Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvorfor siger Putin, at han vil "afnazificere" Ukraine?

Faktatjek 26. feb 2022  -  7 min læsetid
This describes the image
Når Rusland invaderer Ukraine, er det blandt andet for at "afnazificere" landet. Sådan lød argumentet fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, da Rusland natten til torsdag indledte en invasion af Ukraine.  Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix
  • Når Rusland invaderer Ukraine, er det blandt andet for at "afnazificere" landet, sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han natten til torsdag indledte invasionen af Ukraine 

  • Men selvom der findes nynazistiske grupperinger i Ukraine, er nazisme ikke udbredt i det ukrainske samfund

  • Alligevel hævder Vladimir Putin, at styret i Ukraine er nazistisk og udfører folkemord på den russisktalende del af befolkningen. Det bruger han som et af sine væsentligste argumenter for at invadere landet og indsætte et pro-russisk styre

  • Når det netop er nazisme, Vladimir Putin tyer til som argument, er det fordi, Ruslands sejr over Nazityskland under Anden Verdenskrig nyder stor status i den russiske befolkning

“Vi vil forsøge at afmilitarisere og afnazificere Ukraine.”

Sådan sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han i en tale natten til torsdag proklamerede den russiske invasion af Ukraine.

Og nu florerer flere billeder af angiveligt ukrainske militærfolk, der bærer flag med nazistiske symboler, på sociale medier. På billederne kan man se grupper af mænd klædt i camouflagetøj og udstyret med våben, mens de poserer med flere flag i ukrainske farver og med hagekors på.

Der findes da også militante, nynazistiske grupper i Ukraine. Et eksempel er den såkaldte Azov-bataljon, en militant gruppering med flere nynazistiske medlemmer.

Men det er nu ikke Azov-bataljonen eller lignende grupper, Vladimir Putin henviser til, når han taler om nazisme i Ukraine. Han taler om folkemord og systemisk nazisme - to ting, der på ingen vis har hold i virkeligheden, fortæller flere forskere til TjekDet.

Og for at forstå, hvorfor han alligevel gør det, skal man kigge i historiebøgerne.


Nynazistisk militærgruppering

Da Rusland invaderede og annekterede Krim-halvøen i det sydøstlige Ukraine i 2014, gjorde store dele af den ukrainske befolkning oprør. Under oprørerne opstod den såkaldte Azov-bataljon, der kæmpede mod pro-russiske styrker.

Azov-bataljonen bærer et særegent logo på deres uniformer - et logo, de selv hævder, består af de to bogstaver I og N for “Idea of Nation” - ‘idéen om en nation’ på dansk - men som flere eksperter i ekstremisme ser som en henvisning til den såkaldte ‘wolfsangel’-rune, der blev brugt af nazister under Anden Verdenskrig. 

På et af billederne, der i øjeblikket florerer på sociale medier, poserer en gruppe af Azov-bataljonens soldater med et flag præget med logoet sammen med både NATO's flag og et flag med et hagekors på.

Og fra begyndelsen har der da også været klare forbindelser mellem den militante gruppe og nynazistiske bevægelser i Ukraine. Da Azov-bataljonen blev grundlagt i 2014, hentede den mange af sine rekrutter fra netop de kanter.

Siden har Azov-Bataljonen hentet opbakning fra flere andre lande. Der har været historier om blandt andre amerikanske og svenske højrenationalister, der er rejst til Ukraine for at tilslutte sig bevægelsen. 

Og de seneste ugers optrapning af konflikten mellem Rusland og Ukraine har fået de britiske myndigheder til at indføre foranstaltninger, der skal forhindre, at britiske borgere med højreekstreme sympatier rejser til Ukraine og tilslutter sig Azov-bataljonen for at få “militær erfaring”.

Men ifølge Katarzyna Stoklova, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet og har forsket i konflikten mellem Rusland og Ukraine, er det begrænset, hvor meget Azov-bataljonen og de synspunkter, den repræsenterer, fylder i Ukraine.

“Bevægelsen har ikke nogen reel betydning i den ukrainske hær og befolkning. Den er meget lille, og selvom den er farlig, har den ingen reel indflydelse på begivenhederne i landet eller opbakning i den ukrainske befolkning,” fortæller hun.


Vil have nyt styre

Azov-bataljonen er ikke den eneste højreekstreme gruppering i Ukraine, fortæller Valentyna Shapovalova, der er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i russisk propaganda. Hun er selv vokset op i Odessa i det sydlige Ukraine.

Nynazistiske og højreekstremistiske grupperinger findes i Ukraine, ligesom andre steder i Europa, men de nyder ikke nogen stor opbakning, siger hun.  

“Der var en gruppe mindre, ekstremt højreorienterede partier med nazistisk retorik, der gik sammen ved valget i 2019 og prøvede at komme i regeringen. Det mislykkedes, så opbakningen til de her grupperinger er på ingen måde stor i Ukraine,” siger hun.

Der var tale om partierne er Svoboda, Natskorpus og Pravyj Sektor, der blandt andre talte Andriy Biletskiy, et tidligere medlem af den neo-nazistiske og militaristiske Azov-bataljon, blandt sine medlemmer.

Men det er ikke den slags grupperinger, Vladimir Putin henviser til, når han siger, at Ukraine er nazificeret, fortæller Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

“Det, man taler om nu, er hele det politiske system. Det er ikke at tvinge Ukraine til at tage et opgør med de her højreekstreme grupper,” siger han.

Ifølge Vladimir Putin er nazismen også at finde på allerøverste plan i det ukrainske samfund - det vil sige i den ukrainske regering.

Og når Vladimir Putin invaderer Ukraine med det argument, at han vil afnazificere landet, er det først og fremmest for at retfærdiggøre at indsætte et helt nyt styre i Ukraine, siger Flemming Splidsboel Hansen.

“Det, der tilsyneladende ligger i planen, er at indsætte tropper, fjerne styret og indsætte et pro-russisk styre. Man vil tage et opgør med den politiske elite. Det er det, der synes at ligge i kortene - ikke et opgør med nynazistiske grupperinger,” siger han.

Lyver om folkemord

Ifølge Katarzyna Stoklova er det ikke andet end propaganda, når Vladimir Putin kalder Ukraine nazistisk.

Formålet er at overbevise den russiske befolkning om, at det russiske mindretal i Ukraine er i fare, hvis ikke Rusland griber ind, forklarer hun.

Og Vladimir Putins fortælling går især på, at der i Ukraine udføres folkemord mod netop det russiske mindretal.

Men selvom der er russere, der dør i Ukraine som led i konflikten mellem de to lande, er der på ingen måde tale om folkemord, siger Flemming Splidsboel Hansen.

“Der er ikke folkemord. Der er krig. Det har der været siden 2014, og folk lider desværre, når der er krig. Det gør de også i Ukraine, og der er folk, der bliver dræbt på begge sider. Folk, der bor i oprørsområderne, har det hårdt. Det er der også andre ukrainere, der har. Det er en trist og hård situation, men der er ikke noget grundlag for at kalde det folkemord,” siger han.

Han henviser til, at også FN’s generalsekretær Antonio Guterres tidligere på ugen afviste, at der skulle være tale om folkemord.

Alligevel har Vladimir Putin ifølge Valentyna Shapovalova haft succes med at overbevise den russiske befolkning om, at der finder folkemord mod russere sted i Ukraine. Det har han blandt andet gjort ved at pege på, at ukrainsk sprog og kultur flere steder i landet promoveres på bekostning af russisk.

“Idéen om folkemord stammer fra 2014. Siden revolutionerne dengang har der i højere grad været promovering af den ukrainske kultur og det ukrainske sprog i den offentlige og kulturelle sfære og i uddannelsessystemet. For eksempel er mange af skolerne, som tidligere var russisksprogede, blevet omdannet til ukrainsksprogede skoler,” siger hun.

Men den russisktalende del af befolkningen i Ukraine er ikke undertrykt, som Vladimir Putin påstår, påpeger hun.

“Man har ikke tvunget dem på flugt eller sagt, at man ikke må tale russisk. Man har promoveret sin egen kultur. Den promovering har Vladimir Putin taget og brugt som et værktøj for at få det til at fremstå, som om den russisktalende befolkning er undertrykt. Og at de bliver forfulgt og dræbt,” siger hun.

Og Vladimir Putin er i vid udstrækning hjulpet på vej af de russiske medier. 

“De russiske medier er dominerede af staten, og folk har ikke adgang til alternative kilder til information. Vestlige medier er blevet forbudt i Rusland,” siger Katarzyna Stoklova fra Syddansk Universitet.

Historien gør nazisme til perfekt skydeskive

For at forstå, hvorfor det netop er påstande om nazisme, Vladimir Putin tyer til, når han skal retfærdiggøre den russiske invasion af Ukraine, skal man forstå Ruslands historiske forhold til netop nazisme, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

“Anden Verdenskrig har en enorm status i Rusland. Krigen er helt mytologisk og fylder ekstremt meget. Det er skrevet ind i forfatningen efter forfatningsændringerne i 2020, at man ikke må nedgøre den heroiske indsats under krigen. Og det er statens opgave at undervise børn og give dem den rette patriotiske opdragelse,” forklarer han.

“Anden Verdenskrig er blevet et centralt element i en enormt stor fortælling, som Vladimir Putin har rullet ud. Her er kampen mod nazisme helt central. Når han bruger ordet nazisme på den her måde, er det fordi, det er en stærk referenceramme og et meget hurtigt, let og effektfuldt greb især i forhold til den russiske befolkning.”

Opdateret 26. feb 2022