Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Bekymringen breder sig på sociale medier: Giver covid-19-vaccinen lammelser i ansigtet?

22. dec 2020 -
6 min læsetid
This describes the image
Foto: Flere brugere på Facebook udviser bekymring over covid-19 vaccinen fra Pfizer og BioNTech, fordi fire vaccinerede personer under testforløbet har udviklet ansigtslammelser. Men det kan ikke konkluderes, at lammelserne skyldes vaccinen. Jeff J Mitchell/AFP/Ritzau Scanpix
  • På sociale medier ulmer bekymringen for, om ansigtslammelse er en bivirkning af Pfizer og BioNTechs vaccine mod covid-19

  • Fire vaccinerede testpersoner har nemlig udviklet ansigtslammelsen Bells parese under testforløbet

  • Men det kan ikke konkluderes, at tilfældene af ansigtslammelse skyldes vaccinen

  • Antallet af tilfælde af ansigtslammelser under testforløbet overstiger nemlig ikke frekvensen af ansigtslammelser i befolkningen generelt

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 3 dage gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

“Jeg springer over på kanylen.” 

Sådan skriver en bruger på facebook i et opslag fra 10. december. Opslaget henviser til et tweet om, at fire vaccinerede testpersoner har udviklet Bells parese - en form for ansigtslammelse - under testningen af den nye covid-19-vaccine fra Pfizer og BioNTech. 

Opslaget er et af flere fra forskellige brugere, der alle er blevet bekymrede over de fire tilfælde af ansigtslammelser, vaccinen tilsyneladende har forårsaget.

Flere af opslagene henviser til en rapport fra den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA.

I rapporten står der ganske rigtigt, at fire vaccinerede personer udviklede ansigtslammelse under testforløbet. Der står også, at ingen af personerne i placebo-gruppen, som altså ikke modtog vaccinen under testforløbet, udviklede ansigtslammelse.

Men hvad opslaget glemmer at nævne er, at der også står, at der ikke er flere af testpersonerne, der har fået lammelser i ansigtet, end der normalt er i befolkningen. Derfor er der ikke grundlag for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de fire tilfælde, skriver FDA. Det samme fremhæver de forskere, TjekDet har talt med.

Ansigtslammelser kan være et tilfælde

Hvert år rammes cirka 20 pr. 100.000 personer af ansigtslammelse i USA. I testningen af Pfizer og BioNTechs vaccine mod covid-19 indgik der omkring 38.000 personer. Tager man udgangspunkt i frekvensen af tilfælde af ansigtslammelser i den generelle befolkning i USA, skulle omkring 7 personer ud af de 38.000 have udviklet ansigtslammelse af andre årsager end vaccinen.

Det er dog vigtigt at fremhæve, at testningen af vaccinen kun fandt sted over en række måneder, og at den årlige frekvens af ansigtslammelser derfor ikke er direkte overførbar.

Men når ansigtslammelserne ikke forekommer i større omfang, end de gør, kan det ganske enkelt være en tilfældighed. Derfor kan det ikke konkluderes, at det er vaccinen, der er årsagen, siger professor i immunologi ved Aarhus Universitet Rune Hartmann.

“Når du laver meget store forsøg, så vil der være nogle mennesker, der bare tilfældigt enten får ondt i maven eller en ansigtslammelse, eller hvad de nu får. Det kan ikke undgås,” siger han.
 
Jakob Christensen, der er overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, mener, at det er for tidligt at drage konklusioner på baggrund af de få tilfælde. Han er som neurolog med til blandt andet at vurdere og behandle ansigtslammelser.
 
“Man kan ikke sige sig fri for, at der er en sammenhæng. Men det er en meget lille forekomst, som jeg er sikker på, man vil følge tæt fremover," siger Jakob Christensen. 
 
Ansigtslammelser kan skyldes infektioner, som eksempelvis kan være borrelia-infektion, men oftest er det ikke muligt at finde årsagen til ansigtslammelsen, fortæller Jakob Christensen.

Han forklarer også, at den ansigtslammelse, der er fundet i vaccinestudiet, rammer nederste del af ansigtet, panderynken og evnen til at lukke øjnene på den syge side. Selvom ansigtslammelse også kan være tegn på blod i hjernen, er det typisk kun den nedre del af ansigtet, der bliver påvirket ved blodprop. Og det er ikke den type ansigtslammelse, der er fundet i vaccinestudiet. 

"Det kan dog ofte være svært at skelne, om en ansigtslammelse skyldes en blodprop, og det er derfor vigtigt, at man kontakter en læge, hvis man oplever en pludselig lammelse i ansigtet, så det kan blive vurderet," siger han.



Alligevel skriver FDA i rapporten, at ansigtslammelser er noget, man bør holde øje med, når man løbende vaccinerer større dele af befolkningen.

Det er heller ikke første gang, at der er mistanke om, at vacciner kan forårsage ansigtslammelser, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign- og levering ved Københavns Universitet.

I 2009, hvor der blev udviklet en vaccine mod svineinfluenza, var der snak om, hvorvidt vaccinen forårsagede ansigtslammelser. 

“Men der er lidt delte meninger om, hvorvidt der faktisk er en sammenhæng. Nogle studier peger på, at der er en sammenhæng, og andre siger, at der ikke er,” siger hun.
 
Tre forskellige studier fandt flere lammelser i ansigtet hos de vaccinerede. Tre andre studier siger modsat, at vaccinerne ikke gav flere ansigtslammelser.
 
Camilla Foged har dog svært ved at se, hvordan vaccinen mod covid-19 fra Pfizer og BioNTech skulle kunne give ansigtslammelser.
 
“Den her vaccine bliver jo skudt ind i musklerne, og jeg kan ikke se, hvordan den skal komme op til nerverne i ansigtet. Jeg kunne bedre forstå det, hvis det var en virusbaseret vaccine,” siger hun.

Vaccinen fra Pfizer og BioNTech er en helt ny type af vaccine - nemlig en såkaldt mRNA vaccine, der ikke indeholder levende virus ligesom nogle af de vacciner, man har anvendt hidtil, men derimod består af en kopi af arvematerialet fra den virus, man vaccinerer mod, pakket ind i små fedtkugler.

Risikoen værd 

I rapporten skriver FDA også, at ansigtslammelserne er en “ikke-alvorlig” uønsket hændelse i forbindelse med testforløbet.

Ansigtslammelse beskrives som en “ikke-alvorlig” hændelse, fordi færre end 10 procent af dem, der rammes af sygdommen, vil have en vedvarende lammelse.

“Hvis man behandler ansigtslammelsen med binyrebarkhormon, vil langt de fleste blive raske igen. Det er selvfølgelig meget ubehageligt for de få, der rammes af en ansigtslammelse og særligt for den endnu mindre del, som ikke kommer sig,” siger Jakob Christensen.

Og når man taler om bivirkninger af vacciner, skal man altid sætte bivirkningerne i forhold til, hvad vaccinen beskytter imod, siger professor Ali Salanti, der forsker i vacciner ved Københavns Universitet. Det gælder også, hvis ansigtslammelse alligevel skulle vise sig at være en bivirkning af vaccinen.

“Man opvejer altid risikoen for bivirkninger og eventuelle bivirkninger op imod, hvor farlig sygdommen er. Det er den vurdering, myndighederne laver. Og der er den klare vurdering jo, at de bivirkninger, som man hidtil har set i forbindelse med Pfizer og BioNTech-vaccinen, er så sjældne, at det selv for det enkelte individ vil være hensigtsmæssigt at få vaccinen,” siger han.
 
Det samme siger Rune Hartmann. Han påpeger, at covid-19 er en sygdom, man stadig ikke kender det fulde omfang af, og at risikoen ved at få covid-19 må betragtes som større end risikoen ved at blive vaccineret mod sygdommen.

“Rigtig mange af dem, der bliver syge med covid-19 - også yngre mennesker - vil have varige eller længerevarende effekter i form af hjerte-kar-sygdomme, træthed eller forskellige neurologiske effekter, som vi stadig ikke kender hverken varigheden af eller alvorligheden af. Så der er nogle bitte små risici ved vaccinen, mens der er en meget klar og tydelig og stor risiko ved at få covid-19. Det skal man huske at veje op mod hinanden,” siger han.

Opdateret 21. jan 2021