Pas på kinesiske webshopkopier til Black Friday
Black Friday er på trapperne, og det betyder, at danskerne køber stort ind i både danske og udenlandske netbutikker. Selvom der findes et hav af legitime virksomheder med gode tilbud, så har svindlere også set sit snit til at kopiere anerkendte brands og lokke kunder til med falske Black Friday-tilbud.
TjekDets research viser, at en lang række danske og udenlandske brands i øjeblikket bliver udnyttet af svindlere, der har skabt overbevisende kopier af kendte webshops.
Danske brands som Deerhunter, Imerco og Jysk er blevet kopieret, og udover at miste penge risikerer man at få stjålet sin person- og kortoplysninger, skriver TjekDet.
De mange kopiwebshops stammer tilsyneladende fra Kina eller fra kinesisktalende bagmænd. TjekDets research viser, at omfanget er enormt.
Læs TjekDets gennemgang af svindelnummeret i artiklen, du kan finde ved at klikke her. TjekDet har tidligere undersøgt, hvordan webshopkopierne er skruet sammen. Det kan du læse mere om her.