I det øjeblik Putin sender kampvogne til Ukraine, vil han tabe kampen om narrativet. Sådan lød vurderingen fra Jeanette Serritzlev,  som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet desinformation, i dagene op til Ruslands invasion.

Putin har da også tabt kampen om narrativet i mainstream medier og fora. Men det er kommet bag på Jeanette Serritzlev, hvor mange steder uden for Rusland og Ukraine, hans desinformation har slået igennem.

”Jeg er skræmt over, at Kremls desinformation også har en effekt i Vesten. Og den har desværre virket stærkere, end jeg havde frygtet,” siger Jeanette Serritzlev.

Hun ser danskere i kommentarspor på Facebook ekkoe Putins propaganda, og det viser ifølge hende, at desinformation ikke kun er henvendt til lukkede systemer, der ikke har adgang til anden information. Det finder også vej til fora, der ellers har været fyldt med konspirationer om alt muligt andet.

Krigen ændres med ord

Det er dog først og fremmest på hjemmefronten, at Putins desinformation er afgørende. I en krig er desinformationens funktion i den hjemlige befolkning at sikre opbakning ved at påvirke forståelsen af, om en krig er nødvendig eller retfærdig. 

I det her tilfælde har Kreml så valgt ikke at italesætte krigen som en krig. Og trods mange års beskæftigelse med emnet kan desinformationens effekt stadig spille Jeanette Serritzlev et puds.

”Det er helt vanvittigt, at man kan invadere med kampvogne og artilleri og alligevel med ord ændre folks opfattelse af, om det faktisk er en krig eller ej,” siger hun.

Hvordan kan man lykkes med det?

”Det kan man ved at gentage, for gentagelsens kraft er væsentlig. Og den her stædige fastholdelse af, at det er en særlig militær operation betyder, at et prorussisk publikum ser det mere som et nødvendigt kirurgisk indgreb end en invasion af et land. Det understøtter man så med falske historier om, at Ukraine er styret af nazister.”

Hvorfor siger Putin, at han vil "afnazificere" Ukraine?

Derfor er desinformation i dag et vigtigt våben i krige som den, der lige nu pågår i Ukraine. Det har det sådan set altid været – nazisterne brugte det også i stor stil, da koncentrationslejrene skulle retfærdiggøres. Så hvad er der nyt ved den rolle, desinformation spiller i krige i dag?

Faktisk er der ikke så meget nyt, hvis vi ser på indholdet. Men teknologien er ny, og det gør omfanget anderledes massivt, forklarer Jeanette Serritzlev.

”Der er mulighed for hurtigere at distribuere til et publikum også uden for Ukraine og Rusland. Internettet er ikke nyt, men det er nyt at anvende det på den her måde. Det har selvfølgelig en positiv betydning, at den enkelte ukrainer kan stå i en landsby og filme sig selv og gøre det tilgængeligt for os alle, men det betyder altså også noget for et regime, at det kan distribuere budskaber, som vi sidder og ser i sofaen. På den måde kan det have en større og hurtigere effekt,” siger hun.

Overflod af løgne

Kreml har derfor mulighed for at oversvømme informationsrummet med forskellige fortællinger og forklaringer og påstande for at skabe tvivl om, hvad der egentlig er sket. Og det er lige præcis, hvad de gør, forklarer Christiern Santos Rasmussen, ph.d.-studerende ved Det Europæiske Universitetsinstitut, hvor han blandt andet forsker i desinformation.

Faktisk er det helt klassiske russiske taktikker, som vi også har set ved beskyldningerne mod den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, efter mordforsøget på den russiske dissident Sergei Skripal, og da flyet MH17 fra Malaysia Airlines i 2014 blev skudt ned i det østlige Ukraine. Som et helt aktuelt eksempel nævner Christiern Santos Rasmussen bombningen af hospitalet i den ukrainske by Mariupol, hvor Kreml påstår, at den gravide kvinde vi alle så billeder af, var skuespiller og slet ikke gravid i virkeligheden.

”Den blev spredt af alle russiske statsmedier og ambassadernes sociale medier-konti, og nogen køber ind på den historie, mens andre bliver i tvivl. Det bidrager til at mudre billedet, samtidigt med at det gør det sværere for ukrainerne at få deres forklaring igennem,” siger Christiern Santos Rasmussen.

Også den russiske ambassade i Danmark kalder redningsaktion efter bombet ukrainsk børnehospital for "fake"

Han påpeger, at vi ikke må glemme den målgruppe, som ligger uden for både Rusland og de vestlige lande. Han mener nemlig, at Rusland har tabt så meget terræn i Europa og mødt stærkere modstand fra ukrainerne i informationskrigen end forventet, at Putin er nødt til at se sig om efter andre venner – og det gør han.

”Vi har siden set, at det for russerne har handlet om at få lande i Asien, Afrika og Sydamerika til at bryde med enigheden, der var i FN og ikke længere at støtte vestlige sanktioner af Rusland – eller i hvert fald kritisere dem,” siger Christiern Santos Rasmussen.

Ukraines modsvar

Hvad er det så for et modsvar fra Ukraines side, Putin har mødt på informationens slagmark?

Ifølge Christiern Santos Rasmussen har ukrainerne været dygtige til at spinne mediebilledet til deres fordel.

”Vi har alle sammen nogenlunde styr på, hvor mange soldater russerne har mistet, for vi har jo det ukrainske forsvarsministerium, der kommer med daglige opdateringer, og det tal er oppe på omkring 15.000 nu. Men de tal er med største sandsynlighed fiktive,” siger han.

Ukrainerne har brug for at fortælle, at russerne taber. Men vi aner reelt intet om den ukrainske hærs tilstand lige nu, understreger Christiern Santos Rasmussen.

“Alligevel er det lykkedes ukrainerne at kontrollere fortællingen om det, for ud over tallene ser vi også rigtig mange udbrændte russiske kampvogne, mens vi ikke rigtig ser nogen ukrainske. Så ukrainerne er dygtige til at spinne den her konflikt i både vestlig presse og egen presse,” siger han og tilføjer som et andet eksempel det ukrainske center for strategisk kommunikation, som på Twitter publicerer nogle mere eller mindre tvivlsomme meningsmålinger.

Det ukrainske center for strategisk kommunikation Stratcom UA deler løbende meningsmålinger på sociale medier, der er svære at verificere rigtigheden af.

Det er vel desinformation?

”Det kan du godt sige, men samtidigt er der krig og meget forvirring – selv i et ukrainsk forsvarsministerie.”

Men hvis russerne stod bag det, havde vi så ikke været stensikre på, at det var desinformation?

”Fuldstændig. Men russerne har de seneste ti år udhulet al troværdighed ved at blive fanget i at sprede desinformation, så hvorfor skulle vi tro på dem. Det gør jo også, at ukrainerne har lidt mere at kunne give af – de kan komme med nogle historier, der ikke er helt rigtige, men kan virke som misforståelser. Så ukrainsk desinformation er der helt klart, for tabstallene er bevidst vildledende.”

Jeanette Serritzlev mener også, at de oppustede russiske tabstal, som det ukrainske forsvarsministerium oplyser, er desinformation.

”Men jeg mener stadig, at der er væsensforskel fra det, som Rusland gør, i og med at Rusland regulært lyver som en trussel fra ukrainsk side,” siger hun.

Putins egen sandhed er desinformation i sin reneste form

Så er det næste spørgsmål jo, om det ikke er en farlig taktik for ukrainerne at bruge desinformation i selv en mild grad, hvis krigen trækker ud i måneder eller endda år. Det svarer Christiern Santos Rasmussen ja til. For at forme en effektiv og overtalende fortælling, er du nødt til at være den mest pålidelige kilde. Og så kan det blive problematisk for ukrainerne, hvis de undergraver deres troværdighed, forklarer han. Deres fortællinger skal kunne verificeres.

Og fortællinger skal der til, for ifølge Christiern Santos Rasmussen er det en central udfordring for ukrainerne at bevare opmærksomheden på konflikten. På et tidspunkt begynder medierne at snakke om andet end krigen, og de har brug for, at europæerne bliver ved med at støtte op om Ukraine.

”Ukraines udenrigsminister kritiserede i tirsdags EU for at have fået en ‘sanktionsmætning’ og tøven i forhold til yderligere våbenleverancer. Og Ukraine har brug for, at den mætning bliver udskudt og presset på Rusland vedbliver, indtil krigen er overstået,” siger Christiern Santos Rasmussen.

Han kalder den en barnlig provokation: Video med Ukraines præsidents "overgivelse" er manipuleret

Hyklerisk censur – men nødvendigt onde

Vi har endnu ikke set vestlige militære styrker i Ukraine, men informationskrigen er EU gået fuldt ind i. Man har nemlig valgt at blokere for adgangen til de to statsejede tv-stationer RT og Sputnik. Og den beslutning er Christiern Santos Rasmussen skeptisk over for.

”De rykker bare over på andre platforme, som EU højst sandsynligt ikke kan kontrollere. Men det finder vi først ud af om lang tid. Samtidig taber EU moralske point, fordi russiske statsmedier kan sige, at de er dem, der forsvarer ytringsfrihed, mens Vesten er hyklerisk,” siger han.

Jeanette Serritzlev er enig i de problematikker, der er ved at censurere to russiske medier. For det første, siger hun, går vi selvfølgelig på kompromis med vores højt besungne ytringsfrihed, og for det andet er det let for Kreml at angribe beslutningen og sige, at vi ikke er bedre selv.

Men er det så et effektivt våben at blokere for RT og Sputnik?

”Vi ved i hvert fald, at RT og Sputnik er effektive våben for Rusland, og derfor forstår jeg godt ræsonnementet bag beslutningen om at blokere dem. Det er selvfølgelig fyldt med dilemmaer, men man gør det altså heller ikke for sjov. Man gør det, fordi vi ved, at de er effektive redskaber for Kremls propagandamaskine. Også i Vesten.”

Så rent militæranalytisk giver det god mening?

”Ja, det vurderer jeg.”