Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldemor var tysker?

“Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere.”

Sådan lyder overskriften på en artikel i Politiken, der udkom den 8. juni og siden har affødt stor debat. Baggrunden for artiklen er en befolkningsfremskrivning af Rune Lindahl-Jacobsen, der er professor i epidemiologi og demografi ved Syddansk Universitet.

Fremskrivningen når frem til, at vi om 71 år når skæringspunktet for, at indvandrere og efterkommere udgør mere end 50 procent af Danmarks befolkning. Til den tid vil der ifølge fremskrivningen være 28 procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og 22,5 procent fra vestlige lande.  

For nogle er fremskrivningen et bevis på, at indvandringen fra især muslimske lande er løbet løbsk, mens andre kritiserer undersøgelsen og peger på metodiske svagheder ved fremskrivningen.

I et interview med TjekDet indleder Rune Lindahl-Jacobsen med at slå fast, at det altid er risky business at forsøge at forudsige en befolknings udvikling mere end 70 år ude i fremtiden.

“Fremskrivninger hviler på adskillige antagelser baseret på virkeligheden, og den kan hurtigt ændre sig. Så når vi kommer til 2096, kan man sidde og grine sin røv i laser over den her fremskrivning, som den skøre professor på SDU har lavet. Det her er ikke nødvendigvis virkeligheden,” siger han.

En gang efterkommer, altid efterkommer

Udgangspunktet for fremskrivningen er et scenarie, hvor den nuværende indvandring og fertilitetsrate - dvs. antal børn pr. kvinde - fortsætter uændret frem til 2096. Det anser Rune Lindahl-Jacobsen ellers ikke selv for mest sandsynligt.

“Mit bedste bud er, at indvandringen falder, og at fertilitetsraten falder til finske tilstande på 1,3 inden for de næste fem år. Jeg ved det ikke, men det er mit bud, og så er det en helt anden situation, vi er i,” siger han. 

Både Danmarks Statistik og en anden demografi-forsker, der også medvirker i Politikens artikel, tror modsat Rune Lindahl-Jacobsen, at fertiliteten stiger lidt de kommende år. Ifølge Rune Lindahl-Jacobsen er det sådan med fremskrivninger, at de hviler på nogle antagelser, der kan tippe vægtskålen den ene eller den anden vej.

“Afhængigt af, hvad vi skal bruge fremskrivningen til, kan vi vælge forskellige fremgangsmåder. Så uanset, hvordan det drejes, vil der være antagelser og fordele og ulemper. Sådan er fremskrivninger,” siger han.

En af de antagelser i fremskrivningen, der har ført til debat på sociale medier og kritik blandt fagfolk, er, at børn af indvandrere og efterkommere uanset hvad forbliver i den kategori. Hvor Danmarks Statistik regner eksempelvis et barn af en dansk og udenlandsk forælder for dansk, regner Rune Lindahl-Jacobsen samme barn som efterkommer. Det samme gælder det barns barn, barnebarn og oldebarn, selv hvis de gennem alle generationer frem til 2096 får børn med en person med to danske forældre. 

Medina er en af Danmarks mest succesfulde artister. Hun er født i Risskov i Aarhus af en dansk mor, men med en chilensk far, og dermed er hun et eksempel på en person, der i Rune Lindahl-Jacobsens fremskrivning vil tælle som efterkommer. Det samme vil hendes børn og eventuelle børnebørn og oldebørn. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I et debatindlæg i Politiken torsdag den 12. juni kalder demografiforsker ved Rockwool-fonden Peter Fallesen og professor i epidemiologi ved Københavns Universitet Laust Hvas Mortensen antagelsen for meget usædvanlig og bruger den enes eget ophav som eksempel.

“Én af os, Peter Fallesen, har svenske aner på sin mors side et par generationer tilbage. Ud fra Lindahl-Jacobsens definition vil det gøre ham til en efterkommer, der således ikke bliver talt med som dansker, på trods af at resten af den samme gren af familien går tilbage til 1700-tallets Danmark. Og over tid vil der kun akkumuleres flere og flere efterkommere, som per Lindahl-Jacobsens definition aldrig vil kunne blive danske,” skriver de to forskere i debatindlægget.

Rune Lindahl-Jacobsen anerkender, at danskere og indvandrere får børn med hinanden, og at hans definition af efterkommere kan forekomme sær. Men der er ifølge ham selv en god grund til, at han har valgt netop den fremgangsmåde.

“Grunden til den her antagelse er at vise, hvor afhængige vi er af indvandring, og hvor lidt vi ville være i stand til at reproducere os selv som befolkning. Det skal vise betydningen af den lave fertilitet, og hvor stor en del af vores befolkningstilvækst, der er et resultat af indvandring,” siger han og tilføjer:

”Havde jeg brugt Danmarks Statistiks definition, ville man kunne angribe analysen for at være misvisende i forhold til fertilitetens betydning.”  

Han har dog også regnet på et scenarie, hvor han bruger Danmarks Statistiks fremgangsmåde og altså betragter et barn af mindst én dansk forælder som dansk. Den beregning har også sine forbehold, men den tager udgangspunkt i gennemsnittet for de seneste fem år, hvor cirka 19 procent af børn i Danmark - ifølge Rune Lindahl-Jacobsens egne beregninger - er et produkt af en dansker og en indvandrer eller efterkommer.

Med det udgangspunkt når han frem til, at indvandrere og efterkommere i 2096 vil udgøre knap 41 procent af befolkningen i Danmark. 22,3 procent af befolkningen vil være fra ikke-vestlige lande, mens 18,6 procent vil være fra vestlige lande.

Med andre ord vil der med den fremgangsmåde være knap 2,4 millioner indvandrere og efterkommere om 71 år frem for de 2,66 millioner, Rune Lindahl-Jacobsens fremskrivning i Politiken når frem til. Det er ifølge ham selv en ret beskeden forskel, der ikke ændrer ved budskabet.

“Der er jo så ekstremt meget usikkerhed i, hvad fremtiden bringer, så om vi har de her 260.000 plus eller minus om 70 år i en gruppe, er egentlig ikke så væsentligt. Indvandrere og efterkommere kommer til at udgøre en betydelig del af det danske samfund, hvis udviklingen bliver ved med at være, som den er nu, uanset om vi blander os med hinanden eller ej,” siger han. 

Rune Lindahl-Jacobsen har ikke regnet så langt frem, at han kan sige, hvornår danskerne vil komme i mindretal, hvis man bruger Danmarks Statistiks definition af danskere og efterkommere. Men følger hans beregninger deres definition, vil den danske befolkning i 2125 bestå af 48 procent indvandrere og efterkommere, siger han. 

Politisk kampplads

Flere politikere har med udgangspunkt i Politikens artikel problematiseret især muslimsk indvandring på trods af, at fremskrivningen udelukkende opgør indvandrere og efterkommere i kategorierne vestlige og ikke-vestlige. 

I kategorien ikke-vestlige optræder blandt andet indvandrere og efterkommere fra de såkaldte MENAPT-lande, som omfatter de fleste lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet. Ukrainere, indere og brasilianere tæller dog eksempelvis også med i kategorien ikke-vestlige indvandrere. 

Den politiske reaktion kommer ikke bag på Rune Lindahl-Jacobsen, men han understreger, at det aldrig har været hans hensigt med fremskrivningen at problematisere indvandring fra særlige grupper.

“Mit budskab var at få skabt en debat omkring fertilitet og vores afhængighed af indvandring, og der er rigtig mange, der læser fremskrivningen på den måde. Og så er der jo nogen - og det vil der altid være - der griber den og italesætter noget andet end det, der egentlig står,” siger han. 

Når man bare lige læser Politikens overskrift, der lyder, at flertallet i Danmark kan være indvandrere eller efterkommere i 2096, kan du så forstå, hvis man på den baggrund tænker, at de indvandrere og efterkommere er nogen, der ikke ser ud, som de fleste gør lige nu i Danmark?

“Ja, det kan jeg godt forstå, at nogen kommer til at tænke, fordi de ikke ved bedre. Det kan jeg sagtens forestille mig. Men det er forkert, fordi hovedparten af indvandrerne i Danmark ser ud mere eller mindre ligesom os. De fleste kommer fra kaukasiske lande og har generelt lys hud, brune eller blå øjne og så videre,” siger Rune Lindahl-Jacobsen.  

Vi kan også sige kultur i stedet for hudfarve. Der er blevet snakket meget om kultur. Kan du forstå, hvis man på baggrund af artiklen tænker, at flertallet i Danmark i 2096 vil have et andet kulturelt udgangspunkt end det danske?

“Det kommer an på, om man misbruger det her til at sige, at dem, der kommer fra udlandet, alle sammen er fra MENAPT-lande. Men hvis man siger, at der kommer til at være en ændring af vores kultur over tid i Danmark, så har man fuldstændig ret. For det har der altid været. Hvis man ved noget om, hvordan tingene hænger sammen, så går man jo ikke ud og siger, at det er farligt, at der kommer indvandrere til Danmark. Det gør jeg heller ikke, og jeg siger heller ikke, der sker en befolkningsudskiftning, men en befolkningsforandring,” siger han og fortsætter:

“Jeg siger, at indvandrere kan ses som det gyldne æg, som vi har været vant til at få, og hvor vi sparer en masse penge, fordi vi ikke skal have børnene i daginstitutioner, skoler og uddannelsessystem, men kan hente færdiguddannet arbejdskraft udefra. Indvandringen vil måske ikke blive ved med at være lige så stor, men hvis vi antager, at den bliver ved med at være der, så vil indvandrere udgøre en langt større del af befolkningen i Danmark. Så får vi en kulturforandring, uanset hvordan vi vender og drejer det, fordi enhver kultur har sit med. Det ser jeg ikke som noget negativt. Det er der nogen, der gør, men det ser jeg ikke som noget negativt. Så det afhænger af, hvem man er, og hvilket politisk ståsted man har, men man kan jo ikke lave en fremskrivning, der tager højde for, at nogen har en bestemt politisk holdning.”

Anføreren for det danske herrelandshold i fodbold, Pierre-Emile Højbjerg, er et andet eksempel på en person, der i Rune Lindahl-Jacobsens fremskrivning vil tælle som efterkommer. Han er født i Danmark af en fransk mor, men hans far er dansk. Her ses Pierre-Emile Højbjerg med bolden i Danmarks 5-0-sejr i en venskabskamp mod Litauen den 10. juni. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men nogle af dem, der netop nu problematiserer, hvordan Danmark potentielt kan se ud i 2096, ville vel egentlig ikke være så meget på barrikaderne, hvis der var taget højde for, at en del af de efterkommere, der vil være efterkommere i 2096, i virkeligheden er det i en sådan forstand, at det bare er en af deres oldeforældre, der har polsk, tysk eller iransk oprindelse?

“Men i virkeligheden skal man jo spørge dem, hvorfor de tolker det, som de gør. Så du spørger mig om noget, jeg ikke ved. Jeg ved ikke, hvorfor i alverden de vælger at tolke det, som de gør. Jeg vil ikke blande mig i det politiske i det. Det er ikke min hensigt. Min hensigt er at vise nogle mekanismer og få en debat om, at de hænder, som vi har været vant til, der omfordeler midler hovedsageligt til de ældre, bliver færre og færre. Det er hovedbudskabet,” siger Rune Lindahl-Jacobsen.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, digital - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.