Har Taliban overtaget magten på rekordtid, fordi de fleste afghanere støtter bevægelsen?
-
Den islamistiske bevægelse Taliban har på nærmest rekordtid og uden den store militære modstand genvundet magten i Afghanistan
-
I den forbindelse bliver det diskuteret, om magtovertagelsen kunne ske så nemt, fordi de fleste afghanerne i virkeligheden støtter Talibans antidemokratiske ideologi
-
Men flere undersøgelser peger på, at opbakningen til Taliban er begrænset i Afghanistan
-
Ifølge eksperter, TjekDet har talt med, er en af årsagerne til den manglende modstand, at det for afghanerne handler om ikke at stå på den forkerte side
-
Manglende tillid til den eksisterende regering og en svækket moral hos de afghanske sikkerhedsstyrker spiller også en rolle i Talibans hurtige magtovertagelse, vurderer eksperterne
Store dele af verden så til med rædsel, da Taliban for godt en uge siden indtog Afghanistans hovedstad, Kabul. Dermed manifesterede den islamistiske bevægelse sin fornyede magt i landet efter cirka 20 år med vestlig og især amerikansk tilstedeværelse.
Tilstedeværelsen er nu under afvikling, og på få dage har Taliban indtaget store landområder i Afghanistan for altså til sidst at erobre hovedstaden.
Men hvordan kunne det gå så hurtigt?
Flere politikere spekulerer i, om forklaringen er, at de fleste afghanere i virkeligheden støtter Talibans antidemokratiske ideologi, og at bevægelsen af den grund ikke er stødt på nævneværdig modstand.
Men flere undersøgelser peger på, at opbakningen til Taliban er begrænset i den afghanske befolkning.
Og ifølge eksperter skyldes den stort set gnidningsfrie magtovertagelse snarere, at mange afghanere ikke har ønsket at gøre modstand mod Taliban, fordi kampen allerede var regnet for tabt.
Derudover var den eksisterende regering præget af splittelse og korruption, og da USA meddelte, at de ville trække deres styrker ud, troede end ikke de afghanske sikkerhedsstyrker, at kampen mod Taliban kunne vindes.
Bevæbnede medlemmer af Taliban indtog det forladte præsidentpalads i den afghanske hovedstad, Kabul, søndag den 15. august. (Video: Indlejring fra Al Jazeeras youtube-kanal)
Ikke et ‘ja’ til Taliban
En tungtvejende grund til Talibans hastige fremmarch er, at langt de fleste afghanere ikke tør gøre modstand mod, hvad de betegner som overmagten.
For når kampen i realiteten er tabt, vil man helst ikke gøre sig uvenner med vinderen, siger Henrik Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Men det betyder ikke, at afghanerne har valgt Taliban til.
“For afghanerne handler det om at undgå at stå på den forkerte side. Det er ikke nødvendigvis et tilvalg af Taliban og deres ideologi, det er bare et fravalg af konsekvensen af at stå imod nogen, som, man tror, vil vinde under alle omstændigheder,” siger han.
Han sammenligner situationen i Afghanistan med Danmarks situation i besættelsestiden under anden verdenskrig.
“Dengang sagde Danmark, at vi helst ikke vil invaderes. Men nu kommer der så nogle nye magthavere, og dem prøver vi så at leve med på den ene eller anden måde,” siger han.
Ingen tiltro til afghansk regering
Den manglende modstand skyldes i høj grad også, at alternativet til Taliban ikke er synderligt appetitligt. Mange afghanere havde nemlig mistet troen på det tidligere system, vurderer Sten Rynning, der er professor i international politik ved Syddansk Universitet.
“Der var ingen, der var villige til at dø for staten, og dermed åbnede døren sig for Taliban,” skriver han i en mail til TjekDet.
Den manglende støtte til staten skyldes blandt andet en afghansk regering, der var præget af korruption og splittelse, siger David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet, hvor han har fokus på blandt andet Afghanistan.
“Det, vi kalder den afghanske regering, er jo en samling af en elite, som har været dybt splittet i mange år, og som har bekriget hinanden politisk på kryds og tværs. Det har skabt en fragmentering ned gennem systemet. Og så har der været et højt korruptionsniveau, så der er mange afghanere, der har været dybt skuffede over måden, det er blevet forvaltet på,” siger han.
David Vestenskov vurderer desuden, at afghanerne har manglet et fælles, politisk projekt at tro på siden valget i 2014, hvor de to politiske rivaler Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah ikke kunne blive enige om valgresultatet. De endte derfor med at dele magten, og den magtdeling kom til at præge den politiske udvikling.
"De brugte det meste af deres tid på at bekæmpe hinanden politisk og pleje deres respektive netværk," lyder det fra David Vestenskov.
Den historie gentog sig i øvrigt ved valget i 2019, da Ashraf Ghani stod som valgets vinder.
Igen var Abdullah Abdullah ikke enig i rivalens valgsejr, og han udråbte derfor sig selv som vinder. I maj 2020 blev de to igen enige om at lede landet i fællesskab.
Svækket moral hos afghanske styrker
En anden væsentlig årsag til Talibans hurtige magtovertagelse er, at Donald Trump i februar 2020 meddelte, at USA efter aftale med Taliban gradvist ville trække sine soldater ud af Afghanistan.
Den udmelding svækkede moralen hos de i forvejen hårdt prøvede afghanske styrker, og uden dem er civilbefolkningen reelt prisgivet, siger David Vesterskov.
“Når sikkerhedsstyrken mister kampgejsten, så kan civilbefolkningen ikke gøre ret meget andet end at holde lav profil. Så tager man hellere en blomst op og et smil på, hvis det kan redde ens liv i den nuværende situation,” siger han.
Udmeldingen var ifølge David Vestenskov samtidig en erkendelse af, at det projekt, man i vesten havde sat i søen for Afghanistan, ikke ville komme til at fungere.
“Den analyse lavede man selvfølgelig også hos sikkerhedsstyrkerne og i den afghanske befolkning. Så systemet har været under afvikling siden da. Det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt systemet ville falde eller ej, men et spørgsmål om hvornår,” siger han.
