Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

Faktatjek 13. sep 2018  -  7 min læsetid
This describes the image

 

 

"Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre..."

Sagt af: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Berlingske.



Der er ifølge forskere, som TjekDet har talt med, ikke solid dokumentation for, at frie grundskoler generelt klarer sig bedre fagligt end folkeskoler. Undervisningsministeriets tal, som Merete Riisager bygger sin påstand på, er nemlig behæftet med betydelig usikkerhed.

 

"Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke, mellem og de ressourcesvage."

Sådan lød det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) i Berlingske 1. september i år, da regeringen introducerede et forslag til en helt ny type grundskole.

For står det til regeringen, skal forældre fremover ikke kun kunne vælge mellem folkeskolen og frie grundskoler, når børnene kommer i skolealderen. Som en del af et nyt folkeskoleudspil vil regeringen nemlig oprette en række selvstyrende skoler, der har selvbestemmelse som de frie grundskoler, men er uden egenbetaling ligesom folkeskolen.

Og ifølge Merete Riisager vil det være en fordel for elevernes faglighed, hvis flere folkeskoler får mulighed for selv at bestemme over blandt andet skoledagens længde, understøttende undervisning og obligatorisk lektiecafé, som var nogle af de omdiskuterede punkter ved den seneste folkeskolereform.

Men forskere afviser over for TjekDet, at der er solid dokumentation for, at frie grundskoler generelt klarer sig bedre fagligt end folkeskoler. For der er faktisk slet ikke så stor forskel på de forskellige skoletyper. Ministeriets opgørelse, der skulle vise, at frie grundskoler er fagligt stærkere, er nemlig behæftet med betydelig usikkerhed.

Karakterer kan ikke stå alene

Da vi spørger Undervisningsministeriet, hvad ministeren mener dokumenterer, at frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskoler, får vi blandt andet tilsendt en række tal over, hvordan elever klarer sig fagligt på henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler.

I de tal kan man rigtigt nok se, at elever på frie grundskoler scorer højere karakterer end elever på de offentlige skoler. I skoleåret 2016/2017 nåede eleverne på folkeskolerne en gennemsnitlig karakter i de bundne prøvefag på 7,0. På de frie grundskoler lå elevernes karaktergennemsnit på 7,8 og altså et stykke over folkeskolernes.

Men det batter ikke meget at kigge på karakterer, siger Peter Allerup, professor emeritus i pædagogisk sociologi ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse (DPU).

"Eleverne på de frie grundskoler præsterer bedre end de offentlige skoler. Men det skyldes, at eleverne på de frie grundskoler har en anden socioøkonomisk baggrund (forældrenes uddannelse og indkomst, red.) end dem på de offentlige. En sådan sammenligning er derfor nødt til at blive kontrolleret for elevernes socioøkonomiske baggrund," siger Peter Allerup.

 

Og faktisk sender ministeriet os også tal, der tager højde for elevernes baggrund. Og ifølge dem er der en større andel af frie skoler end folkeskoler, der klarer sig bedre fagligt, end man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Tilsvarende er der en større andel af folkeskoler end frie grundskoler, der klarer sig dårligere fagligt, end man kunne forvente.

 

Men heller ikke de tal kan dokumentere, at frie grundskoler generelt set klarer sig bedre fagligt end folkeskoler, vurderer Peter Allerup.

Og hvorfor så ikke? Jo, Undervisningsministeriets tal, der tager højde for elevernes baggrund, er baseret på en statistisk model. Den model har en forventning til, hvor godt elever klarer sig fagligt på en given skole. Og hvis eleven klarer sig bedre end forventet, så konkluderer modellen, at skolen har løftet eleven fagligt.

Men i virkeligheden kan det lige så vel være modellen, der har skudt ved siden af, og ikke nødvendigvis skolen, der har været særligt god, forklarer Peter Allerup.

"Det er en misforstået brug af statistik, og den udregning af løfteevne er ikke statistisk korrekt. Blot fordi der er forskel på en forventet og en faktisk elevpræstation, kan man ikke sige, at der er tale om et fagligt løft," siger Peter Allerup.

Ikke den store forskel på skoletyper

Også Rasmus Landersø, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, mener, at man skal passe på med at give de frie grundskoler æren for, at deres karakterer i gennemsnit er højere. For selv om tallene giver det indtryk, at elever på frie grundskoler klarer sig bedre fagligt, så er det altså ikke nødvendigvis de frie grundskolers fortjeneste.

"Forældre og børn, der vælger henholdsvis fri grundskole og folkeskole kan aldrig blive helt sammenlignelige, selv om forældrene har samme uddannelse, indkomst, jobtype eller alder. De vil altid adskille sig på et helt centralt punkt, netop deres valg af skole. Og når det kommer til stykket, er mennesker, der vælger forskelligt, ikke ens, selv om de ligner hinanden på en masse andre punkter. Derfor vil en sammenligning som denne aldrig kunne besvare spørgsmålet, om børnene klarerede sig bedst, fordi de gik på en fri grundskole, eller om de havde klaret sig bedst under alle omstændigheder," siger Rasmus Landersø.

 

 

Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen VIA’s afdeling for pædagogik og samfund, afviser også, at man generelt kan udpege de frie grundskoler som bedre end folkeskoler.

"Det er ikke sådan, at man klarer sig bedre, bare fordi man går på en friskole. Både friskoleelever og folkeskoleelever oplever engagerede lærere. Elevpræstationerne er heller ikke altid så forskellige, som man skulle tro ud fra debatten," siger Andreas Rasch-Christensen.

Men det betyder ikke, at der ikke kan være faglig forskel på skolerne i et bestemt område, understreger han. En fri grundskole kan sagtens klare sig bedre fagligt end folkeskolen, der ligger længere nede ad vejen. Men generelt betragtet er der ikke de store forskelle at finde mellem de to skoletyper.

 

 

Andre undersøgelser giver svar

Men hvad kan så give et brugbart svar på, om de frie grundskoler klarer sig bedre fagligt end folkeskolerne?

Ifølge Peter Allerup er der andre undersøgelser, der er mere pålidelige, og som ministeren burde have skævet til. PIRLS og TIMSS er navnene på store internationale undersøgelser af skoleelevers læseevne og matematiske færdigheder. De kortlægger præstationer fra tusindvis af danske skoleelever på både folkeskoler og frie grundskoler, og med dem kan man følge med i, om eleverne bliver dygtigere eller dårligere til læsning og regning over tid, og hvordan de danske elever klarer sig sammenlignet med skoleelever fra andre lande.

PIRLS og TIMSS adskiller sig fra ministeriets opgørelse, ved at de først fastslår elevernes præstation og derefter tjekker, om forskellen kan forklares af elevernes baggrund. Ministeriets opgørelse går omvendt til værks. Den vurderer, hvad man fagligt kan forvente af en elev ud fra elevens baggrund, og det er en usikker statistisk manøvre, siger Peter Allerup.

Og i modsætning til Undervisningsministeriets opgørelse, konkluderer PIRLS og TIMSS, at det i Danmark ikke har den store betydning, om eleverne går på en fri grundskole eller på en folkeskole. Derimod har elevernes baggrund betydning for, hvor godt eleverne klarer sig.

"Hvis man tager højde for den faktor, der hedder socioøkonomisk baggrund, så er der ikke forskel på de to skoletyper," siger Peter Allerup.

 

 

Skoleorganisationer har ikke samme holdning

Heller ikke formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, mener, at skoletypen bestemmer, om fagligheden er højere eller lavere på en given skole. At frie grundskoler generelt skulle klare sig bedre end folkeskoler, kan han ikke få øje på.

"Jeg tror ikke, det er sådan i virkeligheden, at friskoler klarer sig bedre end folkeskoler, for det går op og ned. Kigger man på alle friskoler og folkeskoler i landet, så er det små marginaler, der udgør forskellen. Forskellen er ikke ret stor, når det kommer til stykket," siger Peter Bendix Pedersen og peger på, at lærerne på de forskellige skoler ikke er synderligt forskellige, og at de i øvrigt er uddannet på de samme uddannelsesinstitutioner.

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, insisterer dog på, at de frie grundskoler under hans organisation generelt klarer sig bedre fagligt end folkeskoler. Særligt når det kommer til at løfte de svage elever fagligt.

Han bygger sit synspunkt på en undersøgelse, som organisationen har fået lavet af analyseinstituttet Epinion. Men ifølge både professor emeritus ved DPU Peter Allerup og seniorforsker ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø er der de samme metodiske problemer ved denne undersøgelse, som ved ministeriets tal. Dels er det usikkert at tale om at løfte eleverne, og dels er det svært at udpege, at eleverne klarer sig bedre, fordi de har gået på en fri grundskole.

Men Karsten Suhr har alligevel tiltro til undersøgelsen og til, at frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskoler.

"Man kunne sagtens have valgt at tage mere med i undersøgelsen. Men det er gængse og anerkendte faktorer, som Epinion har valgt at tage med. Man kan altid angribe noget statistisk, fordi der er andre ting, der spiller ind. Men man er nødt til at begrænse sig, for at kunne sammenligne med andre undersøgelser," siger Karsten Suhr.

Undervisningministeren holder fast i udlægning

Merete Riisager, undervisningsminister, Liberal Alliance. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På trods af, at forskerne, som TjekDet har talt med, afviser, at Undervisningsministeriets tal kan underbygge, at frie grundskoler klarer sig bedre fagligt end folkeskoler, rokker det ikke ved Merete Riisagers udlægning.

"Statistik og karakterer kan ikke sige alt om kvaliteten af skolernes undervisning og deres faglige formåen. Men karakterer er dog en af de vigtigste parametre, når man skal måle faglighed. Skolernes karakterer og den socioøkonomiske reference giver nyttig viden om forskelle i elevernes præstationer mellem folkeskoler og frie grundskoler. Og de faktorer peger som sagt på, at de frie grundskoler klarer sig fagligt bedre end folkeskolerne, selv om de får færre penge," skriver undervisningsministeren i en mail til TjekDet.

 

 

Frie grundskoler dækker over flere forskellige betegnelser for skoler for eksempel friskole, privatskole og lilleskole.

Nogle frie grundskoler bygger på et religiøst livssyn, nogle på en bestemt pædagogik. De enkelte skolers pædagogiske tænkning og syn på, hvordan børn lærer, kan også være forskellig, alt efter hvilket grundlag skolerne har.

En fri grundskole kan planlægge og gennemføre undervisning på en anden måde end folkeskolen afhængig af, hvad der passer til deres værdigrundlag. De frie grundskoler kan på den måde selv vælge skoledagens længde, og om de vil gøre brug af nationale tests og prøver.

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023