Alenlang liste over indberettede vaccinebivirkninger bliver både misforstået og misbrugt
-
Flere end 60.000 danskere har fået bivirkninger af coronavaccinerne, skriver en lang række brugere på sociale medier
-
Tallet stammer fra Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase, hvor der rigtignok står, at flere end 66.000 danskere har indberettet bivirkninger
-
Men de indberettede bivirkninger er kun formodede bivirkninger, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de indberettede hændelser og lidelser og vaccination
-
Og når styrelsen vurderer, at indberetninger ikke har sammenhæng med coronavaccinerne, bliver de indberettede hændelser og lidelser alligevel stående i databasen
-
For eksempel fremgår det, at der er indberettet 152 dødsfald efter coronavaccination. Men ud af de 152 har styrelsen 'kun' fundet en sammenhæng mellem dødsfaldene og vacciner i to tilfælde
De danske sundhedsmyndigheder vil udfase coronavaccinationsprogrammet.
Fremover skal coronavacciner ikke være noget, der udrulles og gives løbende til den brede befolkning, men derimod gives efter sæson, ligesom det gøres med vacciner mod influenza.
Sådan lød meldingen fra Sundhedsstyrelsen kort efter, at samtlige coronarestriktioner blev smidt på porten den 1. februar, hvor covid-19 også mistede sin status som samfundskritisk sygdom.
Men på sociale medier fylder coronavirus og ikke mindst coronavacciner stadig i opslag og kommentarspor.
Mange er fortsat bekymrede for det store antal bivirkninger, der angiveligt er ved coronavaccinerne, og flere opslag på sociale medier giver det indtryk, at flere end 60.000 danskere har fået bivirkninger efter at være blevet vaccineret.
Og der er ganske rigtigt indberettet godt 66.000 bivirkninger efter vaccination mod covid-19, kan man læse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, hvor der også findes en database over indberettede bivirkninger.
Men de indberettede bivirkninger er kun formodede bivirkninger. Indberetningerne er nemlig ikke nødvendigvis undersøgt, og det er derfor slet ikke sikkert, at de indberettede hændelser og lidelser skyldes vaccination.
I nogle tilfælde er det sågar undersøgt og afvist, at der er en sammenhæng med vaccination, selvom en lidelse eller hændelse optræder i Lægemiddelstyrelsens database.
Databasen formål er at gøre det muligt for Lægemiddelstyrelsen at holde øje med mulige tendenser og mere alvorlige sager blandt personer, der er blevet vaccineret, eller som har fået anden medicin for den sags skyld.
Sundhedspersoner såsom læger har en særlig pligt til at indberette formodede bivirkninger hos deres patienter, men alle og enhver kan indberette mulige bivirkninger til databasen.
Derfor er det også begrænset, hvor meget man egentlig kan sige om, hvor udbredte forskellige vaccinebivirkninger er på baggrund af oplysningerne i databasen.
Ikke nødvendigvis en sammenhæng
I Lægemiddelstyrelsens database kan man finde oplysninger om indberettede bivirkninger ved en lang række forskellige lægemidler, der er godkendt til brug i Danmark. Og i databasen finder man altså blandt andet de fire coronavacciner, der har været i brug i Danmark - nemlig vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson.
Et andet sted på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, kan man læse, at styrelsen i skrivende stund har modtaget godt 66.000 indberetninger om bivirkninger efter vaccination. Det er dog ikke alle indberetningerne, der optræder i databasen endnu. På nuværende tidspunkt er 28.223 af indberetningerne at finde i databasen.
I en enkelt indberetning kan der godt være beskrevet flere forskellige bivirkninger. Det betyder, at der eksempelvis for vaccinen fra Pfizer/BioNTech er behandlet 13.881 indberetninger, men at der er registreret 41.115 formodede bivirkninger.
En lidelse eller hændelse er ikke nødvendigvis en bivirkning ved vaccinerne, bare fordi man kan finde den i databasen. Det er nemlig ikke i alle tilfælde blevet vurderet, om der overhovedet er en sammenhæng mellem de indberettede hændelser eller lidelser og coronavaccinerne.
Af samme grund kan bivirkningsdatabasen kun fortælle noget om, hvilke bivirkninger der måske kan være ved vaccinerne.
“Når sundhedspersoner, borgere eller pårørende indberetter formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, behøver de blot at have en formodning om, at de oplevede symptomer er bivirkninger til en bestemt medicin. En indberetning om en formodet bivirkning er derfor ikke det samme som en faktisk sammenhæng mellem medicinen og de oplevede symptomer”, oplyser Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.
Og i nogle tilfælde har Lægemiddelstyrelsen analyseret indberetninger om formodede bivirkninger og vurderet, at der med al sandsynlighed ikke er en sammenhæng med vaccination mod covid-19. Alligevel bliver den indberettede formodede bivirkning ikke slettet i databasen. Det gælder eksempelvis indberettede dødsfald.
Lægemiddelstyrelsen har i skrivende stund modtaget 152 indberetninger om dødsfald efter vaccination med en af de fire coronavacciner. Der er altså tale om tilfælde, hvor en sundhedsperson eller en anden - eventuelt en pårørende til den afdøde - har ment, at der er grund til at undersøge, om dødsfaldet skyldes vaccination.
Det er styrelsens vurdering, at det er sandsynligt, at to dødsfald skyldes vaccination med vaccinen fra AstraZeneca. Af vurderingen fremgår det, at de to personer døde af blodpropper, som vaccinerne var skyld i. Derudover har det i ét tilfælde ikke været muligt at vurdere, om et dødsfald skyldes vaccination med vaccinen fra Moderna, eller om dødsfaldet skyldes sygdom hos den afdøde. For resten af dødsfaldene har styrelsen ikke fundet nogen forbindelse mellem vaccination og dødsfald.
Men alle 152 indberettede formodede dødsfald bliver altså alligevel stående i bivirkningsdatabasen.
Vil man vide, hvilke kendte bivirkninger et lægemiddel har, skal man kigge i lægemidlets indlægsseddel eller produktbeskrivelse.
Indlægssedler for lægemidler tilpasses løbende, hvis en ny bivirkning opdages, eller det eksempelvis opdages, at en bivirkning forekommer hyppigere end først antaget. Det sker blandt andet på baggrund af indberetninger om formodede bivirkninger, der undersøges, og hvor det konkluderes, at der er en sammenhæng mellem symptom og lægemiddel.
Hyppigst smerte, feber og hovedpine
I opgørelsen skelner Lægemiddelstyrelsen mellem alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger.
En alvorlig bivirkning er ifølge Lægemiddelstyrelsen en bivirkning, der “medfører eller forlænger hospitalsindlæggelse, vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed, fødselsskader, medfødt anomali, eller er livstruende eller dødelig.”
Langt de fleste - helt præcist 24.166 - indberettede bivirkninger i databasen er ikke-alvorlige.
Det er blandt andet feber, træthed og smerte eller ømhed på injektionsstedet - altså bivirkninger, der typisk forsvinder igen kort tid efter vaccination.
Mange af de indberettede bivirkninger er endda så almindelige, at Lægemiddelstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at de fleste af dem slet ikke behøver at blive indberettet. Det gælder smerte/ømhed, rødme og hævelse på indstiksstedet, feber, hovedpine, træthed, muskelsmerter, ledsmerter, kulderystelser og kvalme.
Hele otte af de ti hyppigst indberettede formodede bivirkninger ved Pfizer-vaccinen er blandt de bivirkninger, som Lægemiddelstyrelsen vurderer, ikke behøver at blive indberettet. De sidste to er bivirkningerne svimmelhed og utilpashed.
For Moderna og AstraZeneca-vaccinerne er det blot én enkelt bivirkning ud af ti, der ikke er blandt bivirkningerne, der ikke er nødvendige at indberette - men som altså alligevel er blevet det. Ligesom for Pfizer-vaccinen er det svimmelhed.
Og for Johnson & Johnson-vaccinen, der i Danmark kun er blevet givet som et ekstra tilbud mod betaling, er det bivirkningerne svimmelhed og føleforstyrrelser i fødder, ben, arme eller hænder, der findes i top ti, og som ikke optræder på listen over bivirkninger, der heller ikke er nødvendige at indberette.
Svimmelhed, opkastning og menstruationsforstyrrelser
Der er også flere fællestræk mellem de indberettede bivirkningerne for vaccinerne, når man ser bort fra de lidelser og hændelser, der ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke er nødvendige at indberette.
For alle fire vacciner gælder det, at svimmelhed er den hyppigst indberettede formodede bivirkning.
Det er der dog en ganske god forklaring på, kan man læse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Svimmelhed er nemlig en bivirkning, der ofte opstår som følge af de influenzalignende symptomer som feber og kulderystelser, som er blandt de hyppigste bivirkninger. Svimmelhed i sig selv er dog ikke en kendt bivirkning af vaccinerne, skriver styrelsen.
Derudover er de fleste af de hyppigt indberettede formodede bivirkninger, bivirkninger, der allerede er kendte, og som fremgår af vaccinernes indlægssedler. Det gælder eksempelvis for diarré, forskellige former for kløe og udslæt på injektionsstedet, opkastning og forskellige influenzalignende symptomer. Derudover er det fælles for alle fire vacciner, at smerte i mere generel og udefineret forstand er at finde blandt de hyppigst indrapporterede formodede bivirkninger.
Men der er også visse indrapporterede formodede bivirkninger for de fire vacciner, som ikke i forvejen er kendte bivirkninger, og som altså ikke fremgår af vaccinernes indlægssedler.
For vaccinen fra Pfizer/BioNTech er det iøjnefaldende, at menstruationsforstyrrelser i forskellige afarter er at finde på fire ud af ti pladser på listen over de hyppigst indberettede bivirkninger. Også for vaccinen fra Moderna er menstruationsforstyrrelser blandt de ti hyppigst indberettede formodede bivirkninger.
Lægemiddelstyrelsen har tidligere vurderet, at der indtil videre ikke er dokumentation for, at menstruationsforstyrrelser er en bivirkning ved vaccination mod covid-19.
Her var argumentet blandt andet, at der ikke var et mønster at se blandt personer, der havde indberettet blødningsforstyrrelser efter vaccination, og at blødningsforstyrrelser er almindelige og kan forårsages af meget andet end vaccination. Menstruationsforstyrrelser fremgår da fortsat heller ikke som en kendt bivirkning af nogen af vaccinernes indlægssedler.
Men i Norge har landets sundhedsstyrelse dog lavet en undersøgelse, der peger på, at der faktisk kan være en sammenhæng mellem coronavaccinerne og ændrede menstruationsmønstre. Det har fået de norske sundhedsmyndigheder til at anbefale, at kvinder, der har oplevet kraftig og vedvarende menstruation efter vaccination, undlader at modtage flere vacciner, indtil symptomerne er forsvundet, og årsagen er undersøgt.
For alle vaccinerne er vejrtrækningsbesvær også at finde blandt de hyppigst indrapporterede formodede bivirkninger.
Og for vaccinen fra Johnson & Johnson er føleforstyrrelser, bryst- og mavesmerter også på listen over hyppigt indrapporterede bivirkninger, der ikke fremgår af indlægssedlen.
Bivirkningsdatabaser tidligere misforstået
Danmark er ikke ene om at have en bivirkningsdatabase. Lignende databaser findes også i for eksempel Storbritannien og USA. Og indholdet af databaserne er verden over blevet både misforstået og misbrugt på sociale medier, hvor indberettede formodede bivirkninger ved flere lejligheder har været udlagt som faktiske, bekræftede bivirkninger.
Eksempelvis florerede der sidste år rygter om, at en to-årig amerikansk pige døde blot få dage efter, hun var blevet vaccineret, og at dødsfaldet skyldtes vaccinationen. Rygterne blev 'dokumenteret' med en journal fra den amerikanske bivirkningsdatabase VAERS, der altså har samme formål som sin danske pendant.
I den amerikanske bivirkningsdatabase kunne man ganske rigtigt finde en journal, der beskrev netop en sådan hændelse. Men journalen var falsk, oplyste den amerikanske sundhedsstyrelse Centers for Disease Control and Prevention (CDC) dengang til TjekDet. Nogen havde tilsyneladende indberettet den falske hændelse for at sprede misinformation. CDC fjernede efterfølgende journalen fra databasen.
En dansk læge har også tidligere hævdet, at flere tusinde mennesker er døde som følge af vaccination i USA. I den forbindelse henviste han ligeledes til den amerikanske bivirkningsdatabase. Ifølge CDC var der dog ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem dødsfaldene og coronavaccinerne, som lægen ellers påstod. Ligesom i den danske bivirkningsdatabase er en indberetning om en formodet bivirkning i VAERS nemlig ikke ensbetydende med, at der faktisk er tale om en bivirkning.
