En lang række hjemmesider med “bedst-i-test” og tilsyneladende uvildige anmeldelser er den seneste tid dukket op på sociale medier. Siderne omtaler ethvert tænkeligt produkt, der kan købes i danske onlinebutikker.

Så når danske forbrugere overvejer deres næste køb, kan de med stor sandsynlighed finde produktet testet, anmeldt og anbefalet på sider på nettet.

Men i mange tilfælde er de på overfladen troværdige anmeldelser i virkeligheden skjult reklame. 

TjekDet kan nu afdække et net af anmeldelsessider, der tjener penge på systematisk at manipulere forbrugerne, når de handler på nettet.

Tal fra Dansk Erhverv viser, at anmeldelsessiderne dermed snyder forbrugerne på et område, hvor forbrugerne netop søger uafhængig og troværdig information. For mere end 60 procent af danskerne tyr til anmeldelser - for eksempel Trustpilot - når de bliver usikre på webshops.

I nogle tilfælde opretter virksomhederne selv sider, hvor de roser egne produkter og kamuflerer, at de selv står bag. Men det er ifølge Forbrugerombudsmanden i strid med markedsføringsloven.

“Giver en hjemmeside forbrugeren indtryk af, at produkter bliver anbefalet på baggrund af en objektiv og uvildig vurdering, så er det vildledende, hvis der i virkeligheden er tale om reklame,” siger Sabrina Amtrup, der er fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden.

Et eksempel er virksomheden Showerlabs, hvor TjekDet har afdækket, hvordan virksomheden bruger vildledende anbefalinger. 

Siden Beautyeksperten.dk som fremstår som en uvildig side med anbefalinger af skønhedsprodukter, herunder Showerlabs’ brusehoved. I virkeligheden er det Showerlabs selv, der står bag og den rosende omtale.

Efter TjekDets afdækning har Showerlabs nedlagt siden. 

Grov vildledning, siger Forbrugerrådet om kendt brusehoved. Her er historien om Showerlabs

I virkeligheden reklame

TjekDets research viser, at den type vildledning er udbredt blandt en ny generation af webshops, der gør brug af såkaldt white label-import. 

De importerer kinesiske produkter, der kan give det indtryk, de selv har udviklet dem. Og i en række tilfælde forsøger de at narre forbrugerne ved enten at anmelde sig selv eller at købe sig til gode anmeldelser på andre sider.

“Det er snyd og fup. De snyder forbrugerne igen og igen og pakker det ind i markedsføring, der ikke er til at stole på. På den måde får de franarret forbrugerne penge ved at lade dem tro, at de køber et produkt, der er bedst i test,” siger Marie Frank-Nielsen, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

TjekDet giver dig herunder tre eksempler på sider på nettet, hvor troværdig vejledning i virkeligheden er reklame og vildledning.

Et af stederne på nettet, hvor forbrugere kan hente anbefalinger, er hos Candyfloss Collective, der har en række anmeldelsessider, hvor de tester og anbefaler produkter. En side anbefaler haveredskaber, en fitnessudstyr, en tredje skønhedsprodukter. I alt råder Candyfloss Collective over hele 13 hjemmesider, der anmelder produkter.

Bapoon hedder siden til anmeldelser af skønhedsprodukter, som har skrevet tæt på 500 positive anmeldelser af produkter. Det er “troværdig vejledning i skønhedsprodukter, når du har mest brug for det,” skriver Bapoon på forsiden. 

Men der står ikke, at anmeldelserne i virkeligheden er reklamer.

“Her er jo ikke noget, der indikerer, at dette er reklamer. Tværtimod så kalder de det produktanmeldelser, og det gør det endnu værre,” siger Marie Frank-Nielsen, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Anmeldelserne indeholder alle links til en webshop, hvor man kan købe produktet, de roser. Gør forbrugeren det, tjener Bapoon penge, for af linket fremgår, om køberen er kommet ind fra Bapoon.dk. På den måde afleverer webshoppen indirekte en del af deres fortjeneste som betaling for en fin anmeldelse.

Og jo flere forbrugere, der bliver overbevist af Bapoons anmeldelser og køber et produkt, des flere penge tjener virksomheden Candyfloss Collective, der står bag.

I lommen på testvinder

Til TjekDet siger Christoffer Steenbeck, den ene af to personer bag Candyfloss Collective, at deres anmeldelser er deklareret som reklame. I anmeldelserne står der med småt under linket, som leder videre til en webshop, at de “tester og anmelder produkter. Hvis du bruger vores links til at købe noget, kan vi tjene en provision.”

Men det er ikke i nærheden af at være tydeligt nok for forbrugerne, mener Forbrugerrådet Tænk.

“Det kan godt være, der står nogle små disclaimere (ansvarsfraskrivelser, red.) rundt omkring på siden, men når man sidder som forbruger og kommer ind på en side, som hedder noget med anmeldelser, så vil man som udgangspunkt tænke, at man præsenteres for troværdig viden,” siger Marie Frank-Nielsen.

Et eksempel er Bapoons anmeldelse af et kollagenpulver fra Copenhagen Health. Ifølge anmeldelsen er kollagenpulveret bedre end et lignende produkt fra virksomheden Oslo Skin Lab. Men i artiklen står ikke et ord om, at der tilsyneladende er penge mellem Candyfloss Collective og testvinderen Copenhagen Health.

Et kig i Metas annoncebibliotek afslører nemlig, at det er Copenhagen Health, der har betalt for at få Bapoons anmeldelse sendt ud til danske forbrugere via Facebook og Instagram.

Roser egen kunde

Markedsføringsloven siger, at hvis en side har en kommerciel hensigt, skal det være tydeligt for forbrugeren. Det må ikke være nødvendigt for en forbruger at lede efter den oplysning ved at scrolle eller læse sig gennem en tekst for at analysere og forstå, at der er tale om en reklame. 

Mange af de anmeldelsessider, der for tiden dukker op, gør brug af såkaldt affiliate markedsføring, hvor der er et indirekte samarbejde mellem webshoppen og siden med anmeldelser. Anmeldelserne har derfor et kommercielt formål, og så er det ligegyldigt, om siden hævder at lave anmeldelser og tests. 

Hvis der er kommercielle hensigter bag en anmeldelse, skal det være tydeligt, siger Sabrina Amtrup fra Forbrugerombudsmanden.

De støder på sider, hvis forretningsmodel bygger på at kamuflere og sløre kommercielle budskaber for at få folk til at klikke på forskellige links.

“Så længe meningen er, at folk skal trykke på reklamelinks, er der en kommerciel hensigt, og det kalder man i daglig tale reklame,” siger Sabrina Amtrup.

Et andet eksempel er siden Forbrugsanmelderen.

Umiddelbart lader siden til at teste forskellige produkter og vejlede forbrugere om, hvilke de bør købe. De skriver om sig selv på forsiden, at de “brænder for at levere ærlige og gennemsigtige produktanmeldelser,” og er til for at hjælpe forbrugerne.

“Vi hjælper dig som forbruger med at finde vej i produktjunglen. Vores mål er at levere objektive anmeldelser, så du nemt kan finde pålidelig information om alt fra husholdning og wellness til teknologi og rejseudstyr.”

I en test skriver Forbrugsanmelderen for eksempel, at en række hårstylingsprodukter fra virksomheden Comforth Scandinavia er mindst lige så gode som de langt dyrere produkter af det populære mærke Dyson. Testen er forsynet med en stribe links, hvor forbrugeren bliver ledt direkte til Comforth Scandinavias hjemmeside.

Forbrugsanmelderen oplyser ikke noget sted, hvem der står bag siden. Men via et CVR-nummer i bunden af siden, finder TjekDet frem til, at Forbrugsanmelderen er ejet af virksomheden Growbix. Growbix tjener penge på at hjælpe virksomheder med at sælge flere varer på nettet.

Af Growbix’ hjemmeside fremgår, at en af deres kunder netop er Comforth Scandinavia, og i en video fortæller ejeren af Comforth Scandinavia, Christian Roland, hvordan Growbix har hjulpet ham og Comforth Scandinavia med at opnå et millionoverskud.

Forretningsmodellen går igen i Forbrugsanmelderens tests af produkter fra andre virksomheder. Også de virksomheder er kunder hos Growbix eller indgår i et kommercielt  samarbejde med dem. 

På Facebook udsender Forbrugsanmelderen.dk annoncer ud, hvor de kårer produkter fra Comfort Scandinavia til bedst i test. Hvad der ikke står, er, at det er Comfort Scandinavia, der har betalt annoncen, og at de har et samarbejde med Growbix. Foto: Skærmbillede.

Står selv bag

I andre tilfælde opretter virksomheder selv hjemmesider, hvor de giver sig selv rosende omtale, og kamuflerer, at de selv står bag.

Det er tilfældet på siden Forbruger-Testen.dk. De kalder sig forbrugernes univers, og sammen med forbrugere anmelder de angiveligt produkter. 

Men et link i bunden af en artikel på siden sender TjekDet videre til virksomheden Vækster, der hjælper virksomheder med markedsføring og søgeoptimering. Vækster oplyser til TjekDet, at de kun har stået for den tekniske opsætning af siden, men at virksomheden Sea View ApS har stået for indhold og drift af siden.

Sea View er virksomheden bag massageapparatet fra Nordic Sculpt, hvis produktet bliver rost på Forbruger-Testen.dk. TjekDet har tidligere afdækket, hvordan Nordic Sculpt vildleder danske forbrugere ved at stille dem sundhedseffekter i udsigt, som de ikke har dokumentation for.

TjekDet har præsenteret samtlige sider med tests og anmeldelser for Forbrugerrådet Tænk, der ser alvorligt på sagen.

“Vi er næsten ovre i bedrageri, når man så systematisk manipulerer forbrugerne. Det er gennemgående overtrædelse på overtrædelse. Der er ikke noget formildende omkring det,” siger Marie Frank-Nielsen.

Købte læger og manglende dokumentation: Webshops promoverer deres produkter med tomme sundhedsløfter

Retter i reklameteksten

TjekDet har forelagt kritikken for de anmeldelsessider og virksomheder, der bliver omtalt i denne artikel.

Christoffer Steenbeck fra Candyfloss Collective mener i modsætning til Forbrugerrådet Tænk, at de tydeligt har markeret, at deres anmeldelser i virkeligheden er reklamer for produkter. 

“Det er korrekt læst i vores medier, at forretningsmodellen affiliate marketing betyder, at man får afregning ved et salg. Dette står også tydeligt anført flere steder på hjemmesiden,” skriver Christoffer Steenbeck til TjekDet.

De har kun i et enkelt tilfælde begået en fejl, skriver han i en mail. Nemlig at virksomheden Copenhagen Health som tidligere nævnt både betaler Bapoon-annoncer på Facebook og er testvinder i samme annonce.

Candyfloss Collective har efter TjekDets henvendelse tilføjet ordet “annonce” på deres anmeldelser. Men det er stadig ikke synligt for forbrugerne, inden de klikker sig ind, at anmeldelserne er reklamer.

Ricky Elstrup, der står bag virksomheden Copenhagen Health, ønsker ikke at udtale sig til denne artikel.

Growbix, der står bag Forbrugsanmelderen, medgiver, at det ikke har været tydeligt, at de reklamerer for produkter.

“Det er noget, som vi tager meget alvorligt, og derfor har vi også foretaget nødvendige ændringer for at tydeliggøre, at der er tale om reklame i artiklerne og ikke uvildige tests,” skriver Growbix’ direktør Fazel Ahmad Majed i en mail.

Comforth Scandinavias direktør, Christian Roland, skriver til TjekDet, at han var af den overbevisning, at Forbrugsanmelderens reklamer var gennemsigtige. At det ikke er tilfældet, tager han alvorligt, og det er nu blevet ændret.

På hjemmesiden henviser Comforth Scandinavia ikke længere til anmeldelsen fra Forbrugsanmelderen.

Nordic Sculpt har ikke reageret på TjekDets henvendelser.

Denne artikel er en del af en artikelserie om bedrag i forbindelse med online-handel. Du kan finde alle artikler i serien Bedraget i din kurv - når webshoppen snyder her. 

Vil du læse mere om digital svindel, kan du finde alle TjekDets tidligere artikler om emnet her - herunder vores afdækning af såkaldt kendissvindel på Facebook, hvor brugere lokkes til at investere på falske investeringsplatforme og vores afsløring af et dansk netværk af såkaldte spoofere, der ringer direkte til deres ofre under dække af at være myndigheder eller bankansatte.

Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.