Venstres Ungdom (VU) med Lars Løkke Rasmussen i spidsen støttede Taliban i 1988. 

Sådan skriver Alternativets udenrigsordfører, Sascha Faxe, på det sociale medie X i en nu slettet kommentar.

Nuværende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), var i 1988 på rejse i Afghanistan i sin egenskab af formand for VU. Her rejste han rundt med en af landets mange oprørsgrupper, de såkaldte mujahedinere, som bekrigede de sovjetiske invasionsstyrker. 

Undervejs fik han taget et meget omdiskuteret billede, hvor han poserer med et AK47-gevær sammen med tre mujahedinere.

Men forskere, som TjekDet har talt med, afviser, at den oprørsgruppe, som VU og Lars Løkke Rasmussen besøgte i 1988, tilhører Taliban - af den simple årsag, at terrorbevægelsen først blev etableret i 1994. 

Og selv hvis nogle af de oprørere, Lars Løkke Rasmussen mødtes med i 1988, senere blev en del af Taliban, så er Sascha Faxes udlægning stadig forfejlet.

“Du kan ikke sætte lighedstegn mellem mujahedin-bevægelserne og Taliban. Det er en helt forkert præmis og en fejllæsning af historien at gøre det,” siger David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og ekspert i islamistiske terrorbevægelser i Mellemøsten og Sydøstasien.

I en nu slettet kommentar på X skriver Alternativets udenrigsordfører, Sascha Faxe, at Venstres Ungdom med Lars Løkke Rasmussen som formand støttede Taliban i 1988. Men forskere afviser hendes påstand. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Moderat oprørsleder

Formålet med VU’s besøg i Afghanistan i 1988 har Lars Løkke Rasmussen beskrevet for både Politiken i 2001, DR i 2016 og i sin bog ‘Om de fleste og det meste’ fra 2020. 

Forklaringen lyder kort fortalt, at VU var i Afghanistan for at kigge på skoler, som skulle modtage penge fra landsindsamlingen Skoleprojekt Afghanistan. Den stod VU bag sammen med andre borgerlige aktører som et alternativ til indsamlingskampagnen Operation Dagsværk, der i Lars Løkke Rasmussens optik havde en kommunistisk slagside.

TjekDet ville gerne have spurgt Lars Løkke Rasmussen, hvad navnet var på den oprørsbevægelse, han rejste med. Men det er ikke lykkedes at få svar fra hverken Udenrigsministeriet eller Venstres Ungdom inden redaktionens deadline. Hans nuværende parti, Moderaterne, oplyser, at de ikke kan svare på det.

Det kan til gengæld fotograf og journalist Jørn Stjerneklar, som rejste sammen med Lars Løkke Rasmussen på den omtalte tur i 1988. Faktisk var det Jørn Stjerneklar, der tog det omdiskuterede billede.

Ifølge ham var der tale om mujahedin-bevægelsen Jebhe-Nejat-e Melli, der havde Sibghatullah Mojaddedi som leder. Det bestyrkes af TjekDets research, som viser, at Lars Løkke Rasmussen på billedet står ved siden af Asmat Mojaddedi, der er søn af Sibghatullah Mojaddedi.

Det fortæller Lars Løkke Rasmussen faktisk også til Politiken i 2001 dog uden direkte at nævne Sibghatullah Mojaddedi. Han nævner Asmat Mojaddedi, men kun hans fornavn. Asmat Mojaddedi har boet i Danmark i mange år og blandt andet været formand for Muslimernes Fællesråd.

Søren Espersen har ret i, at flertallet af afghanere støtter sharia. Men det betyder ikke, at de støtter Taliban

Ifølge Michael Friederich Kluth, der er lektor ved RUC og ekspert i Afghanistan, var mujahedin-lederen Sibghatullah Mojaddedi - efter afghansk målestok - moderat og dermed meget langt fra det Taliban, der senere opstod.

“Han spillede en stor rolle i forsøget på at bygge bro mellem stridende krigsherrer og blev regnet som relativt pro-vestlig,” siger han.

Samme opfattelse har David Vestenskov. Han bider mærke i, at Jebhe-Nejat-e Melli var en del af den såkaldte Nordalliance, der aktivt bekæmpede Taliban efter deres magtovertagelse i 1996.

“Jebhe-Nejat-e Melli var i opposition til Taliban, da de havde magten. Amerikanerne endte jo også med at samarbejde med Nordalliancen, da de gik ind i Afghanistan i 2001,” siger han.

Pragmatiske alliancer

Ikke alle mujahedin-bevægelserne var lige så moderate som Jebhe-Nejat-e Melli, men selv de mere ekstreme bevægelser op gennem 1980’erne og frem til Talibans magtovertagelse i 1996 tåler ifølge forskerne ikke sammenligning med Taliban.

“Ingen af dem havde tonet rent flag på det tidspunkt i forhold til det, vi så fra Taliban fra 1996 og frem, hvor man så den her voldsomme wahhabistiske - altså ultrakonservative - tilgang til, hvordan et samfund skal indrettes,” siger David Vestenskov.

Det samme påpeger Michael Friederich Kluth. 

“Mujahedinerne kunne sagtens finde på at indforskrive islamistiske argumenter, hvis det ellers passede ind i deres kram. Men helt generelt var de på ingen måde så stærkt indlejret i det, vi i dag vil kalde en fundamentalistisk islamisme, som Taliban var. Talibans grundlag var et teologisk afsæt, og det har det ikke været for mujahedinerne,” siger han.

Efter Talibans magtovertagelse skifter flere af oprørsgrupperne eller deres medlemmer side og støtter Taliban, men det skal man ikke lægge noget dybere i. Det er nærmere et udtryk for en pragmatisk tilgang end et ideologisk fællesskab med Taliban, vurderer forskerne.

“I Afghanistan er det ikke usædvanligt, at klaner og deres militser skifter side. Nogle krigsherrer valgte at støtte Taliban, og i nogle tilfælde vendte de dem endda ryggen igen, da amerikanerne kom i 2001,” siger Michael Friedrich Kluth.

Det bedste eksempel på en pragmatisk mujahedin-leder er ifølge David Vestenskov Gulbuddin Hekmatyar fra bevægelsen Hezb-i Islami. Bevægelsen kæmpede mod de sovjetiske styrker i Afghanistan op gennem 1980’erne, og Gulbuddin Hekmatyar var på det tidspunkt i kridthuset hos blandt andre den daværende amerikanske præsident, Ronald Reagan. 

I 2003 kom han dog på USA’s liste over eftersøgte terrorister, og han har ad flere omgange skiftet mellem at være i alliance med Taliban og i direkte opposition til dem. Blandt andet var han en central del af inderkredsen til den tidligere præsident, Ashraf Ghani, som Taliban tog magten fra i 2021 efter 20 års amerikanskstøttet republikansk ledelse.

“Nu har Hekmatyar så fundet et slags arbejdsfællesskab med Taliban igen, men det betyder slet ikke, at Taliban og Hezb-i Islami er én og samme bevægelse. De arbejder med nogle meget pragmatiske alliancer i Afghanistan,” siger David Vestenskov.

Artiklen fortsætter under billedet

USA støttede i 1980'erne officielt mujahedin-bevægelserne i deres kamp mod de sovjestiske invasionsstyrker, og præsident Ronald Reagan havde endda flere af mujahedin-lederne på besøg i Det Hvide Hus. Her ses han i juni 1986 sammen med Burhanuddin Rabbani, der senere blev præsident i Afghanistan fra 1993 til 1996. Foto: Dennis Cook/AP/Ritzau Scanpix

Beklager og sletter opslag

TjekDet har forelagt Sascha Faxe, at forskerne ikke kan genkende hendes påstand, og efterspurgt et interview. I en SMS svarer hun følgende:

“Jeg har været upræcis i mit opslag. Der blev brugt andre termer i 80’erne. Det beklager jeg selvfølgelig og vil slette mit opslag.”

TjekDet spørger efterfølgende igen om muligheden for et interview, fordi vi blandt andet gerne vil spørge, hvordan hun mener, at hun var upræcis, og hvilke termer fra 1980’erne hun henviser til. Hun ønsker dog ikke at stille op til interview.

“Der er såmænd ikke mere at sige, end at jeg var upræcis,” skriver hun i en ny SMS.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek  - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.