Regnestykket er ikke lige til: Her er verdens rigeste lande

Indsigt 7. sep 2021  -  10 min læsetid
This describes the image
Foto: Pixabay
  • USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst betyder ikke nødvendigvis rigest

  • Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op

  • Artiklen er opdateret med de seneste tal fra Verdensbanken, der dækker over år 2020

USA er den suverænt største økonomi i verden. Men betyder det, at amerikanerne også er den rigeste befolkning? Det korte svar er: Nej.

Det viser TjekDets gennemgang af de seneste tal fra Verdensbanken.

Men for at nå til den konklusion bliver vi først nødt til at se på de forskellige måder, man kan beregne et lands økonomi på. Og dem findes der mange af.

En af de mest velkendte fremgangsmåder er at kigge på et lands bruttonationalprodukt (BNP). BNP er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land i en given periode, oftest et år, som tilfældet også er i denne artikel. BNP er et af de mest anvendte nøgletal inden for økonomi, fordi det giver indblik i, hvor stor et lands økonomi er.

USA's BNP udgør 131.900 milliarder kroner omregnet med den nuværende dollarkurs (6,30). Det svarer til knap en fjerdedel af hele den globale økonomi. Det tilsvarende tal for Danmarks BNP er 0,4 procent.

 

Størst på BNP

BNP bliver typisk brugt til at illustrere det økonomiske kapløb mellem verdens lande. Laver vi en rangliste over de største økonomier baseret på BNP, ligger USA klart i top efterfulgt af Kina, der halter et godt stykke efter og kun udgør 17,4 procent af den globale økonomi. Japan ligger nummer tre.

Og hvor gemmer Danmark sig? På ranglisten over alle verdens lande indtager den danske økonomi en plads som nummer 34. Værdien af den danske produktion er opgjort til 2.237 milliarder kroner, og det amerikanske BNP er altså omtrent 59 gange større end det danske.

I 2019 var USA's BNP 134.231 milliarder kroner, men i år 2020 er det faldet til 131.900 milliarder. Og USA er langt fra ene om at have oplevet økonomisk tilbagegang i 2020. Coronapandemien har nemlig påvirket mange landes økonomi, fortæller Casper Worm Hansen, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

"Over en bred kam har der været tilbagegang i 2020. Kigger man på forskellige lande, varierer det fra cirka 0 til 10 procent af årlig BNP i tilbagegang," skriver Casper Worm Hansen i en mail.

Og det påvirker også de interne forhold mellem landene.

"Det er klart, at eftersom nogle lande ikke har tabt ligeså meget som andre lande, så vil det midlertidigt ændre det indbyrdes økonomiske styrkeforhold. Men ændringerne er formentlig små og midlertidige," skriver Casper Worm Hansen.

Og det er blandt andet tilfældet for Danmark, der ifølge Casper Worm Hansen, har klaret sig ganske pænt under coronapandemien. For mens Danmark for et år siden havde den 39. største økonomi i verden, ligger Danmark nu på en 34. plads.

Men den placering skal man måske ikke tillægge alt for stor betydning. Selvom det er svært at spå om fremtiden, fortæller han, at coronapandemien sandsynligvis ikke vil få den store indvirkning på landenes økonomi på lang sigt.

"Mit bedste bud, baseret på litteraturen om epidemier og økonomi, er, at vi højst sandsynligt ikke vil kunne spore corona-chokket i BNP-tallene om 10 eller 20 år," skriver han.

 

 


Men BNP er ikke den bedste måde at måle på, hvis man gerne vil finde verdens rigeste land. Der er nemlig en række problemer ved at sammenligne BNP for forskellige lande, fortæller Casper Worm Hansen.

"En krone rækker nu engang længere i Kina end i Danmark, og derfor skal der justeres for købekraftsforskelle på tværs af lande", siger han.

Eksempelvis viser brugerindberetninger til hjemmesiden Numbeo - som skal tages med store forbehold - at et kilo bananer i Beijing koster omkring halvdelen af, hvad det koster i Aarhus. Derfor kan den samme krone ikke købe det samme i alle lande. Det tager økonomer højde for ved at beregne den såkaldte købekraftsparitet (KKP).

KKP angiver prisforholdet mellem den samme vare eller ydelse i forskellige lande. KKP tager derfor højde for forskelle i prisniveauer. Hvis man vil sammenligne den kinesiske og danske økonomi, skal man derfor gange det danske BNP med købekraftspariteten.

Hvis hele den kinesiske og danske økonomi kun producerede bananer, ville det svare til, at man halverede det danske BNP. Det skyldes, at hvis man omregner Danmarks BNP til den kinesiske valuta med købekraftsparitet, svarer det til, at man opgør Danmarks BNP i Kinas priser. Og når Kina producerer bananer langt billigere end Danmark, vil det danske BNP altså falde. I praksis består landes økonomier naturligvis af mange varer, og beregningen af KKP er derfor mere kompliceret end som så.

Men når man justerer for landenes købekraft, ser ranglisten over verdens rigeste lande pludselig anderledes ud. Nu må USA vige førstepladsen til fordel for Kina.

 


Samtidig stiger Indien fra en sjette- til en tredjeplads, Tyskland falder én enkelt plads, mens Frankrig pludselig rangerer højere end Storbritannien. Begge falder dog i placering - Frankrig med to pladser og Storbritannien med fem pladser.

Det er altså særligt landene med billige varer i supermarkederne, der arbejder sig frem på ranglisten, når man justerer for købekraft. Det betyder også, at Danmark dumper ned på en plads som nummer 51.

Ved at justere for landenes købekraft rykkes der også rundt på landenes andel af den globale økonomi. 

 

Pengene skal fordeles på flere hænder

Selvom justeringen af landenes købekraft giver et bedre indblik i, hvor rigt et land samlet set er, viser de to foregående ranglister ikke, hvor mange penge den enkelte person i et land har i lommerne. Mange af de lande, der ligger i toppen af ranglisterne, har nemlig også store befolkninger. Pengene er således delt ud på mange flere hænder.

Ifølge Casper Worm Hansen skal en af årsagerne til, at Kina rangerer meget højere end Danmark derfor findes i, at der er godt 1,4 milliarder kinesere og kun omkring 5,8 millioner danskere.

"Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige indkomst i en befolkning, skal man altså justere for forskelle i befolkningers størrelser. Det vil så vise sig, at den gennemsnitlige kineser langt fra har råd til at købe lige så mange varer som den gennemsnitlige dansker," forklarer han.

Den justering laver økonomer ved at dividere et lands BNP med antallet af indbyggere.

Selvom tallene ikke tager forbehold for fordeling af pengene eller andre velfærdsparametre som levealder, viser BNP per indbygger produktionen per indbygger og giver derfor et mere realistisk billede af, hvor rigt et land er. 

 

 

Når man beregner BNP per indbygger, ændres rangeringen af verdens rigeste lande drastisk. Især når vi samtidig tager højde for landenes købekraft.

Nu er Danmark med sine 5,8 millioner indbyggere rykket fra en 51.- til en 10. plads med et købekraftsjusteret BNP på 380.510 kroner per indbygger.

Samtidigt er USA faldet til en ottendeplads på ranglisten med 400.324 kroner per indbygger, mens Kina helt er vippet af top 20  - de ligger nu på en 71. plads. Derudover består top ti på listen nu primært af mindre lande. Luxembourg er fløjet helt til tops med 745.664 kroner per indbygger.

Men før vi glæder os for meget over den danske placering i top 20, er det vigtigt at spørge, om BNP per indbygger overhovedet er den bedste regnemetode, hvis man vil finde ud af, hvilke lande der er blandt de rigeste. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet. 

"At bruge BNP per indbygger som mål for rigdom har sine begrænsninger. I sidste ende er økonomer mest interesseret i velfærd, hvor andre faktorer end forbrug også indgår. Det kan eksempelvis være fritid, forventet levetid og økonomisk ulighed, som ikke direkte fanges i BNP per indbygger. Ikke desto mindre er BNP per indbygger det mest anvendte mål, da det er svært at vægte de andre faktorer indbyrdes."

Når man anvender BNP per indbygger, skyldes det også, at økonomi har en nyttefunktion, som er nemmere at måle end for eksempel sundhed. At en befolkning har en høj gennemsnitlig levealder, kan således godt være en målestok for velfærd, men det er nemmere at måle funktion af kroner end af leveår, mener Casper Worm Hansen.

Ulige rige lande

Når man taler om BNP per indbygger, tager man ikke højde for, hvordan pengene er fordelt i befolkningen. 

De tal kan man supplere med et tal for graden af økonomisk lighed i et land. Det kan måles ved den såkaldte gini-koefficient. Har et land gini-koefficienten 1, betyder det, at kun én person rager al indkomst i landet til sig. Omvendt betyder et 0, at indkomsten er fordelt fuldkommen lige. 

På den måde er indkomsterne i Danmark med en gini-koefficient på 0,26 fordelt mere lige end i et land som USA, der har gini-koefficienten 0,39. Det vidner om, at selvom Danmark og USA ligger tæt på hinanden målt på BNP per indbygger, så udgør superrige personer og meget fattige en større andel af befolkningen i USA end i Danmark.   

Det er svært at komme med et entydigt svar på, hvorfor et land er rigt, eller hvorfor et land har en ligelig fordeling af pengene. Når Norge rangerer højt på listen over lande med højt BNP per indbygger, er det ifølge Casper Worm Hansen på grund af deres oliereserve. For Irland kan grunden være den lave selskabsskat, som gør det attraktivt for virksomheder at have hovedsæde i Irland.

Andre velfærdsmål

Udover det økonomiske aspekt kan man også se på en række tal, der beskriver udviklingen i forskellige lande. 

En sådan metode er eksempelvis det såkaldte Human Development Index (HDI), der ud over økonomien også tager højde for blandt andet den gennemsnitlige levealder og antal år på skolebænken. Det kombineres i et indeks, der vægtes fra 0 til 1, hvor 1 er den højest mulige levestandard.

 


Især de europæiske lande udmærker sig, når man måler på HDI. I top 20 ligger 12 af landene i Europa, mens tre lande ligger i Asien. Samtidig er nogle af de lande, der havde både en høj BNP og BNP per indbygger, ikke i top 20, når man måler på HDI.

Helt i top ligger vores nordiske broderland Norge med et HDI på 0,957 efterfulgt af Irland og Schweiz på anden- og tredjepladsen. Herefter følger Hong Kong på en fjerdeplads og Island på femtepladsen, mens Danmark lige præcis sniger sig med i top ti.

Måden, vi regner på, har altså stor betydning for, hvilke lande der klarer sig bedst. Størst betyder ikke nødvendigvis rigest, hverken når man kigger på økonomien eller betragter rigdom bredere. Pointen er, at man skal vælge opgørelsesmetode efter, hvad man gerne vil vise.

"Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige, økonomiske rigdom per menneske, skal man bruge BNP per indbygger, der er justeret for købekraft. Hvis man vil vide noget om landenes økonomiske magt overfor hinanden, er det samlede BNP at foretrække. Hvis man vil udtale sig om den oplevede velfærd for det enkelte menneske, kan HDI være at foretrække, men det er et meget sammensat mål, som man derfor skal være lidt påpasselig med at træffe hårde konklusioner på baggrund af," siger Casper Worm Hansen.

 


Det bliver særligt klart, når man sammenligner de 20 største økonomier - målt på BNP - i forhold til deres placering på de forskellige ranglister. Det viser tabellen herover.

Du kan sortere i tabellen ved at trykke på overskrifterne i kolonnerne.

 

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 7. SEPTEMBER 2021:
Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.

Opdateret 7. sep 2021