Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

En måned efter invasionen: Her er nogle af de mest faktatjekkede påstande om krigen i Ukraine

Indsigt 24. mar 2022  -  9 min læsetid
This describes the image
For en måned siden begyndte Ruslands invasion af Ukraine. På den måned har faktatjekmedier verden over udgivet cirka 2.000 artikler, der knytter sig til krigen. TjekDet har gennemgået listen og fundet otte af de påstande, der er blevet faktatjekket mest. Foto: Skærmbillede fra Youtube-video/skærmbillede fra Twitter-video/Volodymyr Zelenskyjs Instagramprofil/Patrick Mulder, Stringer/Reuters/Evgeniy Maloletka/AP/Ritzau Scanpix
  • I dag er det en måned siden, at Rusland invaderede Ukraine, og lige siden har faktatjekmedier verden over, der ligesom TjekDet er medlemmer af det internationale faktatjeknetværk IFCN, haft travlt med at undersøge påstande, der knytter sig til krigen 

  • Samlet har medierne, TjekDet arbejder sammen med, udgivet over 2.000 faktatjekartikler om alt fra manipulerede billeder til videoer, der ikke viser det, der bliver påstået

  • TjekDet har samlet otte af de påstande, der især har fået udbredt opmærksomhed på tværs af landegrænserne

Skuespillere hyres til at spille sårede ukrainere efter russiske bombardementer. Ukraines præsident er nazist. Amerikanske laboratorier udvikler biologiske våben i Ukraine. 

Det er blot nogle af de opsigtsvækkende nyheder, man kan støde ind i, når man følger krigen i Ukraine på sociale medier.

Og på dagen, hvor krigen har rundet en måneds varighed, gør TjekDet status over, hvilke (falske) påstande der især har spredt sig herhjemme og uden for landets grænser.

Flere faktatjekmedier, der ligesom TjekDet er medlem af det internationale faktatjeknetværk, IFCN, har tilsammen lavet over 2.000 artikler om udbredte påstande, der relaterer sig til krigen i Ukraine.

Særligt otte påstande går igen blandt medierne.

TjekDet har forelagt de otte påstande for Vincent F. Hendricks, der er forsker i formel filosofi ved Københavns Universitet, og ifølge ham har de alle det samme mål til fælles, nemlig at skabe splid og usikkerhed.

"Det er en informationskrig på lige fod med den regulære krig, der udspiller sig på slagmarken i Ukraine,” siger han.

Volodymyr Zelenskyj og hagekorset

Den første påstand handler om den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der har været på alles læber siden invasionen begyndte. Men det er langt fra alle historier, der har rod i virkeligheden.

Den russiske præsident Vladimir Putin har kaldt regeringen i Ukraine for nazistisk, og den påstand har spredt sig. 

Særligt ét billede er blevet delt et utal af gange. På billedet ser man en storsmilende Volodymyr Zelenskyj fremvise en gul landholdstrøje med et stort, blåt hagekors bagpå. Over hagekorset står der ‘Zelenskyy’. 

Men faktatjek fra både TjekDet og andre faktatjekmedier viser, at billedet er manipuleret. På det originale billede står der i virkeligheden spillernummeret ‘95’ på fodboldtrøjen. 

This describes the image
Hagekorset under præsidentens efternavn er redigeret ind på den ukrainske landholdstrøje. Det originale billede findes på præsidentens Instagram-profil. Foto: Opslag fra sociale medier

Faldskærmssoldaterne over Kharkiv

I en video kan man se hundredvis af russiske faldskærmssoldater dale ned fra en blå himmel. Angiveligt på mission for at indtage den ukrainske by Kharkiv.

Men i virkeligheden er de dalende soldater langt fra Kharkiv og foretog udspringet for flere år siden. 

Artiklen fortsætter under videoen

Her er et eksempel på videoen, hvor russiske soldater angiveligt skulle dale ned i nærheden af den ukrainske by Kharkiv. (Foto: Indlejring fra Twitter)



Ved hjælp af omvendt billedsøgning, hvor man leder efter stillbilleder fra videoen andre steder på nettet, har LeadStories og Newscheckers blandt andre fundet eksempler på, at videoen er optaget for flere år siden.

Til et af eksemplerne skriver en bruger, at han overværede faldskærmsudspringerne i videoen nær byen Kostroma nord for Moskva i Rusland. Kostroma ligger omkring 1.000 kilometer fra Kharkiv.

Og det er ikke den eneste gang, der er blevet spredt misinformation om, hvad der foregår i Kharkiv.

Russiske flag vajer i Kharkiv

Som symbol på russernes overtagelse af netop Kharkiv, er der nemlig også blevet delt billeder af et russisk flag, der vajer fra en offentlig bygning i byen.

Men også i dette tilfælde er der tale om et halvgammelt billede.

Ifølge faktatjekmedier er billedet rigtignok taget i Kharkiv, men her stopper den sandfærdige udlægning også.

Billedet er taget af en fotograf fra nyhedsbureauet Reuters den 1. marts 2014. Det viser en pro-russisk demonstrant i færd med at installere det russiske flag på den regionale regeringsbygning efter sammenstød med tilhængere af Ukraines nye regering i det centrale Kharkiv.

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

Billedet af det russiske flag er taget i Kharkiv i 2014. På sociale medier lød det ellers, at det er taget i forbindelse med Ruslands nylige angreb på byen. (Foto: Indlejring fra Facebook)


Kædes sammen med corona

Vladimir Putins invasion af Ukraine går blandt andet ud på at udrydde amerikanske biolaboratorier, hvor USA eftersigende producerer biologiske våben. Faktisk var det blandt andet fra disse laboratorier, at man spredte coronavirussen, lyder en anden vidt delt påstand.

Men USA ejer ikke laboratorier i Ukraine, hvor der produceres biologiske våben, fastslår adskillige faktatjekmedier, herunder norske Faktisk.

Teorien om amerikansk producerede biologiske våben har været en del af en russisk desinformationskampagne, hvor russiske statsmedier siden 2018 har bragt usandheder om laboratorierne.

Egentlig er forklaringen, at Ukraine og USA siden 2005 har haft en aftale om at undgå, at der bliver produceret biologiske våben, skriver Faktisk.

Aftalen er en del af det amerikanske initiativ Cooperative Threat Reduction Program, som kom til verden efter afslutningen på den kolde krig, fordi flere af de daværende sovjetstater var i besiddelse af kemiske, biologiske og nukleare våben. 

Derfor var målet at sikre, at våbene blev håndteret på en ufarlig måde i forbindelse med opløsningen af Sovjetunionen og etableringen af de nye stater, skriver det norske faktatjekmedie.

Mand død to gange

Hvordan kan én og samme mand erklæres død to gange i to forskellige krige?

Sådan har flere brugere sandsynligvis spurgt sig selv, da de så et opslag, der anklager den amerikanske tv-station CNN for på Twitter at erklære den samme mand død ved to forskellige lejligheder.

I det ene opslag skriver twitterprofilen “CNN Ukraine”, at manden er død i Ukraine. I et andet opslag fra profilen “CNN Afghanistan” fremgår det, at samme mand døde under krigen i Afghanistan.

Ifølge opslag på sociale medier skulle det bevise, at man ikke kan stole på de etablerede medier. 

Men TjekDet har ligesom andre faktatjekmedier afdækket, at de to twitterprofiler var falske. Begge profiler er i øvrigt nu slettet af Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image

De to falske CNN-profiler erklærer den samme mand død to gange, og satte gang i spekulationerne om, hvorvidt man kan stole på de etablerede medier. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)



Det er ikke kun amerikanske CNN, der er offer i falske historier, som påstås at stamme fra anerkendte medier. Men CNN lader til at være yndlingsofferet. Flere falske historier har floreret med CNN som påstået kilde. 

Og det er ikke tilfældigt, at afsenderne af misinformation ofte foregiver at være et anerkendt medie, fortæller Vincent F. Hendricks. Ifølge ham er hensigten at simulere sandheden. 

“CNN og andre medier har en større rækkevidde, der er dybere og længere, end hvis du eller jeg deler noget,” forklarer han. 

Og at de falske historier fra angiveligt etablerede medier deles meget, gør dem ifølge Vincent F. Hendricks mere sejlivede.

“Jo mere det bliver gentaget - uafhængigt af, om det er sandt eller falsk - jo mere bliver det til en robust fortælling. Derfor er strategien at få det til at se ud på en måde, der gør, at det rammer mange,” siger han. 

Skuespillerne på bombet børnehospital

Der var kun soldater og ingen civile tilstede, da Rusland bombede et børnehospital i Mariupol, som også rummer en barselsafdeling.

Billederne af en såret gravid kvinde i prikket pyjamas, der er på vej ud fra hospitalet, er iscenesat af Ukraine for at sprede misinformation om Ruslands invasion, og den gravide kvinde er blot skuespiller. Sådan lyder påstandene, som russiske ambassader rundtom i verden har delt på deres Facebook- og Twitterprofiler, i hvad der ligner et koordineret forsøg på at sprede desinformation.

Men der var civile på hospitalet, da bomberne faldt, skriver faktatjekmedier, og den gravide kvinde er ikke skuespiller.

Flere medier har efterfølgende fulgt op på historien og skrevet, at den gravide kvinde fødte et barn to dage efter bombningen af hospitalet.

Eksplosioner deles ud af kontekst

Siden invasionen den 24. februar har Rusland angrebet Ukraine fra flere fronter. Og på Facebook, Twitter og TikTok er der blevet delt et hav af billeder og videoer af angrebene.

Men flere gange har der også floreret videoer og billeder af angreb, som ikke har det fjerneste med Ukraine-krigen at gøre.

Blandt andet er gamle videoer fra Israels missilangreb på Gazastriben i maj 2021 og eksplosionen på havnen i Beirut fra 2020 blevet delt igen og denne gang beskrevet som russiske angreb på Ukraine, lyder konklusionen fra AFP og Full Fact.

Putin med Hitler-skæg på forsiden

Den sidste historie i vores gennemgang handler både om Vladimir Putin og Adolf Hitler. 

Ifølge flere opslag bragte det populære nyhedsmagasin TIME den 28. februar 2022 et billede af Vladimir Putin på forsiden, hvor Adolf Hitlers karakteristiske skæg er klippet ind. “Historien vender tilbage,” står der under billedet.

Men sådan har forsiden af TIME aldrig set ud, skriver faktatjekmedier i flere lande.

Der stod rigtignok “Historien vender tilbage” på en udgave af magasinet, men billedet til den tekst er i virkeligheden af en kampvogn og militærklædte mænd.

En twitter-bruger mente ikke, at forsiden af TIME var inspirerende og rammende og besluttede sig af den grund for at lave sin egen version, som endte med at gå viralt, har brugeren forklaret i et tweet.

Brugerens bud på en mere "rammende forside" er sidenhen blevet printet ud og vist frem ved flere demonstrationer mod Ruslands invasion. 

Forsker: “Tag temperaturen på dine følelser, inden du deler”

Informationer af varierende sandhedsgrad om krigen i Ukraine strømmer ud på sociale medier. Hvis du vil undgå at komme til at dele falske oplysninger om krigen, er der ifølge Vincent F. Hendricks flere ting, du kan gøre. 

“Hvis det, du skal til at dele, stemmer bemærkelsesværdigt overens med dine fordomme, så skal du begynde at være kritisk,” forklarer han.

Når du bliver mødt med store mængder information, er det nemlig det, du selv er enig i, som du vil være tilbøjelig til at dele videre.

Og så skal du også være opmærksom på, at stærke følelser kan være et kneb til at få dig til at dele desinformation. 

“Hvis du bliver meget vred, indigneret eller overrasket, så overvej om nogen kunne spekulere i at få dig til at føle sådan. Når du oplever stærke, negative følelser er du nemlig mere tilbøjelig til at dele og kommentere. Tag temperatur på dine følelser, inden du deler,” siger Vincent F. Hendricks.

Opdateret 28. mar 2022