Vil regeringen sende 80 millioner i favnen på Taliban, spørger Lars Boje Mathiesen. Nej, regeringen vil omlægge støtten
-
Regeringens finanslovsforslag lægger op til at bruge 80 millioner på opbygning af det nationale politi i Afghanistan
-
Det undrer Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen al den stund, at den islamiske bevægelse Taliban har overtaget magten i landet
-
Man risikerer altså at sende millioner i favnen på Taliban, siger han i en facebookvideo, der har flere end 140.000 visninger
-
Men regeringen forventer ikke længere at sende pengene til de afghanske myndigheder. Derimod skal det gentænkes, hvordan pengene skal bruges
-
Finanslovsforslaget var sendt i trykken inden Talibans magtovertagelse, og derfor står der i forslaget, som der gør
Nye Borgerliges finansordfører, Lars Boje Mathiesen, har læst op på regeringens finanslovsforslag for næste år. Og særligt én ting springer ham i øjnene.
På forslagets side 80 kan man nemlig læse, at regeringen vil sende 80 millioner kroner til Afghanistan, som forventes at gå til “opbygningen af det afghanske nationale politi”.
”Øh, hvilket nationalt politi? Det nationale politi er vel nu Taliban eller i hvert fald styret af Taliban,” spørger Lars Boje Mathiesen retorisk i en video med titlen "80 millioner danske skattekroner til Taliban?!?", som han har lagt på Facebook den 1. september.
To uger tidligere overtog den islamistiske bevægelse Afghanistans hovedstad, Kabul, og satte sig på magten i landet.
”Og så vil man give 80 millioner af vores alle sammens skattekroner på, at Taliban skal ’sikre’ (her laver finansordføreren gåseøjne med fingrene, red.) borgernes grundlæggende retssikkerhed,” siger Lars Boje Mathiesen videre i videoen, inden han med slet skjult ironi konstaterer:
”Det skal nok gå godt.”
Videoen har fået næsten 5.900 tusind reaktioner, over 2.400 delinger, mere end 600 kommentarer og godt 143.000 visninger.
Men faktisk forventer regeringen ikke længere at sende millionerne afsted til afghanske myndigheder.
Forslag var sendt i trykken
Ifølge finanslovsforslaget afsættes de 80 millioner gennem en forlængelse af det freds- og stabiliseringsprogram for Afghanistan, der har kørt siden 2018.
Men det kan da lyde besynderligt, at danskernes penge skal sendes til afghanske myndigheder, som nu er underlagt en bevæbnet, kvindeundertrykkende, islamistisk bevægelse.
TjekDet har derfor spurgt Udenrigsministeriet, hvorfor regeringen dog har tænkt sig at sende skattekroner den vej.
Som svar sender ministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Danmark har stoppet støtten til afghanske myndigheder, og at regeringen vil drøfte, hvordan den kan omlægges.
Pressemeddelelsen er dateret 17. august, altså et par dage efter Taliban har taget magten i det centralasiatiske ørkenland, men også næsten to uger før finanslovsforslaget blev fremlagt 30. august.
Ministeriet har dog også en forklaring på, at lovforslaget alligevel lægger op til at sende støtte, selvom støtten er stoppet to uger forinden.
”Finanslovsforslaget er lavet før sommerferien, det vil sige før Afghanistan faldt. På grund af situationen er den nuværende støtte til politiet indstillet. Der skal i lyset af den nye situation i landet gentænkes, hvordan midlerne udmøntes,” skriver ministeriet i en mail til TjekDet.
Finansloven ikke et lukket papir
Finanslovsforslaget var altså allerede sendt til tryk, da Taliban pludselig vandt frem i Afghanistan hen over sommeren. Og det har Lars Boje Mathiesen sådan set fuld forståelse for.
”Tingene skete ret hurtigt i de der dage i august. Så jeg har selvfølgelig forståelse for, at der kan være skrevet noget ned, som ikke længere holder,” siger han til TjekDet.
”Men jeg har ikke forståelse for, at man så ikke ændrer det i den elektroniske version og i forhold til det, man fremlagde i Folketingssalen. Når regeringen ikke har gjort det, må det være, fordi den stadig har til hensigt at bruge de penge. Ellers havde de lavet det om.”
Men ville det ikke være uhensigtsmæssigt, hvis der florerede to forskellige finanslovsforslag?
”Nej, jeg synes, det er langt mere uhensigtsmæssigt, at man ikke laver et tillæg, når man fremlægger forslaget, hvor man gør klart, at der er nogle punkter, som ikke er relevante, fordi regeringen ikke længere ønsker at bruge pengene på det. Det skal Folketinget jo orienteres, så vi ved, hvad vi skal stemme om.”
Regeringen har faktisk 17. august udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at de stopper støtten og søger den omlagt.
”Pressemeddelelser er ikke det samme som lov. Som folketingsmedlemmer skal vi forholde os til det, der bliver fremlagt i Folketinget, ikke hvad man siger i en pressemeddelelse. Når de ikke vil bruge pengene, undrer det mig, at de præsenterer det i deres finanslov.”
Men det er jo så, fordi den var sendt til tryk?
”Nej, sådan kan man ikke undskylde. Man har haft tretten dage til at ændre den version, vi skal forholde os til i folketingssalen under førstebehandlingen. I finanslove kommer der løbende mange tillæg med ændringer og efterbevillinger og alt muligt andet. Finanslovsforslaget er jo ikke sådan et lukket stykke papir, som aldrig bliver redigeret.”
Tror du ikke, det er noget, der vil blive inddraget i forhandlingerne om finansloven?
”Jeg vil da glæde mig over, hvis de tager det ud under forhandlingerne med støttepartierne og bruger pengene på noget andet. Men det har jeg endnu ikke set. Og indtil jeg ser det, er det bare sniksnak.”
Rettelser sker gennem ændringsforslag
TjekDet har spurgt Finansministeriet, hvorfor der ikke er lavet et tillæg til finanslovsforslaget eller ændret i den elektroniske version, inden det blev fremlagt for Folketinget – når regeringen knap to uger inden, det blev fremlagt, havde besluttet sig for, at man ville søge støtten til Afghanistan omlagt.
“Regeringen præsenterede forslag til finanslov for 2022 den 30. august. Alle ændringer til finanslovforslaget vil ske i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovforslaget,” lyder svaret fra Finansministeriet til TjekDet.
Der står formelt ikke noget i vejen for at foretage ændringer i den elektroniske version, sådan som Lars Boje Mathiesen efterspørger, lyder det fra Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.
“Men det har ingen formel status, for det er den trykte udgave, som er det officielle dokument. Og jeg tror, det ville skabe stor forvirring, hvis der pludselig var én version, som folketingsmedlemmerne kender til, og en anden, som er ude i offentligheden,” siger han.
“Hvis man skal rette den trykte udgave, der er det officielle dokument som lovforslag, så skal det ske gennem formelle ændringsforslag til finansloven. Og sådan et kan Lars Boje Mathiesen jo så bare stille,” siger Jørgen Albæk Jensen.
Lars Boje Mathiesen rejste spørgsmålet om de 80 millioner til det nationale politi i Afghanistan under førstebehandlingen af finanslovsforslaget den 9. september.
“Vi vil i forbindelse med udbetalingen af midler fremadrettet i hele verden sikre os, at vi ikke udbetaler til regimer og organisationer, som bruger pengene på at undertrykke deres befolkning,” lød svaret fra Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.
”Jeg er helt med på og har fulgt det tæt og tager det ekstremt alvorligt, at situationen i Afghanistan ændrer sig dag for dag i den her tid. Situationen på jorden vil ses afspejlet i den måde, vi rent faktisk implementerer finansloven på,” sagde han videre.
Forhandlingerne om finansloven påbegyndes efter Folketingets åbning første tirsdag i oktober. Almindeligvis indgås aftale om finansloven i november.
