Her er verdens rigeste lande

30. sep 2020 -
8 min læsetid
This describes the image
Foto: Pixabay
  • USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

USA er den suverænt største økonomi i verdenen. Men er amerikanerne også den rigeste befolkning? Det korte svar: Nej.

Det viser TjekDet's gennemgang af de seneste tal fra Verdensbanken.

Men for at nå frem til den konklusion, bliver vi nødt til først at se på de forskellige måder at beregne et lands økonomi på. Det kan nemlig gøres på flere måder.

Det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) udgør 134.231 milliarder kroner omregnet med den nuværende dollarkurs (6,28). Det svarer til knap en fjerdedel af hele den globale økonomi. Det tilsvarende tal for Danmark er 0,4 procent.

BNP er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land. BNP er et af de mest anvendte nøgletal inden for økonomi, fordi det giver indblik i, hvor stor en økonomi et land har. 

 

Størst på BNP

Derfor bliver BNP typisk brugt til at illustrere det økonomiske kapløb mellem verdens lande. Og hvis vi laver en rangliste over de største økonomier baseret på BNP, ligger USA klart i top efterfulgt af Kina, der halter et godt stykke efter og dermed kun udgør 16,35 procent af den globale økonomi. Japan ligger nummer tre.

Og hvor gemmer Danmark sig? På ranglisten over alle verdens lande indtager den danske økonomi 39. pladsen, hvor værdien af den danske produktion er opgjort til 2.185,9 milliarder kroner. Det amerikanske BNP er altså omtrent 60 gange større end det danske.

 


Men BNP er ikke den bedste måde at måle på, hvis man gerne vil finde verdens rigeste land. Der er nemlig en række problemer med at sammenligne BNP for forskellige lande. Det fortæller Casper Worm Hansen, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

"En krone rækker nu engang længere i Kina end i Danmark, og derfor skal der justeres for købekraftsforskelle på tværs af lande", siger han.

Eksempelvis viser brugerindberetninger til hjemmesiden Numbeo - som skal tages med store forbehold - at et kilo bananer i Beijing koster omkring halvdelen af, hvad det koster i Aarhus. Derfor kan den samme krone ikke købe det samme i alle lande. Det tager økonomer højde for ved at beregne den såkaldte købekraftsparitet (PPP). PPP angiver prisforholdet mellem den samme vare eller ydelse i forskellige lande. Hvis man vil sammenligne den kinesiske og danske økonomi, skal man altså gange det danske BNP med købekraftspariteten.

This describes the image
Foto: Casper Worm Hansen er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Privatfoto

Hvis hele den kinesiske og danske økonomi kun producerede bananer, ville det svare til, at man halverede det danske BNP. I praksis består landes økonomier naturligvis af mange varer, og beregningen af PPP er derfor mere kompliceret end som sådan.

Men når man justerer for landenes købekraft, ser ranglisten over verdens rigeste lande pludselig anderledes ud. Nu må USA vige førstepladsen til fordel for Kina.

 


Samtidig stiger Indien fra en femte- til en tredjeplads, Tyskland falder én enkelt plads, mens Frankrig pludselig rangerer højere end Storbritannien. Begge falder dog i placeringen - Frankrig med én plads og Storbritannien med tre pladser. Det er altså særligt landene med billige varer i supermarkederne, der arbejder sig frem på ranglisten, når man justerer for købekraft. Det betyder også, at Danmark dumper ned på en 53. plads.

Ved at justere for landenes købekraft rykkes der også rundt på landenes andel af den globale økonomi. 

 

Pengene skal fordeles på flere hænder

Selvom justeringen af landenes købekraft giver et bedre indblik i, hvor rigt et land samlet set er, viser de to foregående ranglister ikke, hvor mange penge den enkelte person i et land har i lommerne. Mange af de lande, der ligger i toppen af ranglisterne, har nemlig også store befolkninger. Pengene er således delt ud på mange flere hænder.

Det betyder ifølge Casper Worm Hansen, at eksempelvis Kina rangerer meget højere end Danmark udelukkende på grund af, at der er godt 1,4 milliarder kinesere og kun omkring 5,8 millioner danskere.

"Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige indkomst i en befolkning, skal man altså justere for forskelle i befolkningers størrelser. Det vil så vise sig, at den gennemsnitlige kineser langt fra har råd til at købe lige så mange varer som den gennemsnitlige dansker", forklarer han.

Den justering laver økonomer ved at dividere et lands BNP med antallet af indbyggere.

Selvom tallene ikke tager forbehold for fordeling af pengene eller andre velfærdsparametre som levealder, viser BNP pr. indbygger produktionen pr. indbygger og giver derfor et mere realistisk billede af, hvor rigt et land er. 

 


Når man gør det, ændres rangeringen af verdens rigeste lande - nu målt pr. indbygger - drastisk. Især når vi samtidigt tager højde for landenes købekraft.

Nu er Danmark med sine 5,8 millioner indbyggere rykket fra en 53.- til en 13. plads med et købekraftsjusteret BNP på 375.733 kroner pr. indbygger.

Samtidigt er USA faldet til en 9. plads på ranglisten med 408.943 kroner pr. indbygger, mens Kina helt er vippet af listen. Derudover består top ti på listen nu primært af mindre lande. Helt til tops ligger Macao med 810.766 kroner pr. indbygger.

Men før vi glæder os for meget over den danske placering i top 20, er det vigtigt at spørge, om BNP pr. indbygger overhovedet er den bedste regnemetode, hvis man vil finde ud af, hvilke lande der er blandt de rigeste. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet. 

"At bruge BNP pr. indbygger som mål for rigdom har sine begrænsninger. I sidste ende er økonomer mest interesseret i velfærd, hvor andre faktorer end forbrug også indgår. Det kan eksempelvis være fritid, forventet levetid og økonomisk ulighed, som ikke direkte fanges i BNP pr. indbygger. Ikke desto mindre er BNP pr. indbygger det mest anvendte mål, da det er svært at vægte de andre faktorer indbyrdes."

Når man anvender BNP pr. indbygger skyldes det også, at økonomi har en nyttefunktion, som er nemmere at måle end for eksempel sundhed. At en befolkning har en høj gennemsnitlig levealder kan således godt være en målestok for velfærd, men det er nemmere at måle funktion af kroner end af leveår, mener Casper Worm Hansen.

Ulige rige lande

Når man taler om BNP pr. indbygger tager man dog ikke højde for, hvordan pengene er fordelt i befolkningen. 

De tal kan man supplere med et tal for graden af økonomisk lighed i et land. Det kan måles ved den såkaldte gini-koefficient. Har et land gini-tallet 1, betyder det, at kun én person rager al indkomst i landet til sig. Omvendt betyder et 0, at indkomsten er fordelt fuldkommen lige. 

På den måde er indkomsterne i Danmark med et gini-tal på 0,26 fordelt mere lige end i et land som USA, der har gini-tallet 0,39. Tallet vidner om, at selvom Danmark og USA ligger tæt på hinanden målt på BNP per indbygger, så udgør superrige personer og meget fattige en større andel af befolkningen i USA.   

Det er svært at komme med et entydigt svar på, hvorfor et land er rigt, eller hvorfor et land har en ligelig fordeling af pengene. Når Norge rangerer højt på listen over lande med højt BNP pr. indbygger, er det ifølge Casper Worm Hansen på grund af deres oliereserve. For Irland kan grunden være den lave selskabsskat, som gør det attraktivt for virksomheder at have hovedsæde i Irland.

Andre velfærdsmål

Udover det økonomiske aspekt kan man også se på en række tal, der beskriver udviklingen i forskellige lande. 

En sådan metode er eksempelvis det såkaldte Human Development Index (HDI), der udover økonomien også tager højde for blandt andet den gennemsnitlige levealder og antal år på skolebænken. Det kombineres i et indeks, der vægtes fra 0 til 1, hvor 1 er den højest mulige levestandard.

 

Især de europæiske lande stormer frem, når man måler på HDI. I top 20 ligger 13 af landene således i Europa, mens tre lande ligger i Asien. Samtidig er nogle af de lande, der havde både en høj BNP og BNP pr. indbygger, ikke i top 20, når man måler på HDI.

Helt i top ligger vores nordiske broderland Norge med et HDI på 0,954 efterfulgt af Schweiz og Irland på anden- og tredjepladsen. Herefter følger Tyskland på en fjerdeplads og Hong Kong på femtepladsen, mens Danmark havner lige udenfor top 10 på en 11. plads.

Altså har måden, vi regner på, stor betydning for, hvilke lande der klarer sig bedst. Størst er ikke nødvendigvis rigest, hverken når man kigger på økonomien eller betragter rigdom bredere. Pointen er, at man skal vælge opgørelsesmetode efter, hvad man gerne vil vise.

"Hvis man vil vide noget om den gennemsnitlige økonomiske rigdom per menneske, skal man bruge BNP pr. indbygger, der er justeret for købekraft. Hvis man vil vide noget om landenes økonomiske magt overfor hinanden, er det samlede BNP at foretrække. Hvis man vil udtale sig om den oplevede velfærd for det enkelte menneske, kan HDI være at foretrække, men det er et meget sammensat mål, som man derfor skal være lidt påpasselig med at træffe hårde konklusioner på baggrund af," siger Casper Worm Hansen.

 

Det bliver særligt klart, når man sammenligner de 20 største økonomier - målt på BNP - i forhold til deres placering på de forskellige ranglister. Det viser tabellen herover.

Du kan sortere i tabellen ved at trykke på overskrifterne i kolonnerne. Og vi skal huske, at coronapandemien kan have fået konsekvenser for flere landes økonomi, som det i skrivende stund ikke er muligt at tage højde for. Det får vi et samlet indblik i, når nye tal for alle verdens lande foreligger.

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 30. SEPTEMBER 2020: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.

Opdateret 30. sep 2020