I et umiddelbart uskyldigt opslag på Facebook får du tilbudt muligheden for at låne penge fra Ikano Finans. Teksten til opslaget lyder:  

“Finansiering tilgængelig for alle. Din tilfredshed er vores prioritet!”

Når du klikker på opslaget, åbner Facebooks beskedtjeneste, Messenger, så du kan chatte direkte med banken, og straks bliver du spurgt, om du vil optage et lån på op til 500.000 kr.

Opslaget stammer fra Facebook-siden “Ikano Finans”, der har Ikano Banks logo. Siden ser ved første øjekast legitim ud, men der er noget, der ikke stemmer.

Der er nemlig tale om et svindelnummer, hvor svindlere har oprettet en falsk side, falske opslag og falske annoncer, der lokker med udsigten til et kviklån med en meget fordelagtig rente. I virkeligheden forsøger svindlerne at franarre dig bank- og personoplysninger.

Branch manager Janne Rützou fra Ikano Bank siger til TjekDet, at hun ikke er bekendt med svindlen eller tidligere tilfælde af lignende svindel. Hun understreger, at Ikano Bank ikke har noget med Ikano Finans at gøre, og at de ikke umiddelbart har fået henvendelser fra kunder, der er faldet i fælden. 

Turen går til Benin

TjekDet har undersøgt den falske Facebook-side nærmere, og flere forhold peger på, at siden ikke er forbundet med det rigtige Ikano Bank.

Ikano Finans har ganske få følgere, og der lader ikke til at være meget aktivitet på siden. Når vi på siden klikker på “Om” og derefter “Sidegennemsigtighed”, kan vi se, at den er oprettet 15. december 2024. Der kan vi også se, at siden administreres af tre personer fra det afrikanske land Benin. 

Facebook-siden Ikano Finans har udgivet adskillige annoncer, der skal friste danskere til at optage et lån. Billede: Skærmdump fra Facebooks annoncebibliotek. 

For at få mere information om, hvem der tilbyder lån i Ikanos navn, har vi kontaktet Ikano Finans gennem opslaget. Inden vi når at skrive første besked, bliver vi allerede spurgt ind til, om vi ønsker at optage et lån. Det siger vi ja til.

Ikano Finans vil gerne vide, hvor meget vi tjener månedligt, og hvad vores udgifter er. Vi skriver, at vi tjener 20-25.000 kr. før skat og har udgifter for 10-15.000 kr. Ikano Finans svarer, at vores “situation virker gunstig”.

Herefter følger en længere korrespondance, der udmunder i, at Ikano Finans beder om lønsedler for de sidste tre måneder og et kontoudtog. Vi får overtalt Ikano Finans til at sende en e-mail, så dokumenterne kan sendes der i stedet for på Facebook Messenger.

Vi sender dog aldrig dokumenterne til emailadressen ikanofinans.dk45@gmail.com, som svindlerne sandsynligvis har oprettet til formålet. I stedet sender vi svindlerne et link – en såkaldt “ip logger” – der viser svindlernes ip-adresse, hvis de klikker på linket.

Og det gør de kort efter. Ip-adressen fører os til Porto-Novo, der er hovedstaden i Benin. Vi får sågar præcise koordinater, og når vi slår dem op på Google Maps, kan vi se, at koordinaterne fører til en bestemt adresse. 

Da svindlerne klikker på vores link, får vi information om, hvor svindlerne befinder sig henne. Billede: Skærmdump af ip-log. 

Vi kan ikke sige med sikkerhed, at svindlerne befinder sig på den pågældende adresse, men det lader til, at svindlerne skal findes i Benin og nærmere bestemt i Porto-Novo.

Svindlerne vender tilbage med en låneplan for 200.000 kr., selvom vi aldrig sendte lønsedler. De skal bare bruge et billede af os og vores pas, ID-kort eller kørekort. Her giver vi os til kende som journalister, og vi fortæller, at vi godt ved, at der er tale om svindel, og at vi mener, at de befinder sig i Benin. Vi spørger ind til svindlen, og hvorfor de gør det, men de ellers tilgængelige Ikano Finans bliver pludselig meget stille.

Dagen efter er siden lukket. 

Pas på Facebook-lån

Selvom svindlerne bag Ikano Finans tilsyneladende har lukket deres foretagende i denne omgang, er det stadig forbundet med stor risiko at låne penge gennem Facebook.

I slutningen af 2024 fik Finanstilsynet lavet to undersøgelser af private lån på Facebook. Selvom forholdsvis få danskere låner via sociale medier, er det en god idé at tænke sig ekstra godt om, inden man forsøger sig med Facebook-lån. Nogle af långiverne er nemlig forbundet til kriminalitet – og renterne er ofte på 50 %.

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel. 

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.