Mindsker skolelukningerne spredningen af smitte? Politikere og eksperter er delte

INDSIGT For landets mange børn i skolealderen er tavlen og skolegården i disse uger byttet ud med hjemmeundervisning foran computerskærmen og en gåtur i haven.

Sådan har det set ud siden 21. december, hvor regeringen lukkede samtlige af landets skoler på grund af den tiltagende covid-19-smitte i samfundet. Indtil videre gælder nedlukningen frem til 7. februar, men den kan meget vel fortsætte længere end det.

Beslutningen om at forlænge hjemsendelsen af eleverne bakkes op af interesseorganisationer, men møder til gengæld modstand fra partier i blå blok. 

Nye Borgerlige vil eksempelvis have børnene tilbage i skole, fordi der ifølge partiet ikke er “sundhedsmæssig evidens for at bremse coronasmitte ved at lade skolerne forblive lukkede”.

Og det er da også som udgangspunkt for at være på den sikre side, at skolerne er lukket ned – især for de yngste børn. Det erkendte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde 13. januar, hvor de nuværende restriktioner blev forlænget til 7. februar.

“Der er ikke noget, der tyder på, at småbørn driver epidemien. Men risikoen er ikke nul,” lød begrundelsen for nedlukningen.

Men hvad ved vi egentlig med sikkerhed om børn og covid-19-smitte i skoler?

Ikke ret meget, er det korte svar. Forskningen er begrænset, og den peger desuden i lidt forskellige retninger.

Børn smitter mindre end voksne

Helt grundlæggende bliver covid-19-smittede børn mindre syge end voksne, ligesom risikoen for videresmitte fra børn er begrænset. Det gælder især børn op til 10-12-årsalderen, viser forskning.

Men det betyder ikke, at smitterisikoen ved at holde skolerne åbne er lig nul, siger Niels Fisker, der er klinisk lektor i pædiatri ved Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital.

“Der er ingen tvivl om, at med lukkede skoler får vi færre tilfælde af smitte. Men alvorlig covid-infektion hos børn i daginstitution og i de små klasser er et fuldstændig ubetydeligt problem. Der skal smittes rigtig mange børn, før vi får enkelte alvorlige tilfælde,” siger han.

Han tilføjer dog, at skolelukninger ikke er et hensyn til børnenes helbred. Det er for at minimere risikoen for, at smitten spreder sig i resten af samfundet til de sårbare grupper af ældre og kronisk syge, der vil få et langt værre sygdomsforløb.

Samme bekymring har Niels Frimodt-Møller, der er professor og overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet. 

"Som læge og infektionsinteresseret synes jeg, at helbred og overlevelse må komme forud for alt andet. Havde det været de gamle coronavirusser, der bare gav en forkølelse, havde der ikke været tvivl om, at skolerne ikke skulle lukke. Men det her er altså grovere, for folk bliver syge og nogle endda langtidspåvirkede af det. Det er altså ikke nogen helt almindelig sygdom det her," siger han.

Vidt delt grafik om coronadøde er “misvisende” og “snyd af værste skuffe”

Klaus Birkelund Johansen er derimod ikke så bekymret for en stigning i smitten ude i samfundet, hvis skolerne åbner igen. Han er overlæge på Aarhus Universitetshospitals børne- og ungeafdeling og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

Ifølge ham er der stadig mange ubekendte i forskningen, men der er efterhånden “rimelig argumentation” for, at skolerne ikke driver smitten i samfundet, mener han.

"Evidens er et stort ord i den her sammenhæng, men det (at kunne åbne skolerne, red.) baserer sig på den erfaring, at børn ikke i samme grad som voksne bliver smittet. Og de fleste af de børn bliver smittet af deres forældre i hjemmet og ikke i skolen. Så smitten mellem elever i skolen er ikke ret stor, i hvert fald ikke så længe vi taler om de små elever fra 0. til cirka 7. klasse,” siger Klaus Birkelund Johansen og tilføjer, at eksempelvis gymnasieelever tilsyneladende smitter lige så meget som voksne.

Børns trivsel også en faktor

For Klaus Birkelund Johansen spiller det en væsentlig rolle, at børnenes trivsel tilsidesættes for en i hans optik beskeden smitterisiko. Det gælder både deres udbytte af undervisningen og ikke mindst deres generelle trivsel.

"Jeg synes, man er nødt til at vægte betydningen af, at børn kommer i skole. Især de dårligt stillede børn kommer væk fra hjemmet, så systemet kan fange dem, hvis de eksempelvis bliver misrøgtet. Man så jo også under den første nedlukning, at antallet af underretninger til kommunerne på baggrund af sociale forhold for børn faldt ret betydeligt," siger han og tilføjer:

“Og når der nu netop ikke er særlig stærk evidens for, at børn spiller en betydelig rolle i forhold til smitte, så synes jeg, man skal løfte det dér forsigtighedsprincip en smule, når det kommer til skolerne." 

Niels Frimodt-Møller medgiver, at der er et hensyn at tage til sårbare børn. Han er ikke afvisende over for et scenarie, hvor de yngre, mindre smitsomme børn kommer tilbage i skole, som det var tilfældet det meste af december, hvor kun 5.-9. klasse var hjemsendt.

"Der er selvfølgelig grænseområder, hvor man kan sige, at hvis man kan skabe forholdene for de yngste, så er der måske ikke noget i vejen for, at de kommer i skole. Men det er ekstremt svært at undgå smitte alligevel, for især de mindre børn er svære at få til at holde afstand og spritte af og den slags," siger Niels Frimodt-Møller og understreger:

“Overordnet er prioriteten for mig sygdommen og smitten, og der ville jeg gå langt for at holde den nede."

Britisk mutation splitter forskere

I november fremhævede Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside et studie, der viste, at smitten blandt 1-19-årige ikke var større i Sverige end i Finland, selvom svenskerne modsat finnerne havde haft deres skoler åbne gennem hele pandemien.

Samme studie fremhæver Pernille Vermund i et facebookopslag.

SSI’s udlægning af studiet var, at “de smitteforebyggende tiltag på skolerne ser ud til at virke,” og det taler jo umiddelbart for, at en sikker genåbning af skolerne bør være mulig – måske endda også for de ældste børn.

Ifølge Niels Fisker gør man dog klogt i ikke at lægge alt for meget i de konklusioner. Sidenhen er vi nemlig blevet bekendt med den mere smitsomme britiske mutation af coronavirus, B117 (interviews til denne artikel er foretaget, før også den sydafrikanske mutation blev opdaget i Danmark, red.).

“I Danmark har man helt fornuftigt været tilbageholdende med at lukke skoler, men pludselig ændrer tingene sig. Vi har en ny variant, der smitter mere effektivt. Også blandt børn,” siger Niels Fisker og påpeger, at smittesituationen i foråret 2020, som studiet baserer sig på, var en anden end den nuværende:

”Med udbredning af den mere smitsomme B117-variant kan man ikke længere på baggrund af resultater fra smitten i foråret udtale sig sikkert om konsekvensen af at holde skolerne åbne,” siger han.

Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet

Klaus Birkelund Johansen mener til gengæld ikke, at den nye britiske variant ændrer billedet synderligt. Han medgiver, at smitterisikoen i samfundet er større med den nye variant, men det skal ifølge ham ikke gå ud over børnene, når de sandsynligvis stadig ikke vil drive smitten.

Og så er det i øvrigt hans vurdering, at man kan holde smitten nogenlunde i skak i skolerne ved at følge de sædvanlige retningslinjer om afstand, håndsprit og så videre.

"Jeg mener godt, man vil kunne tage nogle forholdsregler i skolen, som gør, at også den engelske variant holdes under kontrol. Men det har vi ikke en viden om. Det er min antagelse,” siger han.