Står du og mangler penge, så har du måske overvejet at låne uden om bankerne. Her kan Facebook være behjælpelig, for der findes både lånegrupper og Facebook-sider, der tilbyder lån - nogle endda med vilkår, der umiddelbart lyder meget fordelagtige.

Julen nærmer sig, og det samme gør høje udgifter, og derfor kan et pengelån være det, der sikrer julefreden. Det er långiverne godt klar over:

“Få dit julelån nu! Hurtigt, nemt og sikkert – gør julen ekstra speciel. Ingen RKI-tjek, Ingen sikkerhed, Ingen papirarbejde”, lyder det for eksempel i et Facebook-opslag.

Men selvom et hurtigt lån kan virke fristende, så er der god grund til at styre langt uden om långiverne på Facebook. Sider som “FinnLån DK Gratis”, “Privat kredit og Hurtigt” og “Capitalyric” - for bare at nævne nogle få - er nemlig styret af svindlere og i stedet for at låne dig penge, risikerer du i stedet at “låne” svindlerne dine penge ufrivilligt.

TjekDet har tidligere beskrevet et lignende tilfælde, hvor svindlere fra Benin forsøgte at franarre danskere store summer. Meget tyder på, at den nuværende svindel har flere ting tilfælles med det tidligere tilfælde. 

Svindlerne i Vestafrika - igen

De påståede långivere fungerer ved, at du kommer i direkte kontakt med dem, når du klikker på et opslag eller en annonce. Chatfunktionen Messenger åbner, og derefter går korrespondancen i gang.

Typisk vil du modtage en besked, eller du har mulighed for at vælge eller selv stille et spørgsmål. Det kunne for eksempel være spørgsmålet “Jeg vil gerne høre mere”, som er en mulighed, den pågældende Facebook-side allerede har defineret. Långiverne præsenterer derefter sig selv eller de muligheder for lån, som de tilbyder. Ofte vil lånet have en meget fordelagtig rente, som ligger langt under, hvad rigtige udbydere af kviklån kan tilbyde.

For at finde ud af mere skriver vi til alle tre långivere, at vi ønsker at låne 500.000 kr. Det kan vi sagtens, lyder det. Vi kan sågar forhandle om den i forvejen lave rente, så den kommer endnu længere ned. 

Her er et lille indblik i korrespondancen med svindlerne, der meget gerne vil låne os penge. Billede: Skærmbillede fra Messenger. 

Efter nogle få beskeder frem og tilbage får vi tilsendt en “låneansøgningsformular”. Her skal vi blandt andet oplyse navn, adresse, kontonummer, bank, indkomst og vedhæfte et billede af vores pas. Vi forklarer, at vi er lidt utrygge ved at sende oplysningerne over Messenger, og at vi foretrækker at sende dem på e-mail. I virkeligheden er det fordi, vi gerne vil kende svindlerens e-mailadresser, og så vi kan sende svindlerne en såkaldt “ip logger”, der forhåbentligt viser, hvor i verden svindlerne befinder sig.  

Facebook-siden Privat kredit og Hurtigt sender os e-mailadressen ursulalene48@gmail.com, og vi sender dem vores ip logger, der er kamufleret som et link til et billede af vores pas. Få minutter senere tikker to ip-adresser fra Benin ind. Vi kan se, at svindlerne først har forsøgt sig fra en iPhone og derefter fra en computer.

Det samme gør vi med Facebook-siden Capitalyric, hvis sideadministratorer står angivet som personer fra blandt andet Benin. De sender os e-mailadressen contact@avenixk-pital.com. Også her får vi kort efter en ip-adresse fra Benin, da svindlerne klikker på vores link. 

Øverst er oplysningerne, som vi får, da svindlerne fra siden Privat kredit og Hurtigt klikker på vores ip logger, og nederst er det oplysningerne fra svindlerne bag Capitalyric. Billede: Skærmbilleder af ip logs. 

Alle ip-adresser fører til den samme adresse i Benins hovedstad Porto-Novo. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at svindlerne befinder sig der.

I Facebooks annoncebibliotek kan vi se, at Capitalyric har annonceret siden januar 2025 og på flere sprog. Vi kan også se, at der tidligere har eksisteret en anden Facebook-side med navnet “Privat kredit og hurtigt”, som har annonceret på samme måde som den nuværende.

Korrespondancen udmunder i, at svindlerne vil have indbetalt 2500 kr. i “forsikring”, før de kan udbetale lånet på 500.000 kr. Det er i virkeligheden nok det, der hele tiden har været svindlernes formål - sammen med identitetstyveri og mulighed for yderligere svindel.

Da vi konfronterer svindlerne og fortæller, at vi mener, de befinder sig i Benin, lukker først siden Capitalyric ned under 15 minutter senere uden at svare. Svindlerne bag siden Privat kredit og Hurtigt svarer, at de “er en pålidelig finansiel institution, der har været aktiv i sektoren i over 30 år, og vi har aldrig misbrugt vores kunders tillid”. Derefter stopper de med at svare.

Svindelnummeret ligner altså på mange måder det, vi tidligere har beskrevet, og vi kan ikke udelukke, at de samme svindlere står bag.

Facebook-siden FinnLån DK gratis insisterer på at fortsætte korrespondancen på Messenger, så vi stopper kommunikationen. 

Måske større end som så

E-mailadressen som Capitalyric sender os, viser sig at være tilknyttet domænet avenixk-pital.com, som tilsyneladende er en hjemmeside, der tilbyder lån. Når vi undersøger hjemmesiden nærmere, kan vi se, at flere adresser fremgår. Den ene lader til at være et kontorhotel i hjertet af Paris, der huser en lang række selskaber.

Den anden adresse fører os 20-30 km ud af Paris og til en bygning, der tilsyneladende byder på både en sauna- og stripclub, en restaurant og en natklub. Om de har noget med svindlen at gøre, ved vi ikke.

På avenixk-pital.com fremgår en e-mailadresse - infos@neovitafinanz.com - og på den måde, finder vi frem til endnu et domæne - neovitafinanz.com - der indeholder en hjemmeside, der er bygget op på præcis samme måde som avenixk-pital.com. På Facebook finder vi endnu en side - Kreditys Financial Services - der tilbyder lån, og som flere steder refererer til netop Neovita Finanz. Gennem sidens “Sideoplysninger” kan vi se, at den også administreres af personer fra blandt andet Benin.

Vi finder også en Facebook-side med navnet Avenix K-Pital, der annoncerer på samme måde som Capitalyric og også henviser til avenixk-pital.com. Samlet set finder vi mindst 10 Facebook-sider, der lader til at tilbyde fuplån, og flere af dem er oprettet i november.   

Sådan ser hjemmesiden avenixk-pital.com ud. Øverst kan man se e-mailadressen, svindlerne bruger til at kommunikere med os. Billede: Skærmbillede af hjemmeside. 

Avenixk-pital.com angiver to SIREN-numre, der er den franske pendant til det danske virksomhedregister, CVR. Det ene fører til virksomheden Avenix, der tilsyneladende er ejet af en 35-årig fransk mand med adresse i Dubai og oprettet i slutningen af 2024. Det andet fører til virksomheden Neovita Finance, men virksomheden ophørte i 2008 og ejerforholdet fremgår ikke. På neovitafinanz.com er SIREN-nummeret også tilhørende den lukkede virksomhed.

Vi har forsøgt at kontakte ejeren bag Avenix, men han er ikke vendt tilbage inden deadline. Hans præcise rolle i svindlen er uklar.

I det hele taget er det en god idé at være varsom med lån gennem Facebook. I slutningen af 2024 fik Finanstilsynet lavet to undersøgelser af private lån på Facebook. Selvom forholdsvis få danskere låner via sociale medier, er det en god idé at tænke sig ekstra godt om, inden man forsøger sig med Facebook-lån. Nogle af långiverne er nemlig forbundet til kriminalitet – og renterne er ofte på 50 %.

Rolf Høymann Olsen, forbrugerpolitisk rådgiver fra Forbrugerrådet Tænk, siger til TjekDet, at fuplån generelt ikke er noget, de hører meget om, og han fraråder alle at kigge efter lån på sociale medier. Om den nuværende svindel siger han:

"Det er selvfølgelig fup og svindel, og folk skal holde sig langt væk fra det. Hvis man har brug for at låne penge, skal man gå til nogle autoriserede låneudbydere i Danmark."

Han understreger også, at der før et lån skal foretages en kreditværdighedsvurdering, som svindlerne giver udtryk for, at de ikke gør.

"Der er desværre nogen, der har fundet ud af, at man kan profitere på desperate mennesker, som har fået afslag på at låne penge andre steder."

Derudover giver man svindlerne følsomme oplysninger, som kan bruges til videre svindel eller sælges på internettet.

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel. 

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.