Det er dansk design, står der på emballagen.

Det stilrene brusehoved fra Showerlabs giver dig rent badevand og hjælper dig af med hudsygdomme som akne og psoriasis.

Ved hjælp af et helt specielt filter fjerner brusehovedet giftige stoffer som PFAS og pesticider fra dit badevand. Brusehovedet er anbefalet af en autoriseret læge og af skønhedsentusiaster på en uafhængig blog. Det er dømt “bedst i test” over andre brusehoveder på markedet og har givet akneramte kvinder problemfri hud.

Sådan lyder Showerlabs’ egen version af fortællingen om deres kendte brusehoved.

Men TjekDets research viser, at virkeligheden er en noget anden.

For brusehovedets design er patenteret af en kinesisk virksomhed, flere år før Showerlabs gik i luften. Anbefalinger, som fremstår uvildige, er skrevet af Showerlabs selv. En kvinde, der påstås at være helbredt for akne, fortæller, at hun aldrig har brugt brusehovedet. Og Showerlabs kan ikke dokumentere, at brusehovedet reelt fjerner giftige stoffer fra dansk badevand eller hjælper forbrugere af med hudsygdomme.

Virksomheden har på hjemmesider og sociale medier ført en storstilet kampagne med anprisninger af brusehovedet. Men Showerlabs’ markedsføring vildleder og manipulerer forbrugerne, siger Forbrugerrådet Tænk efter at have set TjekDets research.

Her er historien om Showerlabs.

Danskudviklet

Vi begynder tilbage i maj, hvor Showerlabs fanger TjekDets opmærksomhed, da sociale medier er fyldt med annoncer for brusehovedet, der tilsyneladende har en lang række fordelagtige virkninger.

På deres hjemmeside fortæller Showerlabs, at de har udviklet brusehovedet i samarbejde med specialister inden for vandkvalitet efter at have deltaget i vandteknologikonferencer og talt med eksperter fra over tyve forskellige lande. I videoer møder man stifteren, Lucas Alexander Møller, som viser det sølvfarvede brusehoved frem - Milo, hedder det.

“Det her er vores Milo-brusehoved, som vi har udviklet til at reducere kalk, tungmetaller og pesticider i dit badevand,” fortæller han.

Showerlabs giver altså indtryk af, at det er dem selv, der har udviklet brusehovedet. Men en søgning på nettet giver et andet indtryk. 

På kinesiske handelsplatforme finder vi nemlig tilsyneladende identiske brusehoveder. Forskellen er, at de kan købes for en brøkdel af det, Showerlabs sælger dem for. På andre danske webshops finder vi også brusehovedet, som ligner Milo på en prik - blot i andre farver.

Derfor køber TjekDet både et brusehoved fra Showerlabs og et brusehoved, som fremstår helt identisk, fra en dansk webshop, men som vi ved er designet og produceret i Kina. Begge brusehoveder afleverer vi til Forbrugerrådet Tænk, som vil hjælpe os med at sammenligne dem.

Resultatet vender vi tilbage til.

Til venstre ses brusehovedet fra Showerlabs, til højre brusehovedet, TjekDet har købt fra en anden dansk webshop. Bortset fra farven, der varierer, fremstår de to brusehoveder på overfladen identiske. Foto: TjekDet.

Brusehoved mod bumser

Showerlabs’ markedsføring er nået vidt ud på sociale medier. Alene på Metas platforme har Showerlabs via en række profiler udsendt i omegnen af tusind annoncer. Et estimat fra platformenes annoncebibliotek siger, at annoncerne er blevet vist til danske brugere 28 millioner gange. I mange af annoncerne optræder unge kvinder og mænd, som omtaler brusehovedet og dets effekter positivt. 

I slutningen af april slår Showerlabs’ brusehoved etablerede brands som Rudolph Care og Tweezerman til Danish Beauty Awards og bliver belønnet med prisen som årets beauty-accessory.

Netop skønhed er en central del af Showerlabs’ omfattende markedsføring. Bruger du brusehovedet, får du bedre hud og blødere hår, siger de.

I andre tilfælde anpriser Showerlabs brusehovedet som en måde at slippe af med hudsygdomme som akne og psoriasis. Årsagen er, at brusehovedet fjerner PFAS, pesticider, kalk og tungmetaller fra badevandet, fremgår det af reklamerne.

“Da vi startede Showerlabs, vidste vi ikke, at en af de mest almindelige fordele ved at filtrere brusevand ville være, at det hjælper med at fjerne akne,” lyder det i et opslag på sociale medier.

TjekDet har spurgt Showerlabs, om de har tests af brusehovedet, som dokumenterer, at brusehovedet kan behandle hudsygdomme.

Som svar sender Showerlabs-ejer Lucas Alexander Møller links til studier fra Japan, Kina, Taiwan og Iran. Studierne undersøger sammenhæng mellem hudsygdomme og PFAS, pesticider og tungmetaller, men ingen af dem beskæftiger sig med Showerlabs’ brusehoved, med dansk badevand eller med akne.

Derudover har virksomheden fået positive tilbagemeldinger fra kunder med eksem og akne, skriver han.

Derfor sætter vi fokus på webshops

Stjæler kvindes billede

Sådan en kunde finder man i et facebookopslag fra Showerlabs. Her fortæller en ung kvinde, at brusehovedet har hjulpet hende af med akne.

Hun hedder Sophie, og på Showerlabs’ hjemmeside kan man læse, at hun længe har skjult sine urenheder med makeup, men efter hun skiftede til brusehovedet fra Showerlabs, er hun sluppet af med sin akne og har nu selvtillid til at forlade hjemmet uden makeup.

Der er bare ét problem. Kvinden hedder slet ikke Sophie, og hun har aldrig brugt brusehovedet. 

I stedet er der tale om en kvinde fra Holland, der for seks år siden slog sin hudplejerutine op på det sociale medie Reddit sammen med et før- og efter-billede. 

Dét billede har Showerlabs snuppet og brugt til at overbevise forbrugere om, at brusehovedet kan hjælpe dem af med akne.

“Jeg har aldrig givet dem samtykke til at bruge mit billede, og jeg har aldrig brugt deres produkter eller hørt om virksomheden,” oplyser den hollandske kvinde til TjekDet. 

Ifølge Forbrugerrådet Tænk vildleder Showerlabs forbrugerne, når de ikke kan dokumentere, hvad de hævder om deres produkt. Tomme løfter om at hjælpe mod sygdomme er særligt slemt, siger seniorjurist Marie Frank-Nielsen.

“Når man markedsfører om sundhed, taler man ofte til en mere sårbar forbrugergruppe. Det gør, at vi ser skærpet på det i forhold til andre typer forbrugervildledning,” siger hun.

"Samme hudplejeprodukter, nyt filtrerende brusehoved," skriver Showerlabs på deres hjemmeside, hvor de bringer et før- og efterbillede af en kvindes ansigt. Men kvinden på billedet har aldrig brugt et brusehoved fra Showerlabs, viser TjekDets research. Foto: Skærmbillede.

Rydder op på hjemmesiden

I mellemtiden har Forbrugerrådet Tænk undersøgt og sammenlignet brusehovedet fra Showerlabs med det tilsvarende brusehoved købt hos en dansk webshop.

Showerlabs’ brusehoved er lysere, og det skinner mere. Men udover det fremstår brusehovederne identiske, konkluderer Forbrugerrådet Tænk.

Vi skriver til Showerlabs og spørger, hvordan de helt præcist skulle have videreudviklet designet, som de skriver i deres markedsføring.

Men herefter sker der ændringer på Showerlabs’ hjemmeside. Væk er nu videoen med ejer Lucas Alexander Møller, hvori han siger, at de selv har udviklet brusehovedet. 

I en mail skriver han, at Showerlabs er i gang med at justere kommunikationen for at undgå misforståelser. 

Han skriver også, at det faktisk er brusehovedets filtreringsteknologi, der har været deres største fokusområde. Og på filteret har de selv tilføjet nye lag, materialer og ingredienser og ændret strukturen, står der i mailen.

Inde i brusehovedet fra Showerlabs sidder et filter, og det er angiveligt det, der kan udrette lidt af hvert ved at rense vandet. Foto: TjekDet.

Lyver sig til førsteplads

Netop filteret fylder meget i Showerlabs’ markedsføring. Det er takket være filteret, at forbrugerne angiveligt slipper af med problemer med kalk i brusenichen. Det fjerner også giftige stoffer som PFAS og pesticider fra dansk badevand, som ifølge Showerlabs forårsager hudsygdomme hos danske forbrugere.

Filteret er endda så godt, at det er bedømt ‘bedst i test’ blandt andre filtrerende brusehoveder på markedet. 

“Vi er vurderet som #1 filtrerende brusehoved og bedst i test hos Forbrugsguiden,” skriver Showerlabs i annoncer, der via sociale medier når ud til tusindvis af forbrugere.

Forbrugsguiden.dk er en side, der tester og reklamerer for en række produkter. Men klikker man ind på deres test af brusehoveder med filtre, er Showerlabs slet ikke nævnt. Det er til gengæld syv andre brusehoveder.

“Det (Showerlabs’ brusehoved, red.) har aldrig været bedømt som "Bedst i test" hos os. Vi har heller ikke været bekendt med, at Showerlabs skulle have markedsført det på den måde,” siger Forbrugsguiden til TjekDet. 

Forbrugsguiden oplyser samtidig, at de tidligere har haft et kommercielt samarbejde med Showerlabs og omtalt dem i testen af brusehoveder. Der har dog ikke på noget tidspunkt været udpeget en vinder. 

Samarbejdet kaldes affiliate markedsføring og går ud på, at en side som Forbrugsguiden omtaler et produkt og linker til en butik, hvor produktet kan købes. Klikker forbrugeren sig videre til butikken, får Forbrugsguiden betaling.

Ifølge Forbrugerombudsmanden er den type samarbejde reklame, og det skal deklareres sådan. Det er nemlig ulovligt at give forbrugeren indtryk af, at man læser en uvildig test, hvis der reelt er tale om markedsføring.

Står selv bag anbefalinger

Blandt anden rosende omtale af Showerlabs’ brusehoved finder vi hjemmesiden Beautyeksperten. Om sig selv skriver de, at de er et hold skønhedsentusiaster, hvis mission er at guide dig i skønhedens og sundhedens verden gennem “ærlige produktanmeldelser og anbefalinger”.

Tæt på samtlige af sidens artikler drejer sig om og anbefaler samme produkt: Showerlabs’ brusehoved. 

I en guide fremstår brusehovedet som løsningen på jordbærhud, mens det i en anden kan løse problemer med eksem.

Beautyekspertens annoncer bliver vist hundredtusindvis af gange på Facebook og Instagram, men en gennemgang i Metas annoncebibliotek viser, at de ikke betaler dem alle selv. En stor del af annoncerne viser sig nemlig at være betalt af Showerlabs.

På Beautyeksperten.dk er det ikke til at se, hvem skønhedsentusiasterne bag siden er. 

Den eneste ledetråd er et CVR-nummer i bunden af siden.

I CVR-registret fører nummeret til virksomheden Sierra Capital, hvis ejer er Lucas Alexander Møller. Altså selvsamme mand, der ejer og står bag Showerlabs. 

Sagt med andre ord:

Beautyeksperten, som guider forbrugerne til at købe Showerlabs’ brusehoved, er altså ejet af Showerlabs selv. 

Det er skjult reklame og et klokkeklart brud på markedsføringsloven, at der ingen oplysninger er om forbindelsen mellem Beautyeksperten og Showerlabs, vurderer Forbrugerrådet Tænk.

“Det er ikke meningen, at forbrugere skal tjekke CVR-numre for at finde ud af, hvem der er afsender. Man skal deklarere, at det er et kommercielt budskab. Her har de forsøgt at kamuflere det, og så bliver det skjult reklame," siger Marie Frank-Nielsen, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Webshops med falske og vildledende tilbud oversvømmer markedet

Læge uden dokumentation

På Beautyeksperten.dk finder vi også en tekst af speciallæge i almen medicin Gazelle Doroudian. Ud over at være praktiserende læge i København, er hun indehaver af klinikken Rejuvenate, hvor hun udfører behandlinger med botox og filler. Og så reklamerer hun for Showerlabs’ brusehoved. 

I en såkaldt advertorial på Beautyeksperten udtaler hun, at hårdt og forurenet badevand kan forværre hudsygdomme som psoriasis og akne.

“Tusindvis af danskere har oplevet en forværring af netop disse hudsygdomme, når de har badet i hårdt og forurenet vand - men har også mærket en stor forbedring, når de har filtreret deres badevand,” skriver hun og tilføjer, at “den bedste måde at slippe af med de her hud - og hårproblemer, er ved at blødgøre og filtrere dit badevand.”

Og det kan altså gøres med Showerlabs’ brusehoved, må man forstå. 

Gazelle Doroudian optræder også i videoannoncer for Showerlabs på sociale medier. Her siger hun hen over billedet af en akneramt kind, at pesticider i badevandet forstyrrer hudens naturlige barrierer. 

“Efter flere test af sundhedseksperter på den bedste løsning har vi valgt at anbefale alle Milo-brusehovedet fra Showerlabs. Det filtrerer skadelige stoffer fra dit badevand i et avanceret filter,” siger Gazelle Doroudian i reklamen for Showerlabs.

TjekDet har ad flere omgange spurgt Gazelle Doroudian, hvad det er for dokumentation for effekter af at bruge brusehovedet, der har fået hende til at anbefale det mod hudsygdomme. Vi har også spurgt, hvad det er for sundhedseksperter, hun omtaler. 

Men Gazelle Doroudian ønsker ikke at udtale sig. Hun beder TjekDet sende en mail, men vi modtager aldrig svar, og kort efter henvendelsen bliver hjemmesiden Beautyeksperten.dk fjernet fra internettet.

Vi har i stedet spurgt Rikke Bech, der er overlæge ved hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital og forperson for Dansk Dermatologisk Selskab, om et brusehoved som Showerlabs’ kan have de nævnte effekter på hudsygdomme.

Ikke anbefalet af dermatologer

Rikke Bech anbefaler ikke sine patienter at bruge brusehoveder med kalkfilter mod hudsygdomme som akne og psoriasis, og hun har ikke hørt om, at andre dermatologer skulle gøre det.

“Det virker usandsynligt, at brusehovedet i det hele taget skulle have en effekt på hudsygdomme. Hvis vi skulle overbevises om det, skal der være videnskabelige studier på det,” siger Rikke Bech.

Den dokumentation har hverken Showerlabs eller Gazelle Doroudian kunnet fremvise over for TjekDet. 

Rikke Bech frygter, at forældre bliver vildledt af Showerlabs’ reklamer og køber et brusehovedet i stedet for at søge lægehjælp til deres børn. 

"Jeg vil være bekymret for børn eller unge, hvis forældrene har lyttet til denne vildledende markedsføring, og hvor personen ikke får behandlet sin hudlidelse. Vi ved, at det har stor betydning for børn og unges trivsel og udvikling, at de får behandlet deres hudlidelser,” siger hun.

Også Forbrugerrådet Tænk ser alvorligt på brugen af autoriserede læger i markedsføringen. Virksomheder skal have orden i dokumentation, hvis de hævder, at et produkt hjælper mod sygdom.

"Det er et grovere tilfælde af vildledning, når man her bruger en læge, som har en stor autoritet, for forbrugere er mere tilbøjelige til at tro på budskaber fra en læge. Hvis der ikke er dokumentation for det, manipulerer de med forbrugerne," siger Marie Frank-Nielsen.

Vælg et brusehoved

Vi vender blikket mod Kina for at afklare brusehovedets oprindelse. 

På den kinesiske handelsplatform Alibaba har TjekDet fundet brusehoveder, der til forveksling ligner det, som Showerlabs sælger. Fælles for brusehovederne er, at det er den kinesiske virksomhed Calux Filters, der sælger dem. 

På virksomhedens hjemmeside står, at de har mere end 16 års erfaring i at udvikle og producere vandrensere. Angiveligt har de patenteret flere end 200 filterteknologier og eksporterer til flere end 40 lande. 

Calux Filters lægger på Alibaba op til, at virksomheder kan få skræddersyet et brusehoved. Man vælger selv farve, filter og emballage. Vil virksomheden have logo eller tekst på, klarer de også det. Brusehovedet er dermed et såkaldt white label-produkt, som importøren kan få tilpasset hos producenten, så det ser specialdesignet ud.

Og virksomheden oplyser til TjekDet, at det er dem, som producerer Showerlabs’ brusehoved - et brusehoved, som markedsføringen ellers giver indtryk af, er et dansk designet produkt.

I en mail til TjekDet skriver en repræsentant for Calux Filters, at det er dem, der sælger brusehovederne til Showerlabs. Calux Filters er den originale producent og rettighedshaver, hvilket bekræftes af det kinesiske patent på brusehovedet. 

Her fremgår det, at brusehovedet er designet i Kina og patenteret i oktober 2020, hvilket er tre år, før virksomheden Showerlabs så dagens lys.

Calux Filters skriver også i mailen, at de i samarbejde med Showerlabs har udviklet en anden version af filteret og lavet andre justeringer til funktion og design, og at Showerlabs har eksklusiv ret til at sælge netop den udgave af brusehovedet.

Hvad det er for justeringer, ønsker Calux Filters ikke at svare på.

Ekstremt forurenet vand

Der er faktisk forskel på filtrene i de to brusehoveder, som Forbrugerrådet Tænk har undersøgt for TjekDet. I filteret, der fulgte med Showerlabs’, er der - til forskel fra det andet filter fra samme kinesiske producent - små hvide klumper, som Forbrugerrådet Tænk gætter på er salt. 

Showerlabs’ filter er også anderledes i materialets struktur. Hvilket af filtrene der er bedst til at filtrere badevand, har Forbrugerrådet Tænk ikke haft mulighed for at undersøge.

Men Showerlabs har fået analyseinstituttet SGS til at undersøge deres filter. Og da TjekDet efterspørger dokumentation for, at Showerlabs’ filter fjerner PFAS, pesticider og tungmetaller fra dansk badevand, får vi tilsendt en rapport. 

Tallene i rapporten viser, at mængden af giftige PFAS-forbindelser og pesticider er mindre, efter at vandet er løbet igennem Showerlabs’ filter.

I både brusehovedet fra Showerlabs og det fra den anden danske webshop er der filtre. På overfladen ser de stort set identiske ud, men Forbrugerrådet Tænk har undersøgt filtrene nærmere for TjekDet. Foto: TjekDet.

Mads Koustrup Jørgensen, der er lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og forsker i PFAS-forbindelser, undrer sig dog over vandet, der er blevet brugt til testen af Showerlabs’ filter. PFAS-værdierne er nemlig ekstremt høje.

“Jeg har ikke set eksempler på så høje PFAS-værdier i drikkevand fra danske vandværker,” siger Mads Koustrup Jørgensen.

Der er altså tilsyneladende tilsat store mængder PFAS til det vand, som Showerlabs’ filter er testet på. Selvom filteret fanger en del af det, så siger testen ikke noget om, hvorvidt filteret reelt fanger PFAS hjemme i forbrugerens bruseniche. 

Filtre med aktivt kul har nemlig typisk lettere ved at fange stoffer som PFAS, når koncentrationen er høj. Det kniber ved de lave koncentrationer i dansk drikkevand, der kun i yderst sjældne tilfælde overskrider grænseværdierne, siger Mads Koustrup Jørgensen.

Til venstre ses filtret fra Showerlabs, til højre filtret fra den anden danske webshop efter Forbrugerrådet Tænks undersøgelse. Konklusionen lyder, at der er forskel i materialets struktur, og at der formentlig er tilsat salt i filteret fra Showerlabs. Foto: TjekDet.

Opdigter problem og løser det ikke

Desuden bør badevandet være i kontakt med filteret i 10 til 20 minutter, før PFAS effektivt bliver fjernet fra vandet, siger Mads Koustrup Jørgensen, og det kan badevandet ikke nå, når det strømmer ud gennem brusehovedet.

“Jeg kan ikke se, at et PFAS-filter på brusehovedet er relevant. Jeg kan ikke ud fra gængs teknologi med aktiv kul se, at det skulle have nogen egentlig effekt. Kontakttiden er for kort,” siger han.

TjekDet har spurgt virksomheden SGS, hvorfor filteret er blevet testet på så forurenet vand.

Det ønsker SGS ikke at svare på. Rapporten, Showerlabs har sendt, er nemlig stadig foreløbig, og kan derfor ikke anvendes som dokumentation for filterets evner.

“Vi har en service, hvor vores kunder har adgang til foreløbige rapporter, men vi gør vores kunder tydeligt opmærksomme på, at disse rapporter er for ikke færdiganalyserede prøver,” oplyser SGS.

Christel Søgaard Kirkeby er konstitueret projektchef hos Forbrugerrådet Tænk Kemi, og hendes arbejde går ud på at hjælpe forbrugerne til at undgå stoffer som PFAS og pesticider. 

Men danskernes badevand er hun ikke bekymret for. Tværtimod mener hun, at Showerlabs i forsøget på at sælge flere brusehoveder kan skræmme forbrugerne. 

“Der er ikke fagligt belæg for, at der skulle være grund til at filtrere badevandet på grund af forurening med kemikalier. Der stilles en række krav til både PFAS og pesticider i drikkevandet, og der er sat grænseværdier for dem i et niveau, der skal sikre, at vi kan drikke flere liter dagligt, uden at det påvirker sundheden. I den sammenhæng er badevand jo en minimal udsættelse, og ofte findes stofferne slet ikke i vandet,” siger Christel Søgaard Kirkeby.

Ligesom Mads Koustrup Jørgensen forestiller hun sig ikke, at Showerlabs’ filter reelt kan gøre en forskel for badevandet, når værdierne af PFAS, pesticider og tungmetaller i forvejen er under grænseværdierne.

Erkender fejl

Samlet set har Showerlabs vildledt danske forbrugere i forsøget på at sælge dem brusehoveder, vurderer Forbrugerrådet Tænk på baggrund af TjekDets research.

"Man kan nemt få mistanken om, at det er fusk og løgn. Det lyder for godt til at være sandt, og det lader til at være tilfældet. Det er groft vildledende, hvis de ikke har dokumentation for de ting, de hævder,” siger Forbrugerrådet Tænks seniorjurist Marie Frank-Nielsen. 

“Efter min bedste overbevisning vil det kunne munde ud i en bøde efter markedsføringsloven,” tilføjer hun.

TjekDet har præsenteret kritikken for Showerlabs og anmodet om et interview. Virksomheden har valgt at svare i en mail.

“Vi erkender, at vi undervejs har begået fejl, men vi tager ansvar, lærer og tilpasser,” skriver Lucas Alexander Møller og medejerne Shabir Ahmad Nudrat og Markus Krag i en fælles mail.

De skriver, at de “har fjernet eller justeret en række formuleringer, hvor der har været risiko for misforståelser”.

Lægen Gazelle Doroudian er væk fra Showerlabs’ hjemmesider og annoncer.

“Vi har efter TjekDets henvendelse valgt at fjerne brugen af den autoriserede læge i vores markedsføring for at sikre, at vores kommunikation ikke efterlader tvivl om dokumentation eller sundhedsfaglig troværdighed.”

Showerlabs erkender, at de ikke har dokumentation for brusehovedets effekt på sygdomme, og de gennemgår markedsføringen for at sikre, at de ikke fremfører påstande uden dokumentation.

De svarer, at de har ændret i deres annoncer, så der ikke længere står, at de har vundet Forbrugsguidens test.

Showerlabs skriver, at de tager fuldt ansvar for i deres markedsføring at have anvendt et før- og efter-billede af en hollandsk kvinde uden kvindens samtykke. Billedet er nu væk fra Showerlabs platforme.

Virksomheden anerkender, at det ikke fremgår tydeligt, at de selv ejer siden Beautyeksperten.dk, som har reklameret for Showerlabs’ produkt. 

“Vi har siden nedlagt sitet Beautyeksperten.dk for at undgå manglende gennemsigtighed,” skriver de.

Forbrugerrådet Tænk og en forsker fra Aalborg Universitet kunne ikke ud fra Showerlabs’ test af filteret se, om brusehovedet reelt fjerner giftstoffer fra forbrugernes badevand.

Showerlabs har som svar sendt den endelige rapport fra SGS. Af den fremgår det, at der i vandet i testen har været tilsat “kendte mængder metaller, PFAS og pesticider.” SGS skriver også, at rapporten skal ses som en indledende vurdering.  

“Vi anerkender, at rapporten er en generel indikation, og at det kan kræve yderligere tests og dokumentation for at få en bedre indsigt i brusehovedets reducerende effekt,” skriver Showerlabs.

Holder fast i at være designeren

Men Showerlabs-ejerne holder fast i, at det er dem selv, der har designet brusehovedet, og sender TjekDet skærmbilleder af dele af den skriftlige korrespondance, de har haft med brusehovedets producent, Calux Filters. 

Af den fremgår det, at Showerlabs over for Calux Filters har udpeget problemer med, at brusehovedet blandt andet drypper, knækker og støjer. Angiveligt er det udbedret af den kinesiske virksomhed, og brusehovedet er med Showerlabs’ input derfor blevet forbedret teknisk.

Af korrespondancen fremgår det også, at Showerlabs har foreslået for den kinesiske producent at lave et filter med FOF-salt, som er det filter, der følger med brusehovedet. 

Når Calux Filters har udviklet nye filtertyper i Kina, er de løbende sendt til Danmark, hvor Showerlabs har prøvet dem af. Og der er indgået en aftale med den kinesiske producent om, at kun Showerlabs må sælge brusehoved og filter i Danmark.  

Derudover har Showerlabs selv valgt den sølvgrå farve og anvist for Calux Filters, hvordan brusehovedets emballage skal se ud. Det gør, at de holder fast i at kalde produktet “designet i København”.

Korrespondancen viser, at Showerlabs’ brusehoved ikke er et rendyrket white-label-produkt, siger Forbrugerrådet Tænk.

“De har fået lavet tilpasninger, så der er trods alt sket mere med produktet, end vi ser i mange andre tilfælde,” siger Marie Frank-Nielsen, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Mange danske produkter bliver produceret i Kina, så det kan være svært at vurdere, hvor grænsen går for at påstå, at et produkt er designet og udviklet i Danmark eller Kina, siger hun.

Er det retvisende at kalde det “designet i København”?

“Det her er et gråzone-tilfælde, for de har fået lavet ændringer. Men i deres markedsføring kunne de sagtens have været mere gennemsigtige,” siger hun.

Denne artikel er en del af en artikelserie om bedrag i forbindelse med online-handel. Du kan finde alle artikler i serien Bedraget i din kurv - når webshoppen snyder her. 

Vil du læse mere om digital svindel, kan du finde alle TjekDets tidligere artikler om emnet her - herunder vores afdækning af såkaldt kendissvindel på Facebook, hvor brugere lokkes til at investere på falske investeringsplatforme og vores afsløring af et dansk netværk af såkaldte spoofere, der ringer direkte til deres ofre under dække af at være myndigheder eller bankansatte.

Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.