Velment hosteråd under et hjerteanfald er galimatias - det kan gøre det hele meget værre
-
Bliver du ramt af et hjerteanfald skal du hoste hvert andet sekund og indtil du kommer til hospitalet, eller indtil hjertet begynder at slå normalt
-
Sådan lyder påstanden i et vidt delt kædebrev, der siden 1999 har cirkuleret på internettet og sociale medier
-
Men lige så længe har eksperter kraftigt frarådet at følge rådet. Det kan gøre situationen meget værre
-
Man kan ikke hoste sig til hjertemassage. Når man hoster, skabes der et tryk på hjertet indefra. Men for at det kan have en effekt mod hjertestop skal trykket komme udefra, som når en person giver hjertemassage til en anden
-
Du skal først og fremmest søge hjælp. For eksempel ved at ringe efter en ambulance. Derefter gerne slappe af
Du kommer alene hjem fra arbejde. Det har været en lang og stressende dag. Pludselig kan du mærke symptomer på et hjerteanfald som smerte i brystet, der stråler ud i både arm og kæbe. Hvad gør du?
Nogenlunde sådan indledes et velmenende kædebrev, der i de seneste dage er delt adskillige tusinde gange på Facebook.
Og svaret er - ifølge kædebrevet - ganske simpelt. Du skal tage dybe vejrtrækninger for at få ilt til lungerne og hoste kraftigt hvert andet sekund. Dermed genopretter du din normale hjerterytme, så du får tid nok til at komme på hospitalet og få hjælp.
Men kædebrevet er det rene "galimatias", siger Jens Flensted Lassen, der er professor i kardiologi på Odense Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Råd for Genoplivning.
"Hvis folk lader være med at ringe 1-1-2 med det samme, fordi de kommer i tanke om, at de skal hoste, kan de ende med at spilde dyrebare sekunder, som i sidste ende kan være forskellen på liv og død," siger han.
Bruger man kræfter på at hoste under et hjerteanfald, er der nemlig risiko for, at man opnår den modsatte effekt i forhold til kædebrevets budskab, nemlig et hjertestop.
AT OVERLEVE ET HJERTEANFALD NÅR DU ER ALENE.
Det er 2 min af din tid værd, læs dette opslag.
Lad os sige, klokken er 19:25, og du er på vej hjem, efter en usædvanlig hård dag på arbejdet.
Du er virkelig træt og frustreret.
Pludselig begynder du at opleve smerte i brystet, der begynder at stråle i armen og kæben op og ind i hjertet. Du har ca 20 km fra det nærmeste hospital til dit hjem.
Det gør mega ondt og du ved desværre ikke, om du vil kunne klare det indtil videre.
Du har måske fået træning i hjertemassage, men ham, der holdt kurset, har ikke fortalt dig, hvordan man gør det på sig selv..
-Hvordan man overlever et hjerteanfald, når man er alene, fordi mange mennesker er alene, når de får et hjerteanfald og er uden hjælp.
Personen, hvis hjerte slår hårdt og begynder at føle sig svag, her har han kun ca. 10-15 sekunder, før man mister bevidstheden.
Men du kan hjælpe dig selv ved at hoste gentagne gange og meget kraftigt!
Tag en dyb indånding før hver hoste, og den skal være dyb og langvarig, som når man hoster slim op fra bunden af brystet.
Vejrtrækning og hoste skal gentages hvert andet sekund og indtil du kommer til hospitalet, eller indtil hjertet begynder at slå normalt. (Ring 112)
Dybe indåndinger gør det muligt at opnå ilt i lungerne, og hostebevægelserne styrker hjertet, og blodet cirkulerer. Trykket på hjertet hjælper også med at genoprette normal hjerterytme.
På den måde kan ofre for hjerteanfald komme til hospitalet for at få den rette pleje.
Hjertelæger siger, at hvis nogen, der læser dette, vil sende det til 10 mennesker, kan vi regne med, at vi vil redde mindst et liv.
Så i stedet for at sende jokes, bedes du hjælpe ved at kopiere denne besked.
Og derefter dele den
(Gør en forskel og måske red et liv)
Her er teksten fra kædebrevet, der nu igen deles på Facebook. Teksten har cirkuleret i mindst 20 år på internettet.
Hoste giver ikke hjertemassage
I kædebrevet står der, at man skal hoste hvert andet sekund. Det tømmer nemlig hjertet for blod ved at øge trykket i brysthulen. Og når man så slapper af mellem hostene, fyldes hjertet igen, og dermed kan man hoste sig til hjertemassage, påstår kædebrevet, der har flere år på bagen, men nu er genopstået med en lidt anderledes tekst.
Men den teori holder ikke, siger Jens Flensted Lassen.
Det, der faktisk sker, når man hoster, er, at der skabes et tryk på hjertet indefra. Men for at det kan have en effekt mod hjertestop skal trykket komme udefra, som når en person giver hjertemassage til en anden.
"Så rent fysiologisk kan det slet ikke lade sig gøre at give sig selv hjertemassage på den måde," siger han.
Men at følge rådet om at hoste kraftigt under et muligt hjerteanfald, kan ikke blot ende med at koste dyrebare sekunder. Det kan ligefrem føre til det hjertestop, som man forsøger at undgå, forklarede Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd, da han blev foreholdt et næsten identisk råd for nogle år siden.
"Hvis man har en blodprop i hjertet og skal anstrenge sig for at hoste kraftigt, som det anbefales i billedteksten, kan det i værste fald fremprovokere et hjertestop," sagde han dengang.
Det behøver dog ikke i alle tilfælde at gå helt så galt.
"Det gør næppe nogen skade, hvis man sidder og hoster lidt efter man har ringet 1-1-2. Men det gør heller ikke nogen gavn overhovedet," siger Jens Flensted Lassen.
Artiklen fortsætter under billedet
Jens Flensted Lassen er professor i kardiologi ved Syddansk Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Råd for Genoplivning. (Foto: Dansk Råd for Genoplivning)
Op med benene
Når du nu ikke skal hoste under et muligt hjerteanfald, er det nærliggende at spørge, hvad man så skal gøre? Jo, du skal bruge tiden på at få fat på hjælp.
"Det er meget enkelt. Det første punkt er, at du skal ringe 1-1-2 og forklare dine symptomer. Det andet punkt er, at du skal slappe af. Og så er der ikke flere punkter," siger Jens Flensted Lassen.
Desuden påpeger han, at man kan lægge sig ned og lade sine ben hvile på en stol eller noget andet højt, hvis man, udover symptomer på et hjerteanfald, også føler sig svimmel. Der er nemlig omkring to liter blod i benet, og det løber tilbage i kroppen, så man har lidt mere at gøre godt med. Det er samme princip, som hvis man er ved at besvime.
Men først når du har ringet 1-1-2, understreger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Brug ikke tid på at hoste under et hjerteanfald. Få fat i hjælp. For eksempel ringe efter en ambulance. Læg dig derefter ned og lad bene hvile på en stol eller noget andet højt, hvis du, udover symptomer på et hjerteanfald, også føler dig svimmel. Der er nemlig omkring to liter blod i benet, og det løber tilbage i kroppen, så man har lidt mere at gøre godt med. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Et budskab med mange år på bagen
Teksten har i over 20 år cirkuleret i flere versioner på flere sprog. Det gælder også i Danmark, hvor budskabet opnår stor viral opmærksomhed en eller flere gange om året.
Det amerikanske faktatjemedie Snopes skrev om kædebrevet i 1999, hvor det løb som en steppebrand på nettet - længe før Facebook blev oprettet fem år senere.
Også TjekDet har tidligere dementeret teorien, ligesom myndigheder og organisationer verden over har forsøgt at aflive myten.
Som det så ofte er med kædebreve på sociale medier, er der ingen henvisninger til troværdige kilder. Adskillige halve eller hele usandheder får ofte stor opmærksomhed gennem tekster, der ofte ender med anbefalinger om at dele budskabet.
Men når man ikke kan se, hvor oplysningerne i et kædebrev stammer fra, er det altid en god ide at undersøge påstandene, før man deler. Ukritisk deling af et kædebrev kan bidrage til at sprede falske rygter om en uskyldig person - eller som i dette tilfælde koste menneskeliv.
Medicinske forsøg blev måske til et generelt råd
Det er svært at vide, hvor og hvordan myten egentlig er opstået. Det britiske råd for genoplivning, The Resuscitation Council, formoder, at den hviler på nogle forskningsstudier med personer med hjerteanfald, som var i stand til at opretholde hjerteslag ved at hoste. Forsøgene blev lavet på hospitaler under forsøg eller behandlinger, hvor hjertet blev nøje overvåget af læger. Rådet slår samtidig fast, at man ikke bør gør forsøgene efter, uden at der er en læge til stede, da det i stedet kan udløse et hjertestop.
Jens Flensted Lassen henviser også til et studie, der undersøgte en yderst sjælden form for hjertestop. Under et almindeligt hjerteanfald oplever man typisk hurtig puls, men i sjældne tilfælde, kan man opleve langsom puls.
"Og så tydede studiets resultater på, at hvis man enten kløede sig i øret, hostede eller stak en finger i halsen, kunne man øge pulsen, fordi der går en nervebane fra øre og brækrefleks, som fungerer som en speeder og bremser på hjertet," forklarer han.
Det kan altså være resultaterne fra dette studie, som nogen på et tidspunkt har udlagt som et generelt råd til personer, der oplever symptomer på hjerteanfald.
"I udlandet blev disse resultater oversat til, at det var en god idé at hoste, hvis man ikke kunne få hjælp under et hjerteanfald, men det passer simpelthen ikke," slår Jens Flensted Lassen fast.
FAKTA: SYMPTOMER OG HANDLINGER
Hjerteanfald er karakteriseret ved:
- Bevidstløshed
- Fravær af normal vejrtrækning
- Smerter og trykken i brystet. Smerterne varer oftest ved i flere minutter.
- Smerter og ubehag i andre dele af overkroppen. Smerter kan stråle ud i en eller begge arme, op i kæben, hals eller ryg.
- Besværet vejrtrækning.
- Andre symptomer: Kold og klamt svedende, svimmelhed og/eller kvalme.
Hvis du oplever kraftige brystsmerter, mens du er alene:
- Sæt eller læg dig så behageligt som muligt.
- Ring 1-1-2 og følg instruktionerne fra den sundhedsfaglige medarbejder på alarmcentralen.
- Tag det roligt og undgå anstrengelser, mens du venter på, at hjælpen når frem.
Kilder: Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning