Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvorfor skriver de altid ”KOPIER - DEL IKKE!!”?

Guides 2. nov 2021  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Digitale kædebreve på sociale medier indeholder ofte teksten "Kopier - del ikke!!!". Opfordringen skal få andre brugere til at dele teksten i kædebrevet uden at bruge de sociale mediers dele-knap. Det gør det i sidste ende svært at finde ud af, hvem der har sendt kædebrevet i omløb. Det kunne ellers være relevant i tilfælde, hvor teksten indeholder falsk information.
  • Ofte opstår en steppebrand på sociale medier, hvor brugere kopierer den samme tekst og deler den i egne opslag

  • Det kaldes for et (digitalt) kædebrev. Teksten spiller ofte på modtagerens følelser, der giver lyst til at dele teksten hurtigt. Det kan enten være en følelse af vrede, ængstelighed eller lykke

  • Kædebrevene indeholder ofte en opfordring til at dele teksten med formuleringen "KOPIER - DEL IKKE"

  • Men de mest delte kædebreve på sociale medier indeholder ofte falsk information, hvor afsenderen måske har haft til hensigt at skade nogen eller tage fusen på andre

  • Ved at opfordre andre til at dele teksten og ikke bruge dele-knappen, vil afsenderen ikke kunne spores

Skrevet af: Thomas Hedin

"KOPIER - Del ikke!!!". Sådan slutter mange opslag, der advarer mod den ene eller det andet og som spreder sig hastigt på de sociale medier. Den type opslag indeholder ofte et falsk budskab, og der er en ret enkel årsag til, at den eller de personer, der oprindeligt har skrevet opslaget, vil have dig til at kopiere teksten og ikke bare bruge Facebooks deleknap, skriver mediet thatsnonsens.com, der beskæftiger sig med at afsløre falske opslag på nettet.

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.

En anden væsentlig årsag til, at den oprindelige budbringer vil have dig til at kopiere teksten, kan være, at han eller hun vil være anonym. På et opslag, der er blevet delt med deleknappen, kan man se, hvem der har delt det og på den måde muligvis spore personen, der oprindeligt skrev opslaget.

Ser du et opslag, hvor du opfordres til at kopiere teksten og ikke bruge deleknappen, så skal dine alarmklokker ringe. Du kan være i gang med at sprede et falsk budskab.

Artiklen fortsætter under billedet



Spiller på følelser

Gennem tiden er utallige kædebreve gået viralt på for eksempel Facebook. Det skyldes ikke mindst, at brevenes indhold og budskab ofte spiller på modtagerens følelser. Og netop følelser som for eksempel glæde eller forargelse er ofte årsag til, at man kan komme til at dele kædebrevet uden at overveje, om indholdet mon overhovedet er rigtigt.

For i mange tilfælde er der nemlig hele og halve usandheder i kædebreve. Det er især et problem, hvis kædebrevet er sendt i omløb for at hænge andre mennesker ud, hvis kædebrevet indeholder decideret farlige sundhedsråd, eller hvis der er tale om svindlere, der forsøger at lokke penge ud af dig.

Her nævner vi en række eksempler på kædebrev, der i tidens løb har fået en tur i det virale møllehjul. 

Sidste år delte adskillige danskere en (gammel) advarsel mod en person med navnet Magnus Falkerup, der angiveligt var en hacker fra Skåne. En ting er, at det hacker-trick, som han skulle stå bag, ikke kan lade sig gøre. Noget andet er, at der rent faktisk findes en svensker med det navn. Og da kædebrevet har kørt i flere omgange, er han igen og igen blevet hængt ud på Facebook.

Et kædebrev med en decideret livsfarlig anbefaling har fået viral opmærksomhed mindst to gange årligt i løbet af de seneste mange år. Bliver du ramt af et hjerteanfald, skal du hoste hvert andet sekund, indtil du kommer til hospitalet, eller indtil hjertet begynder at slå normalt, lyder rådet i kædebrevet, der har cirkuleret siden 1999. Men lige så længe har eksperter kraftigt frarådet at følge rådet, fordi det kan gøre situationen meget værre. Også det kædebrev opfordrede til at kopiere teksten frem for at bruge Facebooks deleknap.

Også Facebook offer for falske budskaber

I flere omgange er der dukket et kædebrev op, der påstår, at Facebook har ændret i sin algoritme med den konsekvens, at facebookbrugere nu kun ser opslag fra de samme 25 venner igen og igen. Men det passer heller ikke. Godt nok ændrede Facebook sin algoritme tilbage i 2018, men målet var præcis det modsatte, nemlig at facebookbrugere nu skulle se flere opslag fra venner og færre fra virksomheder og organisationer.

Et sidste kædebrev, der også er blevet delt flittigt, indledes med teksten "husk den nye Facebook-regel starter 1. oktober hvor de kan bruge dine billeder. Glem ikke, at deadline er i dag!". Men budskabet, der blev delt første gang i 2012, holder ikke. Du kan i øvrigt slet ikke stille krav til Facebook om, hvad de ikke må bruge dit indhold til. 

På TjekDet.dk advarer vi ofte mod kædebreve, der er gået viralt. Vil du tippes, når vi skriver en artikel om det, kan du følge os på Facebook. Og ved at klikke her får du en oversigt over kædebreve, vi tidligere har skrevet om. 

Opdateret 2. nov 2021