Viser Forsvarets prøver, at unge fra Mellemøsten er mindre intelligente?

En figur fra et dansk studie bliver for tiden delt på sociale medier - særligt blandt anonyme, stærkt højreorienterede profiler - og figuren handler om intelligens og personer med indvandrerbaggrund. 

Det danske studie, som figuren stammer fra, har undersøgt testresultater fra unge mænd og kvinder, der har været til Forsvarets Dag - det, der tidligere blev kaldt session. Bag studiet står forsker Emil Kirkegaard, der har udgivet en række artikler, hvoraf mange handler om etnicitet og genetik. 

Han har fået omregnet prøveresultaterne til en intelligenskvotient (IQ). Og derefter har han linet de forskellige navne op, efter hvor godt personer med de pågældende navne gennemsnitligt har klaret sig til prøven.

Længst til venstre på figuren og med lavest IQ står mellemøstlige navne som Mohamed, Ahmed og Ali. Længst til højre finder man danske navne som Nils, Viktor og Lauge.

Reaktioner på sociale medier tyder på, at figuren bliver opfattet sådan, at unge med mellemøstlig baggrund er mindre intelligente end deres danske jævnaldrende.

Men det beviser figuren ikke, siger en intelligensforsker. En anden siger dog, at studiet stemmer overens med, hvad forskningen i øvrigt viser om intelligens blandt forskellige folkeslag. 

So... the Danish military did an IQ test pic.twitter.com/knp45FIcEX

— Zoomer (@ZoomerHistorian) September 11, 2024

Testparate danskere

Ifølge studiet er figuren baseret på data fra prøverne til Forsvarets Dag mellem 2009 og 2011. Emil Kirkegaard har udvalgt de fornavne, der er gået igen flere end tyve gange. Derefter er der for hvert navn udregnet et gennemsnit for testresultater. Og de tal er omregnet til en gennemsnitlig IQ.

Her ligger personer, der hedder Asger, gennemsnitligt på en IQ på cirka 105, mens personer med navnet Mohammed i snit er på cirka 76.

Men Forsvarets intelligensprøve, der hedder Børge Prien-prøven, har en række begrænsninger, mener Erik Lykke Mortensen, der er intelligensforsker på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

“Jeg tror mere på, at ikke-kognitive faktorer forklarer resultaterne i studiet,” siger han.

Ifølge Erik Lykke Mortensen kan særligt tre ting gøre, at de unge med mellemøstlig baggrund scorer dårligere i intelligenstesten uden af den grund nødvendigvis at være mindre intelligente end etnisk danske unge.

For det første klarer man sig ifølge intelligensforskeren bedre til Forsvarets test, hvis man har det, der bliver kaldt testparathed.

Testparathed er evner til at indstille sig på en prøvesituation og dens betingelser, og man udvikler den blandt andet ved at gå til eksamen i skolen. Den er ifølge Erik Lykke Mortensen tæt forbundet med uddannelsesniveau, for jo flere prøver man går til, des bedre bliver man generelt set til at besvare prøver. 

Og flere danske unge end unge med mellemøstlig baggrund har, når de er til Forsvarets dag, færdiggjort eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor har de en fordel til prøven, mener Erik Lykke Mortensen 

Mindre motiverede?

Også motivation en vigtig faktor for, om man klarer sig godt til en test. Da der er værnepligt i Danmark, kunne man spekulere i, at nogle bevidst svarer forkert på spørgsmål i håb om at undgå at blive tvunget i trøjen. Og ifølge Erik Lykke Mortensen er motivation særligt relevant her. 

“Selvfølgelig er mange danskere heller ikke motiverede. Men alt taget i betragtning må der antages at være relativt flere med etnisk baggrund, som ikke er særlig motiveret for at klare sig godt i testen,” siger han.

Samme forklaring er tidligere givet på, at unge med udenlandsk baggrund klarer sig skidt til session sammenlignet med danske unge. Forsvarsministeriet fik tilbage i 2003 Center for Militærpsykologi til at analysere, hvorfor en lavere andel fremmødte med udenlandsk baggrund blev vurderet egnet til sessionen.

Rapporten konkluderer, at unge med udenlandsk baggrund i højere grad undlader at yde toppræstation til prøven, fordi de ikke ønsker at aftjene værnepligt.

Enkelte har spekuleret i, at unge med muslimsk baggrund ikke ønsker at være i Forsvaret, når Danmark udfører militære operationer i muslimske lande. Emil Kirkegaards studie bygger på sessionsprøver fra 2009 til 2011. I den periode havde Danmark soldater i Afghanistan og Irak. 

Tidligere er der dog gennemført et studie af Københavns Universitets nu afdøde intelligensforsker Thomas Teasdale, der konkluderer, at de fremmødte går til prøven til Forsvarets Dag med samme ihærdighed, uanset om de gerne vil aftjene værnepligt eller ej. Det studie vender vi tilbage til.

Anden social status

Den tredje faktor er forældrenes sociale status og uddannelse. Ifølge Erik Lykke Mortensen hænger unges testresultater til Forsvarets Dag tæt sammen med, hvem deres forældre er. For har de lange uddannelser og høje indkomster, vil deres børn klare sig bedre til Forsvarets prøve. Og studiet, der bliver omtalt på X, tager ikke højde for, hvilke hjem prøvedeltagerne kommer fra.

“Det er jo nærliggende at tro, at forældrenes baggrund er meget forskellig for etniske minoritetsgrupper og danskere. Så når man ikke statistisk kan tage højde for dette, er der måske ingen grund til at undre sig over resultatet,” siger Erik Lykke Mortensen.

Han mener ikke, det overhovedet giver mening at sammenligne intelligenskvotient hos to befolkningsgrupper i Danmark, hvis man ikke kender deres baggrund.

Studiet, der ligger til grund for den omdiskuterede figur, har faktisk kigget på social status. Men det har undersøgt den sociale status som et gennemsnit for alle i Danmark med for eksempel navnet Thomas eller Ali. Det havde været langt bedre for analysen at inddrage den sociale status ved at kigge på forældrene til dem, der har deltaget i prøven, mener Erik Lykke Mortensen.

Forskel på folkeslag

Lars Larsen, der er professor mso på Aarhus Universitets psykologiske institut, er mindre kritisk over for studiets resultater. Tværtimod mener han, det når frem til, hvad man ved i forvejen, og hvad andre studier har vist.

“Vi må antage, at de her unge mænd oprindeligt er fra Mellemøsten. Det er velkendt, at der er nationale forskelle i IQ. Asiatiske lande scorer højest. Europa ligger i midten, og mellemøstlige og afrikanske lande scorer lavest,” siger Lars Larsen. 

Forskningen i menneskers oprindelse, genetik og intelligens er en videnskabelig kampplads. For selvom der er overvejende enighed om, at der er forskel på den gennemsnitlige IQ i forskellige lande, er der dyb uenighed om, hvad forskellen skyldes.

Nogle forskere mener, at biologi er hovedårsagen. Andre siger, at sociale og økonomiske grunde forklarer, hvorfor nogle befolkningsgrupper i gennemsnit er mere intelligente end andre.

Der er også uenighed om, hvor meget forskellen egentlig betyder. Ifølge Lars Larsen er variationen mellem befolkningsgrupper anselige og er med til at forklare, at mange ikke-vestlige lande har lavere BNP end vestlige.

Men her er forskere uenige om kausalitet, altså hvad der er årsag til forskellen. For andre mener, at det i stedet er miljømæssige og strukturelle faktorer, der gør, at der i dele af verden er både relativt lav IQ og BNP. 

Arv betyder meget

I Danmark har indvandrere og efterkommere fra mellemøstlige lande generelt en lavere social status end den etniske danske del af befolkningen, hvilket også fremgår af Emil Kirkegaards studie. Spørgsmålet er derfor, om personer fra mellemøstlige lande ligger lavt på social status på grund af lav intelligens, eller om det er omvendt. 

“Det er hønen og ægget, som er svært at svare entydigt på. Når vi undersøger det her, er der høje arvelighedsestimater, og det betyder, at retningen overvejende går fra intelligens til social status. Adopterede børn vil for eksempel ligne deres biologiske forældre mere end deres adoptivforældre,” siger Lars Larsen.

Erik Lykke Mortensen fra Københavns Universitet mener ikke, at de forskelle, der måtte være mellem forskellige befolkningsgruppers intelligens, er så betydelige.

“Man kan spørge, hvorfor gennemsnittet skulle være nøjagtigt ens hos forskellige etniske grupper og danskere. Der kan sagtens være mindre forskelle. Men af mange grunde anser jeg det for urealistisk, at der skulle være massive forskelle,” siger han.

Studiet når frem til, at de unge mænd med mellemøstlig baggrund har en gennemsnitlig IQ på 81. Var det tilfældet, ville en normal fordeling af intelligens betyde, at mere end en femtedel af gruppen er mentalt retarderet, siger Erik Lykke Mortensen, hvilket han ser som helt usandsynligt.

Kritiserer kritikken

TjekDet har sendt Erik Lykke Mortensens kritikpunkter af studiet til Emil Kirkegaard, der er forfatteren bag. Han har udgivet en række studier, og mange af dem handler om genetik og intelligens.

Han svarer, “at (Erik Lykke, red.) Mortensen har nogle udmærkede hypoteser, som dog alle er forkerte, og det ville han vide, hvis han kendte mere til emnet.”

Emil Kirkegaard skriver i en mail, at der ikke er evidens for, at der er forskel på danske og ikke-danske testdeltageres motivation. Her henviser han også til Thomas Teasdales studie, der konkluderer, at personer, der ikke vil i Forsvaret, går til testen med samme omhu.

Emil Kirkegaard savner også evidens for, at der er såkaldt testbias ved Børge Prien-prøven, og at den skulle måle noget andet end intelligens hos de unge med mellemøstlig baggrund og derfor ikke skulle fungere ens for begge grupper.

Og endelig mener han, at Erik Lykke Mortensen begår en sociologisk fejlslutning. Ifølge ham er forældrenes sociale status forårsaget af deres intelligens, og intelligensen er i høj grad arvelig.

“Ved at justere for dem (socioøkonomiske forhold, red.) fjerner man derfor en reel genetisk variation i intelligens indirekte. Det er en overkontrol,” skriver han til TjekDet.

Erik Lykke Mortensen holder til gengæld fast i sin kritik af Emil Kirkegaards studie. Han mener blandt andet, at Thomas Teasdales studie af testdeltageres motivation er et af hans mindre stærke, og at det ikke kan bruges til at sammenligne motivation mellem etniske grupper til Forsvarets Dag.

“De fleste forskere opfatter det sådan, at gruppeforskelle i for eksempel intelligensscorer først bliver rigtigt interessante, hvis de stadig kan ses, når man har kontrolleret for social baggrund. Måske vil der stadig være forskelle i Børge Prien-prøven. Men det ved vi ikke, og hvis der er forskelle, kan motivation og testparathed altså spille en rolle,” siger Erik Lykke Mortensen.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.