Hvor stor er opbakningen til Hamas egentlig i Gaza og på Vestbredden?
-
Siden angrebet på Israel den 7. oktober har der fra politisk hold været flere forskellige udlægninger af, hvor stor støtten til Hamas er blandt palæstinenserne
-
Den seneste meningsmåling fra juni 2023 viser, at 34 procent af palæstinenserne ville stemme på Hamas ved et valg, mens 31 procent ville stemme på det mere diplomatiske Fatah
-
Historisk er opbakningen til Hamas steget, når organisationen er gået til angreb på Israel, men det er for tidligt at sige, om det gør sig gældende ved det seneste angreb, vurderer forsker
Gazastriben er i disse dage mål for talrige israelske angreb som et modsvar på, at den palæstinensiske militante gruppering Hamas lørdag den 7. oktober angreb flere israelske områder.
Og mens en stor del af den vestlige verden – herunder Danmark – bakker op om Israels ret til at forsvare sig, peger nogle på, at en hel masse uskyldige civile palæstinensere, der ikke støtter Hamas, rammes af bomber og missiler i Gaza.
Andre påpeger omvendt, at en anseelig del af den palæstinensiske befolkning bakker op om Hamas, som også er et politisk parti, men samtidig betragtes som en terrorbevægelse af blandt andre EU og USA.
Men hvordan ser det egentlig ud med opbakningen til Hamas blandt palæstinenserne i Gazastriben og på Vestbredden?
Et kompliceret politisk landskab
Gazastriben og Vestbredden grænser op til Israel to forskellige steder. Mod vest ligger Gazastriben ude ved Middelhavet, mens Vestbredden mod øst ligger op ad Jordanfloden. I disse områder er flertallet af befolkningen palæstinensere.
Officielt er Gaza og Vestbredden ledet af Mahmoud Abbas fra det palæstinensiske parti Fatah. Han blev præsident ved valget tilbage i 2005 i kølvandet på tidligere præsident Yasser Arafats død. Men særligt efter 2007 har det været tvivlsomt, hvor meget magt Mahmoud Abbas egentlig har haft i Gaza.
Ved parlamentsvalget i 2006 løb Hamas nemlig med 74 pladser ud af 132 i det palæstinensiske parlament. Til sammenligning fik Fatah blot 45 sæder. Og da parterne ikke kunne blive enige om en magtdelingsaftale, brød væbnede kampe ud.
Kampene førte til flere hundrede dødsfald, inden Hamas i sommeren 2007 uofficielt overtog magten i Gaza, mens Mahmoud Abbas og Fatah fortsatte ved magten på Vestbredden.
Officielt har Mahmoud Abbas altså været præsident for begge områder siden 2005, men Hamas har de facto haft magten i Gaza med Yehia Sinwar og Ismail Haniyeh som de ledende skikkelser i flere af årene.
Hamas blev dannet som en militant bevægelse tilbage i 1987 i forbindelse med den første palæstinensiske intifada – et væbnet oprør mod den israelske besættelse af Gaza og Vestbredden.
Og netop hvad relationen til Israel angår, står Hamas i stærk kontrast til Fatah. Hamas anerkender nemlig ikke Israel som stat, og de går ind for at afgøre stridighederne via væbnet kamp for ultimativt at skabe én stor palæstinensisk stat baseret på islamisk lovgivning.
I dette henseende er Fatah mere pragmatiske. De går ind for en tostatsløsning med både et Palæstina og et Israel.
Ikke særlig stor tillid til palæstinensiske partier
Der findes ikke ret meget dokumentation for, hvor udbredt opbakningen til Hamas er blandt palæstinenserne. Men en stor del af de tal, der findes, stammer fra Palestinian Center for Policy and Survey Research (PSR), der er en nonprofit organisation, som laver meningsmålinger på palæstinensernes holdning til alskens spørgsmål. Og blandt andet altså også på deres opbakning til Hamas, Mahmoud Abbas og Fatah.
Den seneste meningsmåling er fra juni 2023, og den viser, at 34 procent af palæstinenserne på det tidspunkt ville stemme på Hamas ved et parlamentsvalg, mens 31 procent ville stemme på Fatah. 11 procent ville stemme på andre partier, mens 23 procent ikke havde besluttet sig. Tallene er både fra Gaza og Vestbredden.
Nogenlunde sådan så det også ud i 2022, hvor 36 procent ville stemme på Hamas ved et valg ifølge PSR’s meningsmåling, mens 35 procent ville stemme på Fatah.
Men skulle palæstinenserne gå til et præsidentvalg, hvor de kun kunne vælge mellem lederen for Hamas, Ismail Haniyeh, eller lederen af Fatah, Mahmoud Abbas, så ville 55 procent stemme på Ismail Haniyeh og 33 procent ville stemme på Mahmoud Abbas. Det er dog kun 49 procent af palæstinenserne, der angiver, at de overhovedet ville deltage ved sådan et valg.
Mahmoud Abbas er generelt en upopulær figur blandt palæstinenserne, og det er der flere grunde til, forklarer Dag Henrik Tuastad, som forsker i palæstinensisk politik på University of Oslo.
Særligt i de seneste år har israelske bosættere været offensive i tætbebyggede palæstinensiske områder på Vestbredden. Og det ser man ikke Mahmoud Abbas og Fatah svare igen på, siger Dag Henrik Tuastad.
“Mahmoud Abbas er blevet symbolet på fiasko. Palæstinenserne ser Fatah som tandløse. De føler, at de taber deres stolthed. Når Hamas så angriber Israel, så føler de, at de får revanche,” siger han.
Palæstinenserne stemmer med følelserne
Går man lidt længere tilbage i tiden til 2021, faldt meningsmålingerne i endnu højere grad ud til Hamas’ fordel.
Godt nok lå Hamas nede på 30 procent af stemmerne i PSR’s målinger i starten af året, mens Fatah stod til at få hele 43 procent af stemmerne. Men blot tre måneder senere så situationen helt anderledes ud.
I sommeren 2021 ville 41 procent af palæstinenserne nemlig stemme på Hamas ved et valg, mens Fatah nu stod til at få 30 procent af stemmerne.12 procent ville stemme på andre partier, mens 17 procent ikke havde besluttet sig.
Og tallene var yderligere til Hamas’ fordel, da spørgsmålet lød på, hvorvidt Hamas og ikke Fatah med Mahmoud Abbas som leder fortjente at repræsentere og lede palæstinenserne.
Her pegede 53 procent nemlig på Hamas, mens blot 14 procent pegede på Mahmoud Abbas som værende fortjent til at lede palæstinenserne.
Og disse tal fra 2021 beskriver meget godt, hvordan politiske partiers popularitet hurtigt kan svinge i Gaza og på Vestbredden, siger Dag Henrik Tuastad.
I netop 2021 sendte Hamas raketter mod Jerusalem for første gang i syv år. Raketterne var en reaktion på en konflikt, hvor Israel forsøgte at fjerne palæstinensere fra strategiske steder i byen.
"Palæstinensernes holdninger er meget følelses- og begivenhedsdrevne. Så da Hamas sender raketter mod Jerusalem i 2021 for at beskytte de derboende palæstinensere, så får de stor opbakning, fordi de tør svare igen – modsat Mahmoud Abbas og selvstyret,” siger Dag Henrik Tuastad og tilføjer:
“Men holdningsændringerne skyldes også, at man generelt i Gaza og på Vestbredden ikke har særlig stor tillid til politiske partier”.
I forhold til den nuværende krig mellem Israel og Hamas er det for Dag Henrik Tuastad svært endnu at vurdere, om Hamas som tidligere vil opleve større palæstinensisk opbakning på bagkanten af en krig eller konflikt.
Men krigen taler ind i noget, som Hamas er lykkedes med i de senere år, forklarer Dag Henrik Tuastad.
“Hamas har i mange palæstinenseres bevidsthed i de senere år skubbet til ideen om, at Israel er dem totalt overlegne,” siger han.
Et flertal foretrækker at opretholde fred
Denne sommer har tænketanken Fikra Forum fra The Washington Institute lavet lignende meningsmålinger. Deres resultater viser dog, at Hamas’ angreb sidste lørdag i udgangspunktet ikke var lige så populært som tidligere blandt palæstinenserne.
62 procent af de adspurgte i Gaza var nemlig for at opretholde freden med Israel, mens 50 procent var enige i, at “Hamas bør stoppe med at opfordre til Israels ødelæggelse og i stedet acceptere en permanent tostatsløsning baseret på grænserne fra 1967.”
Og generelt er mange palæstinensere interesserede i at opretholde fred med Israel. Men når de bliver udsat for vold, vil de forsvare sig med vold, forklarer Dag Henrik Tuastad.
“Mange vil i det hele taget gerne leve et normalt liv uden trusler. For hvad er alternativet til at opretholde fred med Israel? Men nu hvor Hamas har angrebet, og Israel har givet et hårdt modsvar, så er det en ny situation, en ny diskurs og de fleste palæstinenserne vil altid holde med Hamas, hvis den anden part er Israel.”
I samme meningsmåling fra Washington Institute udtrykte 58 procent af beboerne i Gaza, at de som minimum i nogen grad var positivt stemt over for Hamas, mens tallet var 52 procent på Vestbredden. Af de 58 procent i Gaza havde 20 procent en meget positiv mening om Hamas.
På trods af at Hamas optræder på både EU’s og USA’s lister over terrororganisationer, har de altså – baseret på de tilgængelige meningsmålinger – rimelig stor opbakning blandt palæstinenserne.
Det skyldes flere overordnede faktorer, vurderer Dag Henrik Tuastad. Internt så vel som eksternt.
“Opbakningen til Hamas er et udtryk for, hvordan Israel behandler Gaza og Vestbredden. Men den findes også i, at palæstinensisk politik rent historisk har været en fiasko uden nogen politisk horisont. Uden økonomisk velstand. Uden demokrati. Så en stor del af opbakningen til Hamas skyldes manglen på noget bedre."
