Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?
Landets største kommune – og Danmarks hovedstad – har en klar politisk målsætning om at få integrationen på skinner. En milepæl i strategien lyder, at kommunen vil have færre radikaliserede københavnere, der mener, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning.
Hvert integrationsmål tildeles årligt farven rød, gul eller grøn afhængig af, om udviklingen går den rigtige vej.
Men nye tal fra kommunens eget såkaldte integrationsbarometer viser, at det går den helt forkerte vej på netop det punkt. I barometeret tildeler kommunen de forskellige indsatsområder farverne rød, gul eller grøn afhængig af, hvordan det går med at indfri de forskellige integrationspolitiske målsætninger.
Og som ét af blot fem punkter er opgøret med sharialovgivningen altså blevet tildelt farven rød, som betyder, at "målet ikke er nået," eller at der er en "negativ udvikling" på området. Det fremgår af side 5 og 14 i denne status på kommunens integrationsindsats.
Københavns Kommune udarbejder hvert år integrationsbarometeret, der måler udviklingen på de 26 indsatsområder. Men i forhold til sharia-målsætningen er barometret skruet helt forkert sammen, viser faktatjek.
"Der er en kæmpe forskel på spørgsmålet i integrationsbarometeret og den politiske målsætning om sharia," siger Iram Khawaja, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU) og forsker i religiøsitet og radikalisering.
Religiøse normer er ikke sharia
Selvom den politiske målsætning om et reduceret antal sharia-tilhængere lyser rødt i integrationsbarometeret, kan vi reelt ikke vide, om det går frem eller tilbage på området, vurderer Iram Khawaja.
For når kommunen måler på antallet af sharia-tilhængere, stiller de nemlig følgende spørgsmål: "Hvor enig eller uenig er du i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selv om de kan være i strid med dansk lovgivning?"
Ordet sharia er altså slet ikke nævnt i spørgsmålet, og derfor siger det ikke noget om antallet af sharia-tilhængere, siger Iram Khawaja.
"Du kan ikke direkte overføre svaret på det her spørgsmål til det politiske delmål om sharia," slår Iram Khawaja fast og uddyber sin kritik af spørgsmålets formulering:
"Det, at der er kulturelle normer og traditioner med i spørgsmålet, gør, at det bliver misvisende. Det kan henvise til meget andet end sharia," siger hun.
Heller ikke religionsforsker og lektor på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen kan se, hvordan lokalpolitikerne kan få indblik i antallet af sharia-tilhængere i kommunen, når der slet ikke spørges specifikt ind til det i spørgeskemaet til de unge.
"Jeg kan ikke se, hvordan det her spørgsmål gør kommunen klogere på målsætningen om, at færre københavnere skal ønske, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialov," siger han.
Hver femte danske unge går også ind for ‘sharia’
Til gengæld kunne kommunen blive klogere af deres integrationsbarometer fra 2015. Dengang blev de unge rent faktisk spurgt, om de unge ønskede en dansk lovgivning baseret på sharia (s. 11). Og her var resultatet markant anderledes end året efter, hvor sharia var fjernet fra spørgsmålsformuleringen.
At der på blot ét år er så stor forskel, understreger, at den spørgsmålsformulering, kommunen bruger i 2016, 2017 og 2018, ikke handler om sharia.
"Man kan virkelig se forskellen, når man har de to målinger ved siden af hinanden. Formuleringen fra 2015 er meget mere præcis og direkte på sharia, så man ved, hvad man svarer på. Og her er der jo en ekstremt lille andel, der gerne vil have sharia," siger Iram Khawaja.
LÆS OGSÅ: Byrødder spolerede muligheden for at holde tal på shariatilhænger
Der dukker også et andet bemærkelsesværdigt resultat op, når man ser på undersøgelsen for 2018. Her viser det sig nemlig, at 18 procent af de unge københavnere med etnisk dansk baggrund - altså næsten hver femte – mener, at man bør følge religiøse forskrifter og traditioner, selvom det strider mod dansk lovgivning. Dermed er de i kommunens optik også sharia-tilhængere.
Men det kan man med rette stille sig tvivlende overfor, lyder vurderingen fra Brian Arly Jacobsen.
"Det er meget svært at vide, hvad dem med ikke-vestlig baggrund, der har svaret på det her spørgsmål, egentlig har tænkt, da de svarede på spørgsmålet. Og det gælder i endnu højere grad de andre respondenter i undersøgelsen. Hvad har de helt præcist tænkt, når de svarer på de her spørgsmål?" siger han.
Det kan tværtimod dække over, at man er uenig i den politik, der bliver ført på landsplan.
"Man er ikke modstander af demokrati, fordi man synes, det er ok, at en anden person ikke vil give hånd til en statsborgerskabsceremoni. Der er stor forskel," siger Brian Arly Jacobsen med henvisning til det nye håndtrykskrav ved tildeling af dansk statsborgerskab.
Den vurdering bakker Iram Khawaja op om.
"Der sker et skred i forståelsen af, hvad det religiøse og kulturelle indebærer. Der skaber burkaforbud og håndtrykslov en øget polarisering. Det kan måske være med til at forklare, at en del danske unge også svarer ja til det her," siger hun.
Borgmester ikke tilgængelig
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), har ikke kunnet finde tid til at stille op til interview.
Vi ville ellers gerne have spurgt borgmesteren, om hun på baggrund af spørgsmålet i integrationsbarometeret - et spørgsmål som altså ikke indeholder ordet sharia - kan afgøre, om antallet af radikaliserede københavnere, der går ind for sharia, stiger eller falder. Men det har altså ikke været muligt.
Sharia er den islamiske betegnelse for den lov, Gud åbenbarede til menneskene. Sharia kan dække over regler og love om utroskab og tyveri, hvor straffene kan være dødsstraf og håndsafhugning. Men begrebet sharia kan også handle om etik, moral og regler for levevis og samfundsmedlemmernes omgang med hinanden, eksempelvis renhed før bøn, respekt for familie, retfærdige handlinger og omsorg for fattige og udsatte.
Kilde: Faktalink, Den Store Danske, Religion.dk
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet