Advarsel afslører “sandheden” om coronavacciner, men er langt hen ad vejen noget vås

"Dette er yderst vigtig viden, hvis du er ved at gøre dig klar til vaccination efter jul".

De ord er flere tusinde danskere stødt på hen over nytåret i et væld af opslag, der opfordrer til at være på vagt over for de nye vacciner, og som kalder corona-vaccinen en omgang "russisk roulette med dit liv”.

Advarslen hævder, at vaccinerne kan føre til, at kvinder ikke kan danne moderkage, og den kan gøre sygdomsforløbet med covid-19 værre, end hvis man ikke var vaccineret.

Budskabet har spredt sig som et kædebrev, hvor adskillige facebookbrugere har delt den samme tekst i egne opslag. I kædebrevet fremgår det også, at teksten er skrevet af kvinde, der er cand.scient. og ph.d. på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

TjekDet har foreholdt forskere de mange påstande i opslaget, og flere af påstandene dumper et faktatjek.

Opslaget stammer oprindeligt fra kvindens lukkede facebookprofil, hvorfra teksten er blevet kopieret og delt. TjekDet har været i kontakt med skribenten bag, men hun ønsker ikke at udtale sig. 

Påstand 1:

"Man kan ikke være sikker på, at den genetiske kode er 100% korrekt sammensat efter gensplejsning. Er man en af de uheldige, som får en vaccine med en genetisk kode, som ikke er 100% identisk med spikeproteinet, så̊ kan der opstå̊ autoimmun sygdom, da den genetiske kode kan tilsvare andre proteiner i vores krop."

I facebookopslaget påstås det altså, at vaccinerne kan forårsage autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne proteiner frem for at angribe indtrængende coronavirus. Men det er højest usandsynligt og ikke noget man har set i de mange tusinde mennesker, der har deltaget i alle de kliniske afprøvninger af coronavaccinerne Pfizer og Moderna, siger Ali Salanti, der forsker i vacciner ved Københavns Universitet.

Han giver dog opslaget ret så langt, at der altid vil være nogle få fejl at finde på enkelte af de millioner mRNA-kopier, en vaccinedosis indeholder. Men det fører ikke til autoimmun sygdom.

“En enkelt fejl har ingen betydning i et ellers langt mRNA, og det kan aldrig være nok til at proteinet kommer til at ligne et menneskeligt protein, så der er altså ingen risiko for autoimmune sygdomme,” siger han.

Det er Martin Tolstrup, der forsker i vacciner og infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, enig i.

“Hvis der skulle være én - meget usandsynlig - ændring i koden, så vil det ikke pludselig føre til en autoimmun reaktion,” siger han.

Påstand 2:

"Vi ved fra SARS-CoV-1 vacciner, som blev trukket tilbage på grund af voldsomme bivirkninger, at der kan dannes såkaldte ikke-neutraliserende antistoffer, som kan føre til en overdreven immunreaktion, når de vaccinerede udsættes for virus. De vaccinerede dør simpelthen, fordi kroppens immunforsvar går amok."

Selvom det altid er en relevant problematik, når man udvikler vacciner, at de kan forværre en eventuel infektion, kan man kan ikke benytte gamle studier af tidligere vacciner - såsom mod den tidligere coronavirus SARS-CoV-1 - til at sige noget om de nye vacciner.

“Du kan ikke bruge tidligere vacciner til noget som helst i forhold til de nye. Og de nye vacciner har ikke vist ét eneste tilfælde af overdreven immunrespons. Der er ingen af dem, der blev vaccineret i studierne, og som senere blev inficeret med SARS-CoV-2, der har oplevet forværret sygdom. Tværtimod,” siger Martin Tolstrup.

Ifølge Ali Salanti har WHO og udviklerne af vaccinerne da også fra starten haft fokus på, om vaccinerne kunne forværre en eventuel infektion, men ingen af de store vaccinestudier tyder på, at det skulle være tilfældet.

”Nu har man kørt store fase 3-vaccinestudier i mange tusinde mennesker, og en del af disse er efterfølgende blevet naturligt inficeret med SARS-CoV-2 – og der har ikke været nogen tilfælde af forværret sygdom,” siger Ali Salanti.

Den får tusindvis af delinger: Vaccineskeptisk advarsel indeholder både usandheder og konspirationsteorier

Påstand 3:

"Man har ikke undersøgt, om testpersonerne er immune over for smitte, men kun tester for nedgangen i antallet af symptomer. Man ved faktisk ikke, om vaccinen forhindrer smitte med SARS-CoV-2."

Ali Salanti giver opslaget ret i, at man ikke ved, om vaccinerne forhindrer de vaccinerede i at smitte andre.

“Det er korrekt, at vi ikke har et godt vidensgrundlag for, i hvor høj grad vaccinerne beskytter mod smitte og mod at smitte videre," siger Ali Salanti.

Men det er heller ikke det mest presserende, pointerer både han og Martin Tolstrup.

“Det vigtigste lige nu er at kunne beskytte mod alvorlig sygdom, som vi ved, vaccinerne gør. Så må næste trin være at fokusere på vacciner og måder at give vaccinerne på, som kan udrydde sygdommen,” siger Ali Salanti.

Desuden er der intet opsigtsvækkende ved, at man ikke ved, om vaccinerne sikrer mod at blive smittet eller smitte andre, påpeger Martin Tolstrup.

“Der er meget få vacciner derude, der giver steriliserende immunitet, altså at man slet ikke kan blive inficeret. Langt de fleste vacciner lærer immunsystemet, hvordan virussen eller bakterien ser ud, og når man så bliver inficeret, kan immunsystemet bekæmpe det, inden man bliver syg. Det gælder også influenza-vaccinerne,” siger han.

Påstand 4:

"Det spikeprotein (antigenet), der dannes ved aflæsning af den genetiske kode i cellerne, ligner de syncytin-1 proteiner, der dannes i moderkagen, og som er helt essentielle for gennemførelse af en graviditet. Det er derfor afgørende, at de nye vacciner undersøges for, om de kan udløse et immunrespons mod syncytin-1 og dermed føre til infertilitet."

Vaccinerne skulle ifølge opslaget angiveligt rette sig mod et protein, der dannes i moderkagen, fordi proteinet ligner coronavirussens såkaldte spike-protein. Spike-proteinet er det protein, vaccinerne er designet til at danne immunrespons mod.

Og det skulle tilsyneladende kunne føre til infertilitet, står der i opslaget. Men den forklaring holder ikke, siger forskerne.

Overlappet mellem sekvenserne i henholdsvis spike-proteinet og moderkage-proteinet er nemlig ikke af en sådan grad, at vaccinen vil få kroppen til at reagere på moderkage-proteinet, lyder det fra Ali Salanti.

”Der er enkelte overlap af aminosyrer, men det er ikke nok til at udgøre en ’epitop’, som kan rammes af antistoffer,” siger han.

En epitop er den del af virussen, som kroppens antistoffer angriber. 

Bekymringen breder sig på sociale medier: Giver covid-19-vaccinen lammelser i ansigtet?

Og hvis vaccinen rent faktisk fik kroppen til at angribe moderkage-proteinet, som det påstås i opslaget, så ville en naturlig infektion med SARS-CoV-2 gøre det samme, påpeger Ali Salanti. Og intet tyder på, at det er tilfældet. 

TjekDet undersøgte samme påstand, om at vaccinerne skulle medføre sterilitet eller infertilitet, da den i december indgik i et videoopråb, som blev delt massivt på Facebook.

Da pegede forskerne på, at over 20 kvinder blev gravide, mens de deltog i det vaccineforsøg, som den amerikanske vaccineproducent Pfizer udførte. Og her fordelte graviditeterne sig ligeligt mellem dem, der havde fået vaccinen, og dem, der fik placebo.

Det samme viser resultaterne af fase 3-studiet for vaccinen fra Moderna. 

“Hvis vaccinen skulle gøre folk sterile, må man forvente, at der var færre kvinder i vaccinegruppen, som blev gravide, end i placebogruppen. Og det er ikke tilfældet,” sagde professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren dengang til TjekDet.

Påstand 5:

"I lovgivningen tages der ikke højde for, at vaccinerne nu er genteknologi. Det vil sige, at vaccinerne ikke skal testes for, om de øger risikoen for cancer, ødelægger fertiliteten eller giver skader på DNA'et."

Påstanden i facebookopslaget forudsætter, at det er helt nyt at bruge genteknologi til at udvikle vacciner. Og her tager opslaget fejl.

Andre og ældre typer af vacciner er nemlig også baseret på genteknologi. Forskellen er blot, at det protein, der udgør vaccinen i mRNA-vaccinerne, laves inde i kroppen i stedet for i cellefabrikker uden for kroppen, forklarer Ali Salanti.

“Der vil være samme mængde mutationer i de klassiske vacciner og dermed samme risiko,” siger han og påpeger, at man har lavet studier med mRNA-vacciner mange år før covid-19 kom til verden, uden at man har observeret skader på DNA. 

“Der er ikke noget biologisk grundlag for, hvorfor netop mRNA-vaccinerne skulle kunne give kræft.”

Selvom intet tyder på, at vaccinerne vil medføre de alvorlige bivirkninger, som opslaget påstår, vil det tage flere år, før man rent videnskabeligt kan udelukke det. Og så længe, der ikke er grund til at slå alarm, er den tid givet bedre ud ved at få samfundshjulene til at rulle igen, lyder det fra Martin Tolstrup. 

“Vi kan ikke vente to år på at finde ud af, om der kommer cancer hos de vaccinerede. Det er jo det, der bliver efterspurgt her. For alternativet er, at vi holder samfundet lukket. Vaccineproducenterne har gjort alt efter forskriften. De har udført studier og rapporteret bivirkninger som normalt, og det ser meget lovende ud,” siger han.

“Det var ikke meningen”

TjekDet har talt med skribenten bag opslaget, men hun ønsker ikke at udtale sig til TjekDet.

Det har hun til gengæld gjort til B.T.

“Det var ikke meningen, det skulle deles, og det er ikke som sådan et videnskabeligt oplæg. Det er bare mine egne personlige bekymringer,” siger hun til B.T., hvor hun tilføjer, at hun er ked af, at det bliver anvendt i den sammenhæng på de sociale medier, som det er blevet. Hun ønsker ifølge avisen ikke at fremlægge dokumentation for sine påstande.

Under flere af opslagene med kædebrevet kan man dog finde kommentarer, hvor andre brugere deler en tekst, hvad der ser ud til at være hendes svar på kritikken fra forskerne i B.T.’s artikel. Selv vil hun dog ikke bekræfte over for TjekDet, at hun står bag det svar.