Bombardementer, blokader og civile tab: Hvad er en krigsforbrydelse? Her er krigens love

I over en måned har Israel og Hamas ført intensiv krig mod hinanden. Men har de fulgt krigens love? 

Det mener FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, ikke. Torsdag den 9. november udtalte han nemlig, at begge parter har gjort sig skyldige i brud på krigens love. På tværs af FN’s medlemslande har der dog generelt været tøven med at tale om brud på krigens love og krigsforbrydelser.

Men hvad er egentlig en krigsforbrydelse? Det har TjekDet spurgt tre forskere med ekspertise i krigens jura om, og de klæder dig på til at finde hoved og hale i lovene bag krigsførelse og beskyttelse af civile liv. 

De tre forskere giver ikke deres bud på, om der er begået krigsforbrydelser på israelsk eller palæstinensisk side, men forklarer i stedet, hvad internationale love og konventioner siger om, hvornår noget kan kategoriseres som en krigsforbrydelse. 

Og det kan flere af de ting, som Hamas og Israel beskylder hinanden for at gøre.

---

Reglerne forpligter 

Civile skal beskyttes i en væbnet konflikt. Det understreger krigens love, som har til formål at beskytte ofre i krig gennem basale humanitære regler. I Genéve-konventionerne fra 1949 er der derfor nedskrevne retningslinjer for de krigsførende parter, som omfatter alt fra behandling af civile og fanger til, hvilke våben der er tilladt. 

Alle stater i verden har underskrevet konventionerne og dermed forpligtet sig til at overholde de internationale humanitære regler. Det betyder, at hvis der er indikationer på, at personer, som er statsborgere af de lande, bryder med lovene, kan de blive retsforfulgt og i sidste ende dømt.

Som udgangspunkt vil sager om krigsforbrydelser blive behandlet af Den Internationale Straffedomstol, ICC, der er en uafhængig institution og derfor ikke en del af FN, hvis ikke sagerne i første omgang efterforskes i de lande, som har tilsluttet sig Rom-statutten, som er det juridiske fundament for ICC. Det vil være tilfældet med Israel-Hamas-krigen, hvis det viser sig at kunne bevises, at der er blevet begået krigsforbrydelser.

Hvis vi ser på historien, sker det dog meget sjældent, at nogen bliver dømt for den slags forbrydelser, siger professor i folkeret ved Syddansk Universitet Frederik Harhoff til TjekDet. 

Han er tidligere dommer ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelse i det tidligere Jugoslavien - også bare kaldet ICTY - der blev oprettet efter Balkan-krigene i 1990’erne, og som nu er nedlagt. 

“Krigens love er i høj grad retningslinjer for, hvad parterne må og ikke må, når de fører krig. Og det, du ikke må, er defineret i krigsforbrydelserne, som er bestemmelserne i de fire konventioner og tillægsprotokollerne,” siger han.

Angreb på civile er en krigsforbrydelse 

Jessica Peake, der er assisterende direktør hos Promise Institute for Human Rights samt direktør for International and Comparative Law Program ved University of California, Los Angeles, forklarer til TjekDet, at man som udgangspunkt ikke må gå bevidst efter at dræbe civile i krig.

“I henhold til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol er forsætligt drab på civile et alvorligt brud på Genéve-konventionerne og dermed en krigsforbrydelse. Det er også en krigsforbrydelse bevidst at rette angreb mod civilbefolkningen, eller civile, der ikke deltager direkte i krigshandlingerne,” skriver Jessica Peake i en mail til TjekDet.

I praksis er det dog ikke så sort og hvidt, siger Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet. 

For hvis et mål har stor militær værdi, er det et spørgsmål om balance mellem det militære mål og civile tab. 

“Der er to overordnede forpligtelser. Der er en forsigtighedsforpligtelse, som handler om, at man skal forsøge at gøre alt, hvad man kan for at reducere antallet af civile døde og skadede. Og så er der en proportionalitetsafvejning, der handler om, at man kun må udføre et angreb mod et militært mål, hvis den forventede militære fordel, man får ud af det, overstiger det forventede civile tab betydeligt,” siger Marc Schack. 

Tab af civile liv og bombeangreb er derfor ikke i sig selv en overtrædelse af krigens love, men omfanget og målene kan være en krigsforbrydelse. 

Som selvstændige mål er angreb på civile, ambulancer og hospitaler betegnet som særligt grove overtrædelser - grave breaches - i Geneve-konventionerne. Det betyder, at et forsætligt angreb på disse mål i sig selv er en krigsforbrydelse, forklarer Frederik Harhoff.

“Der er mange punkter i de fire Genéve-konventioner, som er en overtrædelse, men det er ikke alle, der kan betragtes som krigsforbrydelser. Det er kun grove overtrædelser, der anses for krigsforbrydelser,” fortæller Frederik Harhoff. 

Når et civilt objekt - det vil sige objekter såsom hospitaler og ambulancer, der er beskyttet i Genéve-konventionerne - bliver angrebet, kan proportionalitetsprincippet gælde. Det vil sige, at den angribende part skal bevise, hvorvidt de civile objekter har været lovlige militære mål. 

Marc Schack fastslår, at det er ret nemt at afgøre, at der er tale om krigsforbrydelser, hvis det kan bevises, at man er gået bevidst efter civile. Men hvis der er tale om et lovligt militært mål, er det en anden snak.

"Så vil det være en overtrædelse af krigens love, hvis man ikke har udført de handlinger, man rimeligvis kunne gøre for at reducere antallet af civile tab. Og hvis man - uanset hvordan man har gjort det - har slået civile ihjel i et omfang, der måtte forventes at være uproportionalt, så vil det være en overtrædelse af krigens love,” siger Marc Schack.

---

Et spørgsmål om proportionalitet 

Første skridt, når man kigger på proportionaliteten af et bombeangreb, er at overveje, hvad der har været mål for bombningen. 

“ICC-anklagerne har sagt, at når Israel bomber objekter, der som udgangspunkt er civile, så skal de være i stand til at kunne forklare, hvorfor det i deres optik ikke var et civilt mål, de angreb,” siger Marc Schack. 

Netop her indtræder proportionalitetsprincippet om “militær nødvendighed”. 

“Hvis du for eksempel vidste, at en bygning indeholdt et betydeligt ammunitionslager, eller hvis den øverste ledelse af et militær var baseret der, kan du muligvis argumentere for tilfældigt tab af civile liv. Det vil dog i høj grad afhænge af det potentielle omfang af civile skader,” skriver Jessica Peake. 

“Der er ingen faste regler omkring antallet af civile tab, før det bliver uforholdsmæssigt - det vurderes fra sag til sag,” uddyber hun. 

Ifølge Marc Schack er det en svær og i høj grad subjektiv afvejning. 

“Så det vil kræve, at man går ret dybt ned i, hvad der har været de konkrete militære mål, og hvad der har været de konkrete forventede civile tab. Og så er man nødt til at lave en kvalitativ vurdering. Og det er i sidste ende en dommer, som skal gøre det,” siger han.

Flere former for krigsforbrydelser

I den aktuelle krig mellem Israel og Hamas er bombeangreb dog ikke den eneste krigsførelse, hvor parterne er blevet beskyldt for at bryde krigens love.

Hamas’ angreb på den israelske festival den 7. oktober, hvor civile blev dræbt og taget som gidsler, har ifølge Marc Schack også de klassiske kendetegn for en krigsforbrydelse.

“Bevidst drab på civile er en krigsforbrydelse - ligesom tortur og voldtægt på civile er det,” siger Marc Schack om den slags angreb generelt. 

“Sådanne handlinger vil formentlig også kategoriseres som det, man kalder ‘forbrydelse mod menneskeheden’, som er et angreb af en større skala mod civilbefolkningen,” siger Marc Schack og understreger samtidig, at han ikke vil fælde dom over de konkrete angreb i krigen. 

Derudover er Hamas også blevet beskyldt for at gemme sig bag civile på hospitaler, i flygtningelejre og i beboelsesejendomme. Og det kan også være en krigsforbrydelse, siger Marc Schack.

“Det er det, der kaldes at bruge civile skjolde. Mere præcist at udnytte tilstedeværelsen af en civil eller andre beskyttede personer til at gøre et bestemt punkt immune over for militære operationer,” siger han.

Marc Schack nævner som et sidste punkt, at det også kan være et brud på krigens love at udsulte en civilbefolkning som krigsmiddel. Noget, som Israel er blevet beskyldt for ved at blokere grænseovergangen fra Egypten til Gaza, hvor nødhjælp plejede at komme ind med lastbiler. 

“Hvis du lukker ned for nødhjælp, hvis du nægter civile de almindelige fornødenheder såsom strøm, mad og elektricitet, og det benyttes som krigsmiddel for at udsulte en civilbefolkning, så er det en krigsforbrydelse,” siger Marc Schack.

Dom for krigsforbrydelser er sjældne 

Ifølge Frederik Harhoff har ICC i Haag allerede sat en efterforskning af krigsforbrydelser i krigen mellem Hamas og Israel i gang, men det kan tage flere år, før der kan falde afgørelse, fordi det er meget vanskeligt at efterforske krigsforbrydelser, så længe krigen foregår. Og der er heller ingen garanti for, at der overhovedet falder en afgørelse. 

Kun enkeltpersoner kan dømmes for krigsforbrydelser, men selve bevisførelsen er mere kompliceret, fordi de involverede parter ofte vil arbejde for at ødelægge beviser, forklarer Frederik Harhoff. 

“Man er nødt til at finde ud af, hvem der var ansvarlig for det. En straffesag kan ikke rejses mod andre end individer. Så vi skal have fat på den, der har beordret angrebet,” siger han. 

---

Selve efterforskningen foregår ved at indsamle fysiske beviser og dokumentation. Det kan være videomateriale, vidneforklaringer og eksperter, der kan forklare, hvad der faktisk er sket. 

“Så det er egentlig klassisk politiarbejde, bare i en sværere sammenhæng,” siger Marc Schack.

For at kunne bringe en sag for ICC skal man være medlem af straffedomstolen, og det er Palæstina, som underskrev Rom-statutten i 2015. 

Israel er dog ikke medlem af ICC og har i øvrigt ikke tilsluttet sig tillægsprotokollerne til Genéve-konventionerne, men israelske statsborgere kan ikke slippe for retsforfølgelse af den grund, siger Frederik Harhoff. 

“ICC kan efterforske krigsforbrydelser begået af enhver nationalitet, så længe det er blevet begået på palæstinensisk territorium,” siger han og uddyber:

“Israel kan ikke bede ICC om at efterforske Hamas’ angreb på festivalen, da Israel ikke er medlem af ICC. Derimod har Palæstina bedt om en efterforskning, fordi Palæstina er medlem, og fordi der er tale om forbrydelser begået på eller med virkning på palæstinensisk territorium eller af palæstinensiske statsborgere.” 

Frederik Harhoff tilføjer, at da man formoder, at angrebet på festivalen i Israel 7. oktober blev begået af palæstinensiske statsborgere, har ICC jurisdiktion til at efterforske angrebet. Men det kan kun ske fra palæstinensisk territorium og med bevismateriale, der kan blive samlet ind her.

Flere palæstinensiske humanitære organisationer har allerede bedt ICC om at efterforske Israel for formodede krigsforbrydelser. Mere specifikt har de bedt ICC om at rette fokus på de israelske luftangreb på tætbefolkede civile områder i Gaza, belejringen af området samt fordrivelse af befolkningen.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.