ADVARSEL: Denne artikel indeholder grafiske beskrivelser samt links til videoer og billeder af voldelige handlinger, som nogle læsere kan finde foruroligende.

En mand står i en landsby. Vi ser kun hans arm og hans våben, for videoen er optaget fra mandens synsvinkel. Han retter våbnet mod et hus, skyder ind i det og rammer en person, der udstøder en høj lyd. Manden skyder igen. Personen i huset falder om. Det ligner en video fra et skydespil. 

Men det er det ikke. Det er virkelige optagelser fra israelske landsbyer nær Gazastriben, der den 7. oktober blev stormløbet af Hamas-soldater, som skød og slog og satte ild til både huse og mennesker. Ifølge Israel efterlod angrebet den dag omkring 1.200 døde. 

Med sig havde Hamas-soldaterne ikke kun ladte våben, de havde også fyldte batterier på deres mobiltelefoner og GoPro-kameraer på tøjet, og mens de begik det ene bestialske drab efter det andet, filmede de det hele.

Intet af det er tilfældigt. Videoerne af angrebet har Hamas selv spredt på sociale medier. Strategien er blevet kaldt “video Jihad”, og eksperter mener, at organisationen har ladet sig inspirere af Islamisk Stats velsmurte propagandaapparat, hvor videoer af voldelige handlinger både skal høste støtte hos sympatisører og tjene som skræk og advarsel for fjender.

Men også for Israel har videoerne spillet en central rolle i den - ifølge eksperter - betydningsfulde krig, der udspiller sig sideløbende med bombardementerne fra luften og kampene i gaderne. Den psykologiske krigsførelse, informationskrigen, hvor etablerede medier og sociale medier er kampplads. 

I ugerne efter angrebet har Israel afholdt lukkede visninger af Hamas’ optagelser fra den 7. oktober. Først for 100 journalister på en militærbase i Tel Aviv, senere til udvalgte grupper i 30 lande rundt omkring i verden - heriblandt i Danmark.

Samtidig deler Israel adskillige videoer, billeder, lydbidder, podcasts og pressemeddelelser på deres profiler på sociale medier. Indhold, der skal styrke og legitimere deres egne handlinger i krigen og svække Hamas, vurderer eksperter, TjekDet har talt med.

Men hvad er formålet med det hele? Og hvor meget betyder informationskrigen i det store billede? TjekDet er dykket ned i informationskrigens første måneds tid.

Sociale medier som slagmark

Siden sociale mediers fremkomst har arenaen for informationskrige ændret sig. De samme platforme, som vi deler selfies og sommerferiebilleder på, udgør en kampplads for krige som den mellem Israel og Hamas.

Både Israels og Hamas’ konti på sociale medier steg da også betydeligt i størrelse i tiden efter angrebet den 7. oktober.

---

---

Mens en stor del af Israels kommunikation finder sted direkte via de store tech-platforme - særligt på det sociale medie X - har Hamas været forvist fra de fleste større sociale medier i årevis med den begrundelse, at organisationen er “farlig”, som Meta skriver, eller at den er “ekstremistisk”, som det lyder hos Google, der driver YouTube.

Derfor har Hamas længe været hensat til at kommunikere via den noget mindre regulerede platform Telegram, hvor brugere kan oprette såkaldte “kanaler” for envejskommunikation til deres abonnenter.

På platformen har Hamas delt sine budskaber på flere forskellige kanaler. Det var eksempelvis her, de udsendte meldinger om, at de ville indlede et angreb - deres Al-Aqsa Tufan (Al-Aqsa oversvømmelse, red.), som angrebet blev kaldt - kort før de krydsede den israelske grænse den 7. oktober. På den dag alene udsendte Hamas flere end 1.100 beskeder på deres hovedkanal mod godt 370 dagen forinden.

Hamas udelukket af Telegram

Men den 24. oktober indførte Telegram begrænsninger på en række kanaler drevet af Hamas eller aktører tæt på Hamas. Dermed afskar de adgangen til blandt andre kanalen tilhørende Hamas’ militante enhed kaldet Al-Qassam Brigaderne og den Hamas-venlige kanal Gaza Now.

Inden da havde stifteren af Telegram, russeren Pavel Durov, ellers udtalt, at han mente, at det potentielt ville skade mere, end det ville gavne, at udelukke Hamas fra platformen.

“Tidligere denne uge brugte Hamas Telegram til at advare civile i Ashkelon til at forlade området inden deres missilangreb. Ville det at lukke deres kanal hjælpe med at redde liv - eller ville det udsætte flere liv for fare?” skrev han på sin egen telegramkanal den 13. oktober, efter Telegram havde fået kritik for at lægge platform til Hamas, der af både USA og EU anses som en terrororganisation.

Kritikken opstod især, fordi flere af kanalerne knyttet til Hamas ligesom Israels profiler voksede betydeligt i ugerne efter angrebet den 7. oktober.

For eksempel steg antallet af abonnenter på kanalen tilhørende Al-Qassam Brigaderne fra i omegnen af 182.000 abonnenter til omkring 205.000 abonnenter i året op til krigen. I den periode blev deres meddelelser på platformen i gennemsnit set omtrent 25.000 gange. 

Men den 7. oktober - på dagen for angrebet alene - fik kanalen 135.000 nye abonnenter, og fem dage senere, den 12. oktober, var kanalen tredoblet i størrelse i forhold til før krigen med flere end 619.000 abonnenter. Nu blev hvert opslag i gennemsnit set godt 239.000 gange.

---

---

Kommunikerer gennem proxyprofiler

Men selvom Hamas officielt er væk fra sociale medier, er deres budskaber det ikke, siger Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, hvor hun er specialist i netop informationskrig

“Det skal man ikke være ret længe på X for at konstatere,” siger hun og tilføjer:

“Officielle konti og platforme er kun én kommunikationsform blandt mange. De budskaber, Hamas måtte ønske at kommunikere ud til offentligheden, kan de få delt via interviews i traditionelle medier eller proxyer som stedfortræderprofiler, der opereres af andre. Det kan være på eget initiativ eller med mere eller mindre ført hånd.”

Og faktisk kan det ligefrem anses som en fordel, at Hamas’ budskaber kommunikeres gennem stedfortræderprofiler, og de ikke selv fremstår som direkte afsender på budskaberne, forklarer Jeanette Serritzlev.

“På den måde bliver modparten til Israel i mange tilfælde pro-palæstinensiske konti og platforme, der måske, måske ikke støtter Hamas, men som har et fokus på civilbefolkningen, og som kan anklage Israel for deres operationer i Gazastriben,” siger hun.

Israels vil bevare legitimitet

En stor del af Israels kommunikation består da også i at forsvare deres vedvarende angreb på Gazastriben. 

Ud over at udgive podcasts, pressemeddelelser og daglige opdateringer om krigen set med israelske øjne har IDF, som Israels militær også kaldes, i flere tilfælde brugt det sociale medie X til direkte at forsvare sig selv mod anklager, der møder dem i verdens medier. 

Da en eksplosion angiveligt dræbte hundredvis af mennesker i og omkring Al Ahly Arab-hospitalet den 17. oktober, meldte Hamas hurtigt ud, at Israel stod bag angrebet, og den udmelding tog flere medier for gode varer.

Men som TjekDet tidligere har beskrevet, påstod Israel blot få timer efter eksplosionen, at den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad stod bag. Og herfra tog det fart på Israels X-konto med mange opslag på få timer.

---

---

Efter samme drejebog har Israel talrige gange i krigens løb anvendt deres X-konti til at udsende budskaber, der skal legitimere deres fremfærd i Gazastriben. Som når de gør opmærksom på, hvor omfattende Hamas’ infrastruktur er i Gazastriben for at forklare, hvorfor de både angriber flygtningelejre og ambulancer nær hospitaler og i samme ombæring rammer talrige civile.

I en video fra 27. oktober påstår Israel eksempelvis, at Hamas-medlemmer kan befinde sig under skoler, moskeer og universiteter.

Den 28. oktober deler Israels X-konto et interview med en påstået Hamas-terrorist, som påstår, at gruppen har bygget tunneler under hospitalerne i Gazastriben, og at der særligt under Al-Shifa hospitalet skulle være flere niveauer under jorden, som Hamas udnytter, fordi de forventer, at Israel ikke vil ramme hospitaler med mange civile.

Og den 3. november lagde Israel så en lydoptagelse op, hvor man angiveligt kan høre en samtale mellem Hamas-folk. “Vi ved begge, hvad der er under Shifa-hospitalet,” bliver der blandt andet sagt.

I ingen af tilfældene er det til at sige med sikkerhed, om påstandene holder vand, men ifølge Claudia Læssøe Pedersen, der er major og sektionschef ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier og specialist i israelsk-arabiske konflikter, handler det alt sammen for Israel om at vise for omverdenen, at deres angreb er legitime.

“På et tidspunkt, når gadekampene for alvor begynder at udfolde sig i Gaza by, så har de yderligere behov for at kommunikere, at den krig, de fører, er legitim,” siger hun og tilføjer:

“Hvis vi kigger tilbage til lige efter 7. oktober, så havde Israel jo meget stor opbakning - i særdeleshed i Vesten - og havde en meget stor legitimitet til at føre den her krig. Og siden da tyder det på, at den legitimitet er blevet mindre,” siger hun og bakkes op af flere undersøgelser, der peger på faldende opbakning til Israel. 

Mange vestlige ledere, heriblandt USA’s præsident, Joe Biden, og regeringen herhjemme, har indtil videre forsvaret Israels angreb på Gazastriben med, at Israel har ret til at forsvare sig selv mod Hamas’ terror.

Men hvis ødelæggelserne og de civile tab i Gazastriben, der følger af Israels angreb, bliver betragtet som for store eller disproportionale og i strid med krigens love i Vesten - som eksempelvis da Norge for nylig officielt anklagede både Hamas og Israel for at have begået krigsforbrydelser - vil det på et tidspunkt komme på tale, at det internationale samfund må gribe ind, forklarer Claudia Læssøe Pedersen. Og det er ikke i Israels interesse, hvis de, som de siger, vil opnå deres mål om at “eliminere” Hamas.

“Hvis Israels legitimitet i det internationale samfund daler yderligere - og det vil den højst sandsynligt gøre i takt med, at kampene i de tætbebyggede områder udfolder sig - vil det på et eller andet tidspunkt være forventeligt, at det internationale samfund går ind og lægger pres på Israel for at stoppe krigen,” siger hun.

Krigsreklamer i spil til børn

Israel har den seneste måneds tid også gjort brug af adskillige reklamefremstød i deres informationskrig.

I Google Ads Transparency Center fremgår det, at det israelske udenrigsministerium har sendt 115 videoreklamer af sted via reklameplatformen Google Ads den første måned efter den 7. oktober. Reklamerne har både været målrettet Belgien (29), Tyskland (17), USA (15), Storbritannien (15), Frankrig (14), Holland (13) og Schweiz (12). Tilsyneladende har ingen af reklamerne været målrettet Danmark.

For Claudia Læssøe Pedersen illustrerer de mange reklamefremstød i andre lande tydeligt, at Israel ret markant forsøger at bevare legitimiteten i særligt det vestlige internationale samfund.

“De forsøger også at overbevise måske særligt europæerne, som, typisk lidt hurtigere end amerikanerne, siger, at angrebene på Gazastriben skal have en ende. Israelerne ved godt, at uret tikker,” vurderer hun.

Allerede den 8. oktober - dagen efter Hamas’ angreb - blev en reklame, der erklærede krig mod Hamas, sendt ud i flere af landene.

I en anden reklame er baggrunden lyserød med en regnbue og en enhjørning, der kommer springende over skærmen. Reklamen er dog ikke målrettet børn, for den starter med en tekst i versaler: “Vi ved godt, at dit barn ikke kan læse det her” (oversat fra engelsk til dansk). Den efterfølges blandt andet af budskabet, at “40 småbørn blev myrdet i Israel af Hamas-terrorister (ISIS)”.

---

Ifølge det amerikanske politiske medie Politico er reklamer fra Israels udenrigsministerium blevet set over fire millioner gange på X fra den 12. oktober og lidt over en uge frem. På det tidspunkt var der 30 reklamer i omløb, som var målrettet voksne over 25 år i Bruxelles, Paris, München og Haag.

Men reklamerne har tilsyneladende også nået helt andre målgrupper.

Flere chokerede brugere på X har nemlig den seneste måneds tid berettet om, at reklamerne har optrådt i apps til børn. Blandt de chokerede brugere er en hollandsk far, der en uge efter Hamas’ angreb lagde en videooptagelse på X. I videoen demonstrerer han, hvordan en af Israels reklamer dukker op midt i et spil Angry Birds, som hans seksårige søn angiveligt var i gang med. I reklamen vises der voldsomme billeder fra krigen. Firmaet bag spillet, Rovio, har efterfølgende opfordret deres brugere til at anmelde upassende reklamer.

Beretningerne om de voldsomme reklamer i børnespillene fik David Saranga, det israelske udenrigsministeriums chef for digitale anliggender, til at bekræfte, at reklamerne var promoveret af den israelske stat, men han sagde samtidig, at han “ingen idé” havde om, hvordan de var havnet i apps som Angry Birds.

I samme åndedrag fortalte David Saranga, at Israel smed penge efter reklamer via Taboola, Outbrain, Google og X. På det tidspunkt havde den israelske stat brugt over en million dollar på internetreklamer, hvilket en israelsk embedsmand bekræfter over for Reuters.

Voldsvideoer på Telegram

Der gik ikke længe efter den 7. oktober, før påstande og konspirationsteorier om Hamas' angreb begyndte at spire. Nogle hævdede, at angrebet langt fra havde været så brutalt, som Israel hævdede, andre at Hamas slet ikke slog civile ihjel under angrebet. 

I hvilket omfang den slags påstande kommer fra Hamas’ eget propagandakontor er uklart, men ifølge Israel var den slags spekulationer blandt årsagerne til, at de besluttede at vise optagelserne fra 7. oktober for udvalgte grupper. Og så var formålet - igen - at legitimere Israels krig mod Hamas.

I en 45 minutter lang video kunne de inviterede journalister angiveligt se afbrændte babylig, halshuggede soldater og civile, drab af forældre og deres børn og andre uhyrligheder. Af respekt for ofrenes pårørende var det ikke tilladt for de tilstedeværende at medbringe telefoner til visningerne og dermed få mulighed for at videooptage rædslerne.

Men allerede inden Israels visninger af videoerne havde Hamas, der på det tidspunkt ikke var udelukket, selv delt brutale videoer på Telegram. Her har de delt videoer af gidsler og flere af de brutale mord, de begik den 7. oktober, eksempelvis en, hvor en Hamas-soldat halshugger en mand med et haveredskab (bemærk, at linket leder til voldsomme billeder).

---

Og meget tyder på, at det ikke alene var bevidst, men også koordineret, da Hamas-soldaterne gav sig til at filme massakren, og videoerne senere dukkede op på sociale medier.

Efter angrebet den 7. oktober offentliggjorde det israelske militær et dokument med den dystre overskrift “kidnapningsmanual”. 

Dokumentet, hvis ægthed ikke er blevet bekræftet, skulle angiveligt være blevet fundet på afdøde Hamas-soldater, der havde taget del i angrebet. Det synes at være en slags manual til udførelsen af angrebet, og i den er blandt andet en sektion med overskriften “kommunikation”, der instruerer Hamas-soldaterne til at “sikre video/lyd livesending.” 

Formentlig af samme årsag var soldaterne udstyret med GoPro-kameraer, som det ses på flere af de videoer, der er kommet frem efter angrebet (bemærk, at linket leder til voldsomme billeder). Her ses infiltrationen af israelske kibbutzer i flere af videoerne som nævnt fra Hamas-soldaternes synsvinkel - filmet med kameraer monteret på deres tøj.

Den slags videoer svækker utvivlsomt Hamas’ omdømme i både Israel og den vestlige verden, siger Claudia Læssøe Pedersen.

“Hvis man ser med Israels øjne, er det jo kun noget, der gør, at de vil fare endnu hårdere frem mod Hamas. Og i Vestens øjne skader det kun Hamas’ legitimitet,” siger hun.

Når Hamas alligevel gør, som de gør, skyldes det ifølge Jeanette Serritzlev, at deres formål ikke er at vinde legitimitet i Vesten - og slet ikke i Israel.

“Hamas’ informationskampagner har jo flere målgrupper,” siger hun og forklarer, at videoernes formål formentlig både er at intimidere organisationens fjender og at vinde yderligere opbakning blandt sympatisører.

Dokumenterede angreb med ofres telefoner

Præcis i hvilket omfang Hamas bevidst har brugt proxyprofiler til at sprede deres indhold på tværs af de sociale platforme vides ikke. Men faktum er, at en stor del af det indhold, Hamas har delt på Telegram, har siden fundet vej til de større sociale medier.

På X kan man eksempelvis se en video filmet i kibbutzen Holit i Israel nær den sydlige del af Gazastriben. Her tager en Hamas-soldat iført skudsikker vest og ammunition en lille dreng på skødet, en anden klapper en baby på ryggen, mens han holder barnet mod sin skulder, hvorpå han også bærer en Kalashnikov. Og i et andet klip ses en soldat rulle en barnevogn frem og tilbage, som om han forsøger at berolige babyen, der ligger i den. 

“Vi har barmhjertighed i vores hjerter. Vi vil ikke dræbe børnene, som I gør,” siger en maskeret soldat med Hamas’ logo på sin hovedbeklædning efterfølgende til kameraet.

---

På X deler Hamas-sympatisører blandt andet en video fra kibbutzen Holit. Videoen er angiveligt filmet under angrebet den 7. oktober og påstås at vise Hamas-soldater interagere med israelske børn. I videoen siger en mand med Hamas' logo på sin hovedbeklædning, at han og de øvrige soldater udviser "barmhjertighed." "Vi vil ikke dræbe børnene, som I gør," siger han til kameraet, mens han holder to børn. (Foto: Skærmbillede af opslag på X).

---

Det er sandsynligt, at videoen første gang er havnet på X via en af Hamas’ proxy-profiler, men der går også forlydender om, at Hamas også selv har delt indhold fra den 7. oktober uden for Telegram - gennem deres ofre. 

Børnebørnene til en israelsk kvinde ved navn Bracha Levinson fortæller eksempelvis, at de fandt ud af, at deres bedstemor var blandt ofrene, da de så billeder af hendes lig på hendes egen facebookprofil. Hamas har altså tilsyneladende brugt Bracha Levinsons egen mobiltelefon til at tage billeder af hende efter at have slået hende ihjel for efterfølgende at dele dem med hendes bekendte på Facebook. 

Videoer og skærmbilleder af, hvad der ligner livesendinger på Facebook, giver desuden indtryk af, at Hamas-soldater i flere tilfælde har sendt live på Facebook under angrebet den 7. oktober (bemærk, at linket leder til voldsomme billeder).

Inspiration fra ISIS

Flere elementer i Hamas’ måde at kommunikere på minder om en anden militant islamistisk organisation. For selvom flere anfører, at man ikke bør sætte et egentligt lighedstegn mellem Hamas og terrororganisationen Islamisk Stat - også kaldet ISIS - siger eksperter, at Hamas bestemt lader til at have hentet inspiration netop der. Det samme siger Jeanette Serritzlev.

ISIS har ligesom Hamas gjort brug af netop at udstyre soldater med GoPro-kameraer under kampe, og videoerne herfra har udgjort en central del af terrororganisationens propaganda, som særligt under borgerkrige i Syrien og Irak blev benyttet til at rekruttere nye tilhængere.

“De voldsomme videoer, Hamas har udsendt, minder om det, vi tidligere har set fra aktører som ISIS. De brugte også voldsvideoer til dels at intimidere modstanderen og dels til at appellere til støtter og sympatisører,” siger Jeanette Serritzlev.

Og med et stort katalog af videoer fra angreb, af israelske gidsler, af murbrokker i Gazastriben og sårede palæstinensere, har Hamas altså kunnet sende en strøm af billedmateriale af sted på Telegram - til inspiration og til skræk og advarsel. Præcis som Islamisk Stat blandt andet gjorde, inden de officielt blev udelukket af platformen i 2019.

Islamisk Stat spiller også en tydelig rolle i Israels kommunikation i krigen. Ofte benytter Israel lejligheden til at sammenligne Hamas med - eller slet og ret at kalde dem for - ISIS, som de gjorde det i en af deres reklamefilm. 

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har også haft held med at få udbredt hashtagget #hamasisisis på sociale medier. Den israelske ambassade i Danmark har også opdateret coverbilledet på deres facebookprofil med teksten Hamas is ISIS - Hamas er ISIS på dansk.

 

 

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et opslag delt af Benjamin Netanyahu - בנימין נתניהו (@b.netanyahu)

‘Pallywood’: Påstande om falske videoer

Der er for nu ikke evidens for forbindelser mellem Hamas og ISIS. Men den slags udokumenterede beskyldninger har på mange måder fyldt i informationskrigen mellem Israel og Hamas.

I tiden efter krigens udbrud har Israel ad flere omgange beskyldt Hamas for både at anvende såkaldte kriseskuespillere og for med hjælp fra mere eller mindre professionelle filmhold at producere videoer og billeder (bemærk, at links leder til voldsomme billeder), der angiveligt skulle have til formål at få krigen til at se mere brutal ud, end den er. Den påståede strategi har fået tilnavnet ‘Pallywood’ - en sammentrækning af ordene ‘Palæstina’ og ‘Hollywood.’

Udtrykket stammer tilsyneladende fra den amerikanske professor Richard Landes fra Boston University, der undersøgte fænomenet i dokumentarfilmen Pallywood: According to Palestinian Sources fra 2005.

I dokumentarfilmen fremlægges, hvad der angiveligt er dokumentation for, at palæstinensere i flere tilfælde har fabrikeret videoer af sårede palæstinensere for at få konflikten med Israel til at fremstå til deres egen fordel.

Og den slags beskyldninger har det altså også fyget med under den nuværende krig.

På X mener flere brugere at have fundet frem til forskellige videoer, der påstås at skildre ægte krigssituationer i Gaza, men hvor man angiveligt kan se lig, der bevæger sig. Andre påpeger, at der er noget påfaldende ved en video af en mor, der tilsyneladende får øje på sit barn, der bliver ført ind på hospitalet.

En X-bruger, hvis opslag med videoen af den tilsyneladende forfærdede mor er set knap 800.000 gange, skriver for eksempel, at det er påfaldende, hvor “cinematisk” videoen er filmet, og at hospitalet, den er filmet i, tilsyneladende er “super rent og moderne,” og at de ansatte på det ikke har “travlt overhovedet.”

“Læg mærke til, hvordan kameramanden ved præcis, hvor han skal være. Læg mærke til det forfærdelige skuespil,” skriver brugeren.

Og selvom det i flere tilfælde med beskyldninger ikke kan lade sig gøre at be- eller afkræfte videoernes ægthed, har det i andre tilfælde vist sig, at beskyldningerne, om at videoer skulle være Pallywood-produktioner, ikke har noget på sig.

Eksempelvis delte Israel den 26. oktober en video på X, hvor man kan se en person ligge i en hospitalsseng. Ifølge Israel var den sårede person palæstinenseren Saleh Aljafarawi, der af Israel og deres støtter på sociale medier ad flere omgange er blevet anklaget for at være kriseskuespiller. Og også i dette tilfælde var det skuespil, når han lå i hospitalssengen og lod, som om han var såret, lød anklagen.

Men det var ikke Saleh Aljarawari, der lå såret i sengen, kunne TjekDet konkludere i et faktatjek. Det var derimod den 16-årige palæstinenser Muhammad Zandaq Al-Yuki, som fik amputeret sit ben i sommeren 2023 efter at være blevet ramt af en bombe.

I et andet tilfælde er et klip fra optagelserne til en libanesisk kortfilm fejlagtigt blevet brugt som bevis for, at Hamas iscenesætter følelsesladede videoer af sårede børn.

Ifølge Jeanette Serritzlev har mængden af mis- og desinformation, der har været i omløb siden Hamas’ angreb den 7. oktober, i det hele taget været enorm. I hvilken grad spredningen af det er en egentlig del af Israels og Hamas’ informationskrig, er ikke til at sige med sikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at det går ud over, hvilken fortælling der står tilbage om krigen.

“Det bliver sværere at trænge igennem med saglighed og nuancer – for eksempel på det folkeretlige område, for mange har allerede draget deres egen konklusion baseret på deres X-feed. Den enorme mængde af mis- og desinformation gør det simpelthen sværere for fakta at trænge igennem støjen,” siger hun.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.