  • Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har efter TjekDets henvendelse fjernet den toårige piges journal fra databasen, fordi styrelsen ved et nærmere gennemsyn har konstateret, at den er falsk

“Gå ind og se på det. Informér dem, I holder af, som vil tage vaccinen eller overvejer den, for det er altså kun med fakta, at vi kan danne den rigtige beslutning.”

Sådan lyder de afsluttende bemærkninger i en syv minutter lang video, som har mindst 10.000 visninger på Facebook.

I videoen klikker en dansk facebookbruger rundt i en database over indberettede vaccinebivirkninger, som den amerikanske sundhedsstyrelse, Center for Disease Control and Prevention (CDC), står bag. Og det er tilsyneladende alarmerende oplysninger, brugeren finder på databasen.

Den bugner nemlig med journaler om amerikanere, som angiveligt er døde, efter de blev vaccinerede mod covid-19. Og de mange dødsfald vækker bekymring og harme blandt facebookbrugere, som deler videoer og skærmbilleder fra databasen.

Men man kan ikke stole på, at journalerne i databasen fortæller sandheden.

Hvem som helst kan nemlig oprette en journal, og CDC understreger, at resultaterne i databasen ikke kan bruges til at afgøre, om en vaccine er skyld i et dødsfald. CDC har da heller ikke fundet bevis for, at de indberettede dødsfald i databasen skyldes coronavacciner.


This describes the image
Foto: Et af de facebookopslag, der omtaler VAERS-databasen, er en syv minutter lang video, hvor en dansk mand klikker rundt på den amerikanske database og fremhæver flere journaler om patienter, der angiveligt skulle være døde efter at være blevet vaccineret. Videoen er vist mere end 10.000 gange på Facebook. Skærmbillede fra Facebook

Kan ikke stå alene

Databasen, som facebookbrugerne henviser til, hedder Vaccine Adverse Event Reporting System (VAERS). Foruden CDC administreres databasen af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. 

FDA skriver i en mail til TjekDet, at VAERS-databasen er et vigtigt redskab til at overvåge vaccinesikkerhed. De påpeger også, at vaccineproducenter er forpligtet til at indberette alle bivirkninger, de bliver gjort opmærksomme på, til VAERS. Desuden er sundhedspersonale forpligtet til at indberette visse – men ikke alle – bivirkninger, eksempelvis alvorlige allergiske reaktioner. Det fremgår også af VAERS-databasen. 

Der står også, at databasens indhold blandt andet er oprettet af “personer, som indsender rapporter om deres oplevelser”. Informationerne på siden kan altså være “ufuldendte, upræcise, tilfældige eller udokumenterede,” lyder det

FDA understreger videre, at databasen alene ikke kan bruges til at afgøre, om en vaccine er skyld i eller har medvirket til en bivirkning eller sygdom. Derfor er det begrænset, hvad man kan udlede af indberetningerne i databasen, skriver de og henviser til VAERS.

Artiklen fortsætter under billederne



CDC bruger dog indberetningerne i VAERS til at vurdere, om der er et sygdomsbillede i forbindelse med vaccinationer, de skal undersøge nærmere. Er der det, foretager de studier ved hjælp af sundhedsdata fra ni sundhedsorganisationer i et projekt kaldet The Vaccine Safety Datalink (VSD).

Og CDC har løbende undersøgt de indberetninger, VAERS har fået, siden amerikanerne påbegyndte deres covid-19-massevaccinationsprogram. På den baggrund konkluderer CDC, at de ved en gennemgang af samtlige 3.848 indberetninger om dødsfald i VAERS-databasen ikke fandt “bevis for, at vaccinationer bidrog til patienters død”. CDC og FDA vil dog fortsat undersøge indberetninger til VAERS, skriver CDC.

De 3.848 indberetninger fandt sted fra 14. december 2020 til 26. april 2021. I den periode blev der givet mere end 230 millioner vaccinedoser i USA, og derfor udgør de påståede dødsfald ifølge CDC blot 0,0017 procent af doserne.



Død toårig vækker opsigt

Flere facebookbrugere fremhæver især én bestemt journal i VAERS-databasen. Den omhandler en toårig pige, som angiveligt døde, seks dage efter hun var blevet vaccineret med Pfizers vaccine.

TjekDet har spurgt CDC og FDA, om de kan be- eller afkræfte, at den toårige pige er død, og at det skulle være fundet sted efter vaccination med Pfizers vaccine. CDC er ikke vendt tilbage på vores henvendelse, men FDA skriver i en mail:

"Ved en gennemgang af informationen i VAERS-journalen, som der henvises til ovenfor (pigens journal, red.), er journalen stemplet som falsk, og en proces er igangsat for at få den fjernet fra VAERS-databasen."

Journalen fremgår nu ikke længere af databasen.

Ifølge CDC må børn under 16 år da heller ikke få Pfizers vaccine. Pfizer har dog testet deres vaccine på børn helt ned til seks måneder, men ifølge producenten begyndte forsøgene først i marts i år. I den toårige piges journal står der, at hun blev vaccineret 25. februar, hvilket altså var før Pfizer-forsøgenes start.

Vaccineforsøg på børn i USA

Vaccinerne fra Moderna og Johnson & Johnson gives i USA ikke til børn under 18 år, og Pfizers vaccine gives ikke til børn under 16 år. Både Pfizer og Moderna begyndte i marts at teste deres vacciner på børn helt ned til seks måneder, mens Johnson & Johnson i start april påbegyndte forsøg med deres vaccine på 12-17-årige.

 

Kilder: Moderna, Pfizer og Johnson & Johnson

 

Fængselsstraf for falske indberetninger

I formularen på VAERS-databasen, hvor man indberetter en bivirkning, står der, at det giver bøde og fængsel efter amerikansk lov, hvis man bevidst indsender en falsk rapport med det formål at vildlede myndighederne. 

Men ifølge det amerikanske faktatjekmedie Snopes er der intet, der forhindrer folk i at indberette falske, misvisende eller upræcise rapporter til VAERS-databasen. Faktisk er der eksempler på, at antivaccinegrupper som Children's Defense Fund har guidet deres følgere i at oprette en journal på VAERS for en måned senere selv at rapportere om en stigning i indberettede bivirkninger

TjekDet har spurgt både FDA og CDC, om de har oplevet, at der indberettes falske journaler til VAERS, og hvad de kan gøre ved det, hvis det er tilfældet.

FDA svarer ikke direkte på TjekDets spørgsmål, men de erklærer som nævnt den toårige piges journal for falsk og henviser desuden til, at det er ulovligt at oprette en falsk journal. CDC har ikke besvaret TjekDets mail.

"Faktisk en 100-dobling"

Manden bag den syv minutter lange video hedder Michael Kastis. Til TjekDet fortæller han, at formålet med videoen er at gøre opmærksom på risici ved vacciner. Men han erkender, at videoen mangler nuancer. 

"Selvfølgelig er der mulighed for, at dødstilfældene ikke skyldes vaccinen. Det er jeg helt med på," siger han.

Han understreger flere gange, at han mener, at han forholder sig kritisk til begge sider af sagen, når det kommer til vaccinedødsfald. Godt nok nævner han ikke, at CDC på baggrund af indberetningerne i VAERS ikke finder “bevis for, at vaccinationer bidrog til patienters død”.

Men ifølge Michael Kastis kan det muligvis opvejes af, at de 3.848 indberetninger, som CDC har gennemgået, angiveligt kun er en brøkdel af de egentlige bivirkninger, vaccinerne medfører.

"I videoen glemmer jeg at informere om, at Harvard har lavet et studie, der viser, at under én procent af de her bivirkninger eller dødstilfælde faktisk bliver rapporteret til VAERS. Så det er faktisk en 100-dobling," siger han.

Studiet, han henviser til, er lavet af den amerikanske sygesikringsorganisation Harvard Pilgrim Health Care, som har et samarbejde med det anerkendte Harvard University.

Og der står rigtigt nok i studiet, som er fra 2010, at mindre end én procent af vaccinebivirkninger bliver indberettet. Men nyhedsbureauet Reuters har i et faktatjek kigget nærmere på påstanden, og her fremhæver mediet et studie, der fandt, at for syv forskellige vacciner blev mellem 13 og 76 procent af alle allergiske bivirkninger indberettet til VAERS.

Studiet, der er fra november 2020, konkluderer også, at for tre vacciner, der medførte nervebetændelsen Guillain-Barré-syndrom, blev mellem 12 og 64 procent af bivirkningerne indrapporteret til databasen. 

Vaccinerne, der blev undersøgt i studiet, tæller blandt andet flere influenzavacciner, en skoldkoppevaccine og en vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Ingen vacciner mod covid-19 er inkluderet i studiet.     

En talsperson for CDC udtalte i februar til Reuters, at frekvensen for indberetninger varierer, så milde bivirkninger som udslæt har tendens til at blive indrapporteret i mindre grad end alvorlige bivirkninger som anfald.

TjekDet har spurgt en af forfatterne på Harvard Pilgrims studie, Michael Klompas, hvordan han og kollegerne er nået frem til, at under én procent af vaccinebivirkninger bliver indberettet, og om det stadig er tilfældet i dag. Han har ikke svaret på vores spørgsmål, men henviser i stedet til en artikel, hvor han selv udtaler, at studiet er blevet misforstået – dog i en anden sammenhæng.

Opdateret 14. maj 2021