De store demonstrationer i Danmark og store dele af verden, der er opstået under den aktuelle krig mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppering Hamas, har ført adskillige kampråb med sig. 

Og særligt ét har mange bidt mærke i:

“From the river to the sea, Palestine will be free.” 

Fra floden til havet, Palæstina vil blive frit, lyder det direkte oversat. 

Og den sætning har vakt bestyrtelse, især på det sociale medie X. Her mener nogle, at man med kampråbet ønsker staten Israels udslettelse, mens andre forbinder det med udslettelse af jøder og antisemitisme. 

Men hvordan skal man egentlig forstå remsen? Og hvordan opstod kampråbet “From the river to the sea, Palestine will be free”?

For at komme til bunds i betydningen har TjekDet talt med syv forskellige eksperter og forskere fra ind- og udland. Og så giver nogle af dem, der bruger kampråbet, deres udlægning af, hvad de egentlig mener med det.

Gamle grænser

Fra floden til havet refererer til området mellem Jordanfloden i øst og Middelhavet i vest, som fra 1920 til 1948 var kendt som Palæstina på et såkaldt britisk mandatområde. Det betyder, at området var en af de tidligere kolonier, som de sejrende lande i første verdenskrig fik overdraget - heriblandt altså Storbritannien. Derfor kunne FN og de vestlige magter i 1948 oprette Israel som jødisk stat på det areal.  

Dengang fik palæstinenserne dog lov til at besidde et langt større område end i dag, hvor Israel i forbindelse med krige og bosættelser har taget mere land. 

Og i den oprindelige og anerkendte version af kampråbet er det et ønske om at vende tilbage til grænserne før Israels oprettelse. Det siger alle syv forskere samstemmende til TjekDet.

“Kampråbet er et udtryk for, at man ikke anerkender den europæiske statsdannelse, der fandt sted i Mellemøsten i 1948. Det er et klassisk palæstinensisk, nationalistisk kampråb,” siger Anja Kublitz, lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet forsker i Israel/Palæstina-konflikten.

Ifølge Ian Lustick, der er professor emeritus ved University of Pennsylvania, er kampråbet fundamentalt set geografisk.

“Når palæstinensere bruger kampråbet, er det med hensigten at hævde, at de ikke kun identificerer sig med Vestbredden og Gaza, men den større del af Palæstina, der blev israelsk territorium efter 1948,” forklarer han til TjekDet.

Anja Kublitz kalder også kampråbet geografisk funderet, og ifølge hende siger det i sig selv ikke ret meget om, hvad det er for et Palæstina, man ønsker. 

Maha Nassar, lektor ved School of Middle Eastern & North African Studies på University of Arizona, vurderer dog, at der er nogle mere konkrete ønsker i kampråbet. 

“Opfordringen i kampråbet opstod ud fra deres tro på, at Palæstina bør være én sekulær og demokratisk stat, hvor muslimer, kristne og jøder lever sammen som ligeværdige,” skriver hun i en mail til TjekDet.

Og det er ikke tilfældigt, at Maha Nassar nævner 1960’erne. Ifølge flere af forskerne, TjekDet har talt med, tager brugen af kampråbet til især fra 1967, hvor Israel under Seksdageskrigen blandt andet besatte Vestbredden, så et større område blev frataget palæstinenserne. 

Derfor var hændelserne i 1960’erne med til at styrke den palæstinensiske sag om at få de gamle grænser tilbage. Det vurderer Yonatan Mendel, som forsker i arabisk sprog og kultur på Ben-Gurion University i Israel.

“Når palæstinenserne bruger det kampråb, refererer de til et historisk Palæstina uden militær besættelse, hvor det palæstinensiske folk er frie,” siger han til TjekDet.

“København er faldet”: Var der IS-flag til pro-palæstinensisk demonstration på Nørrebro?

Og fordi kampråbet ikke bare er et opgør med besættelsen i 1967, men også et ønske om genoprettelse af grænserne fra før 1948, er det ifølge Menachem Klein, professor ved Department of Political Studies på Bar-Ilan University i Israel, også et opgør med Israel som en suveræn stat.

“Kampråbet bruges nu til at afvise tostatsløsningen og erstatte den med én stat - det historiske Palæstina. Og det må så betyde, at det nuværende Israel ophører med at eksistere,” skriver han i en mail til TjekDet.

Anses ikke som antisemitisk

Og måske netop fordi det vil være konsekvensen af at ændre grænserne tilbage til før 1948 - altså at Israel ophører med at eksistere som jødisk stat - lyder anklagerne mod kampråbet, at det er antisemitisk at tale om et frit Palæstina fra floden til havet.

Det er alle forskerne dog enige om, at kampråbet i sig selv ikke er.

Yonatan Mendel fra Ben-Gurion University i Israel påpeger, at hvis man ønskede en fordrivelse af jøder, så ville sidste sætning i kampråbet lyde: "Palestine will be Jewish free” - Palæstina vil blive fri for jøder. Det er belejring og besættelse, de vil være frie for.

Han ser primært kampråbet som et ønske om at stoppe krig mellem jøder og palæstinensere og om at finde en politisk løsning, der passer begge parter.

“Det er nok bare lidt sværere at synge,” siger Yonatan Mendel.

Ifølge Maia Hallward, professor i mellemøstpolitik ved Kennesaw State University i USA, er det ikke nødvendigvis lig med antisemitisme at opfordre til frihed.

“Der er intet i sætningen, der siger noget om jøder. I stedet opfordrer den til frihed for palæstinensere mod undertrykkelse,” skriver hun i en mail til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

I flere europæiske lande har kampråbet "From the river to the sea, Palestine will be free" været til debat. I Storbritannien har parlamentsmedlem Suella Braverman bedt politiet overveje, om kampråbet opfordrer til vold, og i Østrigs hovedstad, Wien, forbød politiet en pro-palæstinensisk demonstration, fordi kampråbet indgik i arrangørernes online invitationer. Her pryder de omstridte slagord byretten i New York under en pro-palæstinensisk demonstration 26. oktober. Foto: Gina M Randazzo/Zuma/Ritzau Scanpix

Anja Kublitz fra Aalborg Universitet er enig.

“Det giver ikke mening, at udtrykket i sig selv skulle føre til øget antisemitisme og jødeforfølgelse. Det kunne godt blive brugt sådan, men det ligger ikke i selve formuleringen,” siger hun.

Anja Kublitz forklarer, at man inden for antropologien kalder sådan et kampråb for en floating signifier.

“Det kan antage forskellige betydninger, og du kan ikke afgøre, hvilken betydning andre lægger i det. Det afhænger af konteksten.”

Ifølge Anja Kublitz er årsagen til en øget antisemitisme lige nu snarere, at Israel er en jødisk stat.

“Det vil sige, at når Israel lige nu angriber Gaza så voldsomt, som de gør, så er det en jødisk stat, der angriber nogle andre, og det skaber et had mod jøder, ikke bare mod Israel. Men det har ikke noget med et kampråb at gøre,” siger hun.

Hvad mener de, der bruger kampråbet?

Så vidt forskningens syn på kampråbet. TjekDet har også rakt ud til nogle af de Palæstina-sympatisører, der bruger det. For hvad mener de egentlig selv med formuleringen “fra floden til havet”?

Emilie Buse Kus Nielsen brugte kampråbet som hashtag i en populær TikTok-video, der havde mere end 2.500 likes, før hendes profil, som havde lidt mere end 5.200 følgere, for nyligt blev lukket. I videoen kritiserer hun Israels bombeangreb i Gaza og generelle behandling af palæstinensere, og over for TjekDet forklarer Emilie Buse Kus Nielsen, at hun inddrog kampråbet, fordi det ifølge hende står for en drøm om selvbestemmelse, suverænitet og et fredeligt liv i egen stat.

“For mange palæstinensere repræsenterer kampråbet 'From the river to the sea' en dybfølt længsel efter at opnå en uafhængig palæstinensisk stat, der omfatter områderne på Vestbredden, Gazastriben og Østjerusalem,” skriver hun i en besked til TjekDet.

Er der plads til en israelsk stat i det scenarie?

“De fleste ønsker en to-statsløsning, hvor de hver især kan leve, som de vil. Det er jeg enig i. Men jeg synes også, at palæstinenserne har ret til at få den jord tilbage, som Israel har besat ulovligt.”

TjekDet er blevet opmærksomme på, at Emilie Buse Kus Nielsen efter artiklens udgivelse i et kommentarspor på Facebook spørger, om Adolf Hitler “gjorde, som han gjorde” med de “klamme zionister”, fordi “de var zionister og ikke jøder”. Og i en anden kommentar spørger hun, om Adolf Hitlers problem måske var, at de var “barbariske zionistiske terrorister og ikke fredelige jøder”.

TjekDet ville gerne have interviewet Emilie Buse Kus Nielsen om de pågældende citater, men det har hun ikke ønsket. I et mailsvar skriver hun, at hun ikke er “nazist, jøde-hader eller Hitler-tilhænger”. Hun understreger også, at hun “absolut ikke” billiger Holocaust og undskylder sine formuleringer på Facebook med, at det gik “lidt for hurtigt”.

“Jeg erkender, at mit skriv skulle, kunne og burde have været formuleret anderledes. Dette beklager jeg. Tingene blev skrevet lidt for hurtigt i den debat,” skriver Emilie Buse Kus Nielsen i sit mailsvar og påpeger, at der i hendes optik er forskel på antisemitisme og antizionisme. 

TjekDet har spurgt, hvem eller hvilke jøder hun mere specifikt henviser til, når hun skriver “klamme zionister” og “barbariske zionistiske terrorister”, når det ifølge hende ikke omfatter alle jøder. 

Til det svarer hun følgende:

“Jeg er imod de zionister, som dræbte og fordrev palæstinenserne i 1948, og jeg er imod den zionistiske regering, som har undertrykt palæstinensere lige siden, og som lige nu slår flere tusind, uskyldige, civile mennesker ihjel.”  

Vi har også spurgt Emilie Buse Kus Nielsen, om hun kan forstå, at folk opfatter hendes kommentarer som antisemitiske, selvom hun bedyrer, at det ikke var hendes hensigt. Det svarer hun ikke på.

Har Hamas halshugget 40 babyer i israelsk kibbutz?

Facebookgruppen Stop Annekteringen af Palæstina, der har 6.100 følgere, bruger også udtrykket. I et facebookopslag den 7. oktober 2023 skriver de blandt andet, at “palæstinenserne har ret til et frit land - fra floden til havet”.

I en mail til TjekDet forklarer de, at der henvises til en befrielse af det palæstinensiske folk, der lever under besættelse og belejring. 

“Fra Jordanfloden på Vestbredden og til Gazas kystlinje ved Middelhavet og for de palæstinensere i 48-området med israelsk statsborgerskab, der også er underlagt besættelse. Sloganet kalder på friheden for palæstinensere i hele landet.”

De understreger over for TjekDet, at kampråbet relaterer sig til den israelske stat, ikke det jødiske folk.

“Kritik af den zionistiske ideologi, der har skabt den israelske stat, er kritik af en politisk ideologi - ikke af en religion eller en befolkningsgruppe,” skriver de til TjekDet.

Som de ser det, har “From the river to the sea” lige nu et mere snævert og umiddelbart fokus på “at stoppe bombningen af Gaza, den ulovlige belejring og militærbesættelsen, der udfolder sig mellem Jordanfloden og Middelhavet.”

TjekDet har opfølgende spurgt, hvordan de mener, at den israelske stat og et Palæstina fra Jordanfloden til Middelhavet kan sameksistere, men det er de ikke vendt tilbage med et svar på.

Artiklen fortsætter under billedet

Digter og foredragsholder Ahmad Al-Ramahi har ifølge eget udsagn ved flere taler til demonstrationer brugt kampråbet “From the river to the sea, Palestine will be free”. Og det gør han for at udtrykke sin støtte til Palæstinas selvbestemmelse og frihed.

“Jeg ønsker at påpege problemet med ulovlig besættelse og støtte en retfærdig og fredelig løsning, der giver palæstinenserne mulighed for at opnå frihed, retfærdighed og uafhængighed. Det symboliserer min tro på, at ethvert folk fortjener at leve uden undertrykkelse,” siger han til TjekDet.

Hvad sker der med det nuværende Israel og jøderne, som bor der, hvis man ønsker at etablere et Palæstina fra Jordanfloden og til Middelhavet?

“Det indebærer først og fremmest en retfærdig og fredelig løsning på konflikten. De jøder, som er født i Palæstina, har lige så meget ret til at være der, som palæstinensere har. Men det må være op til palæstinensere og den palæstinensiske stat at afgøre, om jøder med dobbelt statsborgerskab, som er emigreret dertil, kan blive boende i landet,” siger Ahmad Al-Rami og uddyber:

“Ligesom vi gør her i Danmark, når vi vurderer, om flygtninge skal have lov til at blive eller rejse tilbage til det land, de kom fra.”

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.