Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Sådan kan du hjælpe dit barn til et trygt liv på internettet

Guides 26. jan 2018  -  5 min læsetid
Tjekdet

Mange børn og unge finder dagligt sammen i digitale fællesskaber på de sociale medier. Denne virkelighed stiller nye krav deres opdragelse og dermed til forældrene, der i dag i højere grad end tidligere bør vise interesse i børnenes digitale liv og medievaner. Ikke mindst i kølvandet på sagen, hvor mere end 1.000 fortrinsvis unge er blevet sigtet for at dele en sexvideo med mindreårige.

Sådan lyder anbefalingerne fra blandt andet Børns Vilkår og Børnerådet.

Først og fremmest anbefaler de to organisationer, at man som forælder har en løbende og fordomsfri debat med sit barn. På den måde kan man i fællesskab finde frem til de mange positive og negative sider ved internettet.

Dernæst er det en god idé, at forældre orienterer sig om, hvilken lovgivning der gælder på internettet - herunder ikke mindst i forhold til de sociale medier som for eksempel Facebook.

Mange børn og unge er ikke selv klar over, hvad der er ulovligt at gøre på de digitale platforme. Især når det kommer til deling af film og billeder, er der en stor uvidenhed om, hvad man må og ikke må, siger Charlotte Smerup, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, til TjekDet.

"Det er derfor en god ide, at man som forældre hjælper de unge med at oversætte de gældende paragraffer på området til et forståeligt sprog i øjenhøjde med de unge selv," siger Charlotte Smerup.

Hun henviser især til persondatalovgivningen, der blandt andet slår fast, at man ikke må dele billeder og film af andre, uden at de har givet deres samtykke.

Konflikter, mobning og hadegrupper

Børn kan ligesom mange voksne have et hårdt og ubarmhjertigt sprogbrug, når de kommunikerer over internettet og altså ikke står ansigt til ansigt med hinanden.

Der kan derfor hurtigt opstå misforståelser, der kan udløse meget slemme konflikter, som i sidste ende kan udmønte sig i digital mobning. Derfor bør man også tale med sit barn om deres sprogbrug på internettet, da konflikter nemt opstår, når kropssproget mangler.

Ifølge Red Barnet bør du som forælder tale med dit barn om, hvorfor nogle børn vælger at være medlem af en hadegruppe på de sociale medier.

Du kan for eksempel begynde med at spørge undrende. Er det mon fordi, det er grænseoverskridende, spændende eller noget helt tredje? Det er vigtigt, at du spørger dit barn åbent, så I sammen kan få en dialog om disse hadegrupper.

"Det er en god ide, hvis man som forældre benytter sig at cases eller eksempler, hvor man fører samtalen i tredje person. På den måde undgår man, at barnet selv bliver udgangspunktet for samtalen. Det kan barnet nemlig misforstå som en moralprædiken eller beskyldning fra forældrenes side, og det må samtalen ikke udvikle sig til," siger Charlotte Smerup.

Tal også gerne med dit barn om, at bare det at være medlem af en hadegruppe, er det samme som at støtte op om gruppen og det indhold, der publiceres. Det er sådan set ligegyldigt, at barnet ikke selv skriver de grimme og ondskabsfulde opslag eller ikke deler andres indhold.

Ufrivillig billeddeling

For mange børn og unge er det at dele billeder noget af det mest naturlige i verden. Og oftest tænker de ikke over, hvilke konsekvenser det kan få i fremtiden, når de sender et billede til en ven, siger Charlotte Smerup.

"Du bør således snakke med dit barn om begreberne samtykke og deling," siger Charlotte Smerup.

Det er som nævnt ofte ulovligt at dele billeder af andre uden deres samtykke, især når det kommer til nøgenbilleder. Men ofte er det først, når billedet er blevet delt flere gange, at de unge fortryder. Og tit ved de ikke, at man skal have tilladelse til at videresende et billede af en ven.

"Mange børn og unge har svært ved at forstå begrebet deling, da de tror det henviser til at dele et opslag på Facebook. Det dækker i virkeligheden over det, at videresende billeder, film eller tekster til andre," siger Charlotte Smerup. Og for det meste ved børnene heller ikke, at de faktisk har ret til at sige fra, hvis andre vil dele indhold af og om dem.

Forældre bør derfor tale åbent med deres børn om det at dele billeder. Og gøre det klart, at alle har ret til at sige stop. Som forælder er det vigtigt at gøre de unge bevidste om, at de altid kan komme til én, hvis de kommer i problemer, siger Charlotte Smerup.

Det er i øvrigt også vigtigt, at du som forælder - og dit barn - holder dig for øje, at lægger man et billede af sit barn eller sig selv et sted på internettet, så skal man samtidig være indstillet på, at det højst sandsynligt ikke kan fjernes igen.

Det kan blive delt så mange gange, at det er umuligt at trække tilbage og vil kunne findes af andre i al fremtid. For eksempel en fremtidig arbejdsgiver.

 

 

Generelt

  • Vis interesse og vær nysgerrig og involver dig i dit barns digitale liv online.
  • Lov dit barn, at du ikke vil blive vred, hvis han eller hun kommer i problemer og søger din hjælp.
  • Tal åbent om både de digitale mediers positive og negative sider.
  • Lær dit barn at reflektere over, italesætte og respektere grænser og rettigheder.

Medlemskab af hadegrupper

  • Spørg ind til, hvordan det kan være, at nogen er medlem af hadegrupper.
  • Tal med dit barnet om, at man er med til at støtte op om en hadegruppe ved at ’like’ og kommentere indhold. Og at ens handlinger på sociale medier kan gøre andre kede af det.
  • Fortæl dit barn, at man skal sige fra over for andre, som spørger, om man vil være med i hadegrupper. Og fortæl dit barn, at han eller hun altid kan spørge dig til råds om, hvorvidt en side er hadefuld.

Billeddeling af normal og seksuel karakter

  • Tal med børnene om deres generelle brug af billeddeling.
  • Gør dit barn opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at noget forbliver privat, når det først er sendt ud, men at man har krav på, at andre spørger om lov til at dele et billede eller en video.
  • Gør dit barn opmærksom på, at man ikke selv må dele billeder eller videoer af andre uden at have fået personligt og klart samtykke – heller ikke når det gælder ens bedste venner.
  • Spørg dit barn, hvad der skal siges, før man har fået et samtykke?
  • Spørg, hvordan dit barn selv ville reagere, hvis et undertøjsbillede blev delt på Facebook?
  • Tal med dit barn om de konsekvenser, der kan være af deling af billeder og videoer.
  • Du kan opfordre dit barn til aktivt at sige fra og til, og til at tale med dig eller en anden fortrolig voksen, hvis de får kendskab til deling af krænkende materiale.

Kilder: Børns Vilkår, Red Barnet, Det Kriminal Præventive Råd og Medierådet for Børn og Unge

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?