Ifølge Jacob Mark er lange skoledage ikke gode for udsatte børn. Men forskningen tyder på noget andet

“Det er en myte, at lange skoledage er godt for børn, der har det svært.” 

Sådan skriver SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, på Facebook (arkiveret her). 

Det sker, efter partiet i sidste uge opsagde forliget om folkeskolereformen fra 2013, der blandt andet betød længere skoledage for landets folkeskoleelever. 

Og meget tyder endda på, at udsatte børn vil have godt af kortere skoledage, skriver SF-ordføreren videre.

Men ifølge forskere, TjekDet har talt med, kan det ikke udelukkes, at flere timer har en positiv effekt på de svageste elevers faglighed. Det er dog ikke sikkert.

Og effekten afhænger ikke af antallet af timer alene. Rammerne om de flere timer i skole, for eksempel at der er kvalificerede lærere, skal nemlig også være på plads.

I værste fald det samme

Først og fremmest må man holde sig for øje, hvad begreber som ‘udsatte børn’ eller ‘børn, der har det svært’ dækker over, påpeger Vibeke Myrup Jensen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Der er eksempelvis forskel på, om man ser på sårbare børn eller børn af forældre med en kort uddannelse, som er to måder at definere udsatte børn på. 

Hos VIVE har man løbende analyseret folkeskolereformen og set på udviklingen fra før, reformen blev indført, til efter. Her har man blandt andet undersøgt, om elevers sociale baggrund er kommet til at spille en mindre rolle for deres faglige udvikling på grund af reformen. Den afsluttende evaluering af reformen fra 2020 konkluderer, at reformen ikke har formindsket betydningen af social baggrund, som ellers var et af målene med den.

”Men når det er sagt, finder vi heller ikke resultater på det modsatte,” siger Vibeke Myrup Jensen, som er en af forskerne bag analysen.

Det vil sige, at elevernes sociale baggrund ser ud til at spille en ligeså stor rolle nu som før reformen. Alligevel er der antydninger af en positiv effekt.

”Vi kan ikke entydigt se, at reformen har været med til at 'løfte bunden', men vi finder enkelte tegn på, at der er positive udviklinger. Vi finder for eksempel, at mere sårbare elever har præsteret bedre i de nationale test i 2018 sammenlignet med 2014. Det gælder også, når vi ser på fagligt svage elever. Her er der også tegn på en positiv udvikling,” siger Vibeke Myrup Jensen.

”Jeg har ikke set analyser, der viser, at det decideret er dårligt for sårbare og fagligt svage elever med lange skoledage. Og det finder vi i hvert fald heller ikke. I værste fald finder vi, at udviklingen er den samme, altså at reformen ikke rigtig har gjort nogen forskel,” siger hun. 

Flere timer gav højere karakterer

Inden folkeskolereformen forlængede elevers skoledage, undersøgte Eskil Heinesen, der forsker i uddannelse ved Rockwool Fonden, hvordan flere undervisningstimer påvirkede elevers karakterer. Og her var svaret entydigt. 

“Hvis man får flere timer i eksempelvis matematik i forhold til læsning, så får man også relativt højere karakterer i matematik,” fortæller han. 

Konkret viser undersøgelsen, at hvis en gennemsnitlig skoleelev får en times ekstra matematikundervisning om ugen gennem hele folkeskolen, stiger elevens karakter med 0,2. Men resultatet af den ekstra undervisningstime afhænger især af opvækst, forklarer Eskil Heinesen. 

“Børn, hvis forældre har en kort uddannelse, har mere gavn af ekstra timer end børn med forældre, der har en lang videregående uddannelse.”

Hvis ingen af forældrene har en uddannelse udover grundskolen, er effekten af ekstra undervisning 70 procent større, end hvis en af forældrene har en lang uddannelse. 

Eskil Heinesen bemærker dog, at undersøgelsen er lavet inden skolereformen og derfor ikke nødvendigvis kan bruges til at vise resultatet af ekstra undervisningstimer i dag.

Stort set det samme har Simon Calmar Andersen undersøgt, men dog med lidt andre resultater. Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og chef for TrygFondens børneforskningscenter. 

Overordnet viser hans undersøgelse, at ekstra undervisningstimer gør eleverne bedre til at læse - dog med en mulig hage. 

“Der var indikationer på, at de ekstra undervisningstimer kan have en negativ effekt på drenges trivsel,” skriver Simon Calmar Andersen i en mail til TjekDet. I studiet bliver der dog lagt vægt på, at dette resultat bør undersøges yderligere, før man drager en endelig konklusion. 

Kvaliteten er afgørende 

Jan Mejding, der er lektor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet, vurderer, at børn med vanskeligheder godt kan have gavn af lange skoledage. Men det kræver, at der er tilstrækkelige ressourcer og kompetente lærere til at støtte dem gennem skoledagen. 

Er der ikke det, taler meget for, at børn, som har svært ved at gå i skole, ikke nødvendigvis har nytte af de lange skoledage, siger han. 

“Hvis vi er i en situation som i øjeblikket, hvor der er lærermangel, så er det ikke nødvendigvis den bedste løsning at give børn med vanskeligheder lange skoledage.” 

Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

Jan Mejding var med til at udfærdige den seneste udgave af den internationale læseundersøgelse, PIRLS 2016. Undersøgelsen ser blandt andet på, hvordan antallet af undervisningstimer påvirker læsefærdigheder.

Og her var der – generelt for alle elever - ingen positiv effekt at spore af flere timer, hverken i Danmark eller i de øvrige nordiske lande.

”De (eleverne, red.) er med andre ord nøjagtigt lige dygtige til at læse, uanset hvor mange klokketimers undervisning de har fået om året,” hedder det i afrapporteringen. 

Det bekræfter ifølge Jan Mejding et billede, man har set fra tidligere undersøgelser. Han peger på undersøgelsen Tid til Dansk fra 1990, hvor man så på effekten af, at landets folkeskoleklasser fik en ekstra dansktime om ugen på skoleskemaet. Her lød konklusionen, at antallet af dansklektioner isoleret set ikke havde betydning for klassernes læsefærdigheder. 

“Det er ikke antallet af lektioner som sådan, der er afgørende. Det afgørende er kvaliteten af de lektioner, man får,” siger Jan Mejding. 

Ifølge Ida Gran Andersen, der er lektor ved DPU, taler flere ting både for og imod, at længere skoledage gavner de elever, der har det svært. Det afhænger dels af, hvad indholdet og kvaliteten af tiden i skolen er, og dels af, hvad eleverne alternativt ville lave.

“På den ene side er det sandsynligt, at mere tid i skolen kan løfte de svageste, fordi der er mulighed for tilegnelse af kompetencer, hjælp og socialisering med stærkere klassekammerater. Hvis alternativet er at se tv eller spille computerspil derhjemme, må man forvente, det er en god ting at være i skolen længere,” skriver hun i en mail til TjekDet. 

“Omvendt kan mere tid i skolen slå motivationen i smadder for elever, der ikke synes, det er sjovt at gå i skole og-eller har svært ved det. For de elever vil en lang skoledag bare føles som én lang eftersidning.”

“Et skrivebordssynspunkt”

TjekDet har forsøgt at få fat i Jacob Mark for at høre, hvad han lægger til grund for påstanden om, at det skulle være en myte, at lange skoledage er godt for børn, der har det svært. Det har dog ikke været muligt at få et svar fra ham.

Men i et interview med Berlingske har Jacob Mark forholdt sig til flere forskeres pointe om, at en længere skoledag kan være god for udsatte elever. 

“Det er et skrivebordssynspunkt. Når man sidder bag skrivebordet, er det rigtigt, at længere tid i skolen kan se godt ud for nogle. Men i virkeligheden sidder de elever bare i længere tid og føler, at de ikke hører til. De har det bedre i foreningslivet eller i timer med to voksne, som mange af skolerne jo bruger ressourcerne fra de afskårne timer på,” siger Jacob Mark til Berlingske.