Overblik: Det ved vi om eksplosionen ved Al-Ahli Arab Hospitalet i Gaza

Tirsdag den 17. oktober først på aftenen dansk tid faldt noget ned i gården ved Al-Ahli Arab Hospitalet i Gaza og eksploderede.

Kort efter berettede flere medier både i udlandet og herhjemme, at der var tale om et bombeangreb på hospitalet, og at Israel stod bag.

På sociale medier og i det politiske landskab var forargelsen øjeblikkelig og enorm. Der blev talt og skrevet om en krigsforbrydelse, og fra flere kanter er hændelsen blevet fordømt. Og da sundhedsmyndighederne i Gaza, der drives af Hamas, meldte ud, at i omegnen af 500 mennesker var omkommet i og omkring hospitalet, voksede forargelsen yderligere.

Dødstallet er der dog senere sået tvivl om. Og det er ikke den eneste tvivl, der opstod i timerne og dagene efter bombningen af hospitalet.

Allerede senere samme aften den 17. oktober benægtede det israelske forsvar blankt, at den raket, der formentlig var skyld i eksplosionen, kom fra Israel. Den blev affyret inde fra Gaza, lød det. IDF, som det israelske militær også kaldes, hævdede at have beviser for, at den militante gruppering Palæstinensisk Islamisk Jihad havde sendt raketten afsted. 

Men Hamas fastholder, at Israel står bag.

Og i skrivende stund er det eneste, vi ved med sikkerhed, at der er et krater i gården ved Al-Ahli Arab Hospitalet i Gaza.

Så hvem lavede krateret? Israel eller en palæstinensisk militant gruppering? TjekDet har gennemgået hævdelser, beskyldninger og påståede beviser på hver side af de to scenarier.

Eksplosionen ved hospitalet efterlod ifølge de palæstinensiske myndigheder blandt andet flere hundrede døde og et bombekrater på en parkeringsplads ved hospitalet. Dødstallet er der senere blevet sået tvivl ved.  Foto: Atia Darwish/Zuma/Ritzau Scanpix

Scenarie 1: Militant gruppering i Gaza står bag

Det er ikke nyt, at Israel bomber Gaza. Men eksplosionen ved Al-Ahli Arab Hospitalet i Gaza den 17. oktober var de hurtige til at fraskrive sig ansvaret for. 

Som nævnt skrev IDF - altså det israelske forsvar - allerede samme aften på X, at deres analyse viser, at en spærreild af raketter blev sendt af sted fra Gaza mod Israel og dermed undervejs skulle passere hospitalet. Ifølge IDF gik afsendingen galt, og en palæstinensisk raket styrtede derfor ned og ramte hospitalets gård ved en fejl.

Det budskab gentog IDF i en pressemeddelelse morgenen efter, den 18. oktober. 

Senere på dagen den 18. oktober mødte Israel opbakning fra USA’s præsident, Joe Biden, da han under et besøg i Tel-Aviv støttede deres version og sagde, at ud fra hvad han havde set, så stod “det andet hold” bag - ikke Israel. Joe Biden uddybede dog ikke, hvem “det andet hold” er.

USA's præsident, Joe Biden, var blandt de første væsentlige aktører, der bakkede op om Israels udlægning af eksplosionen. På et besøg i Tel Aviv 18. oktober hos Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde Joe Biden, at "det andet hold" stod bag uden dog at uddybe, hvem det andet hold er. Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

I dagene efter bombningen fulgte efterretningstjenester i først USA og sidenhen Frankrig, Canada og Storbritannien trop. De har alle konkluderet, at Israel ikke står bag, og at eksplosionen er forårsaget af en raket, der kom inde fra Gaza. De kan dog ikke sige med sikkerhed, hvem der affyrede den.

Men hvad er beviserne egentlig for det scenarie? 

Først og fremmest fralagde Israel sig ikke bare skylden, de var også hurtige til at pålægge den andre. I opslaget på X om aftenen den 17. oktober hævdede de at have bevis for, at den militante gruppering Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), der - ligesom Hamas - holder til i Gaza og betragtes som en terrororganisation af USA og EU, var de skyldige. Og den udlægning har IDF flere gange siden gentaget.

Morgenen efter angrebet skriver forsvarets talsperson, Daniel Hagari, på X, at deres beviser blandt andet bygger på billed- og videomateriale, IDF er i besiddelse af. Noget af det fremlægger han i opslaget. Her kan man se ødelæggelserne i gården ved siden af hospitalet, hvor eksplosionen skete. 

Og alene det, at raketten faktisk ikke ramte hospitalet, er ifølge IDF bevis for, at de ikke stod bag. Ifølge Daniel Hagari havde det været en “fuldtræffer”, hvis Israel rent faktisk stod bag.

Desuden siger IDF, at krateret havde været markant større, hvis det havde været forårsaget af et israelsk luftangreb.

Som yderligere dokumentation har Israel fremlagt en lydoptagelse af en påstået samtale mellem to medlemmer af Hamas, som siger, at det hele skyldes et fejlslået raketangreb fra PIJ - afsendt inde i Gaza med kurs mod Israel. Lydklippets ægthed er dog endnu ikke verificeret.

Og hvis det forholder sig sådan, at eksplosionen ved hospitalet er et resultat af en fejlslagen raketaffyring inde fra Gaza, så ville det ikke være første gang, at den slags er sket. Ifølge en opgørelse fra 2021 fejler de militante palæstinensiske gruppers raketter i forbindelse med opsending i 15 procent af tilfældene.

Har Hamas halshugget 40 babyer i israelsk kibbutz?

Delte videoer af raketten

Israel hævder også at kunne fremvise videomateriale, der viser den palæstinensiske raket forulykke og forårsage eksplosionen.

I dagene efter eksplosionen ved hospitalet har der været flere af den slags videoer i omløb på sociale medier, men særligt én video har været anvendt som bevis af de israelske myndigheder. Tre gange har de israelske myndigheder delt videoen på X, og talspersoner fra IDF har fremhævet den i interviews med både CNN, BBC og India Today.

Der er tale om en videobid fra tv-kanalen Al Jazeera. Videoen er cirka et halvt minut lang, udstyret med et tidsstempel og er efter sigende filmet med et kamera, der peger mod Gaza. Kameraet filmer tilsyneladende kun halvdelen af opsendelsen, men på videoen ses en raket flyve over en mørk nattehimmel - angiveligt fra Gaza mod Israel. Men pludselig sker der en eksplosion på himlen, hvorefter raketten nærmest stopper brat i luften. Få sekunder senere ser man på optagelsen en eksplosion et sted på landjorden. 

Og ifølge de israelske myndigheder er det sted netop gården ved Al-Ahli Arab Hospitalet. Ifølge IDF passer både lokationen og tidsstemplet i videoen med andre beretninger om tidspunktet for eksplosionen. Derfor er det ifølge Israel et endegyldigt bevis på, at Al-Ahli Arab Hospitalet blev ramt som følge af en fejlslagen raketaffyring fra Gaza.

I skrivende stund har ingen officielle aktører i Gaza fremlagt håndgribelig dokumentation for, at Israel står bag.

Billede af Ahli Arab hospital i Gaza dagen efter eksplosionen. Parterne i krigen har siden da på skift benægtet at stå bag og fremsat beskyldninger mod hinanden. Foto: Shadi Al-Tabatibi/AFP/Ritzau Scanpix

Scenarie 2: Israel står bag

Den 8. oktober erklærede Israel krig mod den palæstinensiske militante gruppering Hamas, der dagen forinden havde udført et blodigt overraskelsesangreb på Israel - et angreb, der ifølge Hamas var en reaktion på “grusomheder”, Gaza og den palæstinensiske befolkning er blevet udsat for over flere årtier.

Hamas betragtes af blandt andre EU og USA som en terrororganisation, og overraskelsesangrebet den 7. oktober ses i vid udstrækning som et terrorangreb.

Derfor lå det tilsyneladende for mange lige til højrebenet at antage, at Israel i et gengældelsesangreb eller måske i forsøget på at uskadeliggøre Hamas havde sendt en bombe ned over Al-Ahli Arab Hospitalet om aftenen den 17. oktober. 

Men selv efter at Israel har afvist at stå bag, holder flere fast i, at hospitalet er blevet bombet af israelerne. Hvorfor?

Ikke fra Israel og Gaza: Misvisende videoer i omløb på sociale medier

For det første har der floreret temmelig stædige rygter om, at Israel tidligt i forløbet indrømmede at stå bag angrebet. Som bevis henviser flere brugere på sociale medier til et opslag fra en israelsk X-bruger ved navn Hananya Naftali, der efter både udsagn på sociale medier og i traditionelle nyhedsmedier skulle være en pro-israelsk influencer, der yder digital rådgivning til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

I X-opslaget, der nu er slettet, skrev Hananya Naftali, at angrebet var udført af Israel, fordi der befandt sig en Hamas-base i hospitalet.

Senere har Hananya Naftali trukket den udmelding tilbage, og i et nyt X-opslag skriver han, at hans første opslag byggede på antagelser, der viste sig ikke at holde stik.

“Eftersom IDF ikke bomber hospitaler, gik jeg ud fra, at Israel skød efter en af Hamas-baserne i Gaza,” skriver han i det nye opslag.

Foto: Skærmbillede fra X

Men skærmbilleder af Hananya Naftalis første opslag er stadig i omløb på sociale medier, hvor brugere mener, det er udtryk for, at de israelske myndigheder allerede tidligt i forløbet indrømmede deres involvering.

Efterfølgende har det dog vist sig svært at bekræfte, at Hananya Naftali overhovedet har noget med de israelske myndigheder at gøre. Selvom han selv siger i en facebookvideo fra 14. oktober, at Benjamin Netanyahu har udpeget ham som medlem af en task force, der skal forsvare Israel i medierne, optræder han ifølge det amerikanske faktatjekmedie PolitiFact ikke på den israelske regerings liste over talspersoner fra slutningen af juli.

Har også tidligere angrebet hospital

Når Hananya Naftali skriver i sit opslag, at “IDF ikke bomber hospitaler”, passer det ikke.

Og det er tilsyneladende endnu en af årsagerne til, at nogle er tilbageholdende med at rense Israel i forbindelse med eksplosionen ved Al-Ahli Arab Hospitalet.

Da der sidste gang var krig mellem Israel og Hamas i 2014, skød en israelsk kampvogn mod al-Aqsa Hospitalet i det centrale Gaza og ramte en intensivafdeling. Mindst fem mennesker blev dræbt, og Røde Kors’ internationale komite fordømte efterfølgende angrebet, der ifølge det israelske militær havde til formål at ramme en opmagasinering af panserværnsmissiler i nærheden af hospitalet.

I dagene efter eksplosionen ved Al-Ahli Arab Hospitalet i Gaza 17. oktober var mange af den overbevisning, at Israel stod bag. Her er det demonstranter foran Downing Street i London dagen efter angrebet, der lader til at mene netop det. Indtil videre er det dog ikke opklaret, hvad årsagen til eksplosionen var. Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Og det ville tilsyneladende heller ikke engang være første gang, Israel ramte Al-Ahli Arab Hospitalet. Ikke engang inden for de seneste uger.

Ifølge den kristne organisation, der ejer og driver Al-Ahli Arab Hospitalet, blev det allerede den 14. oktober ramt af israelske raketter, der ødelagde de to øverste etager af hospitalets kræftafdeling og sårede fire ansatte på hospitalet. I samme ombæring delte hospitalet billeder af, hvad der angiveligt er ødelæggelser som følge af raketangrebet.

Det er ikke muligt at bekræfte, at Israel ramte Al-Ahli Arab Hospitalet få dage før den 17. oktober. Men ifølge WHO havde der per 17. oktober været 115 angreb på sundhedsfaciliteter i palæstinensiske selvstyreområder, siden krigen brød ud den 7. oktober. 51 af dem var sket i Gaza.

Tvivl om videoer

Og så skal vi tilbage til den Al Jazeera-video, der ifølge Israel skulle bevise, at det, der styrtede ned på parkeringspladsen ved Al-Ahli Arab Hospitalet, kom indefra Gaza.

Videoen fik i første omgang sået betydelig tvivl om Israels indblanding, og den har tilsyneladende også spillet en rolle i de amerikanske myndigheders vurdering af sagen. Den var nemlig efter meget at dømme blandt materialet, der lå til grund for, at den amerikanske efterretningstjeneste tirsdag den 24. oktober meldte ud, at de mener, en “katastrofal motorfejl” var skyld i, at en raket affyret fra Gaza faldt ned.

Men nu mener nogle så godt som at kunne påvise, at eksplosionen, man ser i videoen, slet ikke er eksplosionen ved Al Ahli Arab Hospitalet.

Blandt andre skriver The New York Times 24. oktober, at den raket, der ses i videoen, med al sandsynlighed ikke forårsagede eksplosionen. Mediets analyse viser derimod, at raketten detonerede i luften over grænsen mellem Gaza og Israel og faldt ned godt tre kilometer fra hospitalet. Og den blev ikke afsendt fra Gaza, men fra Israel. Nærmere bestemt nær den israelske by Nahal Oz, viser analysen.

Video af børn i bur hævdes både at være fra Israel og Palæstina

The New York Times når frem til den konklusion ved at sammenligne optagelser af raketten fra flere vinkler. I alt har de gransket fem videoer fra både Al Jazeera, Channel 12, en israelsk tv-station og overvågningskameraer og brugt optagelserne til at triangulere - indsnævre - området, raketten faldt ned over, på et kort.

Og The New York Times er ikke ene om at nå frem til den konklusion.

Tre dage tidligere kom den danske OSINT-ekspert Oliver Alexander frem til samme konklusion i en tråd af opslag på X. OSINT er en forkortelse af Open Source Intelligence, der kort sagt går ud på at efterforske hændelser og sager ved hjælp af informationer, der ligger åbent tilgængeligt - eksempelvis videoer og billeder på sociale medier, kort, registerdata og meget andet.

På X udfolder han sine fund og skriver blandt andet, at hans konklusion er, at den “raket,” der ses på Al Jazeera-videoen, ikke er en raket, men et missil affyret af den israelske Iron Dome - et forsvarssystem, der automatisk skyder raketter, mortérgraner og droner ned, hvis de er på vej mod Israel. Officielt må Israel dog kun gøre brug af Iron Dome i deres eget luftrum. Oliver Alexander konkluderer også, at det missil, der ses på videoen, ikke direkte er relateret til eksplosionen på hospitalet.

Trak video tilbage

Al Jazeera-videoen er ikke det eneste af Israels bevismateriale, der senere har sået tvivl om deres troværdighed.

Kort efter eksplosionen delte Israels officielle X-profil et opslag, der gengiver IDF’s udlægning og altså skriver, at en “fjendtlig raketspærreild”, der blev skudt mod Israel, gik galt og faldt ned over Al-Ahli Arab Hospitalet. 

I opslaget var oprindeligt en række videoer, der tilsyneladende stammer fra overvågningskameraer, og som altså angiveligt viser øjeblikket, hvor den påståede raket fra Islamisk Jihad styrter ned og forårsager eksplosionen.

Og i en af videoerne, der angiveligt filmer mod Gaza, ser man ganske rigtigt en gruppe raketter blive afsendt og flyve over himlen, hvorefter der sker en eksplosion på landjorden.

Men videoerne har Israel nu fjernet fra opslaget.

Der gik nemlig ikke længe, fra Israel havde delt videoerne, til brugere på sociale medier begyndte at reagere og skrive, at noget var helt, helt galt.

For på videoerne fra overvågningskameraerne er der tidsstempler, der viser, hvornår de er filmet. Lige omkring klokken 20 lokal tid, står der.

Men allerede klokken 19.20 lokal tid var der beretninger om eksplosionen ved hospitalet, og meget tyder på, at eksplosionen skete omkring klokken 19.

IDF selv har også bekræftet, at eksplosionen fandt sted klokken 18.59.

Med andre ord kan de overvågningsvideoer, Israel delte, og senere slettede, umuligt vise eksplosionen ved hospitalet. Der er tale om helt andre raketter og en helt anden eksplosion.