Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kun vaccinerede personer kan blive 81 år gamle, påstår Gandalf-skuespiller. Men har han ret?

22. dec 2020 -
5 min læsetid
This describes the image
Foto: Ifølge den 81-årige skuespiller Sir Ian McKellen kan man ikke blive lige så gammel som ham, hvis man aldrig nogensinde er blevet vaccineret. Men det passer ikke, siger forskere. På billedet ses Ian McKellen til British Academy Film Awards i februar i år. Guy Levy/Shutterstock/Ritzau Scanpix
  • Vaccinationer er vigtige. Man kan ikke blive lige så gammel som den 81-årige skuespiller Sir Ian McKellen, hvis ikke man lader sig vaccinere

  • Det siger skuespilleren, der blandt andet er kendt for at spille troldmanden Gandalf i Ringenes Herre-trilogien

  • Men han tager fejl. Man kan godt blive 81 år uden at være vaccineret, siger forskere

  • Dog forhindrer vaccinationer en lang række sygdomme, og dermed øger de sandsynligvis folks levealder

  • Især for børn har vaccinationer en stor effekt i forhold til at undgå tidlig død

I Storbritannien er man i fuld gang med at vaccinere befolkningen mod coronavirus, og blandt de første til at få en vaccine var skuespiller Sir Ian McKellen, der nok er bedst kendt for at spille troldmanden Gandalf i Ringenes Herre-trilogien.

Den 17. december modtog den 81-årige skuespiller en vaccine mod coronavirus, og det var han tilsyneladende svært begejstret for. 

“Det er en meget speciel dag,” skrev han indledningsvist i opslag på både Facebook og Instagram, hvorefter han tilføjede, at “alle, der har levet så længe som mig, har overlevet, fordi de fik tidligere vacciner”.

Samme formulering kunne læses hos britiske BBC og på dr.dk.

Men kan det virkelig passe, at man ikke kan blive 81 år gammel, hvis man aldrig er blevet vaccineret?

Nej, siger forskere til TjekDet. Man kan godt blive lige så gammel som Ian McKellen – eller ældre – selvom man aldrig er blevet vaccineret. Til gengæld bidrager vacciner sandsynligvis til at øge den gennemsnitlige levealder, fordi de især modvirker, at børn dør, når de er helt små.

Vaccine batter til børn

En af de forskere, der stiller sig tvivlende over for Sir Ian McKellens påstand, er lektor i biostatistik ved Københavns Universitet Theis Lange

"I den mest bogstavelige udlægning skulle det betyde, at der, før man begyndte at vaccinere, aldrig har været et menneske, der er blevet 81 år gammel. Og det er ikke rigtigt,” siger han.

Han påpeger dog, at vacciner har gjort, at børn nu til dags kun sjældent dør helt små af børnesygdomme. Derfor er det sandsynligt, at vaccinationer øger levealderen generelt. 

Det samme siger Bo Christensen, der er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Ifølge ham er vaccinationer ikke i sig selv en forudsætning for at blive gammel, men deres betydning kan ikke underkendes.

"Det rigtige i påstanden er, at mange af de sygdomme, som vi vaccinerer mod i børnevaccinationsprogrammet, har været med til at nedsætte dødeligheden især blandt børn. Og det giver sig selv, at hvis du dør som barn, så kan du ikke blive 81 år," siger Bo Christensen og nævner blandt andet vigtigheden af at vaccinere mod sygdomme som mæslinger, polio og difteri.

Netop mæslingevacciner har Christine Stabell Benn, professor i global sundhed og vaccineforsker ved Syddansk Universitet, nærstuderet i det vestafrikanske land Guinea-Bissau. 

Dér havde vaccinen en enorm effekt, men hun minder også om, at man skal huske nuancerne. For nok kan vacciner være effektive, men de er ikke noget mirakelmiddel.

"I Guinea-Bissau falder dødeligheden massivt blandt dem, der får mæslingevaccinen. Men det betyder ikke, at der ikke er dødsfald blandt de mæslingevaccinerede børn også, og at der ikke også er masser af overlevende børn blandt de uvaccinerede. De uvaccinerede har bare en relativt højere dødelighed," siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Sir Ian McKellen er nok mest kendt for sin rolle som troldmanden Gandalf i både Ringenes Herre- og Hobbitten-filmene, men han har også medvirket i flere X-Men-film. (Foto: New Line Cinema/Ritzau Scanpix)


Sparsom data for voksne

Ifølge forskerne, TjekDet har talt med, er det sparsomt med viden, der kan sige, om en vaccineret voksen lever længere end en ikke-vaccineret voksen.

Christine Stabell Benn har sammen med kolleger gjort forsøget i et studie med sammenlagt 46.000 deltagere op til 45-årsalderen. Her indgår danskere, der har fået den nu udfasede BCG-vaccine (mod tuberkulose, red.) og koppevaccine, og danskere, der ikke fik dem.

"De, der nåede at blive vaccineret, inden vi stoppede med at vaccinere for kopper og tuberkulose, har 43 procent lavere risiko for at dø op til 45-årsalderen. Så vaccinen har reduceret dødeligheden blandt de vaccinerede ganske betragteligt. Men samlet set er der jo heldigvis allerflest, der overlever, uanset om de har fået vaccinen eller ej,” siger hun og understreger, at studiet ikke kan sige noget om dødeligheden for 81-årige.

En af studiets konklusioner er, at de pågældende vacciner også modvirker andre sygdomme end dem, de umiddelbart er rettet mod. Det kaldes uspecifikke effekter. 

Ifølge Christian Wejse, lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, styrker de uspecifikke effekter i vacciner immunforsvaret generelt. Og det kan måske hjælpe, hvis man bliver syg i en sen alder.  

“Man kan sagtens forestille sig, at den effekt kan øge overlevelsesmulighederne sent i livet. Men jeg har ikke set data på det," siger Christian Wejse.

Bo Christensen påpeger, at det sandsynligvis også spiller en rolle, at vi eksempelvis i Danmark har vacciner specifikt målrettet ældre og sårbare.

"Vi vaccinerer jo også ældre i risikogruppen mod influenza, pneumokokker og andre infektioner. Det har også en effekt, så de vaccinerede sandsynligvis bliver ældre," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Christian Wejse (tv.) er lektor ved Institut for Folkesundhed og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet samt afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital. Bo Christensen (th.) er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Christine Stabell Benn (nederst) er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet forsker i vacciner. (Foto: Christian Morberg Skovengaard, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet)


Ikke kun vacciners fortjeneste

Selvom vacciner bidrager til en stigning i vores generelle levealder, er der også mange andre faktorer at tage med i ligningen. Især vores generelt forbedrede levevilkår har stor indflydelse, mener Bo Christensen. 

“Sundhedsvæsenet har haft betydning i forhold til at behandle kræft, hjertesygdomme og infektionssygdomme, men generelt er det i det meget lange perspektiv vores øgede levestandard, der nok har haft størst betydning for øget levealder,” siger han.

Det er Theis Lange enig i. Alt fra rygning og kost til arbejdsmiljø og boligforhold har ifølge de to forskere en betydning for levealderen. 

"Man fik bedre mad i slutningen af 1950'erne end i starten af 1950'erne. Det bidrager. Færre har sovet steder, der er kolde og fugtige. Det har bidraget. Langt færre ryger, og det rykker rigtig meget,” siger Theis Lange.

Bo Christensen fremhæver desuden rent vand, sikkerhed på arbejdspladser samt forbedret infrastruktur, der eksempelvis fører til markant færre trafikulykker.
 

Opdateret 22. dec 2020