Er indvandringen ude af kontrol? Her er tallene, politikerne skændes om i valgkampen

Man kan næsten ikke forestille sig en valgkamp uden en heftig debat om udlændingepolitik.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har i månedsvis kæmpet en retorisk kamp om, hvem der har kørt den strammeste udlændingepolitik. Det store stridspunkt har været, om indvandringen er steget eller faldet under Mette Frederiksens ledelse siden 2019.

Men det er langt fra kun politikere fra de to partier, der har udlændingepolitik på dagsordenen. Politikere fra begge fløje refererer flittigt til diverse statistikker for at underbygge deres synspunkter.

TjekDet er derfor dykket ned i de mest centrale statistikker i debatten om indvandring.

Konkret har vi undersøgt statistikker fra 2015 og frem til 2025, fordi perioden omfatter de seneste fire regeringer. På den måde kan vi sammenligne og følge udviklingen.

Fra 2015 til 2016 havde Danmark en ren Venstre-regering med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance som støttepartier. Fra 2016 til 2019 havde vi VLAK-regeringen med Venstre, Liberal Alliance og Konservative i regering og med Dansk Folkeparti som støtteparti.

I 2019 fik Socialdemokratiet magten med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten som støttepartier. Efter valget i 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne et samarbejde over midten og dannede den nuværende SVM-regering.

Hvor mange søger ophold i Danmark?

Vi starter med at undersøge, hvor mange der i alt har fået ophold i Danmark siden 2015.

Vi bruger tal fra Udlændingestyrelsens rapporter Tal og fakta på udlændingeområdet fra 2015 til 2024. Rapporten for 2025 er endnu ikke udkommet, hvorfor vi har brugt Udlændinge- og integrationsministeriet seneste tal på opholdsområdet. Inden vi går i gang, er der nogle vigtige forbehold at have for øje.

Udlændingestyrelsen skriver, at deres data er baseret på antallet af årlige opholdstilladelser i Danmark. Det inkluderer asyl, familiesammenføring samt ophold til erhverv eller studie. Tallene tager ikke højde for, at en person kan fortryde sin indrejse, fornye sit ophold flere gange eller allerede være bosat i Danmark. Der er altså tale om tildelte opholdstilladelser, ikke det samlede antal personer. Alligevel kan tallene beskrive en udvikling over tid i både antal og årsag til opholdstilladelse.

Statistikken fra Udlændingestyrelsen skelner heller ikke mellem vestlig og ikke-vestlig herkomst, men derimod om man er fra EU, EØS (som omfatter Norge, Island og Liechtenstein), Schweiz eller resten af verden.

Statistikken viser en nedadgående tendens under de blå regeringer fra 2015-2019 og en stigende tendens under Mette Frederiksen siden 2019.

I 2025 blev der registreret og udstedt 100.516 opholdstilladelser i alt i Danmark. I 2015 var tallet 84.693. Det betyder, at tallet siden 2015 er steget med cirka 15.000. 

I 2020 falder mængden af ansøgninger markant og lander på 57.926, hvilket kan skyldes nedlukningen af landet under Covid-19. Til gengæld ser vi det højeste antal registreringer to år efter i 2022 med et total på 126.869, hvor Danmark ved en særlov gav over 30.000 opholdstilladelser til ukrainske flygtninge.

Flygtningekrisen i 2015, hvor et stort antal flygtninge krydsede Middelhavet, har også sat sit spor i statistikken. Her ser vi 10.849 opholdstilladelser udstedt på baggrund af asyl og 12.138 af familiesammenføring. I årene efter falder de to tal drastisk, og i 2019, slutningen af Lars Løkke Rasmussens regeringsperioder, er antallet af asylophold nede på 1.783 og familiesammenføring på 3.648.

Selvom der har været en generel stigende tendens under Mette Frederiksens periode fra 2019 til 2025, så har der på asyl- og familiesammenføringsområdet været en faldende tendens. I 2025 blev der givet tilladelse til familiesammenføring i 3.631 tilfælde.

Ukrainske flygtninge medregnes ikke under ‘asyl’, da de siden Ruslands invasion har søgt ophold via en særlov, der første år gav omkring 33.000 registreringer, altså markant flere end flygtningekrisen.

Siden 2015 er antallet af opholdstilladelser på grund af erhvervsarbejde næsten fordoblet. En stigning, der er gået fra at fylde 13,79 procent til 22,02 procent. I toppen er Indien, Storbritannien, Kina, Ukraine og USA som de nationaliteter, der oftest søgte om ophold på erhvervsområdet i 2024.

Studierelaterede ophold har ikke oplevet helt samme stigning, men er stadig vokset til 21.751 ophold i 2025 fra 12.658 ophold i begyndelsen af den blå regering i 2015.

Opholdstilladelser på studieområdet medregner uddannelse, praktikanter, au pairs, volontører og autorisation, som for eksempel gælder sygeplejersker. Fordelingen af nationaliteterne på området har også udviklet sig. I 2019 var USA, Argentina, Ukraine, Kina og Filippinerne i top 5, mens toppen i 2024 domineres af USA, Nepal, Bangladesh, Iran og Kina. Netop den stigende mængde universitetsstuderende fra nye lande højt på listen, Nepal og Bangladesh, blev undersøgt af Undervisnings- og Forskningsministeriet, og problematiseret af politikere i medierne.

Hvis vi zoomer ind på Europa, er det europæere, der i alle ti år har stået for den største andel af opholdstilladelser. De seneste tal fra 2025 viser, at der blev givet ophold til 38.424 europæere, hvilket svarer til godt 38 procent af alle opholdstilladelser.

Halvdelen af alle de europæiske opholdstilladelser er givet på baggrund af lønarbejde. I den kategori er de tre mest repræsenterede nationaliteter i 2024 Rumænien, Polen og Italien. For EU-borgere er der tale om en særlig registrering, da der er fri bevægelighed i unionen.

Er indvandringen fra muslimske lande steget eller faldet under Socialdemokratiet?

Hvor mange er indvandret fra MENAPT (og Bangladesh)?

Det er især udviklingen af indvandringen fra muslimske lande, som har fyldt meget i den politiske debat.

For eksempel har Dansk Folkeparti beskyldt Socialdemokratiet for at lade indvandringen fra muslimske lande stikke af, siden de overtog magten i 2019. Socialdemokratiet mener, at Dansk Folkeparti taler usandt og siger, at de har kørt en strammere udlændingepolitik end Lars Løkke Rasmussens to regeringer fra 2015-2019 med Dansk Folkeparti som støtteparti.

I snart et år har de to partier særligt diskuteret brutto- og nettotal på området, hvilket TjekDet tidligere har skrevet om.

I maj sidste år lød det fra Dansk Folkeparti, at der i dag kommer 84 procent flere indvandrere fra muslimske lande til Danmark, end der gjorde i 2019. Tallet er korrekt, hvis man alene ser på antallet af indvandringer fra MENAPT-lande - altså lande, hvor der er en majoritet af muslimer.

I juni sidste år hævede Dansk Folkeparti stigningen til 124 procent fra 2019 til 2024. Det tal er også helt korrekt, da Dansk Folkeparti denne gang talte personer fra Bangladesh med. Landet hører ikke under de definerede MENAPT-lande, men muslimer udgør også her majoriteten i landets befolkning.

Dansk Folkeparti anvender bruttotal i deres beregninger, hvilket fik Socialdemokratiet til at kalde Dansk Folkepartis brug af tallene for en “propagandakampagne”. Dansk Folkeparti havde nemlig ikke medregnet, hvor mange der er rejst ud igen. Hvis man tager højde for det, får man nettoindvandringen, hvilket er det reelle billede på indvandringens størrelse, mener Socialdemokratiet.

Derfor hev Dansk Folkeparti senest fat i netop nettotallet for Mette Frederiksens regeringstid, og nu var indvandringen fra muslimske lande steget med 2.779 procent, lød det i folketingssalen fra udlændingeordfører Mikkel Bjørn (DF).

Det tal er isoleret set korrekt, hvis man ser på, hvordan nettoindvandringen har udviklet sig fra 2019 til 2025. Her er tallet nemlig steget fra 208 i 2019 til 5.988 i 2025, hvilket er en stigning på 2.780 procent.

Her er det dog værd at holde sig for øje, at det er halvårlige tal.

Også den beregning er misvisende, mener Socialdemokratiet, som i stedet vælger at se på det totale antal indvandrere, som har været bosat i Danmark i de forskellige perioder. Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser nemlig, at udviklingen i antallet af indvandrere med oprindelse i MENAPT-landene, der er bosat i Danmark i perioderne 2015-2019 og 2019-2025, har været faldende under Mette Frederiksen. Her tæller Socialdemokratiet ikke personer fra Bangladesh med.

I juli 2015 boede der 149.690 personer i Danmark med oprindelse i MENAPT-lande. I juli 2019, hvor Lars Løkke Rasmussen overdrog Statsministeriet til Mette Frederiksen, var tallet 174.495, altså en stigning på 24.805 personer for hele perioden. Omregnet til en gennemsnitlig årlig stigning giver det 6.201 personer i Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode.

Den 1. juli 2025 er antallet af personer bosat i Danmark med oprindelse i MENAPT-lande steget til 187.867, hvilket er en stigning på 13.372 personer siden juli 2019 og dermed 2.229 i gennemsnit om året, mens Mette Frederiksen har været statsminister.

I begge perioder er antallet steget, men stigningen var højere i den første periode, hvor Socialdemokratiet ikke havde regeringsmagten.

Summasummarum har både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti altså ret i deres påstande. De bruger tallene på forskellige måder, så de kan fremstilles som om, at indvandringen fra muslimske lande både er steget og faldet under Mette Frederiksen.

Hvor mange kriminelle bliver sendt ud af landet?

Den politiske debat handler også ofte om kriminelle udlændinge, som flere partier gerne ser bliver sendt ud af landet.

Senest lancerede den nuværende SVM-regering en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne for udlændinge uden lovligt ophold. Kriminelle udlændinge, der idømmes mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet, skal som det klare udgangspunkt udvises, lyder det.

Flere eksperter har dog vurderet, at lovudkastet er i direkte strid med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Uanset dette mener Dansk Folkeparti, at regeringen ikke gør nok, og at kriminelle udlændinge under Mette Frederiksen får lov at blive i Danmark og gå frit rundt på gaderne.

Men hvor mange udvisningsdømte bliver rent faktisk sendt ud af landet?

TjekDet har tidligere fået tal på området fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Tallene viser, at antallet af udlændinge, der er blevet udvist ved dom i perioden 1. januar 2015 og 31. august 2025, tæller 15.925 personer.

Heraf er 12.632 registreret som udrejst.

Det efterlader 3.293 udvisningsdømte udlændinge, der endnu ikke er registreret som udrejst. Ud af de 3.293 ved man dog, at 713 af dem befinder sig i Danmark i fængsel eller på udrejsecentret Kærshovedgård i Midtjylland.

Den manglende registrering kan skyldes, at udlændingen er forsvundet før eller efter afsigelsen af endelig dom om udvisning. Det kan også skyldes, at der er udsendelseshindringer i forhold til hjemlandet, at udlændingen har en asylsag under behandling hos udlændingemyndighederne, eller at udlændingen efterfølgende er meddelt opholdstilladelse.

Skal man vurdere, om det i højere grad lykkedes den tidligere blå regering at sende udvisningsdømte kriminelle ud af landet end i dag, skal man se på, hvor mange af de udvisningsdømte i procent, der bliver sendt ud af landet. Her viser tal fra et folketingssvar, at 84 procent var registreret som udrejst i 2015. I 2025 var det 66 procent, men her går tallene ikke længere frem end 31. august 2025. Skal vi sammenligne med et helt kalenderår, kan vi se på 2024, hvor tallet var 70 procent.

Hvor mange statsborgerskaber er der uddelt i perioden?

Flere partier har også erklæret, at de er parate til at se på uddelingen af danske statsborgerskaber.

Nogle mener, at der bliver givet for mange statsborgerskaber til personer med muslimsk baggrund. Andre partier mener, at reglerne på området er blevet for stramme, og at det er for svært for personer, der er født og opvokset i Danmark, at få et dansk pas.

For at se på udviklingen har TjekDet trukket tal i Danmarks Statistik over, hvor mange personer der har fået tildelt dansk statsborgerskab i de enkelte år. Danmarks Statistik skriver om tallene, at personer, der får tildelt dansk statsborgerskab i slutningen af et år, men først bliver registreret i cpr-registeret i februar eller senere, bliver talt med i året efter statsborgerskabet egentligt er tildelt. Det betyder, at der er en forskydning mellem årene.

Lad os først kigge på personer fra MENAPT-lande, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, fordi det ofte er personer fra de lande, der fylder i den politiske debat. I alt har 20.914 personer fra MENAPT-lande fået tildelt dansk statsborgerskab i perioden 2015-2025.

I perioden fra 2015 til 2019, hvor Lars Løkke Rasmussen var statsminister, var antallet af tildelte statsborgerskaber på 13.533. Her skal man dog være opmærksom på, at regeringen skifter fra Lars Løkke Rasmussen til Mette Frederiksen i juni 2019.

I perioden fra 2020 til 2025 har 7.381 fået statsborgerskab. Antallet af tildelte statsborgerskaber er altså faldet under Mette Frederiksen.

Perioden under Lars Løkke Rasmussen dækker dog over året 2016, hvor særligt mange personer fra MENAPT-landene fik dansk statsborgerskab. Det gjorde 8.354 personer.

Det høje antal statsborgerskaber i 2016 skyldtes især, at det i 2015 blev tilladt i Danmark at have dobbelt statsborgerskab. Det gav udlandsdanskere mulighed for at generhverve deres danske statsborgerskab uden at miste deres udenlandske statsborgerskab, og det blev muligt for udlændinge, der allerede var godkendt, at få statsborgerskab uden at opgive deres oprindelige.

Tildelingen af dansk statsborgerskab tager et dyk i 2018, efter indfødsretsaftalen, som skærpede kravene til at blive dansk statsborger, trådte i kraft.

Det er personer fra Irak, Pakistan, Afghanistan, Tyrkiet og Somalia, der topper listen i perioden 2015-2015.

Kigger man på det samlede antal, der har opnået dansk statsborgerskab, fik 64.251 personer dansk statsborgerskab i perioden. Personer fra Irak, Pakistan, Afghanistan, Storbritannien, Tyrkiet, Ukraine, Tyskland, statsløse, Polen og Somalia udgør de ti nationaliteter, hvoraf flest fik statsborgerskab.

I 2025 var det samlede antal indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande med dansk statsborgerskab 158.484 personer. For indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er det 51.338 personer, og indvandrere og efterkommere fra med øvrig ikke-vestlig oprindelse er det 95.167 personer.

Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Denne artikel er udarbejdet af TjekDet efter artikelformatet #prebunkingatscale udviklet af European Fact-Checking Standards Network.