Black Friday er på trapperne, og det betyder, at danskerne køber stort ind i både danske og udenlandske netbutikker. Selvom der findes et hav af legitime virksomheder med gode tilbud, så har svindlere også set sit snit til at kopiere anerkendte brands og lokke kunder til med falske Black Friday-tilbud.

Svindlerne lokker typisk med tilbud på 80-90% - store besparelser, der kan virke mere realistiske netop nu, hvor ærlige butikker også har tilbud. Derfor skal du være ekstra opmærksom og ikke sænke paraderne, når du skal til at svinge dankortet.

TjekDets research viser, at en lang række danske og udenlandske brands i øjeblikket bliver udnyttet af svindlere, der har skabt overbevisende kopier af kendte webshops. Det gælder alt fra danske Deerhunter til amerikanske Ralph Lauren. Gennem et stort netværk af Facebook-sider fører annoncer til gennemførte hjemmesider, der ved første øjekast ligner de originale, men som i virkeligheden er designet til at franarre penge og stjæle oplysninger.

De falske webshop-kopier følger en skabelon, vi tidligere har beskrevet. Vores research viser, at svindlen udspringer fra Kina. Det kan du læse mere om her.

Ifølge Dansk Industri foretog 6 ud af 10 danskere køb i forbindelse med Black Friday i 2024. 81% af dem handlede i en eller anden grad online. Det er altså en stor del af danskerne, der er potentielle ofre for svindel relateret til Black Friday. 
 

Troværdige kopisider

Et hurtigt kig i Facebooks Annoncebibliotek viser, at der findes et utal af annoncer, der leder til falske webshops, der kopierer kendte brands. Nogle af annoncerne nævner ikke Black Friday, men er “bare” svindelannoncer, der mere eller mindre kører året rundt, og som minder om dem, vi tidligere har beskrevet.

Vi finder dog også mange annoncer, der specifikt spiller på Black Friday. Det gælder blandt andet annoncer, der efterligner det danske jagt- og fritidstøjmærke Deerhunter, men som i virkeligheden er svindel. Annoncerne sendes blandt andet ud af Facebook-siden “Deerhunter Shop”, og de fører til en af flere kopier, der er svære at skelne fra originalen.

Sådan ser en af de falske Deerhunter-annoncer ud. Klikker du, havner du på webshopkopien deerhunter.top. Billede: Skærmbillede fra Facebooks Annoncebibliotek. 

Facebook-siden bruger både Deerhunters navn og logo, men når vi undersøger siden nærmere, kan vi se, at den er oprettet i slutningen af oktober under et andet navn, der 18. november ændres til det nuværende. Samme dag begynder siden at annoncere.

Domænet, som annoncerne fører til, hedder deerhunter.top. Her er en hjemmeside, der ligner Deerhunters, og du kan navigere rundt på siden og klikke på de forskellige kategorier, som var det en rigtig webshop. Svindlerne har lavet flere kopiversioner af Deerhunters hjemmeside. Det gælder blandt andet deerhunter-dk.shop, der er identisk med deerhunter.top.

Andre danske brands, der er blevet kopieret, er for eksempel Jysk og Imerco. I Jysks tilfælde finder vi flere domæner som jysk-sale-shop.vip, furnitureeu.store og scandinavianrootsfurnishing.com, og i Imercos tilfælde finder vi domæner som irnerodk.com, inrerodk.com og mcmixu.com. Derudover er billedet det samme som med Deerhunter, hvor svindlerne bruger imiterende Facebook-sider til at annoncere og lokke dig til at klikke ind på de vellignende webshopkopier.

Svindlen er langt fra begrænset til kopier af danske brands. Vi finder en lang række annoncer, der alle fører til forskellige kopier af forskellige internationale brands, som danskere også kunne fristes til at handle hos. Det gælder for eksempel Ralph Lauren, Karl Lagerfeld og Carhartt for at nævne nogle få. 

Her er det en webshopkopi af tøjmærket Ralph Lauren. Kopierne ligner ofte hinanden, men er tilpasset det enkelte brand. Billede: Skærmbillede fra www.it-ralphlauren.com 

Omfanget er endnu større, hvis vi også inkluderer annoncer, hvor Black Friday-referencen ikke indgår.  

En stor del af Facebook-siderne, der laver svindelannoncer, administreres af personer fra lande som Vietnam, Pakistan, Bangladesh og Rusland. Det betyder ikke nødvendigvis, at de kopierede webshops er styret af de samme bagmænd, men at de pågældende personer står for markedsføringen, der skal lede folk ud af Facebook og ind på de falske hjemmesider.

Fuldstændig som sidst, hvor vi undersøgte lignende kopier af webshops, peger pilen på Kina eller kinesisktalende svindlere. I samtlige kopierede webshops kildekode finder vi nemlig kinesiske skrifttegn, ligesom de fleste domæner er registreret hos kinesiske domæneudbydere - ofte West263 International Limited. Når vi undersøger domænernes ip-adresser, kan vi se, at de er tilknyttet servere, der i øjeblikket huser tusindvis af domæner. I et tilfælde over 15.000. Samtlige domæner lader til at være sat op til svindel.

Handler du på en af de kopierede webshops, risikerer du ikke bare at miste dine penge, men også at svindlerne stjæler dine person- og kortoplysninger, der kan bruges til fremtidig svindel.

Hvordan ser du forskel på en rigtig og falsk webshop? 

Når de kopierede webshops er så gennemførte, må du i stedet se efter andre indikationer på, at der er tale om svindel. Først og fremmest er det altid en god idé at bruge sin sunde fornuft ved at spørge sig selv, om ikke tilbuddene er lidt for gode til at være sande. En besparelse på 90% er trods alt meget stor.

Støder du på en Facebook-annonce for eksempelvis Deerhunter, der lover rabat på 80%, så tjek afsenderen ud. En falsk Facebook-side vil ofte have få eller ingen følgere, hvor en officiel side typisk har tusindvis af følgere. På Facebook-siden kan du også klikke på fanebladet “Om” og derefter “Sidegennemsigtighed”, hvor du i nogle tilfælde vil kunne se, om siden administreres af personer fra lande, der umiddelbart intet har med virksomheden at gøre. Der kan du også se, om siden har skiftet navn.

Du kan undersøge en Facebook-side ved at klikke på "Sidegennemsigtighed". Billede: Skærmbillede fra Facebook. 

Andre gange stammer annoncerne fra sider, der ikke nødvendigvis misbruger en kendt virksomheds navn, men i stedet bruger navne, hvor ord som “outlet”, “online”, “store”, “brand”, “discount” eller “sale” indgår. Her er det også en god idé at undersøge Facebook-siden eller helt styre uden om annoncer fra sådanne afsendere.  

Domænerne, der indeholder de kopierede webshops, bruger som oftest de samme topdomæner - altså den sidste del af et domænenavn, der for en dansk butik vil ende på .dk.  I denne type svindel registrerer svindlerne typisk domæner, der ender på .shop, .top, .vip eller .store. I andre tilfælde er det .com, .eu eller .space. Der findes dog mange legitime webshops, der ender på .com, så er du i tvivl, så tænk over, hvordan du fandt vej til hjemmesiden.

Du kan også prøve at Google domænet og se, om der eksempelvis dukker anmeldelser op fra Trustpilot, eller om der er blevet advaret om siden. Som et sidste bolværk kan du slå domænets WhoIs-oplysninger op. Det er de oplysninger, domænet er registreret med. Er der nærmest ingen oplysninger, eller stemmer oplysningerne ikke med, hvad et legitimt domæne burde have, for eksempel adresse, telefonnummer eller navn, så tyder det på skjulte intentioner. Er domænet samtidig registreret hos en kinesisk udbyder, så bør alle advarselslamper blinke. Du kan tjekke Whois-oplysninger her.  

Her er WhoIs-oplysningerne på deerhunter.top. Oplysningerne peger på svindel. Billede: Skærmbillede fra whois.com. 

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel. 

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.