Nye vejledninger: Sådan undgår du at bruge kunstig intelligens ulovligt
-
Digitaliseringsstyrelsen har lavet en ny vejledningspakke med seks vejledninger, der skal gøre det nemmere at forstå, hvordan man bruger kunstig intelligens lovligt.
-
Det sker efter, at EU har vedtaget den såkaldte AI-forordning, der fastlægger, hvad virksomheder og borgere ikke må bruge kunstig intelligens til.
-
AI-forordningen gør det blandt andet forbudt at bruge kunstig intelligens på en måde, der ‘udgør en klar trussel imod sundhed, sikkerhed, borgernes grundlæggende rettigheder og værdighed’.
-
Som privatperson skal man dog ikke være bekymret for at komme til at bryde loven, lyder det fra både Digitaliseringsstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.
Kunne det ikke være smart, hvis man kunne bruge kunstig intelligens til at finde ud af, hvordan ens ansatte har det på arbejdspladsen?
Muligvis. Men det er ikke længere lovligt inden for EU’s grænser.
Sådan har det været siden 2. februar i år, hvor nye regler for ulovlig brug af kunstig intelligens trådte i kraft.
EU-regler og vejledninger kan være meget detaljerede og komplekse. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen nu, efter at de blev tilsynsmyndighed på området i august i år, lavet en række vejledninger, som skal gøre det nemmere at blive klog på, hvad man ikke længere må bruge kunstig intelligens til i en dansk kontekst.
Forbudt praksis
I vejledningerne fremgår det, at AI-forordningen har gjort en række praksisser ulovlige.
Helt konkret er der otte forskellige måder at bruge kunstig intelligens på, som nu er forbudt.
Det er for eksempel brug af kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse uden et bestemt mål, til at lave risikovurderinger af andre eller til at udlede ens politiske ståsted eller medlemskab af en fagforening. Man må heller ikke bruge det til at lave vurderinger af ansatte eller udlede folks seksuelle orientering.
En række krav
Der er dog flere krav, der skal være opfyldt, før man har brudt EU-reglerne.
Brug af kunstig intelligens vil for eksempel ikke være forbudt, hvis brugen vedrører national sikkerhed, internationalt samarbejde, forskning, personlige ikke-erhvervsmæssige aktiviteter eller gratis open source-licenser. Disse anvendelsesområder er nemlig undtaget AI-forordningen.
Samtidig dækker den forbudte brug af kunstig intelligens kun såkaldte AI-systemer, som det lidt teknisk kaldes. Det er for eksempel en chatbot som ChatGPT fra OpenAI.
Og der er flere undtagelser. For arbejder man med kunstig intelligens i et anvendelsesområde, der er dækket af AI-forordningen, er der også en række betingelser, der skal være opfyldt, før kunstig intelligens bliver brugt ulovligt.
Det fremgår af de seks vejledninger fra Digitaliseringsstyrelsen, heriblandt ‘Vejledning om forbud mod AI, der anvender skadelige manipulerende teknikker’.
I denne vejledning er der angivet seks betingelser, som alle skal være opfyldt, før ens handlinger kan betegnes som ‘forbudt AI-praksis’. Hvis bare en af de seks betingelser ikke er opfyldt, handler man altså lovligt ifølge EU-reglerne.
I vejledningerne fra Digitaliseringsstyrelsen er de forskellige betingelser uddybende forklaret. Samtidig er der lavet fiktive eksempler, som skal hjælpe med at konkretisere betydningen af de forskellige betingelser og undtagelser i forhold til AI-forordningen.
I vejledningen ‘Vejledning om forbud mod AI, der anvender skadelige manipulerende teknikker’ omhandler det fiktive eksempel en AI-chatbot, der skal udgive sig for at være en teenager mellem 13 og 18 år, og som skal sende SMS-beskeder til forældre. I beskederne skal chatbotten fortælle, at den har fået en kontrolafgift, som skal betales straks for at undgå problemer. Her skal det for eksempel vurderes, om AI-chatbottens udnyttelse af den nære relation mellem forælder og barn fører til, at forældrene træffer en beslutning, som de ellers ikke ville have truffet, og at AI-chatbotten derfor lever op til den femte betingelse. Hvis ikke den gør det, er systemet lovligt.
Men selvom AI-systemet er lovligt, kan handlingen fortsat være ulovlig. De fiktive eksempler tager nemlig ikke højde for, om eksemplet vil være i strid med anden national eller EU-lovgivning.
Frygt ej
Som privatperson skal man ikke være bekymret for at komme til at overtræde AI-forordningen, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.
”Som udgangspunkt skal man ikke være bekymret for at komme til at bryde AI-forordningen som privatperson. AI-forordningen retter sig mod udbydere og idriftsættere af AI-systemer. Det er dem, der gør et AI-system tilgængeligt for andre, eller dem der tager et AI-system i brug med henblik på at tjene penge på det. Derfor retter de forbudte former for AI-praksis sig ikke imod privatpersoner. Men hvis man anvender AI-systemer i erhvervsøjemed, kan der være situationer, hvor enkeltpersoner bliver omfattet af AI-forordningen,” fortæller Christina Toft Michelsen, Kontorchef på Kontor for Digital Regulering og Tilsyn i Digitaliseringsstyrelsen.
Heller ikke Forbrugerrådet Tænk, der sidder i Digitaliseringsstyrelsens følgegruppe for implementering af AI-forordningen, mener, at man skal være bekymret.
“Vi ser ikke, at man som privatperson skal være bekymret for at komme til at overtræde AI-forordningen som forbruger. Der er sat nogle høje krav, som skal være opfyldt, før man overtræder AI-forordningen,” siger Peter Grønlund Holm, Forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.
Samtidig fortæller Forbrugerrådet Tænk, at privatpersoner står et bedre sted i dag end før vejledningerne kom.
“Vejledningerne er med til at kridte banen op, og gør det nemmere for virksomheder at forstå, hvornår noget er forbudt. Det er godt for forbrugerne, fordi klare retningslinjer, der styrker virksomhederne i at kunne lave løsninger, der er lovlige og ikke ulovlige, vil bidrage til et mere lovligt marked. Og et mere lovligt marked, der bygger på en efterlevelse af AI-forordningen, betyder, at forbrugerne møder mere trygge og sikre AI-produkter fremover,” lyder det fra Peter Grønlund Holm.
Danmark er undtaget
Uanset hvordan man bruger kunstig intelligens, er der dog dele af AI-forordningen, der ikke gælder i Danmark.
På grund af retsforbeholdet fra 1993, er Danmark nemlig undtaget hele eller dele af tre af forbuddene.
Det gælder for eksempel brugen af AI-systemer til at analysere folks udseende eller biometri (for eksempel ansigtsdata) for at udlede politiske holdninger, fagforeningsmedlemskab, religion, seksuel orientering eller lignende oplysninger. Det må man gerne i Danmark, når det sker som led i politisamarbejde eller retligt samarbejde i straffesager.
Det er heller ikke forbudt i Danmark at bruge AI-systemer til at vurdere, om en person sandsynligvis vil begå en forbrydelse, hvis det bruges inden for politiets eller retssystemets område. Det er en form for risikovurdering, der ellers er forbudt i EU gennem AI-forordningen.
Danmark er også undtaget af forbuddet mod brug af kunstig intelligens til at genkende eller identificere personer i realtid på offentlige steder, for eksempel via kameraer i gadebilledet, hvis det sker som led i politiets arbejde med at forebygge eller opklare kriminalitet.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
