Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Mindsker skolelukningerne spredningen af smitte? Politikere og eksperter er delte

Indsigt 19. jan 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
For tiden skal man spejde langt efter elever, der leger i skolegården i frikvarteret på de danske skoler. I stedet står den på hjemmeundervisning som minimum indtil 7. februar. Her er det Tagensbo Skole i Københavns Nordvestkvarter, der står tom mandag den 4. januar.  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Landets skoleelever er sendt hjem for at mindske udbredelsen af covid-19, og den beslutning deler vandene blandt forskere på området

  • Blandt politikerne på Christiansborg er der heller ikke entydig opbakning til regeringens beslutning

  • Men hvad ved vi egentlig rent videnskabeligt om effekten af skolenedlukninger?

  • Ifølge forskere er det ikke alverden, men der er argumenter både for og imod

  • Vi har allieret os med tre forskere på området for at blive klogere på nuancerne i det betændte emne

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 3 dage gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

INDSIGT For landets mange børn i skolealderen er tavlen og skolegården i disse uger byttet ud med hjemmeundervisning foran computerskærmen og en gåtur i haven.

Sådan har det set ud siden 21. december, hvor regeringen lukkede samtlige af landets skoler på grund af den tiltagende covid-19-smitte i samfundet. Indtil videre gælder nedlukningen frem til 7. februar, men den kan meget vel fortsætte længere end det.

Beslutningen om at forlænge hjemsendelsen af eleverne bakkes op af interesseorganisationer, men møder til gengæld modstand fra partier i blå blok

Nye Borgerlige vil eksempelvis have børnene tilbage i skole, fordi der ifølge partiet ikke er “sundhedsmæssig evidens for at bremse coronasmitte ved at lade skolerne forblive lukkede”.




Og det er da også som udgangspunkt for at være på den sikre side, at skolerne er lukket ned – især for de yngste børn. Det erkendte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde 13. januar, hvor de nuværende restriktioner blev forlænget til 7. februar.

“Der er ikke noget, der tyder på, at småbørn driver epidemien. Men risikoen er ikke nul,” lød begrundelsen for nedlukningen.

Men hvad ved vi egentlig med sikkerhed om børn og covid-19-smitte i skoler?

Ikke ret meget, er det korte svar. Forskningen er begrænset, og den peger desuden i lidt forskellige retninger.

Skolenedlukninger siden start december

9. december: Skoleelever fra 5. klasse og op sendes hjem til fjernundervisning i 38 kommuner i primært Storkøbenhavn og Nordsjælland

 

11. december: Skoleelever fra 5. klasse og op sendes hjem til fjernundervisning i yderligere 31 kommuner

 

16. december: Resten af skoleeleverne på 5.-9. klassetrin i de resterende 29 kommuner sendes hjem til fjernundervisning 

 

21. december: Alle skoleelever på samtlige klassetrin i hele landet sendes hjem til fjernundervisning

 

Sårbare børn har stadig mulighed for nødundervisning med fysisk fremmøde på skolerne. Specialskoler og lignende tilbud for børn med diagnoser er også stadig åbne.

 

Kilder: Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet og DR

Børn smitter mindre end voksne

Helt grundlæggende bliver covid-19-smittede børn mindre syge end voksne, ligesom risikoen for videresmitte fra børn er begrænset. Det gælder især børn op til 10-12-årsalderen, viser forskning.

Men det betyder ikke, at smitterisikoen ved at holde skolerne åbne er lig nul, siger Niels Fisker, der er klinisk lektor i pædiatri ved Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital.

“Der er ingen tvivl om, at med lukkede skoler får vi færre tilfælde af smitte. Men alvorlig covid-infektion hos børn i daginstitution og i de små klasser er et fuldstændig ubetydeligt problem. Der skal smittes rigtig mange børn, før vi får enkelte alvorlige tilfælde,” siger han.

Han tilføjer dog, at skolelukninger ikke er et hensyn til børnenes helbred. Det er for at minimere risikoen for, at smitten spreder sig i resten af samfundet til de sårbare grupper af ældre og kronisk syge, der vil få et langt værre sygdomsforløb.

Samme bekymring har Niels Frimodt-Møller, der er professor og overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet. 

"Som læge og infektionsinteresseret synes jeg, at helbred og overlevelse må komme forud for alt andet. Havde det været de gamle coronavirusser, der bare gav en forkølelse, havde der ikke været tvivl om, at skolerne ikke skulle lukke. Men det her er altså grovere, for folk bliver syge og nogle endda langtidspåvirkede af det. Det er altså ikke nogen helt almindelig sygdom det her," siger han.

Klaus Birkelund Johansen er derimod ikke så bekymret for en stigning i smitten ude i samfundet, hvis skolerne åbner igen. Han er overlæge på Aarhus Universitetshospitals børne- og ungeafdeling og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

Ifølge ham er der stadig mange ubekendte i forskningen, men der er efterhånden “rimelig argumentation” for, at skolerne ikke driver smitten i samfundet, mener han.

"Evidens er et stort ord i den her sammenhæng, men det (at kunne åbne skolerne, red.) baserer sig på den erfaring, at børn ikke i samme grad som voksne bliver smittet. Og de fleste af de børn bliver smittet af deres forældre i hjemmet og ikke i skolen. Så smitten mellem elever i skolen er ikke ret stor, i hvert fald ikke så længe vi taler om de små elever fra 0. til cirka 7. klasse,” siger Klaus Birkelund Johansen og tilføjer, at eksempelvis gymnasieelever tilsyneladende smitter lige så meget som voksne.

Hvad er videnskabelig evidens?

Når meget forskning af god kvalitet samstemmende konkluderer noget, kan der siges at være videnskabelig evidens. Det betyder, at man med rimelig sikkerhed kan antage, at den pågældende konklusion er korrekt.

 

Evidens er ikke det samme som et egentligt bevis, men det er en sandsynliggørelse af, at en given hypotese er sand. Eksempelvis peger det meste forskning af høj kvalitet på, at rygning kan forårsage lungekræft, og derfor er det med al sandsynlighed sandt, selvom man aldrig kan være 100 procent sikker. 

 

Kilde: Videnskab.dk 

Børns trivsel også en faktor

For Klaus Birkelund Johansen spiller det en væsentlig rolle, at børnenes trivsel tilsidesættes for en i hans optik beskeden smitterisiko. Det gælder både deres udbytte af undervisningen og ikke mindst deres generelle trivsel.

"Jeg synes, man er nødt til at vægte betydningen af, at børn kommer i skole. Især de dårligt stillede børn kommer væk fra hjemmet, så systemet kan fange dem, hvis de eksempelvis bliver misrøgtet. Man så jo også under den første nedlukning, at antallet af underretninger til kommunerne på baggrund af sociale forhold for børn faldt ret betydeligt," siger han og tilføjer:

“Og når der nu netop ikke er særlig stærk evidens for, at børn spiller en betydelig rolle i forhold til smitte, så synes jeg, man skal løfte det dér forsigtighedsprincip en smule, når det kommer til skolerne." 

“I Danmark har man helt fornuftigt været tilbageholdende med at lukke skoler, men pludselig ændrer tingene sig”

Niels Frimodt-Møller medgiver, at der er et hensyn at tage til sårbare børn. Han er ikke afvisende over for et scenarie, hvor de yngre, mindre smitsomme børn kommer tilbage i skole, som det var tilfældet det meste af december, hvor kun 5.-9. klasse var hjemsendt.

"Der er selvfølgelig grænseområder, hvor man kan sige, at hvis man kan skabe forholdene for de yngste, så er der måske ikke noget i vejen for, at de kommer i skole. Men det er ekstremt svært at undgå smitte alligevel, for især de mindre børn er svære at få til at holde afstand og spritte af og den slags," siger Niels Frimodt-Møller og understreger:

“Overordnet er prioriteten for mig sygdommen og smitten, og der ville jeg gå langt for at holde den nede."

Britisk mutation splitter forskere

I november fremhævede Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside et studie, der viste, at smitten blandt 1-19-årige ikke var større i Sverige end i Finland, selvom svenskerne modsat finnerne havde haft deres skoler åbne gennem hele pandemien.

Samme studie fremhæver Pernille Vermund i et facebookopslag.

SSI’s udlægning af studiet var, at “de smitteforebyggende tiltag på skolerne ser ud til at virke,” og det taler jo umiddelbart for, at en sikker genåbning af skolerne bør være mulig – måske endda også for de ældste børn.

Ifølge Niels Fisker gør man dog klogt i ikke at lægge alt for meget i de konklusioner. Sidenhen er vi nemlig blevet bekendt med den mere smitsomme britiske mutation af coronavirus, B117 (interviews til denne artikel er foretaget, før også den sydafrikanske mutation blev opdaget i Danmark, red.).

“I Danmark har man helt fornuftigt været tilbageholdende med at lukke skoler, men pludselig ændrer tingene sig. Vi har en ny variant, der smitter mere effektivt. Også blandt børn,” siger Niels Fisker og påpeger, at smittesituationen i foråret 2020, som studiet baserer sig på, var en anden end den nuværende:

”Med udbredning af den mere smitsomme B117-variant kan man ikke længere på baggrund af resultater fra smitten i foråret udtale sig sikkert om konsekvensen af at holde skolerne åbne,” siger han.

Klaus Birkelund Johansen mener til gengæld ikke, at den nye britiske variant ændrer billedet synderligt. Han medgiver, at smitterisikoen i samfundet er større med den nye variant, men det skal ifølge ham ikke gå ud over børnene, når de sandsynligvis stadig ikke vil drive smitten.

Og så er det i øvrigt hans vurdering, at man kan holde smitten nogenlunde i skak i skolerne ved at følge de sædvanlige retningslinjer om afstand, håndsprit og så videre.

"Jeg mener godt, man vil kunne tage nogle forholdsregler i skolen, som gør, at også den engelske variant holdes under kontrol. Men det har vi ikke en viden om. Det er min antagelse,” siger han.

Udvalgte studier om skolenedlukninger og smitte blandt børn

Australsk metastudie fra september 2020:

Studiet konkluderer på baggrund af eksisterende forskning, at covid-19-smitte i skoler er lav. Det vurderes, at skoler ikke bidrager nævneværdigt til smitten i samfundet, især hvis der tages smitteforebyggende midler som håndsprit og afstand i brug. Desuden konkluderes det, at børn yngre end 10 år sandsynligvis smitter mindre end voksne, mens børn ældre end det måske kan videreføre smitte på samme niveau som voksne. 

 

Studie udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature 5. november:

Studiet konkluderer, at smitten i skoler ikke er stor og desuden primært kommer udefra. Der er dog det forbehold, at man ikke kan måle smittespredningen “naturligt”, fordi der er restriktioner i skolerne. Dette studie konkluderer også, at børn under 10 år smitter meget lidt, og fremhæver desuden, at det kan være tilfældet helt op til 12-14 år.

 

Studie fra The Pediatric Infectious Disease Journals decemberudgave 2020:

Baserer sig på en kvalitativ gennemgang af 203 tilfælde af covid-19-smitte hos børn. Studiet finder, at børnene i 74,2 procent af tilfældene er blevet smittet af en person i barnets husstand. Desuden var et voksent familiemedlem den første smittede i husstanden i 66,8 procent af tilfældene. I kun et eneste tilfælde var et barn blevet smittet af et andet barn.

 

Studie fra det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC) fra 2. oktober:

Baserer sig på 277.285 covid-19-tilfælde hos amerikanske børn fra 1. marts til 19. september 2020. Konklusionen er, at incidensen (bekræftede tilfælde pr. 100.000) er cirka dobbelt så stor blandt 12-17-årige som hos 5-11-årige. 1. januar i år blev der tilføjet en rettelse til studiet, men der var stadig markant højere smitte blandt de 12-17-årige.

 

Studie udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet 8. december:

Baserer sig blandt andet på et studie fra CDC af en lejrskole, hvor der skete et større smitteudbrud. Lejrskolen var for 6-19-årige og med flere dages overnatning, og tæt på 50 procent af børnene blev smittet trods mange udendørs aktiviteter og afskærmning fra folk udefra. Dog skal det bemærkes, at en lejrskole naturligvis ikke er helt sammenlignelig med en dag i en almindelig skole, hvor man som bekendt ikke overnatter sammen.

 

Opdateret 24. feb 2021