Jacob Mark ser “helt klare” positive effekter ved mobilfri skoler. Men forskere har noget sværere ved at få øje på dem

Hvis det står til SF, så er mobilerne snart fortid på de danske folkeskoler.

Det er nemlig ét af forslagene i partiets omfattende udspil, der skal begrænse brugen af skærme generelt i landets folkeskoler.

Og ifølge Jacob Mark, der er børne- og undervisningsordfører for SF, vil et forbud mod mobiltelefoner kort sagt føre til bedre skoler.

“En god folkeskole er ikke én, hvor man har snuden nede i mobilen hele tiden. Vi kan også se, at de skoler, der er mobilfri, fungerer bedre,” siger han til Danmarks Radio torsdag.

Noget af det samme skriver han i et opslag på Facebook. 

“Resultaterne er helt klare fra de skoler, der er lavet mobilfri: Børnenes trivsel bliver markant bedre, og de bliver bedre til at indgå i relationer,” skriver han.

Som belæg for de gode, mobilfri folkeskoler peger Jacob Mark på et par skoler, der er mere eller mindre mobilfri, og som betragter tiltaget som en succes.

Men vender man blikket mod forskning i mobilfri skoler, er resultaterne knap så klare. Faktisk er mobilfri skoler undersøgt så lidt, at det er svært at sige med sikkerhed, hvad det vil betyde at tage de små tidsrøvere ud af skolen.

Forskning søges

De forskere, TjekDet har talt med, kan ikke pege på forskning, der entydigt viser, at skoler helt uden mobiler giver bedre trivsel blandt eleverne eller bedre fungerende skoler.

Først og fremmest findes der meget få studier, som har undersøgt, hvad der egentlig sker, når man hiver mobilerne ud af folkeskolen. Og faktisk har ingen i Danmark overblik over, hvor meget digitale medier fylder i folkeskolen, fortæller Andreas Lieberoth, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i læring gennem medier. 

“Der er en fortælling om, at det fylder meget, og at det fylder for meget. Men der er faktisk ingen, der nogensinde har ulejliget sig med at prøve at lave en kortlægning af det, så det er et fuldstændig åbenlyst gabende hul i vores viden.” 

Et af de få studier, der dog er lavet, har Andreas Lieberoth udgivet med sine forskerkolleger under titlen ‘Skærm, skærm ikke’ i 2019.

De fandt ud af, at der faktisk findes meget få skoler i Danmark, der er decideret mobilfri – altså hvor mobilen slet ikke er velkommen på skolens matrikel. På en del skoler – godt 19 procent – er reglerne imidlertid sådan, at eleverne afleverer mobilerne fra morgenstunden og får dem udleveret ved skoledagens afslutning.

Den model kalder forskerne 'mobilfængsel', og den ser faktisk ud til at have den tydeligste positive effekt på elevernes sociale samvær. Dog er der eksempler på, at skoler, der gør brug af 'mobilfængsel', alligevel bruger mobilen i eksempelvis undervisningsøjemed.

I det hele taget har langt de fleste skoler i en eller anden grad en mobilpolitik, og en sådan politik kan se ud på vidt forskellige måder. På nogle skoler skal mobilerne opbevares i tasken, mens der er undervisning, og så må eleverne tage dem frem igen i frikvartererne. Andre skoler har en mindre restriktiv model, hvor de bruger mobilen som et arbejdsredskab i undervisningen.

Studiet er blevet til ved en rundringning til 602 af landets skoler. Skolerne er blandt andet blevet spurgt, om de har set en effekt ved at indføre en mobilpolitik. Det kan være alt fra mere ro i timerne til mere bevægelse, og derfor handler en effekt ikke nødvendigvis om bedre trivsel eller bedre sociale relationer.

Af de 602 skoler har 24,4 procent svaret, at de har oplevet en lille eller stor positiv effekt, mens 10,6 procent ikke har oplevet et tydeligt udbytte. Resten – altså næsten to tredjedele – har ikke svaret eller er usikre på, om de har oplevet en effekt af nogen slags. Det betyder, at kun 211 af de 602 skoler har kunnet svare klart “ja” eller “nej” til, om deres mobilpolitik har haft en effekt.

“Så der er ikke tydelig data, der viser, at skoler, som er mobilfri på en eller anden måde, også får bedre trivsel og bedre sociale forhold,” siger Andreas Lieberoth. 

Heller ikke Thomas Enemark Lundtofte, der er lektor ved Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse på Syddansk Universitet, er bekendt med forskning, der konkluderer, at en mobilfri skole nødvendigvis er vejen til bedre skolegang.

“Men forskningen har jo heller ikke bevist det modsatte. Det kan jo godt være, at der findes et potentiale i forhold til trivsel, hvis man lægger mobilerne væk, når man har undervisning,” påpeger han.

Ikke en måling

En af grundene til, at der ikke er blevet forsket så meget i effekten af et mobilforbud, er ifølge Andreas Lieberoth, at det er meget svært at isolere selve effekten af et sådant tiltag. Det er med andre ord svært at bevise videnskabeligt, at det er forbuddet, der er skyld i en eventuelt forbedret trivsel blandt eleverne, og ikke alle mulige andre faktorer.

Derfor bygger Andreas Lieberoth og kollegernes forskning også på skolernes egne ord og oplevelser med den mobilpolitik, de har lavet. Og ifølge svarene fra de 211 skoler, ser mobilreglerne i mange tilfælde ud til at have en effekt.

Det vakte stor opmærksomhed, da Skolen på Grundvigsvej på Frederiksberg i september 2017 erklærede sig 100 procent mobilfri. Siden er reglerne blevet justeret en smule, så det i dag er tilladt for de ældste elever at bruge deres telefon i frikvarteret, hvis de forlader skolens område. Skolen oplever mere nærværende elever, men fortæller også om udfordringer med at håndhæve reglerne. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er tilfældet. Nogle skoler har eksempelvis haft en eller anden grad af formel eller uformel mobilpolitik i så mange år, at de kan have svært ved at sammenligne med situationen før det. Desuden er der på næsten alle skoler en eller anden form for mobilpolitik – formel eller uformel – og det gør det svært at sammenligne med skoler uden nogen form for politik eller regler, for de findes stort set ikke.

Derfor har det været svært for Andreas Lieberoth og hans kolleger at kortlægge, hvornår en eventuel forandring præcis er fundet sted, og om en forandring overhovedet kan tilskrives fravær af eller begrænsninger på mobiltelefoner.

“Vi ville meget gerne lave nogle tidsserier, hvor man kan se, hvornår mobilreglerne er trådt i kraft for at afklare, om det var dér, et eventuelt hop i trivslen startede. Men de fleste skoler har ikke kunnet sige præcis, hvornår de har lavet reglerne,” siger han.

Desuden skal man have for øje, at hver enkelt skole har indført mobilregler med henblik på at løse eller imødekomme et bestemt problem, og det lader til at være styrende for, hvad skolerne svarer. Har en skole for eksempel sat sig for at få mere ro i timerne, melder de tilbage, at de har fået mere ro i timerne, efter de har indført reglerne. 

"Men det er jo ud fra, hvad de selv oplever ud fra den måde, de har håndteret tingene på, så det må skolerne selv stå til indtægt for. Det er ikke en måling," siger han.

Jacob Mark fremhæver hverdagserfaringer

TjekDet har spurgt Jacob Mark, hvilken dokumentation han har for sin påstand om, at mobilfri skoler klarer sig bedre. Han anerkender først og fremmest, at der ikke er forskning på området, som viser, at mobilfri skoler fungerer bedre.

I stedet fremhæver han eksempler på, at medier har beskrevet positive følger af at indføre mobilforbud. 

“Eksemplerne fra medierne og de mange mennesker, der har direkte erfaring med det her i hverdagen, jeg taler med, gør, at jeg ikke er i tvivl,” skriver han og tilføjer: 

“Det vil bestemt være spændende, hvis der blev lavet en større undersøgelse.”

Ifølge Jacob Mark er lange skoledage ikke gode for udsatte børn. Men forskningen tyder på noget andet

TjekDet har efterfølgende spurgt Jacob Mark, hvorfor han i sit facebookopslag skriver, at “resultaterne er helt klare”, når der ifølge forskere på området – og ham selv – ikke er forskning, som peger entydigt på en hverken positiv eller negativ effekt ved mobilfri skoler.

Men Jacob Mark har ikke yderligere kommentarer, oplyser SF’s pressetjeneste.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.