Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

6 gode råd: Sådan kan du styre uden om løgn og latin på sociale medier

Guides 30. jan 2020  -  10 min læsetid
Tjekdet

Der florerer massevis af misvisende, vildledende eller decideret falske nyheder på sociale medier. Både Facebook, Twitter, Instagram og YouTube er fyldt med tvivlsomme påstande, og især førstnævnte er arnested for falske opslag, videoer og andet indhold.

Det tager mange gange kun et øjeblik at lave et opslag, der hurtigt kan få tusindvis af likes, kommentarer eller delinger, og pludselig har en udokumenteret eller decideret usand påstand bredt sig til facebookprofiler rundtom i hele verden.

Men det er muligt at modarbejde den tendens.

Som bruger af sociale medier er der flere forholdsregler, du kan tage, så du ikke selv bidrager til at dele indhold, som ikke holder vand.

Vi har herunder samlet nogle gode råd til, hvordan du spotter falske nyheder på sociale medier. Hvis du hellere vil læse om, hvordan du spotter falske nyheder på hjemmesider - altså alle andre steder på nettet end på sociale medier - så har vi endnu en guide om det. Den kan du se ved at klikke her.

Mange nyhedsmedier bruger sociale medier som en platform til at dele nyheder. Det er der sådan set intet fordækt i. Alligevel skal du være varsom med, hvad du deler, også selvom det kommer fra et medie, du kender.

Både de traditionelle og de mere tvivlsomme medier bruger af og til clickbait som et middel til at lokke dig til at læse en artikel. Derfor kan en overskrift eller et billede, du møder på sociale medier, mange gange være misvisende i forhold til artiklens øvrige indhold.

Et eksempel på dette er en artikel af B.T., der påstod, at Danmark kunne blive tvunget ind i eurosamarbejdet. Sådan lød det i hvert fald i overskriften. Men i selve artiklen fremgik det, at det ikke var tilfældet, og derfor blev artiklen serveret med en temmelig misvisende overskrift.

Artiklen fortsætter under opslaget

B.T. delte tilbage i maj 2017 deres artikel på Facebook med påstanden, at "Danmark kan blive tvunget ind i euroen". Men det viste sig at være forkert – og det stod faktisk også indirekte i B.T.'s egen artikel.

Det er nemlig ikke alle, der får læst artiklen i sin helhed, fordi de enten er for dovne eller har for travlt til lige at sætte sig ind i, hvad sagen i virkeligheden handler om. Og sådan bliver en misvisende overskrift pludselig til en usand påstand, fordi den rejser fra bruger til bruger, som hver og én ukritisk videredistribuerer de falske oplysninger – eller måske endda selv digter videre på historien.

Husk derfor altid at læse en artikel, inden du deler den med et budskab, der slet ikke står mål med artiklens egentlige indhold.

Det er ikke kun artikler, du skal forholde dig kritisk til, før du deler eller kommenterer. Et eksempel er en video, der cirkulerede på flere sociale medier i 2019. Den blev flittigt delt både inden for og uden for de danske grænser. I flere opslag blev det påstået, at videoen er optaget i Danmark og viser, hvordan en "politibus bliver angrebet af aggressive muslimer".

Men kaster du et blik på videoen i et par minutter, vil du som dansker nemt kunne se, at videoen umuligt kan være optaget i København. Omgivelserne ligner simpelthen ikke en typisk dansk by.

Artiklen fortsætter under videoen

Faktisk stammer videoen fra Algier, der er hovedstaden i Algeriet. Her har en protestbevægelse i længere tid demonstreret mod landets aldrende præsident gennem 20 år, Abdelaziz Bouteflika. Og den 8. marts i år udviklede sig deciderede optøjer på gader og stræder, hvor videoens optagelser stammer fra.

Læren her er altså altid at sætte sig bare lidt ind i det indhold, du vil dele. Er du i tvivl om indholdets rigtighed, så brug et øjeblik på for eksempel en googlesøgning. Måske har vi allerede faktatjekket påstandene, du er lige ved at dele med dine venner på de sociale medier.

Billeder er ikke særligt svære at manipulere, og det er desværre en disciplin, som mange brugere på sociale medier, gør sig skyldige i.

Nogle manipulationer er mere ligetil at gennemskue end andre. For eksempel når Morten Østergaard i en taleboble giver udtryk for, at Radikale Venstre ønsker at indføre sharialovgivning i visse bydele i Danmark. Eller når selvsamme Østergaard poserer med et Islamisk Stat-flag hjemme hos en familie.

I begge tilfælde bærer billederne præg af et noget uprofessionelt forsøg på at forvanske den politiske debat. Men der er også eksempler på billeder, som ser mere virkelighedstro ud.

Et eksempel på dette var et påstået satellitfoto af Australien, der gav et misvisende billede af omfanget af landets naturbrande. Billedet var redigeret af en fotograf i et billedredigeringsprogram, så brandene så mere omfattende ud, end det var tilfældet.

Artiklen fortsætter under billedet

Flere danske facebookbrugere delte i starten af året dette billede med den påstand, at det viste Australien set fra rummet. Billedet var dog ikke en direkte gengivelse af et billede taget fra en satellit. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du selv kan se, om et billede er manipuleret, kan du læse vores guide med 10 værktøjer til at faktatjekke billeder.

Og så skal du i øvrigt huske, at også videoer kan være falske, selvom de tilsyneladende ser helt ægte ud. En ny type video-manipulation er de såkaldte deepfakes, der er en teknik til menneskelig billedsyntese baseret på kunstig intelligens.

Den bruges til at kombinere eksisterende og 'ægte' videoer med et helt andet lydbillede end det, personen på video oprindeligt siger, uden at man kan se forskel på mundbevægelserne.

Barack Obama har eksempelvis ikke kaldt Donald Trump for "a total and complete dipshit", selvom det i en video kunne se sådan ud.

Et brugbart værktøj til at spotte, om videoer er falske, er YouTube DataViewer, som er udviklet af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

I øvrigt tilbyder kan du også bruge Google's særlige søgeredskab, der hedder Fact-Check Explorer. Her kan du med få søgeord finde ud af, om et af de mange anerkendte faktatjekmedier verden over har undersøgt en specifik video eller billede.

Artiklen fortsætter under videoen

Teknologien til næste bølge af falske nyheder i videoformat er nemlig allerede udviklet og bliver hele tiden mere og mere avanceret. I denne video viser vi dig eksempler, og du får også gode råd til, hvordan du gennemskuer deepfakes.

Men det er ikke kun de falske billeder, der kan volde problemer. Også ægte billeder – eller videoer – kan vildlede, fordi de bruges i en forkert kontekst.

Et eksempel på det kunne være en video, der angiveligt viser et filmhold i færd med at instruere flygtninge i at slæbe sig op på en strand fra vandet. Videoen blev omtalt som et uhæderligt forsøg på at skabe sympati for flygtninge, men historien viste sig at være falsk. Godt nok var videoen ægte, men den viste i virkeligheden optagelserne til en græsk dokumentarfilm om den græsk-tyrkiske krig i 1919-1922.

Problemstillingen var nogenlunde den samme, da en video på Twitter angiveligt skulle vise muslimer i hobetal angribe politiet i København. Også denne video var ægte, men den viste rent faktisk nogle voldsomme demonstrationer i Algeriets hovedstad, Algier.

Det kan være svært umiddelbart at vurdere, om et billede eller en video rent faktisk viser det, der står i deleteksten, så vær varsom og lad være med blot at gå ud fra, at det er tilfældet.

Artiklen fortsætter under videoen

"Havde du regnet med det? Der bliver simpelthen lavet fake videoer, hvor flygtninge 'er ved at drukne' bare for at skabe sympati for dem. Vidste du det!". Sådan lød en af påstandene angående denne video, der blev delt vidt og bredt. Videoen var såmænd ægte nok, men den forestillede i virkeligheden optagelserne til en dokumentarfilm om den græsk-tyrkiske krig i 1919-1922.

Det er nemt at lade sig provokere, når man falder over ting i sit facebookfeed. Men hvis noget får dig op i det røde felt, bør du nok lige tælle til ti frem for fluks at dele det provokerende budskab med venner og bekendte.

Nogle opslag på sociale medier har nemlig lige præcis til hensigt at provokere, fordi forargelse er en god kilde til likes, kommentarer, delinger og visninger.

Eksempelvis var både en folketingskandidat for Dansk Folkeparti og adskillige af vedkommendes følgere godt og grundigt gale i skralden over, at pensionister hvert år bliver 8.000 kroner fattigere. Men den udlægning viste sig at være lige kreativ nok.

Hen over julen 2019 var adskillige politikere og almindelige danskere ligeledes rasende over, at julen tilsyneladende var ved at blive sløjfet af hensyn til islam. Et vintertræ i Ullerslev på Fyn blev brugt som eksempel herpå, ligesom både Ikea, Føtex, Aldi og Fakta af samme grund endte i en shitstorm.

I ingen af tilfældene handlede det dog om en afskaffelse af julen.

Det er derfor en god idé ikke at lade dit temperament styre, hvad du deler. Det kan nemlig også komme svindlere til gode.

For dét, at du deler, er ofte svindlernes mål, fordi det får flere ind på deres hjemmesider, hvor man for eksempel bliver præsenteret for reklamer. Jo flere, der ser reklamerne, jo flere penge får bagmændene.

Artiklen fortsætter under billedet

Dansk Folkepartis suppleant til byrådet i Faxe, Lizette Lilleskov Laugesen, var i november sidste år fortørnet over, at juletræsfesten i den fynske by Ullerslev tilsyneladende var blevet erstattet af en vinterfest. Det var dog ikke tilfældet, men adskillige facebookbrugere delte ufortrødent hendes opslag.

Også de såkaldte kædebreve kan skabe unødig frygt eller panik. Uanset årsagen så kan den type af tekster med falsk indhold ofte få fatale konsekvenser for dit helbred eller andres liv.

Kædebreve er karakteriseret ved at være tekster med budskaber, som brugerne af sociale medier opfordres til at dele. Ofte slutter kædebrevene med formuleringen "kopier - del ikke", eller det forklares slet og ret, hvordan du skal kopiere teksten og slå den op på din egen profil. Og opfordringen får alt for mange til at rent faktisk at gøre det. Derfor løber kædebreve ofte som en steppebrand på de sociale medier.

Hvis adskillige af dine venner slår den samme tekst op på deres profilsider, så skal dine alarmklokker ringe. Gør i stedet det modsatte. Lav først en googlesøgning på påstanden. Det kan måske afsløre, om dine venner deler misinformation, og du kan i stedet fortælle dem, at de er med til at udbrede et kædebrev, der skaber unødig panik, chikanerer andre eller ligefrem indeholder livstruende budskaber.

I årenes løb har der været adskillige eksempler på kædebreve. Et af de mest kendte - og som du måske selv er kommet til at dele - er en advarsel mod den angiveligt ondskabsfulde facebookhacker Magnus Falkerup fra Skåne, hvis højeste ønske tilsyneladende er at frarøve dig penge eller overtage din facebookprofil. Netop det kædebrev har cirkuleret i flere omgange gennem mange år på trods af, at faktatjekmedier verden over lige så mange gange har gjort opmærksom på, at advarslen intet havde på sig og i øvrigt var skadelig, fordi der rent faktisk findes en svensker med netop det navn. Men han er ikke hacker.

Artiklen fortsætter under billedet

Et andet eksempel handler om et ellers velmenende råd om, hvad du kan gøre, hvis du får et hjerteanfald, mens du er alene.

Kædebrevet påstår, at du skal hoste kraftigt flere gange, fordi det kan påvirke hjertet, så du redder dit liv.

Men også det råd har intet på sig. Og eksperter har endda advaret om, at det faktisk kan gøre situationen endnu værre - altså være direkte livstruende at gøre.

Du kan læse om flere eksempler på opslag, der har ødelagt eller chikaneret andre mennesker her.

Artiklen fortsætter under billedet

Kædebrevet om "hoste-genoplivning" har floreret i flere år på sociale medier. Herover viser vi kun et uddrag af den ellers lange og udførlige tekst, der opfordrer dig til at hoste, hvis du bliver ramt af et hjerteanfald. Men eksperter advarer, at det råd kan gøre den livstruende situation endnu værre.

Der er masser af eksempler på både falske profiler og falske sider på sociale medier.

De falske sider er som regel oprettet alene med det formål at lokke intetanende danskere i en kreditkortfælde. Oftest foregår det sådan, at svindlere opretter en facebookside, hvor de udgiver sig for at være en kendt virksomhed, der udlodder gavekort gennem en konkurrence.

Blandt andet Nordisk Film, elektronikkæden Power og oplevelsesvirksomheden Smartbox har fået deres navn misbrugt i svindelkonkurrencer på Facebook. Og i alle tilfælde handler det for svindlerne om at tømme facebookbrugeres bankkonto.

Vær derfor opmærksom, hvis du vinder en konkurrence og bliver bedt om at betale et lille beløb til porto eller lignende. Virksomheder vil nemlig som regel ikke opkræve nogen form for betaling, hvis du har vundet en af deres konkurrencer.

Det er sjældent, at falske profiler forsøger at svindle sig til dine penge. Til gengæld er der masser af eksempler på "personer", der forsøger at påvirke den offentlige debat via sociale medier.

Derfor er det altid en god idé at tjekke afsenderen ud, hvis du falder over et opslag på sociale medier, der påstår noget, du finder utroværdigt.

I faktaboksen herunder kan se eksempler på typiske kendetegn hos falske profiler.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

1. Der er sjældent et profilbillede af en person, men måske i stedet af en kat, en bil eller noget natur.

2. Personen deler ikke (ret mange) billeder – og de er enten meget upersonlige eller meget ensformige.

3. Personen har meget få eller ekstremt mange venner.

4. Facebookprofilen er oprettet for nylig og har ikke ret mange opslag.

5. Opslagene på profilen handler ofte om det samme og er af politisk, konfrontatorisk karakter. Det kan tyde på, at vedkommende har en klar agenda og måske endda et mål om at vildlede andre.

6. Der er ikke sammenhæng mellem oplysningerne om profilen. Et sted oplyser profilen måske at være single, men du kan finde billeder fra et bryllup. Eller personen oplyser at bo i den australske storby Sydney, men oplyser samtidig at arbejde i den indiske by Mumbai.

7. Hvor meget fortæller personen om sig selv? Står der meget lidt, så vil personen ikke genkendes.

Det sidste råd er meget banalt, men ikke desto mindre en virkelig god tommelfingerregel at følge.

Uanset hvad du falder over på sociale medier, er det altid en god idé at spørge dig selv, om det nu også kan passe, hvad du læser. Eller om det er for godt til at være sandt.

Er du eksempelvis godt rustet mod hudkræft, hvis du solbader en masse og i øvrigt undlader at bruge solcreme? Og kan en gang pommes frites virkelig modvirke hårtab? Svaret er i begge tilfælde – ikke overraskende – nej.

Og selvom mange nok gerne vil tro på det, så er det altså heller ikke rigtigt, at mænd lever længere af at se på kvindebryster.

De sociale medier er også oversvømmet af helt fantastisk gode tilbud på varer og lokkende konkurrencer. I mange tilfælde er der tale om forsøg på at sælge dig noget skrammel. Og svindlere er især "glade" for at lave falske konkurrencer, hvor du i sidste ende risikerer at få tømt din pengepung.

Udover at bruge din sunde fornuft, så kan du ofte nemt og hurtigt afsløre en falsk konkurrence. Tjek for eksempel om facebooksiden, hvor en konkurrence er slået op, nu også tilhører det firma, som siden giver sig ud for. Elektronikkæderne Power og Elgiganten har flere gange lagt navn til falske facebooksider med konkurrencer. Men ofte vil du se, at de falske facebooksider har meget få opslag, meget få følgere eller blevet oprettet for nogle dage siden. Og det er mistænkeligt, da for eksempel Power burde have mange tusinde følgere - og ikke meget få, som ofte er tilfældet på falske facebooksider.

Der er eksempler nok på vildledende eller falske opslag på sociale medier, og mange historier får hurtigt ben at gå på, fordi vi ikke er kritiske nok. Så det er meget simpelt: Er du i tvivl om rigtigheden af noget, så lad være med at dele eller reagere på det.

Hvis du er interesseret i flere guides angående falske nyheder og misinformation, kan du passende læse vores guides om kildekritik og forældreansvar.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023