Tager muslimske lande ikke imod palæstinensiske flygtninge?

“Oprigtigt spørgsmål: Hvorfor vil muslimske lande ikke modtage palæstinensiske flygtninge? Hvorfor er det kun vestlige lande, der tager imod dem?”

Sådan spørger komikeren Brian Mørk på det sociale medie X.

Brian Mørks spørgsmål ligger i forlængelse af en debat, der særligt siden Hamas-angrebet på Israel i oktober sidste år jævnligt er dukket op på sociale medier. I debatten florerer flere påstande om, at arabiske lande ikke tager imod palæstinensiske flygtninge.

Men er det rigtigt? Er det kun er vestlige lande, der tager imod?

For at besvare spørgsmålet skelner vi mellem perioden før og efter 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel, og Israel efterfølgende invaderede Gaza. Gazas grænser er nemlig afspærret, så kun få palæstinensere har kunnet flygte, hvad enten det er til vestlige lande eller arabiske.

Det er dog lykkedes nogle at komme ud af landet.

Vi ser på tallene.

Modvillige arabiske ledere

Vi begynder med perioden efter den 7. oktober 2023, hvor Israel invaderede Gaza. Som følge af massive bombardementer er store dele af l Gazas befolkning på 2,3 millioner flygtet fra deres hjem. 

Men da grænsen til både Egypten og Israel er lukket, er der umiddelbart ingen steder for palæstinenserne at flygte hen. 

Samtidig har flere arabiske stater udtalt, at de ikke ønsker at tage imod palæstinensiske flygtninge.

For eksempel sagde Jordans Kong Abdullah 2. få dage efter Hamas-angrebet på Israel,  at landet ikke vil tage flygtninge fra Gaza. Også Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, afviste i slutningen af oktober sidste år, at palæstinensere kunne søge ly for krigen i hans land. 

“Egypten afviser ethvert forsøg på at løse det palæstinensiske spørgsmål med militære midler og tvangsflytte palæstinensere fra deres land. Det vil ske på bekostning af andre lande i regionen,” sagde han ifølge Ritzau.

Det er uklart, i hvilket omfang det alligevel er lykkedes for personer i Gaza at flygte og søge mod andre arabiske lande.

Umiddelbart findes der nemlig ingen officielle tal for, hvor mange palæstinensere der kan være flygtet ud af Gaza siden Israels invasion sidste år.

UNHCR og UNRWA, der er FN-organisationer for flygtninge og monitorerer området, svarer TjekDet, at de ikke har tal på, hvor mange palæstinensere det er lykkedes at flygte fra Gaza til andre lande. OCHA, der er FN-organisationen bag humanitær hjælp i Gaza, har ikke reageret på TjekDets henvendelse. 

Der er dog meldinger om, at der trods alt er kommet personer ud af Gaza.

For eksempel har i omegnen af 100.000 personer ifølge den palæstinensiske ambassadør i Kairo i Egypten forladt Gaza og er rejst ind i Egypten i perioden mellem 8. oktober 2023 og 31. marts 2024. Det tal omfatter dog også statsborgere fra andre lande, alvorligt syge og ansatte i internationale organisationer. Hvor mange af dem, der er flygtninge, er uklart. Det er også uklart, om de stadig opholder sig i Egypten. Også kræftsyge og sårede er i tusindtal fragtet fra Gaza til Egypten.

Flere forklaringer

Der er en særlig grund til, at landene omkring Israel ikke ønsker at tage imod flygtninge fra Gaza, mener Anja Kublitz, der er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i palæstinensiske flygtninge.

“Der er ikke noget politisk ønske om at tage imod flygtningene, fordi de arabiske stater mener, at det vil bidrage til etnisk udrensning af palæstinenserne. De arabiske stater ønsker ikke at have palæstinensere boende i landet i flere generationer, fordi Israel ikke vil tage dem retur igen,” siger Anja hun.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har flere gange udtalt det modsatte, men arabiske stater er alligevel bekymrede for, at Israel vil bosætte dele af Gaza, så flygtninge aldrig vil kunne vende hjem, siger Anja Kublitz. Ønsker om at bosætte Gaza trives nemlig på den yderste højrefløj i Israel.

Kunne man ikke forvente, at arabiske stater trods alt synes, at det er bedre at have palæstinenserne i flygtningelejre, end at de bliver slået ihjel i Gaza?

"Rent politisk ønsker palæstinenserne ikke at blive fordrevet fra deres hjemland. De har meget dårlige erfaringer med at flygte, fordi de ikke får lov til at vende retur. Det er en bevidsthed, der ligger hos palæstinenserne selv,” siger Anja Kublitz.

Andre forskere har peget på yderligere årsager til, at for eksempel Egypten ikke ønsker palæstinensiske flygtninge.

Tidligere har seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig sagt til Politiken, at der også er indenrigspolitiske årsager til præsident al-Sisis afvisning af flygtninge fra Gaza.

“Den egyptiske præsident al-Sisi selv er kommet til magten ved at bekæmpe Det Muslimske Broderskab, der havde vundet et demokratisk valg i Egypten. Han har på ingen måde lyst til at få et stort antal palæstinensere, som er tæt forbundet med Det Muslimske Broderskab, permanent ind i landet. Ideologisk er Hamas en gren af broderskabet,” siger Helle Malmvig ifølge Politiken. 

Desuden er der meldinger om palæstinensiske flygtninge i Tyrkiet. Antallet af palæstinensiske migranter i Tyrkiet steg ifølge mediet Balkan Insight fra 6.628 i 2022 til 18.113 i 2023, og i januar i år blev 515 palæstinensere registreret som irregulære migranter af tyrkiske myndigheder. Hvor mange af dem, der er flygtet fra krigen i Gaza, melder tallene dog ikke noget om.

De kan også komme fra Syrien. Palæstinensiske flygtninge i Syrien er i en lang periode blevet undertrykt og slået ihjel af præsident Bashar al-Assads styre, hvilket kan sende dem på flugt mod nabolandet Tyrkiet.

Stigning i andre lande

Men er palæstinensiske flygtninge så i stedet kommet til vestlige lande efter den 7. oktober 2023?

Det er også noget uklart.

Canada tilbød i december sidste år at tage imod og give visum til 1.000 personer fra Gaza. I maj hævede Canada tallet til 5.000, men i oktober var der ifølge nyhedsbureauet Reuters kun ankommet 300 personer til Canada, mens godt 4.000 ventede i Gaza på at få deres ansøgning behandlet. 

EU’s asylagentur (EUAA) har siden oktober sidste år registreret 15.940 asylansøgere som enten palæstinensere eller statsløse. Og det er en væsentlig stigning i forhold til månederne op til krigen. Medlemslande i EU registrerer dog palæstinensere på vidt forskellige måder, så antallet er sandsynligvis højere, oplyser EUAA til TjekDet.

Men tallene fortæller ikke, hvor mange af de 15.940 der specifikt er flygtet fra Gaza siden 7. oktober 2023. Hvis en person, der har palæstinensisk baggrund, men er født og opvokset i en UNRWA-lejr i Libanon, søger asyl i Europa, vil vedkommende kunne blive registreret som palæstinensisk flygtning af europæiske myndigheder. 

Også franske asylmyndigheder melder om en stigning i palæstinensiske asylansøgere, og Skotland og Spanien har meddelt, at de vil tage palæstinensiske flygtninge fra Gaza. 

I forvejen millioner i arabiske lande

Ovenstående er situationen efter 7. oktober 2023.

Hvis man medtager perioden før 7. oktober, tegner der sig et andet billede.

Palæstinensiske flygtninge udgør nemlig allerede store befolkningsgrupper i arabiske lande omkring Israel.

FN-organisationen UNRWA tæller for eksempel officielt 2,4 millioner registrerede flygtninge i Jordan, en halv million i Libanon og knap 600.000 i Syrien.

De fleste af dem er dog ikke selv flygtet fra palæstinensiske områder, men er opvokset i FN-lejre og er efterkommere af palæstinensere, der er fordrevet i forbindelse med den arabiske-israelske krig i 1948, som araberne kalder Nakba. På den måde er der i UNRWA-lejre mange palæstinensiske flygtninge, der strengt taget ikke er flygtet fra palæstinensiske områder. 

Igen i 1967 flygtede en stor gruppe palæstinensere til særligt Jordan som følge af seksdageskrigen mellem Israel og Egypten, Jordan og Syrien 

Det er imidlertid frivilligt for palæstinensiske flygtninge at registrere sig hos UNRWA. Ikke alle flygtninge bor i UNRWA-lejre, og ofte bliver det ikke meddelt til organisationen, hvis flygtninge dør eller rejser videre til et andet land. Så det reelle antal palæstinensiske flygtninge i Syrien, Libanon og Jordan er formentlig lavere.

UNRWA vurderer for eksempel, at der reelt er op til 250.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon, og at omtrent 45 procent af dem lever i landets 12 UNRWA-lejre.

Flygtninge uden rettigheder

Libanesiske myndigheder giver i udgangspunktet ikke statsborgerskab til palæstinensiske flygtninge, og de har derfor ikke samme rettigheder som libaneserne.

I Jordan griber de det anderledes an. Jordan har ifølge UNRWA givet fuldt statsborgerskab til de fleste palæstinensiske flygtninge. Omkring 18 procent af de palæstinensiske flygtninge i Jordan bor i officielle UNRWA-lejre. Andre i uofficielle lejre og mange i nærheden af lejrene under lignende forhold. 

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty har cirka 600.000 palæstinensiske flygtninge fra Gaza dog ikke samme rettigheder som andre palæstinensere i Jordan og tilhører samfundets fattigste.

Stor flygtningegruppe

Hvor mange palæstinensere er der så i vestlige lande, hvis vi medtager tiden før 7. oktober 2023?

Det er faktisk også uklart, da de vestlige lande har registreret palæstinensere på vidt forskellige måder. Nogle er kategoriseret med Palæstina som oprindelsesland. Men da mange lande ikke anerkender Palæstina som stat, får palæstinensere stempler som statsløse, ukendt oprindelsesland, øvrig Mellemøsten eller et helt andet land som oprindelsesland, for eksempel Libanon, Syrien eller Jordan.

Danmarks Statistik kan eksempelvis ikke tælle antallet af palæstinensere i Danmark, da de ikke har andre oplysninger end fødeland og statsborgerskab for de enkelte personer.

Anja Kublitz har gjort et forsøg i forbindelse med sin ph.d.-afhandling i 2011, hvor hun nåede frem til, at der var i omegnen af 24.000 personer med palæstinensisk baggrund i Danmark, hvilket gjorde det til en af de største flygtningegrupper i Danmark.

Hun kalder tallet “meget konservativt” og siger, at der er langt flere i dag, da mange har fået børn.

Af samme årsag er det tæt på umuligt at afgøre, hvor mange palæstinensere der er i Europa. 

I 2003 var der cirka 200.000 palæstinensere i Europa ifølge Badil, der er en organisation for palæstinensiske flygtninge. Tallet må dog formentlig have været meget lavt sat, da der er store palæstinensiske befolkningsgrupper i Tyskland, England og Sverige og andre europæiske lande. Og tallet er med al sandsynlighed langt højere i dag.

I USA er der helt andre traditioner for at optælle folk efter deres oprindelsesland, og en opgørelse fra sidste år når frem til, at der i landet er omkring 160.000 palæstinensiske amerikanere.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.