Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Konsulentudgifter stiger voldsomt under Løkke, hævder S. Men det kan de faktisk ikke vide

Faktatjek 29. maj 2019  -  5 min læsetid
Tjekdet
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

 

 

"Statens brug af konsulenter er steget med 50 procent siden 2015"

Kilde: Socialdemokratiet i sit nye velfærdsudspil.


Hvor mange penge staten bruger på konsulenter, fremgår af et ministersvar til Folketingets finansudvalg. Men i det svar står også, at man på grund af to ændringer i opgørelsesmetoder ikke kan sammenligne udgifterne til konsulenter over de seneste fire år, som Socialdemokratiet ellers gør flere steder. Det er altså reelt ikke til at vide, om staten har brugt flere penge på konsulenter i Lars Løkke Rasmussens seneste regeringsperiode, siger to professorer.

 

Halvanden milliard kroner. Så meget mere brugte staten på konsulentydelser sidste år sammenlignet med i 2015, og det svarer til en stigning på hele 50 procent.

I hvert fald hvis man skal tro Socialdemokratiets velfærdsudspil, som partiet præsenterede tidligere i valgkampen. Heri kan man læse, at socialdemokraterne ønsker et loft over det offentliges køb af konsulentydelser. Loftet vil frigive tre milliarder kroner, forestiller partiet sig, og dem vil de gerne flytte fra kolde konsulenthænder over til varme velfærdshænder.

Og i løbet af Lars Løkke Rasmussens seneste tid som statsminister er det statens tilbøjelighed til at hyre dyre konsulenter altså skredet i den forkerte retning, mener Socialdemokratiet. Særligt i staten, der i 2018 spenderede 4,6 milliarder kroner på konsulenter. I 2015 var tallet nede på 3,1 milliarder kroner:

"Siden 2015 er brugen af konsulenter i staten steget med 50 procent. Det er en forkert udvikling," skriver Socialdemokratiet i partiets velfærdsudspil.

Og i DR2-programmet Deadline såvel som Twitter og Facebook kalder Socialdemokratiets Peter Hummelgaard udviklingen for "voldsom."

 

 

 

 

Men faktisk kan vi slet ikke vide, om staten har brugt flere eller færre penge på konsulenter i løbet af de seneste fire år, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Måden ministerierne gør udgifterne til konsulenter op, er nemlig ændret to gange siden 2014, og så kan man ikke sammenligne tallene. Dermed smuldrer grundlaget for at sige noget bestemt om udviklingen.

"Når man præsenterer udviklingen på den måde, så er det altså egnet til vildledning. For mange, der ikke er bekendt med de her ændringer i opgørelsen, vil få det indtryk, at forbruget af konsulenter er steget. Men vi kan ikke vide, om forbruget et steget. Vi har ikke en opgørelse, som er egnet til at give svaret," siger Per Nikolaj Bukh.

Tal kan ikke sammenlignes

Socialdemokratiets har hentet tallene i et svar fra minister for offentlige innovation Sophie Løhde (V) til Folketingets finansudvalg, hvori man ganske vist kan læse, hvor mange penge de forskellige ministerier har spenderet på konsulenter i løbet af de senere år.

Socialdemokratiets vildledende graf: Partiet oplyser, at tallene stammer fra Finansministeriet. De glemmer dog at oplyse, at tallene ikke kan sammenlignes over tid.

Man skal dog ikke læse mere end et par linjer ned i svaret, før det tydeligt fremgår, at det på grund af ændringer i måden at opgøre udgifterne på, "ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning over tid på tværs af de tre datagrundlag."

Men at foretage en direkte sammenligning over tid er lige præcis, hvad Socialdemokratiet gør i både velfærdsudspillet, i medierne og på sociale medier.

 

 

Professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

 

 

For til og med 2014 registrerede ministerierne kun de it-konsulenter, der rådgiver. Men i 2015 begyndte ministerierne også at tælle de udførende it-konsulenter med. Og specielt de udførende konsulenter er der mange af, når vi taler it-implementering og SKAT, siger Per Nikolaj Bukh. Han peger på, at den ændring alt andet lige har fået tallet over konsulentudgifter til at stige, selv om vi reelt ikke ved, om det er tilfældet.

Desuden har man til og med 2016 skullet kigge i ministeriernes indrapporterede regnskabstal for at se, hvor mange penge staten bruger på konsulenter. Men fra 2017 er der ændret på måden at registrere konsulentudgifter på. I stedet for ministeriernes indrapporterede tal opgjorde man nu udgifterne gennem fakturaoplysninger.

Og på grund af ændringerne er det ikke muligt at konkludere, at statens udgifter til konsulenter er steget, siger Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

"Det er ikke muligt at konkludere med den form for sikkerhed, som Socialdemokratiet gør. Og slet ikke med hensyn til størrelsesordenen," siger han.

Forbehold er nødvendige

Tidligere på året kunne Netavisen Pio - der er opkaldt efter Socialdemokratiets stifter, men som hævder at være uafhængigt af samme parti - også fortælle, at "konsulentforbruget er steget voldsomt under Løkke."

 

 

 

 

I artiklen bemærker Netavisen Pio, at Sophie Løhde har forklaret, at måden at opgøre konsulentudgifter er ændret. Men over for netmediet affejer Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører, at det skulle have den store betydning:

"Som jeg umiddelbart læser det, så handler det mere om, at man prøver at finde en bortforklaring på, hvorfor tallene ser så grumme ud, som de gør," siger Benny Engelbrecht ifølge Netavisen Pio.

 

 

Professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

 

 

Professor Per Nikolaj Bukh mener dog i modsætning til Socialdemokratiet, at det er aldeles nødvendigt at tage forbehold, når man taler om en stigning i statens udgifter til konsulenter.

"Når ministeriet svarer på det her, så ved de godt, hvad det er for en kontekst, svaret efterfølgende bliver brugt i. Så hvis der er forbehold, man kan tage, så vil ministeriet gøre det. Men jeg mener også, at forbeholdene til opgørelsesmetoder og øgede IT-konsulentudgifter er reelle forbehold, som skal tages," siger han.

S: Hvis ministeriet kan, kan vi også

Men hvorfor tager Socialdemokratiet ikke de fornødne forbehold, når de siger, at statens udgifter til konsulenter "er steget voldsomt?"

Peter Hummelgaard mener godt, at han kan sammenligne statens konsulentudgifter for de senere år. Det gør Finansministeriet nemlig også selv.

"Vi bruger de samme sammenligninger, som vi synes, Finansministeriet har gjort," siger han til TjekDet.

Og her har Peter Hummelgaard for så vidt en pointe. I Sophie Løhdes svar til Finansudvalget bemærker ministeriet, at udgifterne til de såkaldte managementkonsulent ligger på "omtrent samme niveau i 2018 som i 2014." Dermed laver ministeriet den sammenligning, som de flere gange i samme svar har understreget, at man altså ikke kan.

Det ændrer dog ikke på, at de to professorer med sikkerhed i stemmen siger, at Socialdemokratiet ikke kan hævde, at statens konsulentudgifter er steget med 50 procent siden 2015.

"Jeg anerkender, at forskerne siger, at de (tallene, red.) ikke er sammenlignelige. Men vi sammenligner de tal, fordi det gør Finansministeriet også. Og derfor synes vi ikke, vi gør noget, der er forkert. Og vi gør heller ikke noget for at snyde nogen. Vi sammenligner de tal, fordi det er de tal, der rent faktisk er."

Og selv med forbeholdene in mente mener Peter Hummelgaard, at staten har brugt for mange penge på konsulenter.

"Jeg har taget det forbehold i medierne, at vi godt er klar over, at man har ændret i opgørelsesmetoden. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er vores konklusion, at vi synes, der bliver brugt for mange penge. Og nogle af de penge, vil vi gerne bruge på at investere i velfærd," siger Peter Hummelgaard.

Peter Hummelgaard, EU-ordfører for Socialdemokratiet. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scapix)

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023